v/ Bergthóra Kristjánsdóttir Århus Universitet bekr@dpu.dk Sprogbrug og sprogpolitik Indsatser og perspektiver i arbejdet med tosprogede småbørn gennem tiderne v/ Bergthóra Kristjánsdóttir Århus Universitet bekr@dpu.dk

Uden nødvendig sammenhæng? (overskrift) En case Århus Pædagoger nr. 5 november 2011 (Lokalblad for pædagoger og klubfolk i Aarhus Kommune) 7 indlæg; artikler, heraf et referat. En artikel: To verdner Uden nødvendig sammenhæng? (overskrift) ”I Aarhus bliver børn helt fra de er seks år kørt ud til andre skoler, for – som det hedder sig – at støtte dem til et mere sikkert dansk. Men er det i børnenes interesse? Bruger børnene deres ressourcer på at forstå, hvad der sker, fremfor at lære sprog” (s. 10).

Artikelfokus Det er kendsgerning, … Børn ned til 6 års alderen bliver hentet ved deres bopæl ca. kl. 7.00 og kommer hjem ca. kl. 15.30/16.30 Børneperspektiv Er det i børnenes interesse at bo et sted og gå i skole et andet sted? Bruger børnene deres ressourcer til at forstå hvad der sker omkring dem i stedet for at lære? Kan børnene lave legeaftaler med skolekammerater, der bor langt væk fra dem? Forældreperspektivet Bliver ressourcestærke forældrene ressourcesvage ved, at deres børns transporteres væk fra nærmiljøet? Hvad gør transportering af børn væk fra nærmiljøet ved nærmiljøet? Afsluttende: Vi pædagoger kan … .

Hvem er forfatteren? UKENDT ”Forfatter har ønsket at være anonym og er redaktionen bekendt.” (s.11) Hvorfor mon forfatteren har ønsket at være anonym? Diskuter det kort med sidemanden

Har tosprogede småbørn altid været et problem? Eksempel på udsagn: ”at skolebegyndere, uanset at de er født i Danmark, ofte møder i skolen uden eller med kun ringe kendskab til dansk sprog og kultur og ofte tillige med et utilstrækkeligt eller meget reduceret modersmål”. (Undervisningsministeriet 1990:27)

Sprog skaber virkeligheder Hvordan konstruerer sproget virkeligheder? Spørg teksterne? – interview, observationer ved feltstudier, lovtekster, spørgeskemaer, billeder, … og lav en kritisk diskursanalyse BK Empiri: Lovtekster og følgetekster om tosprogede børn og deres forældre 1) Sproget om tosprogede børn 2) Sproget om tosprogede forældre Valg af sprog træffes på baggrund af kontekst og kultur

Sprog skaber virkeligheder Hvad er genstanden? ”Sprogstimuleringen og sprogtilegnelsen er centrale omdrejningspunkter” (PLS Rambøll Evaluering, 2002) Hvem er børnene? FX Børn med ”sprogproblemer”, ”børn uden sprog”, ”børn med ringe sprog”, ”reduceret sprog” ”utilstrækkeligt sprog”, ”ikke alderssvarende sprog” Sproget om aktiviteten: Børnene skal have ekstra støtte, særlig støtte, deres behov kan ikke tilgodeses inden for institutionens egne pædagogiske muligheder.

Evalueringsinstituttet EVA - aktør i tiden ”Alle børn i Danmark skal have de bedste betingelser for en god start på livet. Også når det gælder deres sproglige kompetencer. Det er en af hovedtankerne bag lovkravet om at alle tosprogede småbørn der endnu ikke er startet i skole, skal igennem et obligatorisk sprogstimulerende forløb hvis en fagperson vurderer at de har behov for det”. EVA har i en evaluering, der er rekvireret af Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet, undersøgt hvordan kommunerne organiserer og gennemfører de sprogstimulerende tilbud til tosprogede småbørn ifølge folkeskolelovens § 4a. Evalueringen følger op på en evaluering fra 2002 med samme tema. Dermed giver evalueringen både et indblik i udviklingen siden 2002 og et selvstændigt statusbillede af sprogstimuleringsindsatsen anno 2008. Det går den rigtige vej … (EVA (2008) Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørns.2)

Spørg sproget Udvikling over tid. Fx Har tosprogede småbørn altid været et problem? Lup på ord og begreber. Fx Bruges ordet ”sprog” i ental eller flertal? Er ordet ”tosproget” positivt? Flydende betydninger Følg en politiker, et regeringsgrundlag. FX Hvorhenne beskrives initiativer for tosprogede børn, unge og voksne? Find genstandsfelt, aktører, modtagere, afsender. FX på aktører; Er analyseinstitutter som Rambøll, EVA uvildige instanser? Hvorfor ønsker en artikelforfatter at være anonym? Forstørrelse af et udsagn. FX Hvorfor bliver en mor vred og siger til en skoleleder: ”Du skal ikke kalde mit barn for tosproget”.

