Interview - Steinar Kvale Interviewet som en samtale (s. 31 - 46) Tematisering og Design af en interviewundersøgelse (s 91 - 115) Etiske Spørgsmål (s. 115 - 129) Gruppe 3 - Rikke, Michael og Mette

Interviewet som en samtale Interview = Inter View = en udveksling af synspunkter mellem 2 personer, der taler sammen om et emne af fælles interesse

Det kvalitative forskningsinterview er en særlig form for samtale Asymmetrisk Styret af forskeren Skal give indblik i et særligt emne

Det ”halvstrukturerede livsverdensinterview” Første spørgsmål introducerer emnet. Resten tager udgangspunkt i informantens svar. et interview der skal afdække informantens livsverden

Aspekter ved det kvalitative forskningsinterview Livsverden Mening Kvalitativt Deskriptivt Specifikt Bevidst naivitet Fokus Flertydighed Forandring Sensitivitet Mellemmenneskelig situation Positiv oplevelse

Tematisering og Design af en interviewundersøgelse Et optimalt design af en interviewundersøgelse undgår dilemmaet ml. det metodefri og det metodefikserede. Vægten lægges på interviewforskerens ekspertise og håndværksmæssige kunnen.

Åbenhed og følelser i interviewundersøgelser Kvalitative interviews fortrin er åbenhed Beslutning om metode træffes på et reflekteret niveau. Baseret på viden om undersøgelsens emne og de foreliggende metodologiske valgmuligheder og deres sandsynlige konsekvenser for interviewprojektet som helhed.

Den emotionelle dynamik i en interviewundersøgelse Antipositivistiske, entusiastiske fase Interviewcitatfase Arbejdsomme, tavse fase Aggressive, tavse fase Endelige udmattelsesfase

Syv stadier i en interviewundersøgelse 1 - Tematisering 2 - Design 3 - Interview 4 - Transskribering 5 - Analyse 6 - Verificering 7 - Rapportering

Centrale spørgsmål i planlægningen af en interviewundersøgelse Tematisering - begrebsafklaring og teoretisk analyse af det undersøgte tema. Centrale spørgsmål i planlægningen af en interviewundersøgelse HVAD: erhverve forforståelse af det emne, der skal undersøges HVORFOR: afklare formålet med undersøgelsen HVORDAN: tilegne sig viden om forskellige interview- og analyseteknikker, og beslutte, hvilke, man vil bruge til at skaffe den tilsigtede viden.

Når man designer en interviewundersøgelse, skal man kende undersøgelsens indhold og formål for at kunne træffe velovervejede afgørelser om, hvilke metoder der skal anvendes på undersøgelsens forskellige stadier. Der bør udvikles en begrebsmæssig og teoretisk forståelse af de fænomener, der skal undersøges, for at skabe grundlag for tilføjelse og integration af ny viden.

Den tematiske forståelse af undersøgelsens emne - HVAD - vil endvidere få indflydelse på undersøgelsens - HVORDAN - de mange metodeafgørelser, der skal træffes. Forskellige teorier vil føre til forskellig betoning af fænomener som følelser, oplevelser, adfærd - såvel som af tidsdimensioner som fortid, nutid og fremtid.

Formål Tematisering af et interview indebærer også en afklaring af formålet med undersøgelsen - HVORFOR. Interview kan være eksplorative og hypoteseafprøvende. Eksplorativt interview - åbent og kun lidt struktureret Hypoteseafprøvende - et interview der tester hypoteser er tilbøjelig til at være mere strukturerede.

empirisk eller teoretisk En undersøgelse kan kan designes til at indsamle empirisk information. En undersøgelse kan også designes til at efterprøve en implikationerne af en teori eller udvikle en empirisk baseret teori vha observationer og interview. Case-studier Baggrundsmateriale

Design Efter det første stadium, der består i at tematisere interviewundersøgelsen - afklare dens indhold og formål - består det andet stadium, designstadiet, i en planlægning og forberedelse af de metodiske procedurer, hvormed man vil tilvejebringe den tilsigtede viden.

Tidsdimensionen Oversigt - vigtigt at udarbejde en oversigt over hele undersøgelsen, før interviewene begynder. Indbyrdes afhængighed - En beslutning på det ene stadium har konsekvenser, der både kan åbne og begrænse de disponible alternativer på det næste stadium. Holde sig målet for øje - hvad er formålet med undersøgelsen, og hvordan forestiller man sig slutproduktet?

