INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Advertisements

Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lærings- og praksisfortællinger:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Forædremøde den
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Introduktion til Sprogpakken
Forældremøde X årgang.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Måltider i daginstitutioner
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Fakta om Bakkeskolen en moderne klyngeopdelt skole ca. 600 elever
Jeg støtter barnet ved:
Måltidet – lyst og fællesskab
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Mad, Måltider og Pædagogik
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Inspiration til reformarbejdet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Den inkluderende skole
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Lærerprofessionen.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Lærings- og praksisfortælling
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Informationsmøde for forældre til kommende børnehaveklassebørn
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Pædagogens univers.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Pædagogens univers Fra vugge til krukke… En generalist uddannelse – Børn og unge – Mennesker med sociale problemer – Mennesker med nedsat funktionsevne.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Relations kompetencer
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Den svære samtale At tage udgangspunkt i livshistorien – en vej til åndelig omsorg.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
BOG : Kulturelle udtryksformer og værdier
Den pædagogiske læreplan
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Bogens titel: ”Okay!”. Uge 19 til uge 25, 2018
Barnets læring og trivsel Kulturelle udtryksformer og værdier
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK MÅLTIDSPÆDAGOGIK INDHOLD: VÆRDIER REGLER RUTINER PRAKSIS PÆDAGOGIK

MÅLTIDSPÆDAGOGIK MADMOD –TØR AT SMAGE MADGLÆDE – NYDER AT SPISE IKKE KRÆSENHED INGEN MAGTKAMP INGEN STRAF/BELØNNING LÆRING

UDVIKLING AF MÅLTIDSPÆDAGIK VÆRDIER OG PRAKSIS HOLDNINGER – ETISK/MORALSK REGLER OG RUTINER NØGLEORD I ÅRSPLANEN VÆRTSSKAB – AT VÆRE VÆRT PÆDAGOGISK PRIORITERING LÆREPLANER

VÆRDIER HVILKE VÆRDIER HVILER PRAKSIS PÅ? Respekt, ligeværd, anerkendelse Hvordan skal måltidet tilrettelægges, afvikles og afsluttes, hvis børnene skal mødes ud fra disse værdier? Hvilke regler, rutiner og pædagogisk praksis skal udøves for at udgangspunktet er de vedtagne værdier?

HOLDNINGER – ETIK OG MORAL FAGLIGT/PROFESSIONELT UDGANGSPUNKT - IKKE PRIVAT ETISK/MORALSK PÆDAGOGISKE OG/ELLER SIKKERHEDSMÆSSIGE BEGRUNDELSER - IKKE EGNE PRIVATE SYNSPUNKTER OG HOLDNINGER, SOM TAGER SIT UDGANGSPUNKT I EGNE OPDRAGELSESMØNSTRE.

REGLER OG RUTINER VÆRDIER OG REGLER REGLER AFSPEJLER HOLDNINGER STEMMER PRAKSIS OVERENS MED VÆRDIERNE ER MÅLTIDET EN PÆDAGOGISK AKTIVITET ELLER ER DET EN PAUSE IMELLEM AKTVITERNE HVILKER GRUNDLAG HVILER PRAKSIS PÅ? (PRIVAT ETISK MORALSK ELLER FÆLLES?)

PÆDAGOGISK LÆRING ER MÅLTIDET EN ”PAUSE” ELLER EN AKTIVITET? Hvilke pædagogiske udviklingsmuligheder ser man i måltidet? Læreplanens 6 temaer: 1.Alsidig personlig udvikling 2.Sociale kompetencer 3.Sprog 4.Krop &bevægelse 5.Natur & naturfænomener 6.Kulturelle udtryksformer og værdier

MÅLTIDSPÆDAGOGISK EMNE BORDSKIK: Sidde ordentligt – hvordan gør man det? Spise op eller ej? Bruge fingrene – bruge bestikket? Valg/fravalg? Regler for spisningen? Acceptabel adfærd? Eksperimenterende spisning? Griseri? Spise op eller ej? Kan man spise sig mæt? Færdig med at spise – Hvornår? Hvordan? Samtale under spisningen? Tale til børnene – eller tale med dem?

VÆRTSSKABET Enighed om regler, rutiner og praksis Organisering før, under og efter måltidet Inddragelse og involvering af børnene Rollemodel – bevidsthed herom i forhold til sprog, ansigtsudtryk og kropssprog Fokus på børnene og deres signaler Samtale og dialog Bevidsthed om relationerne

VÆRTSSKABET ORGANISERING FØR MÅLTIDET Plan for forberedelsen – aftale rollefordeling Skabe en god forventning Organisere praktiske opgaver, så alle er klar Lade børnene deltage mest muligt Mindske ligegyldig ventetid Bevare en god stemning og forventningens glæde

VÆRTSSKABET ORGANISERING UNDER MÅLTIDET Værtsskabet aftales og overholdes – grupper? Rollemodel – hvad lærer vi børnene bevidst og ubevidst? Samtale og dialog – inddragelse og nærvær Ingen magtkampe – ingen korreksen, men anerkendelse Madmod og madglæde

VÆRTSSKABET ORGANISERING EFTER MÅLTIDET Oprydning – inddrag børnene Tilrettelæg praksis, så inddragelse er mulig. Forberedelse af næste aktivitet – søvn/leg? Kan man slå mave/løbe krudtet af sig? Bevar en god atmosfære – vær opmærksom på egne reaktionsmønstre

DOGME VEDR. SPISNING En er ansvarlig for madvognen, henter den med 1 eller 2 børn afhængig af alder og : organiserer borddækning hjælper børnene med at hente service serverer mad til alle borde hjælper børnene med oprydning  Vedtagne rammer og rutiner: At alle andre voksne bliver siddende ved hver deres bord At børnene i så vid udstrækning som muligt henter service på vognen. At de børn, der kan, selv smører deres mad - dvs. de skal have en kniv og selv smøre deres brød. At børnene selv skærer maden ud – efter evne. At børnene selv vælger til og fra At de, der magter det, selv henter ekstra mad i køkkenet. At børnene hjælper med oprydning At de største børn lærer at hjælpe de små

NÅR MÅLTIDET ER EN PÆDAGOGISK AKTIVITET Socialisering og Dannelse Ernæring og Sundhed Pædagogisk udvikling og læring Madmod og madglæde Kontakt, omsorg og nærvær Hygge og samvær