Computeren, dens opfindelse og AI Program frem til middag kl. 11.45: Computerens historie: tre cases Forklaringer på computerens historie Bush-oplæg – en mand med visioner! Turing-oplæg – en case i sig selv i computerens historie samt en vision om AI Mennesket og computeren: kunstig intelligens Efter middag og gruppearbejde: diskussion og opsamling vi mødes kl. 13.15

Computerens tilblivelse Teknologihistoriske spørgsmål ”En viden om de tekniske udviklinger må suppleres med inddragelsen af både samfundsstrukturelle og mentalitesmæssige forhold, hvis man skal undgå forsimplede unilineære forklaringer (...) analysen (må) altid være styret af overvejelser om, hvilken kontekst fænomenerne optræder i. " Klüver

Litteraturen Campbell-Kelly og Aspray´s bog "Computer" og Klüvers speciale "Computerens forløbere, tilblivelse og tidlige udvikling indtil midten af 1950erne" Benigers "Control Revolution" Edwards bog "Closed World" Luhmann´s teori om sociale systemer

Charles Babbage (1792-1871) Adam Smith og Frederik W. Taylor Computer er først betegnelsen på et menneske der kan regne Selve udregningen var organiseret hierarkisk øverst i regnehierarkiet var 6 matematikker der udformede selve formlerne Under dem sad der andre matematikere og opløste formlerne i simple plus- og minus-udregninger som i hundredvis af computere så løste.

Babbage og mekanisering differensmaskine Babbage begyndte på arbejdet i 1823 sammen med Joseph Clement, datidens mest velansete værktøjsmager projektet var fult ud realiserbart Babbage opgav projektet i 1833 da han via arbejdet med differensmaskinen havde erkendt muligheden for at lave en analytisk maskine

Differensmaskinen The Difference engine was finally constructed in 1991, by Bitish Science Museum to be show at celebration of Babbage 200 years birthday. It was constructed with materials similar to those that were available for Babbage, and not being more precise than Babbage. And the engine is working.

Analysemaskinen Principperne for Babbage’s analysemaskine er de første beskrivelser af en moderne computer i historien I 1838 var designet på alle væsentlige områder færdigt, men heller ikke analysemaskinen blev realiseret. fik dog udbredt kendskabet til maskinen i videnskabelige kredse og også introduceret principperne i den videnskabsteoretiske debat

Portion of the mill of the Analytical Engine with printing mechanism, under construction at the time of Babbage's death. The horizontal racks transfer number wheels in the centre and to the printing mechanism on the right.

Konrad Zuse (f. 1910-1995) problemer med omfattende ligningssystemer udviklede visuelle skemaer, ud fra hvilke det fremgik hvilke udregninger der fulgte Principperne herfor mekaniserede Zuse i en maskine, der bestod af de tre elementære dele: Et lager, en regneenhed og en instans der kontrollerede rækkefølgen af elementære udregninger.

Zuse’s computer binær repræsentationsform baseret på elektronik gjorde sig tanker om et notationssystem m.h.p. at programmere computere Ingen offentlig støtte

Eckert-Mauchley og Von Neumann, udviklingen i USA Moore School of Electrical Engineering BRL (Ballistics Research Laboratory) John Mauchley John Vincent Atanasoff.

Bush differential analyser

PÅ vej mod den første Computer Mauchley og Eckert lavede forbedringer på differensanalysatoren Møde med Goldstine blev konstruktionen af ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer) besluttet. John Presper Eckert

ENIAC John Von Neumann Herman H Goldstine

ENIAC

EDVAC (Electronic Discrete Variable Automatic Computer). Det var Eckert der fandt frem til en løsning på problemet m.h.t. lagring men det var Von Neumann der var den første ikke-tekniker, der kunne se perspektiverne i EDVACen.

Von Neumann´s First Draft 1) Memory, hvor program og data ligger. 2) Central kontrol enhed, der styrer rækkefølgen af operationer. 3) Aritmetisk enhed, der udfører operationerne og 4) input, output, der er forbindelsen til omverdenen.

Videre udvikling Whirlwind projektet SAGE (Semi Automatic Ground Environment) Stretch IBM der havde produceret både SAGE og Stretch, kunne fra midten af 1950´erne begynde at sælge computere til kommercielt brug bl.a. 650 og senere 704, 705, 7000 serien, 1400serien.