Rykke frem - forsøg at gøre en stor del af de senere stadiers arbejde på tidligere stadier Blive klogere - intervieweren kan lære hele undersøgelsen igennem. (Ingen nemme løsninger på det dilemma, at det kan være en trussel imod standardiserede betingelser, at man bliver klogere, bortset fra at man bør være så klar som mulig mht undersøgelsens hovedformål lige fra begyndelsen.

Interviewformer Hvor mange interviewpersoner har jeg brug for ? Tilgængelige ressourcer tid og penge Kvalitet kontra kvantitet (Hellere kvalitet end kvantitet!) Ekspertise Hvornår man ikke bør interviewe

Fra metode til håndværk Charybdis vs Scylla Nødvendigt at overskride dikotomien ml metodefiksering og metodefrihed, hvis man vil udvikle det kvalitative interview som forskningsform.

At interviewe er et håndværk. Intervieweren er redskabet. Resultatet af et interview beror på interviewerens viden, sensivitet og empati.

Ekspertanvendelse af interviewmetoden i en interviewundersøgelse forudsætter en betydelig fortrolighed med undersøgelsens tema og kontekst. Metode som regelefterlevelse erstattes i kvalitativ interviewforskning af forskerens ekspertviden om det tema, der skal undersøges, og af beherskelse af de teknikker, der er nødvendige under en interviewundersøgelse.

Etiske Spørgsmål Pointe: Er intervieweren opmærksom på de moralske spørgsmål, kan han/hun i selve undersøgelsen være mere opmærksom på de ”kritiske” spørgsmål, der måtte komme.

Etiske spørgsmål på de syv forskningsstadier Tematisering: Formålet med en interviewundersøgelse bør tage hensyn til: - den søgte videns videnskabelige værdi - forbedring af den menneskelige situation, der udforskes Altså: Kan den nye viden bruges til at forbedre de menneske-lige vilkår? Fra boks 6.1

Etiske spørgsmål på de syv forskningsstadier Design: Etiske designspørgsmål drejer sig om: - informeret samtykke - sikrer fortroligheden - overvejer mulige konsekvenser for interviewpersonerne Fra boks 6.1

Informeret samtykke Informeret samtykke indebærer, at deltagerne informeres om: - Undersøgelsens generelle formål og om designet i hovedtræk - Mulige risici og fordele ved at deltage - Og at man sikrer sig interviewpersonens frivillige deltagelse Problemer: - Hvem skal give samtykke? - Hvor megen information skal gives og hvornår?

Informeret samtykke Eisners pointe: ”Vi kan alle godt lide ideen om informeret samtykke, men vi er knap så sikre på, hvem der skal give samtykket, hvor meget samtykke, der er brug for, og hvordan vi kan informere andre, så vi får det samtykke, når det er så besværligt at forudsige, hvad vi har brug for at få samtykke om” (Eisner, 1991, s. 215)

Fortrolighed Fortrolighed i forskning drejer sig om: - Private data, der kan identificere interviewpersonerne, ikke bliver rapporteret - Skal den identifercerbare information offentliggøres, skal interviewpersonerne være indforståede med dette. (skriftligt) - Beskyttelse af interviewpersoners privatliv ved ændring af navne og identificerbare træk

- Kontrol af forskningsresultater Fortrolighed Problemer:    - Juridiske – man har f.eks. fået kendskab til børnemishandling, vold etc. ”Kilden” er beskyttet pga. løftet om fortrolighed – hvad gør man så? - Kontrol af forskningsresultater

Konsekvenser Konsekvenser: - Det etiske princip om ”tilgodeseende” betyder, at risikoen for at skade en forsøgsperson skal være så lille som muligt. Man bør beskæftige sig med konsekvenserne af interviewundersøgelse, både ud fra - den mulige skade på interviewpersonerne - de forventede fordele ved at deltage i undersøgelsen

Forskerens rolle 3 etiske aspekter af forskerens rolle drejer sig om:         Videnskabeligt ansvar Påtager sig forskellige roller i forhold til sine interviewpersoner Forskerens uafhængighed