Spørg sproget – udvikling over tid Småbørn i lovgrundlaget: Historiserede diskurser Indtil 1996 - mest børnehaveklassebørn men også yngre børn § 4a: 1996 Kommunerne kan tilbyde sprogstimulering § 4a: 1998 Kommunerne skal tilbyde … § 4a: 2003 Fra 4 år til 3 år + øget timetal § 11: 2011 i serviceloven – dagtilbudsloven Indsatsen i 1996 skulle evalueres efter tre år men allerede i 1998 blev kan lavet om til skal.

Udvikling over tid Fra 4 år til 3 år + øget timetal Regeringsgrundlaget Fogh Rasmussen – Dansk i stedet for modersmål (2001) Ny udlændingepolitik ”Indsatsen for at forbedre udlændinges danskkundskaber forstærkes. Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes.”. - De besparede midler anvendes til sprogstimulering (jfr. Bemærkningerne til lovændringen) I EVA evalueringen fra 2008 dokumenteres at modersmål i ringere omfang bruges til at informere forældrene end i evalueringen fra 2002.

Spørg sproget – udvikling over tid Fra § 4a i folkeskoleloven til § 11 i serviceloven: Hvem gavner reformerne? Kilde: Notat - Obligatorisk dagtilbud i Ishøj 87% af alle tosprogede toårige går i dagtilbud 95% af alle treårige går i dagtilbud Kommunen er i kontakt med alle tosprogede børn – sprogvurdering af alle børn Kommunen får ved vedtagelsen af loven merudgifter nye tilsynsopgaver kontrolopgaver dagtilbudsloven - 1.7. 2011 –

Nye kommunale opgaver § 12. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. (ikrafttrædelse 1.1. 2012)

Spørg sproget – Lup på ord og begreber Sprog: Ental eller flertal? Bevirker sprogbrugen Etsprogethed eller tosprogethed? Monokultur eller flerkulturalitet?

Socialministeriet udsender: ”Orientering om Lov om obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v.” (dateret den 29.4. 2011) Orientering om …: Et brev på 4 ½ side: Ordforekomster Dansk: 1 gang Sprog: 59 gange Begrebsliggørelse af betydninger Formålet med sprogstimuleringstilbuddet er, at barnet skal beherske dansk på niveau med jævnaldrende børn, så barnet kan få samme udbytte af undervisningen som de øvrige børn, når det begynder i skole.

Ord på det vi gør & Det kæreste vi har - En film til tosprogede forældre om dagtilbud + en folder (2005) Støttet af Undervisningsministeriet Sprog: ental/flertal? Modersmål og dansk som andetsprog? Dil = Sprog (ental) diller (flertal)

Nu er det nok! Danmark er sunket til barbari Tove Skutnabb-Kangas, dr.phil., docent, og Robert Phillipson, dr.phil., professor emeritus   Barbariske forslag fra flere partier Socialdemokraterne (Mette Frederiksen) vil tvinge indvandrerforældre ”med dårlige danskkundskaber” som vælger ikke at tale dansk med deres børn til at sende deres børn i vuggestue og tvangsfjerne dem hvis forældrene ikke vil ‘makke ret’. Dansk Folkeparti vil gerne tvinge dem men ikke tvangsfjerne. Sammen med de konservative vil de have økonomiske sanktioner (se Politiken 30. og 31. januar 2009), f.eks. ingen børnecheck. Kronik i Politiken: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE643717/danmark-er-sunket-til-barbari/ Den 7.2. 2009 Mette Frederiksen Et indvandrerbarn, der ikke kommer ordentligt i gang med det danske sprog, bør give anledning til at man starter en social sag, dvs. det ikke at tale dansk skal forstås som omsorgssvigt. 20 år senere Ghettoplan. Et af flere tiltag var: ”Indvandrerbørn skal væk fra lejligheden og ned i vuggestuen”. Dansk er vejen til uddannelse, selvforsørgelse og magt over eget liv. Indirekte bliver andre sprog, som kunne have tent det samme udviklingsformål for børnene devalueret.