Edwards:Closed World udviklingen er en reciprok proces, hvori politik og computere transformerer hinanden. Computeren muliggjorde en strategi, som den selv var en metafor for Begrebet closed world dækker over en reduceret verdensopfattelse a-bombernes eksistens gjorde hele verden til ét rum. Hele verden repræsenteres i store computermodeller bygget op over en spilteori positivistisk forestilling om videnskabens ubegrænsede muligheder for at beregne alt.

Computeren muliggør centralisering af kontrol og magt, som den selv er billede på Hvor Closed World er infrastrukturen, det narrative og det teknologiske system, er Cyborg diskurs subjektgørelsen af computere som mennesker og mennesker som computere

Edvards anekdote: "At the formal dedication ceremony on February 15, 1946, just before pressing a button that set the ENIAC to work on a new set of hydrogen bomb equations, Major General Gladeon Barnes spoke of “man’s endless search for scientific truth.” In turning on the ENIAC, he said he was “formally dedicating the machine to a career of scientific usefulness.”Barnes, like many others in the aftermath of World War II, failed to find irony in the situation: that the “scientific truth” the ENIAC began to calculate was the basis for ultimate weapons of destruction."

fem eksempler på hvorfor USA følte sig svag The 1938 Munich accords, in which Great Britain and France handed over parts of Czechoslovakia to Hitler in a futile attempt to stave off war, symbolized the danger of appeasement. The Maginot Line -- a chain of massive fortresses along the French-German border that the Germans had avoided by the simple maneuver of invading through Belgium -- represented the foolhardiness of a defensive grand strategy.

fem eksempler på hvorfor USA følte sig svag Pearl Harbor, where unopposed Japanese aircraft destroyed or disabled a significant portion of the U.S. Pacific fleet, signified the perpetual danger of surprise attack. Radar (and MIT’s Radiation Laboratory, which led wartime radar research) and the Manhattan Project came to represent the power of organized science to overcome military odds with ingenuity. The atomic bomb itself, credited with the rapid end to the war in the Pacific, became the enigmatic symbol of both invincible power and global holocaust.

Beniger: Efterspørgslen / kontrolkrisen skaber computeren kontrolkrisen medførte en kontrolrevolution, hvor mennesket gennem bureaukrati og teknisk innovation genvandt den kontrol, der gik tabt med industrialiseringen. Bureaukratiet blev organiseret i veldefinerede enheder, hvor hvert område fik en klar arbejds- og ansvars- og kompetencedeling, samt veldefinerede hierarkiske kommunikationsveje. og viste sig på samfundsniveau ved etablering af bl.a. børs, handelslove, banker, vekselervirksomhed og forsikringsselskaber.

Kommunikations- og kontrolteknologi fotografi og telegraf (1830), skrivemaskinen (1860), det transatlantiske kabel (1866), telefonen (1876), Hollerith´s hulkortmaskine (1890), film med levende billeder(1894), trådløs telegrafi (1895), magnetisk båndoptagelse (1899), radioen (1906) og fjernsynet (1923). under den industrielle revolution genskabtes kontrollen på et nyt niveau. øget evne til informationsbehandling og kommunikation.

Dynamik I den forstand, at hver gang der opnås kontrol via udbygning af bureaukrati og teknologi, så giver denne øgede kapacitet basis for yderligere ekspansion m.h.t. produktion, distribution og konsumption "The Information Society, I have concluded, is not so much the result of any recent social change as of increases begun more than a century ago in the speed of material processing. Microprocessor and computer technologies (...) are not new forces only resently unleashed upon an unprepared society, but merely the latest installment in the continuing development of the Control Revolution.” Beniger: p. vii. "Such technologies (red. like the computer) are more properly seen, however, not as causes but as consequences of societal change, as naturel extensions of the Control Revolution." Ibid: p. 7.

Diskussion af Babbage På Babbages tid var der ingen for ham gunstig lukket diskurs. England var en kolonimagt den engelske regering hoppede fra Med Beniger kunne man sige, at der først i sidste halvdel af det 19´århundrede blev en sådan kontrolkrise at Babbage’s maskine kunne blive berettiget. Men den principielle opfindelse af computeren var ikke en konsekvens af kontrol revolutionens dynamiske udvikling !

Den moderne computer ? Det er også usikkert hvorvidt Benigers tese om, at den realiserede, moderne computer er en logisk konsekvens af kontrolrevolutionen, set som den kommercielle udvikling i en verden af åbne sociale systemer, er sand. Dette er grundet i, at det fra 1940 til 1960 praktisk talt kun var militæret, der stod for udviklingen af computerteknologien og dette i et særdeles lukket system. usandsynligt, at private organisationer ville/kunne risikerer og have råd.

