De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori og praksis
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
1 Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening.
NUVÆRENDE PRAKSIS PÅ UCV: - Anvendelse af almindelige vejledningsmetoder. - Sporadisk intensiveret vejledning (iværksat på baggrund af akut behov). -
17½ års samarbejde i Aarhus
VEJLEDNING PÅ GYMNASIERNE
Workshop v. Gitte Dybdal eksistens, fællesskaber og fastholdelse Gruppevejledning – et fælles vejledningsrum PROGRAM Kom godt i gang – fordele og ulemper.
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skal fremover i langt højere grad end i dag bidrage til, at voksne med kort uddannelses-baggrund øger deres.
Uddannelse med perspektiv Fredericia Gymnasium Mandag den 7
Bo Ravn Temadag 26. januar 2006 Holstebro Kommune Unge uden uddannelse i centrum.
Temadag 7. juni 2006 Struer Kommune
Giv vejledningen vinger!
En erhvervsuddannelse er også en karrierevej
Forældremøde 9 klasse (skole)
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Uddannelsesparathed - hvad er det
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Anbefaling til afklaring af arbejdet i LUU Forretningsorden og organisering af udvalgsarbejdet. Forventninger til samarbejde mellem udvalget og skole samt.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
At studere i udlandet Inspiration til dit udlandsophold
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Fremme af unges mentale sundhed
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Velkommen til forældremøde
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
Regeringens globaliseringsudspil
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
En samlet strategi for hele skolen giver bonus Struer Statsgymnasium.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
FORÆLDREMØDE 10. ÅRGANG AUGUST Vejledning 10. årgang Præsentation Vejledningslov Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesplan – minuddannelse.net.
Gruppevejledning på tæt hold
Præsentation Vejlederforeningens årsmøde Analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv, 2013.
Svendborg Vejledning som kollektivt arrangement …
UP 2U UP2U-forløb for frafaldstruede unge
Studievalg Nordjylland Martin Rovs Hansen Vejleder Studievalg Nordjylland Tanja Andersen.
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Er vejledningssystemet gearet til de store reformer og fremtidens.
Undervisningsbaseret vejledning og samarbejde om vejledningsopgaven på TEC! 1 Carin Rabell.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
De maler et billede af sig selv som frie individer, der dybest set har mulighed for at skabe sig den tilværelse, som de allerhelst vil have – det handler.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
De syv skolehistorier- hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi? Hvis integreret vejledning er svaret, hvad er så spørgsmålet? Integreret vejledning:
Vejledning af efterskoleelever fra Grønland Arbejdsdeling ml. efterskolen og Det Grønlandske Hus Uddannelse i Danmark eller Grønland Erhvervsuddannelse.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Hvordan motiverer vi de unge?
Voksenspecialundervisningen i Danmark
Unges uddannelsesvalg
i VIA University College og University College Nordjylland
Kære lærer Her har du undervisningsmaterialet til CAMPUS+ Denne vejledning er din guide til undervisningen til at få mest muligt ud af CAMPUS +. Opgaverne.
Præsentationens transcript:

De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig – v. Kari Kvottrup og Pernille Plannthin

De vejledningstrængende Når målgruppen gemmer sig – Hvem er vi? Pernille: Vejledningsfaglig konsulent, studievalgs-vejleder på Vestegnen og paragrafnørd. Skummel fortid på CBS. Kari: Ansvarlig for udvidede behovsgruppen og studievalgsvejleder i Nordsjælland og på Vestegnen. Tidligere underviser i folkeskolen og på sygeplejerske-uddannelsen.

De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig – Studievalg København: 20 studievalgsvejledere, 2 studenter og en centersekretær 80 studieforberedende skoler, 35.000 elever + EUD. Åbent vejledningscenter i København. 18.000 henvendelser årligt Øge overgang, mindske frafald og studieskift, særligt fokus på unge og voksne med udvidede behov Administration af SVU på Sjælland. Små 4.000 ansøgninger årligt. Videnscenter

De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig – Systemisk/konstruktivistisk udgangspunkt: Helhed og sammenhæng Cirkularitet Relationer Spejling Suppleret med narrativitet, dynamisk vejledning efter målgruppens behov

De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig – Hvem? Definition og barrieretyper Hvordan finder vi dem?

Barrieretyper 1. Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forhold 2. Utilstrækkelige studiemæssige forudsætninger, herunder studieskiftere 3. Urealistiske forventninger 4. Handlingslammende tvivl og sene startere 5. Funktionsnedsættelse 6. Udlændinge og danskere med udenlandsk uddannelsesbaggrund

Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forhold Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse og erhverv på grund af socialt og kulturelt bundne problemstillinger i bredeste forstand. En central faktor er en generel manglende forståelse for uddannelsessystemet, der ofte er påvirket af familieforhold og traditioner.