”Forfatter har ønsket at være anonym og er redaktionen bekendt. ” (s Pædagogen har analyseret tilbuddet: Man handler mod bedre viden – i den bedste mening? For at bevare det etsprogede og monokulturelle Danmark i en tid, hvor globalisering presser sig på.

Sproget om forældre Kontakten til de tosprogede forældre er en af hovedhjørnestenene i sprogstimuleringsindsatsen. Det er forældrene, som skal indse, at sprogstimulering af deres børn – uanset typen af tilbud – er et gode, som deres børn skal deltage i. (PLS Rambøll (2002:52) Et af de allervigtigste udgangspunkter for at skabe et godt fundament for de tosprogede småbørns sproglige udvikling er at barnets forældre er engagerede i og bakker op om sprogstimuleringen, og at de har tillid til pædagogen. Derfor er en god kontakt og et velfungerende samarbejde mellem forældrene og daginstitutionen også central for at indsatsen lykkes. (Eva 2008:8 (en pjece om evalueringen)

Saidas historie Frataget ret til at vælge skole Sprogtest Spredning Ingen vil tage ansvar Saidas historie handler om forældres ret til at vælge skole til deres børn. En ret som er frataget nogle forældre til tosprogede børn. Saida og hendes mand, bor i Århus. De har tre børn. Manden er traumatiseret efter krig, så Saida står meget alene med børnenes opdragelse og skolegang. Den ældste datter går på den lokale folkeskole, hvor hun får undervisning i dansk som andetsprog og adgang til lektiehjælp. Hun er glad for sin skole. Da det næstældste barn, Mohammad skal starte i skole, får Saida et brev fra kommunen om, at han ikke kan gå på den samme skole som søsteren. Han havde været til en sprogtest. Det medførte, at han skulle gå på en anden skole i byen og i den anden ende af byen. Henvisningen til skolen i den anden ende af byen betyder, at han hver dag skal stå en time tidligere op end sin søster, som går på den nærliggende folkeskole. Mohammed skal køre i bus i halvanden time hver dag – en lille time ud og en lille time hjem. Så han er træt, når han kommer hjem sidst på eftermiddagen. Nogle gange når han ikke at spise, før han falder i søvn. Han har konflikter med de andre børn i bussen, og der er ingen andre voksne end buschaufføren med i bussen til at hjælpe. Konflikterne påvirker ham så meget, at han er begyndt at tisse i bukserne. Saida og hendes mand er meget bekymrede for hvad det er der sker på busturen. Mohammed får ikke den danskundervisning på skolen, som var forklaringen på, at han ikke kunne på skolen i den anden ende i byen i stedet for på den lokale folkeskole. Når Saida spørger lærerne, hvorfor han ikke får særlig tilrettelagt danskundervisning, siger de, at hun skal spørge på skolens kontor. Når hun spørger på kontoret, hvorfor Mohammad ikke får den danskundervisning, som familien blev stillet i udsigt som begrundelse for kommunens valg af skole, siger kontoret, at hun skal henvende sig til kommunen. På kommunen siger de, at Mohammad ikke kan gå på den lokale folkeskole, fordi det har politikerne bestemt – og Saida oplever ikke at hun har adgang til politikerne. Mohammad tigger og beder sin mor om ikke han må gå på den samme skole som søsteren. Saida føler sig matesløs, fordi hun ikke kan hjælpe sin søn. Ingen vil i bund og grund tage ansvaret for beslutningen om, at Mohammad ikke kan gå på den nærliggende folkeskole. Saida kan ikke hjælpe sin søn, hvor meget hun end vil det.

Folkeskoleloven Det almene for alle: Frit skolevalg § 36, stk. 3 Det særlige for minoriteter: Ikke frit skolevalg § 36, stk. 2 + § 5, stk. 8 Pressemeddelelse: Forældre er vilde med det frie skolevalg – også de tosprogede.

Forældrestemmer efterspørger skoler der: Underviser flerkulturelt Sikrer beskyttelse mod diskrimination Har ambitiøse sproglige mål på flere sprog Inddrager alle forældre i børnenes læring Samarbejder med institutioner i andre lande.