Den lukkede diskurs hvori computeren skabtes Den vestlige verden så sig som forkæmpere for den frie verden Det militærindustrielle kompleks i USA etableres formål / mening at fremstille forskelligt output, der kunne føre til sejr, først over Nazismen, siden hen over kommunismen Tre subsystemer: politik, militær og videnskab konsensus vs. disens mange forskellige opfattelser af hvordan man opnåede de fælles mål. Negativt eksempel Zuse

Von Neumann: får EDVAC projektet opprioriteret Von Neumann var en høg og kunne selektere en mening med computere der havde mere vidtgående konsekvenser end udregning af ballistiske baner Hans meta-logiske beskrivelse løftede computeren op fra sin specifikke anvendelse Von Neumann forstod via antropomorfe metaforer at begribeliggøre computeren i termer, der var alment tilgængelige ved at tilskrive computeren hukommelse og in- og outputorganer NB first draft og Adda Von Neuman kunne overbevise politikere om, at de med computeren ville kunne tjene yderst nødvendige militære formål

Sammenfatning Den reducerede kompleksitet realiseres via fælles mening. Militæret ville beholde den styrke det havde vundet under den kolde krig og dette skete ved at orientere politikerne om USSR´s millitære styrke og krigeriske intentioner. Videnskaben var gået fra minimale offentlige tilskud til enorme offentlige tilskud og disse ville videnskaben nødigt give afkald på igen. Politikernes vigtigste programpunkter var antikommunistiske

Videreførelsen af det militærindustrielle kompleks Computeren blev på samme tid metaforen for og teknologien til at realisere et samfund, der kunne matche den kommunistiske del af verden. Denne styrke opnåedes ved et teknologisk forspring, der var baseret på computerteknologi. at kunne beregne data i forbindelse med udviklingen af våben. Via spilteoretiske beregninger af udviklingen, kom computeren til at virke som en model af det reducerede verdensbillede. Da det reducerede verdensbillede var implementeret i computermodeller forholdt man sig til repræsentationerne som uomtvistelige facts. Disse facts kunne så bruges som nye politiske argumenter og som begrundelse for nye bevillinger til militær og forskning

Beniger Overordnet ok, men 1) At den principielle opfindelse af computeren forelå for tidligt (Babbage 1833). 2) Det må regnes som et paradigmeskifte m.h.t. computerteknologi anno 1940 og anno 1960, og at det sker upåagtet af den civile kommercielle foretagsomhed. Altså ikke udviklet i et åbent økonomisk system. Dog: var der både i Tyskland, England og i USA før Anden verdenskrig ved at blive opfundet computere. Men, det er uvist i hvilket tempo og om overhovedet paradigmeskiftet til den moderne, netværkstilsluttede computer var sket uden den lukkede diskurs i USA under den kolde krig.

Overblik Biological system Psychic system Social system fotografi og telegraf (1830), skrivemaskinen (1860), det transatlantiske kabel (1866), telefonen (1876), Hollerith´s hulkortmaskine (1890), film med levende billeder(1894), trådløs telegrafi (1895), magnetisk båndoptagelse (1899), radioen (1906) og fjernsynet (1923) osv. computeren Overblik Men hvorfor innoveres der ? Øget kapacitet til at håndterer kompleksitet Media of perception Tech. media for communication Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space Media of reproduction

Menneske vs. computere Kunstig intelligens en funktionalistisk tankegang som ved Thomas Hobbes (1588-1679) kognitive processer udgøres af tankepakker at tænke, er at beregne Der er kun tre ting i verden: bevægelse, acceleration og masse “Which is to say he (red. Hobbes) couldn´t solve the mystery of original meaning or explain the basic difference between minds and books. (Hougland 1985 p. 28)

Descartes De ydre symboler, som ord og tal, kan vi ifølge Descartes se som udtryk afledt af meningsfulde tanker. Mening kan ikke være materiel og bestå af partikler, som Hobbes postulerede, ikke bare fordi han ikke kunne forklare hvad mening er, men også fordi vi i kartesiansk forstand mangler en bevidsthed til at manipulere symbolpakkerne.