Utilstrækkelige studiemæssige forudsætninger Unge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af videregående uddannelse pga. utilstrækkelighed i forhold til de konkrete krav og normer på uddannelsesstedet. Gruppen har ofte visse fællestræk med den forrige barrieretype ”Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forhold, ” idet der ofte her også er tale om elever, der grundet deres kulturelle og sociale baggrund har et ringe kendskab til uddannelsessystemet.

Urealistiske forventninger Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de har urealistiske forventninger til forholdet mellem deres formåen og deres uddannelsesmæssige muligheder. Gruppen er opdelt i to underkategorier: unge og voksne med lave og ringe forventninger til egen formåen og muligheder i forhold til videregående uddannelse selvovervurderende unge og voksne med urealistisk høje forventninger

De selvundervurderende unge og voksne har lav forventning til egne muligheder fx i forhold til egne evner og gennemsnit fra gymnasiet. opsøger kun i begrænset omfang vejledning på egen hånd.

De selvovervurderende unge og voksne har urealistisk høje forventninger til egne evner kompetencer. opsøger generelt selv vejledning for at finde genveje til drømmestudiet.

Handlingslammende tvivl og sene startere Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de mangler grundlæggende færdigheder i og kompetencer til at vælge til og fra, til at indkredse og beslutte hvilken uddannelse de ønsker at tage, og/eller hvilket erhverv de har som mål. Herunder hører også visse frafaldne og frafaldstruede på de videregående uddannelser.

Gruppen kan opdeles i tre kategorier Unge og voksne med højt selvværd, men med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg Unge og voksne med lavt selvværd og med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg Unge og voksne erhvervsaktive med gymnasial eksamen, som udskyder videregående uddannelse pga. god løn mm. Sene startere defineres som studenter med en mere end to år gammel gymnasial eksamen.

Funktionsnedsættelse Unge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af videregående uddannelse pga. en nedsat funktionsevne, der er mere eller mindre skjult. Der kan f.eks. være tale om blindhed, manglende førlighed, kørestolsbrugere eller ordblindhed, men også psykiske lidelser kan udgøre en barriere.

Udlændinge og danskere med udenlandsk uddannelsesbaggrund Unge og voksne udlændinge og danskere, som hæmmes i deres valg af videregående eller supplerende uddannelse og erhverv pga. udenlandsk uddannelse på gymnasialt eller videregående niveau.

Identifikation af elever med udvidede behov for vejledning Elektroniske spørgeskemaer (e-surveys) Studievalgsvejlederen identificerer elever med udvidede behov i vejledningssituationen Gennemførelsesvejledere identificerer eleverne i deres vejledning og i den øvrige undervisning Faglæreren identificerer dem i deres undervisning Eleven henvender sig med et udvidet behov for vejledning

Kollektive arrangementer E-surveys en metode til at målrette vejledningen til elever med udvidede behov E-surveys 1. g 2. g 3. g Kollektive arrangementer Gruppevejledning Individuel vejledning

Et er at søge – et andet at finde - eller hvad gør vi med dem, når vi har fundet dem?

Gruppevejledning - et eksempel: Titel: ”Har du en plan?” Målgruppe: Handlingslammende tvivl og sene startere. Unge i 3.G med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg Formål: Give eleverne struktur i deres tanker og ro til valgprocessen. Løfte deltagernes grad af empowerment, så de bliver i stand til at træffe valg og afmystificere konsekvenserne af studievalget Redskaber: Post-it øvelse om valgparametre, fremtidsscenarier, handlingsplan

Mere inspiration Harck, T (2004): Gruppevejledning i et systemisk perspektiv, Vejle kommune Amundson, N. E. (2001). Dynamisk vejledning. Forlaget Studie og Erhverv a.s. Peavy R.V. (2005): At skabe mening - Den sociodynamiske samtale, Forlaget Studie og Erhverv a.s. Peavy R.V. (2006): Konstruktivistisk vejledning : Teori og metode, Forlaget Studie og Erhverv Loehr-Petersen, J. og Madsen, J.G. (2005). Introduktion til Manturanas begrebsverden. KBH: MacMann Berg. Jakobsen, K. og Straarup Søndergaard, P. (2004). Fortællingen i vejledningen – Narrativ vejledning. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 17-2004. Undervisningsministeriet.

Elektronisk spørgeskema til 3. g og 2. hf Se mere på www. studievalg Elektronisk spørgeskema til 3.g og 2.hf Se mere på www.studievalg.dk/kbh (kig under ”Om Studievalg Kbh”).