Mad til unge på høj- og efterskoler

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Flashcard-spil Kost - kostråd
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
- en lille lektie i det rigtige
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Ernæring sund & rigtig kost
Information om Nøglehullet 2011
Nr. 4.1: (Kompas udfoldet for sukker)
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Balance i energiregnskabet
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner v/ Maria Haukrogh
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Småtspisende ældre ”Vidste du at… småt er rigtig godt!”
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Kost og træning.
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
Svømmetalenter og optimal kost
Løberens kost og ernæring
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
Maden stiger dig til hovedet!
- vejen til en sund balance
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Fordøjelsen – næringsstoffernes funktion i kroppen
Energiomsætning hos mennesket
KOST TIL SMÅBØRN Oplæg til Vordingborg Fælles Forældreråd d.22/1.2013
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Målgruppeanalyse og sundhedsudfordring
Information om Nøglehullet 2011
Nem planlægning af børnemad
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kostråd og sundhed.
Dias 1 – kompasset udfoldet for sukker
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
træningsprincipper og træningsforbedringer
3.1. Hvor meget skal du spise om dagen (10 MJ) 3.2.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Kostberegning.
1. Vælger du det sunde brød? Tjek næringsdeklarationen, så kan du se, om det brød, du spiser, er sundt. Brødet er sundt, når det indeholder mange kostfibre.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
KOST & TRÆNING.  CV  57 år, gift, 1 barn på 22 år.  Uddannet Børnehavepædagog og idrætslærer  Dyrket eliteidræt i 10 år, specielt 800 – 1500m  Uddannet.
Ninne Jacobsen Kostvejleder Exerzice Fitness Din krop er kostbar - Sæt dig selv i fokus.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
Energi 1 g fedt giver 37 kJ = 9 kcal
VIDSTE DU, AT…der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du… 870 kJ = 205 kcal Har god appetit Er småtspisende Tidlig morgenmad eller i løbet af natten.
Dette valgfag indeholder følgende emner: - ernæring
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Hvor kommer kulhydrat fra?
Seks veje til din sundhed
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Hvad indeholder vores mad.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Hvor kommer kulhydrat fra?
Præsentationens transcript:

Mad til unge på høj- og efterskoler 1.1 Målgruppeanalyse

Efterskole Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi

Højskole Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi

1.2 Ernæringslære og måltidsfordeling Mad til unge på høj- og efterskoler 1.2 Ernæringslære og måltidsfordeling

Energi Kilojoule – kJ Kilokalorie – kcal 1 kcal = 4,2 kJ Banan 100 g 82 kcal x 4,2 = 344 kJ Brug kJ 1000 kilojoule kJ = 1 megajoule MJ

Energi ifølge NNA Unge 14 – 17 år: 9600 kJ – 12300 kJ

Anbefalinger for de energigivendenæringsstoffer NNA Fedt 25-35E% Mættet fedtsyrer max 10E% Hovedsageligt fra animalske produkter, kokos og palmeolie Umættede fedtsyrer 10-15E% Hovedsageligt fra planteolier, nødder og frugter som avocado og oliven Polyumættede fedtsyrer 5-10E% Hovedsageligt fra fisk og skaldyr, nødder og planteolier Protein 10-20E% Kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, bælgfrugter og mejeriprodukter Kulhydrat 50-60E% Hovedsageligt fra kartoffel, brød, pasta, ris, korn, frugt, grønt og sukker

Anbefalinger for de energigivendenæringsstoffer NNA Alkohol max 5E% Hovedsageligt fra øl, vin og spiritus Max 14 genstande for kvinder ugentlig Max 21 genstande for mænd ugentlig Sukker max 10E% Slik, kager, drikkevarer Kostfibre 25 – 35 g eller 3 g pr. MJ Hovedsageligt fra groft brød, bælgfrugter, frugt og grøntsager

Tallerkenmodellen – varm og kold frokost

Måltidsfordeling – anbefalinger for den danske institutionskost

Litteratur NNA – Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, 1. oplag Fødevarestyrelsen 2009 Ernæringslære, Alice Linning, 5. udgave 1. oplag Erhversskolernes Forlag 2008 www.foodcomp.dk www.altomkost.dk

Mad til unge på høj- og efterskoler 1.3 De 8 kostråd

Officielle anbefalinger – De 8 kostråd

Sukker i udvalgte fødevarer Dias 14 – så meget sukker er der i slik, sodavand og kage På billedet: Sukker i en række produkter Produkt Mængde Antal sukkerknalder Sodavand ½ liter 24 Vingummi 85 gram (en pose) 16½ Flødechokolade 50 gram 12 Kakaomælk 2 dl 4½ Flødeboller 3 stk. / 50 gram 15 Kiks 4 stk. /56 gram 5 Kage 50 gram 7 14

Vær opmærksom på: Generel D–vitamin mangel. Anbefaling fede fisk Danskerne spiser for meget salt. Anbefaling max 6 g dagligt Bag altid med groft mel - fuldkorn Langtidshævet 50 % almindelig hævet 30% Tørret frugt og nødder skal begrænset pga det høje energiindhold Max ½ L sodavand til børn og unge pr uge

Forbrug af energi ved passiv kontra aktiv livsstil

Litteraturliste www.altomkost.dk Niels Lyhne et al. Danskernes Kostvaner 2000- 2002, Danmarks Fødevareforskning – Afdeling for Ernæring, 1. udgave, 1. oplag, april 2005 NNA – Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 – fysisk aktivitet

Mad til unge på høj- og efterskoler 1.5 Unges måltidsvaner

Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 4 - 24 årige Resultaterne viser at børn og unge spiser for lidt: Frugt og grønt Fisk, Groft brød Kartofler Børn og unge spiser for meget: Slik Drikker for mange søde drikke

Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 15-24 årige, som springer en del af dagens måltider over 5-18 årige udgør den aldersgruppe, som har de mest uregelmæssige måltidsvaner Morgenmaden er et relativt fedtfattigt og kulhydrat rig Frokost og aftensmad er de fedeste måltider. Mellemmåltiderne er fedtfattige, men sukkerige Alkohol indgår som en væsentlig del af mellemmåltiderne blandt de 15-24 årige.

Sukker indtag fordelt på måltiderne

Mellemmåltider

Fisk

Fisk

Litteraturliste Børn og unges måltidsvaner 2000-2004, Sisse Fagt et al. Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Ernæring 1. udgave, august 2007 Fisk - en sjælden gæst blandt børn og unge, Sisse Fagt, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

1.6 Kostvurdering af frokost Mad til unge på høj- og efterskoler 1.6 Kostvurdering af frokost

Opgave På højskolen går Charlotte - hun er 20 år og dermed typisk person for målgruppen.   Højskolen serverer: Vurder frokostmåltidet ud fra NNA ved hjælp af vurderingsskemaet Forklar hvor de energigivende næringsstoffer kommer fra Kom med konkrete ændringsforslag Får Charlotte grøntsager nok, i forhold til anbefalingen om 6 om dagen?   Cremet grønkålssuppe hertil sprøde rugbrødstrekanter med røget laks til forret og sesampaneret kyllingebryst, krydret squash sauté og ovnbagte kartofler til hovedret

Råvarer

Vurderingsskema Indhold i beregnet kost Anbefalet indhold Vurdering Næringsstof Indhold i beregnet kost Anbefalet indhold Vurdering Energi (kJ) Protein-E% Fedt-E% mættet (g) monoumættet (g) polyumættet (g) Kulhydrat-E% Tilsat sukker E% Fibre (g)