Vedligeholdelse af private vandløb under veje Har vi sovet i timen?

Skov- og Naturstyrelsen udtaler 1. nov. 2004: ”Efter vandløbslovens §35 påhviler forpligtelsen til at vedligeholde private vandløb, herunder private rørlagte vandløb, bredejeren (=bgrundejeren) For rørlagte vandløb/drænsystemer, der forløber under en vej, påhviler forligtelsen grundejerne på hver side af vejen – hver for halvdele. Det gælder uanset om det er en offentlig eller privat vej” !!!!

Vandløbsloven siger: § 35. Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne, medmindre der efter stk. 3 eller efter § 36 er truffet anden bestemmelse. Stk. 2. Såfremt vedligeholdelsesbyrden forøges som følge af regulering af vandløb eller anlæg af nye vandløb, skal de grundejere, som pålægges udgifter ved de nævnte foranstaltninger, afholde de forøgede vedligeholdelsesudgifter i forhold til hver enkelts nytte af foranstaltningen. Stk. 3. Spørgsmål om vedligeholdelsesbyrdens fordeling kan indbringes for vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. § 36. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde.

Vejloven siger: § 106. Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Stk. 2. Samme regler som nævnt i stk. 1 gælder med hensyn til arbejder på hovedlandeveje, medmindre andet følger af § 20. Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt. Vejbestyrelsen kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder, 1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på vejarealet, 2) når ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse efter stk. 4, eller 3) når hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende.

Folketingets ombudsmand udtaler 11. maj 2011 på baggrund af klage: ” Styrelsen her henvist til…….at det er fast antaget i praksis at vejejeren ikke har vedligeholdelsespligten i de tilfælde hvor drænet blot passerer under vejen. Pligten påhviler de grundejere, der ejer jorden på hver side af vejen. Styrelsen har anført at denne fortolkning af ”bredejer” i lovens §35 ikke har været anfægtet af domstolene” ” Du (klager; red) mener, at styrelsens manglende identifikation af den administrative praksis og undladelse af at kvalificere styrelsens fortolkning af §35. stk. 1, er retssikkerhedsmæssigt problematisk” ”Styrelsen har oplyst om de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Desuden har styrelsen redegjort for indholdet af sin fortolkning af §35 stk.1. Herudover har styrelsen henvist til sin praksis på området og i den forbindelse henvist til et brev af 5. november 2003 fra SNS til Vojens Kommune. Jeg (ombudsmanden; red) mener på den baggrund ikke at der er udsigt til at jeg vil kunne krritisere By- og Landskabsstyrelsens begrundelse for afgørelsen. Jeg har heller ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens oplysning om praksis, og jeg har heller ikke i øvrigt fundet grundlag for at anfægte denne praksis”

Naturstyrelsens brev til Kolding kommune 29. juni 2011 ”Den nævnte praksis skal ses i sammenhæng med de udtrykkelige bestemmelser om ”gæsteprincippet i hhv §106 i lov om offentlige veje og 70 (51) i lov om private fællesveje. Ifølge disse bestemmelser skal arbejder på ledninger i eller over veje bekostes af den, der ejer ledningerne. Vejejeren er i den situation, hvor et rørlagt vandløb passerer under vejen, typisk ikke ”ledningsejer””

Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstelse af 29 Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstelse af 29. januar 2013 af Helsingør Kommunes afgørelse ”Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 11. juni 2012 om, at klagerne har vedligeholdelsespligten med det rørlagte vandløb under (adresse 1) og afgørelsen står således ved magt” ”Det er fast antaget i praksis, at vejejeren ikke har vedligeholdelsespligten i de tilfælde, hvor et privat vandløb passerer under vejen, da vejejeren ikke anses for at være bredejer i lovens forstand. Pligten påhviler de grundejere, der ejer jorden på hver sin side af vejen, jf. Vandløbslovens §35 stk 1. Praksis skal ses i lyset af de såkaldte gæsteprincip i §106 om offentlige veje og §70 i lov om private fællesveje. ”Natur- og Miljøklagenævnet finder, i overensstemmelse med den praksis, der har været i By- og Landskabsstyrelsen, og som Folketingets Ombudsmand efterfølgende har tilsluttet sig, at vedligeholdelsespligten som udgangspunkt påhviler de grundejere, der ejer jorden på hver sin side af vejen”

Opsummering Skov- og Naturstyrelsen sidestiller vandløb med ledningsanlæg, hvorved det fastslås som praksis, at det er ledningsejerne, der skal bekoste vedligeholdelsesarbejder i vejen jf. §106 i vejloven Ombudsmanden finder ikke grund til at anfægte praksis vedrørende ”gæsteprincippet” og finder heller ikke anledning til at anfægte at vandløb sidestilles med ledningsanlæg ”Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 11. juni 2012 om, lodsejerne på hver side af vejen har vedligeholdelsespligten under vejen.

Konsekvenser Vandløb er blevet til ledningsanlæg!!!! Hvad skete der med nytte og gavn- princippet i vandløbsloven? Ny praksis eller? Store omkostninger for lodsejere op- og nedstrøms veje, hvor disse krydser vandløb. Mange vandløbssager!!