Støttefunktionen – fordele og faldgruber - fra skolestart til afgangsprøve Hans Nørgaard Viceforstander & synskonsulent Synscentralen, Vordingborg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Danehofskolens værdigrundlag
HNX Årgang 2011/2012.  Optagelseskrav  Personlige krav  Hvor?  Forløb  Indhold  Muligheder.
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Når lærere samarbejder med forældre
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Forældremøde X årgang.
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2011 UU Lolland-Falster.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Social kompetence (arbejdstitel)
Jeg støtter barnet ved:
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
”Skodjobs og gode gys!” - Unges forhold til risiko i arbejdslivet Ph.d. Mette Lykke Nielsen
Fortællinger fra kanten
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Mestring af ADHD som voksen.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den vanskelige samtale
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser
Børn og unge med handicap siger deres mening
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Forældresamarbejde/fællesskaber
APV Lindved Skole Januar Rengøring SFO Undervisning.
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Præsentation af forårs-sfo
En dag da Leo var på til skole, så han to drenge som lige havde malede med graffiti. Det synes Leo er sejt, De to drenge gå forbi Leo og går mod skolen.
De seks bedste billeder fra gruppen
Voices of the unheard.
Læreren som læringsleder
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
At motivere til forandring
At være ung med en synsnedsættelse
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Præsentationens transcript:

Støttefunktionen – fordele og faldgruber - fra skolestart til afgangsprøve Hans Nørgaard Viceforstander & synskonsulent Synscentralen, Vordingborg.

Foredrag i overskrifter •Social kompetence projektet •”Over Muren” – det gode eksempel •Støttefunktionen – en vigtig faktor •Elevperspektiver – oplevelser og ønsker •Ønsker & virkelighed – skolens vilkår eller vilje? •Elevernes faglighed – som gennemsnittet •Støtte i skole livs perspektiv

Over Muren •Den pædagogiske metode •Læreren som rollemodel •Støttelærerens rolle •Kommunikationsformen •Specialpædagogisk støtte

Støttefunktionens interessenter støtte skolelederen ! forældrene ! faglærerne ! støttelæreren! eleven ?? synskonsulenten!

Elevperspektiver •Ekskluderende støtte: •” Jamen, jeg ville da blive sindssyg af en eller anden, der rendte rundt og støttede og var med hele tiden” •Under opsyn (også af synskonsulenten) •Dobbelt forpligtelse (lærer/elev) •Afhængighed: realistisk opfattelse af egne evner   ”usynlighedskappen” •Eksempel: Idræt med særskilt tilrettelagte forløb (integration   inklusion, citat s. 30)

Under opsyn •”Jeg kunne ikke lide, når de stod henne ved mig og ikke lavede noget, for så tænkte jeg: nej, hvis jeg nu laver noget forkert, så kunne de se det, og så havde jeg det egentlig bedst med, at de bare var i klassen og hjalp de andre.” •”Det var da tit man sad og havde lyst til lige ikke at lave noget, men så kunne man ikke, for ens støttelærer sad ved siden af. Og alle de andre sad og snakkede, og det kunne man ikke.”

Dobbelt forpligtelse (lærer/elev) –Pia: Jeg synes det har været okay med støttetimer, men ikke der hvor jeg har støtte og ikke rigtig ved hvad jeg skal sætte vedkommende, der er støtte til. Det vil sige, at vedkommende bare sidder og lytter med, når jeg har timer. –Lise: Hvis støttelæreren hjælper i klassen, så sad der ikke nogen og ikke vidste hvad de skulle lave, og det er jo ikke pointen ved en støttelærer, at det er dem der skal sættes i gang. –Pia: Ja, for der var nogen, der bare sad og ikke forklarede mig noget, med mindre jeg ligefrem spurgte. Det var rimelig irriterende.

Handicapopfattelse •” Det bliver gjort til en naturlig ting, at jeg har behov for støtte, fordi jeg skal kunne følge med. Men udelukkende på grund af mit syn, sådan at man får en meget naturlig tilgang til at adskille: Hvad er mit handicap og hvad er mig selv? I stedet for at støtten bliver en personlig lærer, der bare skal sidde og holde en med selskab hele tiden”

At bede om hjælp –”Det er svært at bedømme om det er fordi jeg er dum eller om det er fordi jeg er blind eller det er en kombination, og så undlader jeg tit at spørge om noget, fordi jeg synes jeg tager nok tid.” –”Det er da vigtigt at opleve, at der ikke er noget forkert i de ting, man ikke kan selv.”