Turing testen En computer kan tænke som et menneske, såfremt det ikke, af en forsøgsperson, udfra bedømmelse af in - og output, kan afgøres, om der interageres med en maskine. Men hvis vi i første omgang godtager testen og maskinen klarer den, må en kritik heraf, kunne svare på, hvorfor en computer så stadig ikke kan tilskrives mentale tilstande.

Det Kinesiske rum, Searle Det eksperimentet primært gør, er at falsificere det grundlag, hvorudfra Turing testen skulle vise, at udvendig input-output ækvivalens er garanti for en indre Det er det intentionelle der gør forskellen “The main point of the present argument is that no purely formal model will ever be by itself sufficient for intentionality, because the formal properties are not by themselves constitutive of intentionality, and they have by themselves no causal powers except the power, when instantiated, to produce the next stage of the formalism when the machine is running.” (Ibid p. 299)

information processing Enten må man definer dette begreb som et intentionelt fænomen eller også må man lade være. ” - namely, they have a level of description where we can describe them as taking information in at one end, transforming it, and producing information as output. But in this case it is up to outside observers to interpret the input and output as information in the ordinary sense.” (p. 303) “Because the formal symbol manipulations by themselves don’t have any intentionality: they are meaningless; they aren’t even symbol manipulations, since the symbols don’t symbolize anything. In the linguistic jargon they have only a syntax but no semantics.” (p. 300)

Dreyfus og Dreyfus 1) Nybegynderen er fuldstændig regel baseret og kontekst fri i sin udførelse af en given funktion. 2) Den avancerede begynder er regel hæmmet, begrænset af sit regelsæt, men ligger mærke til konteksten. 3) Den kompetente overskuer og behersker situationen, han kan analysere og udvælge relevante træk, prioritere og planlægge ud fra konteksten. 4) Den kyndige er kontekst afhængig, men bruger intuition og må kun sjældent bruge regler. 5) For eksperten er regler ikke relevante mere, eksperten bliver et med sine egne egenskaber.

Donald A. Schön

Tilbage til Dreyfus & Dreyfus En digital computer er ikke som hjernen holografisk den kan ikke benytte commen sense til at bortsi irrelevante facts, den er ikke involveret, har ikke mål, drifter og behov, hvilket ifølge Dreyfus brødrene er betinget af at have en fysisk krop, og af at være et intentionelt menneske.

Thomas Nagel What is it like to be a bat? I og med, at menneskets bevidsthedsmæssige inderside, ikke lader sig udskrive i eksplicitte funktionelle formalismer, vil det ikke være muligt at inkorporere menneskelig tænkning i computeren.

Charles S. Peirce (1839-1914) Peirce skelner i sin fænomenologi mellem 3 fremtrædelsesformer:  1: Hvor de er uafhængige af alt andet. 2: Hvor de er i et dyátisk forhold til noget af første fremtrædelsesform. 3: Som er midt imellem første og anden fremtrædelsesform, som noget imaginært, en tøven, et måske eller en interpretation.

Peirce´s semantik, tre måder et tegn kan referere til et objekt på: 1) ikonisk, hvor referencen sker via lighed, de låner deres objekts første fremtrædelsesform. 2) index, hvor tegnet henfører til objektet, peger på sit objekt ved at dele fremtrædelsesform. 3) symbolsk, hvor referencen er etableret via konventioner (sprogets arbitraritet i saussures terminologi) .

Peirce’s tegnbegreb Peirce definerede et tegn som noget der står for noget andet end sig selv, for nogen, på en eller anden måde, noget der er en relation mellem et objekt, en repræsentam og en interpretant: Interpretant Objekt Repræsentamen

Altså Interpretanten skal forstås som den relation, der forbinder objekt med representamen, dvs. den fortolkning vi giver relationen, den selektion af mening der sker. Altså ingen abduktion mht. Aktualitet/potentialitet Er ikke involveret Den er ikke intentionelt involveret på basis af en evolutionært udviklet organisme Den kan ikke trække på det sociale videnslager Ingen inkroporation (fx drifter) ingen semantik kun syntaks

Hvad er com-puteren så ? Biological system Psychic system Computeren er en maskine der giver: Hukommelse, Regnekraft, navigations hjælp og meget mere – måske et andet jeg En støtte for hjernen og hånden Og med nettet et parallelt rum for sociale systemer og eksternalisering Media of perception Tech. media for communication Biological system Life Psychic system Consciousness Social system Communication Meaning systems Geo. space Media of reproduction