Subtile forhold ved støttefunktionen •Vanskeligheden ved at have brug for hjælp og i dobbelt forstand: både som følge af synsnedsættelsen og som følge af enhver elevs behov for støtte til at mestre det næste i den nærmeste udviklingszone. •Støttefunktionens rolle som dobbeltforpligtende: Både for støttelæreren og for den støttede elev. •Spørgsmålet om at føle sig rigtig og herunder opleve at det er i orden, at der er noget man ikke kan selv. •Forældreudsagn – vær opmærksom.

Dilemmaer •Usynliggørelse af synsnedsættelsen   fokusere synsnedsættelsen. •Modstand mod særbehandling   ret til kompensation. •Ønske om selvstændighed   mestring med støtte. •Ønske om at være lige-som   retten til at være svagsnet •Prioritere skolefaglige mål   prioritere sociale mål

Informanternes bud på den gode støtte = lærerteam •Kvalitet (form)   kvantitet (form / omfang) •Medbestemmelse (livs perspektiv) •Aktiv deltagelse som noget meget centralt •Ligeværd fokuseres som værdigrundlag (alle) •Faglig kompetence  overskud til sociale relationer og til at overkomme handicappende barrierer

Kvalificering af støttefunktionen •Team / integreret støtte •Fokus på aktiviteten / deltagelsen: –social tilgængelighed (piben rundt, …) –fysisk tilgængelighed (materialer, hjælpemidler, miljø, rette tid…) •Faglig kompetent (fag & syn) •Autentisk •Kontinuitet (”Nu er han ved at lære det”)

Nogle konsekvenser for undervisningen 1.Støtte og faglærer fælles om undervisningen og støttefunktionen  teamlærer funktion & refleksivt forum. 2.Sikre den svagsynede elev mulighed for aktiv deltagelse, når der udvælges stof og metode. 3.Tilrettelægge alternativer muligheder, som kan benyttes af alle, i særligt vanskeligt tilgængelige fag. 4.Materialer og hjælpemidler til tiden. 5.Åbenhed om evt. problemer med klassekammeraters oplevelse af ”forfordeling”. 6.Anvend daglig sprog, men sikre sig at rene visuelle problemstillinger beskrives. 7.Skab rum for og naturlig brug af refleksive samtaler. 8.Frikvarterer: sørg for, at alle ved hvad alle vil lave i frikvarteret, - og hvorhenne.

” Der er ingen tvivl om, at kendskab til den hårfine balancegang mellem tålmodig støtte til at gøre erfaringer på egne præmisser og nødvendig støtte til at løse opgaver, som et alvorligt synshandicap undertiden gør urimelig svært, kan hæve undervisningen fra at være et håndværk til også at være en kunstart” Svend Ellehammer Andersen & Bjørn Holstein, 1979

PAUSE

Ønsker & virkelighed – skolens vilkår eller vilje? •Jan Kjærstad: ”Hvad bruger vi viden til?” •Støttelærerens oplevede virkelighed –Norrinder (DPU) –Ottosen & Bengtsson (SFI) •Skolens oplevede virkelighed –Rekruttering, uddannelse, image, økonomi •Børnenes oplevede virkelighed ??

Fagligheden ?? •Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers afgangsprøve i 2007 viste at: •de klarer sig lige så godt som gennemsnittet af alle elever på landsplan (2006) •der ingen sammenhæng er mellem karakterniveau og klassestørrelse eller skolestørrelse •der ingen sammenhæng er mellem synsstyrke og karaktergennemsnit •  plads til fokusering af det sociale aspekt (jf. ”Over Muren”)

Opsummering •Støttelærer & faglærer som team •Se støtten i skole-tids-perspektiv –Intensiv startforløb  frigørelse for både elev og lærer –Spørg / inddrag barnet –Fra støtte til bisidder •Uddannelse til lærerne •Kontinuitet

På rette tidspunkt er støtte nu godt…….