Konflikthåndtering for Red Barnets Ungdom

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Gammelheds-Philosophy
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Livets Ord November 2008.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Positiv Adfærd i Læring og Samspil
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Læringsstile og lektier
Baggrunden for indførelsen af PALS
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Bokstav børn.
Børn og sorg - og sprældøde døde
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Pigerne er blevet udfordret!! Susanne, med det nyeste forår’s tøj fra butikken. Tina har sat pigernes hår. Charlotte har lagt make up.
The Sims2 Double Deluxe + Sims 2 Pets
BØRNEMORDERN CHRISTIAN XENIA OG NEEL. Denne dias er sponsoreret af at Vi nægter at fortælle noget med mindre I bestikker os. I må helst ikke smække med.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Hvad gør livet så værdifuldt?
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Problemer eller udfordringer.
Børns omsorgssituation og trivsel
Læring i et vejledningsperspektiv
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Historien begynder for lang tid siden, da en mand straffer sin 5 årige datter, fordi hun har tabt en værdifuld genstand. Dengang havde de ikke mange penge.
Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Disposition Præsentation af emne Mobning
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Eksamensangst v. psykolog Mehrak Salimi Studenterrådgivningen CSS – november 2013.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Præsentationens transcript:

Konflikthåndtering for Red Barnets Ungdom Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk

Adfærdsproblemer Def. Problemadfærd: failure to match…….mellem individ og kontekst dvs.: Et misforhold mellem individets kompetencer og omgivelsernes krav og forventninger. Det betyder dog også, at alle børn / unge er bekendt med ”reglerne” og alle medarbejder udtrykker foranstaltningens ”regler” som en forventning om ønsket adfærd og samspil. Nordahl, T. mf. (2005) Atferdsproblemer blant barn og unge. Teoretiske og praktiske tilnærminger. Oslo: Fagbokforlaget

Adfærdsproblemer Adfærd er så overbevisende for os, at vi kun ser personen som udfører adfærden. Vi tillægger dermed personen bestemte egenskaber, vanskeligheder eller skader og lægger dermed utilstrækkelig vægt på forholdende eller situationen omkring. Dvs. vi ofte ser og beskriver børn eller unge med vanskeligheder i stedet for børn eller unge i vanskeligheder.

Konflikthåndteringsproces Kriseadfærd Observerer     Effektadfærd Konflikt Analyser Umoden / grænsesøgende adfærd

Effektadfærd Navn Dynamik Handleforslag Effektadfærd/ Overfladeadfærd/ pseudoadfærd Barnet eller den unge søger at opnå accept, opmærksomhed og kontakt gennem sin grænsesøgende og småbarnlige adfærd, men det er tillært og uden følelsesmæssige ressonans – Barnet eller den unge har lært at det i sidste ende får noget ud af sin småbarnlige adfærd -(pivende, klynkende, krævende eller impulspræget) når det frustreres eller der stilles krav til det. Adfærden har karakter af ’skuespil’ og forsvinder så snart barnet eller den unge får sin vilje. Barnet eller den unge skal ikke belønnes for sin grænsesøgende adfærd– hverken positivt (ros, omsorg) eller negativt (skæld ud – som jo også giver opmærksomhed og kontakt). Barnet eller den unge skal derimod belønnes, når det ikke er småbarnligt grænsesøgende.   Ignorere Isolere ’Straf’ / forskning viser, at den milde, tydelige og forudsigelige konsekvens kan være effektive i at bekæmpe negative adfærd i skolen

Kriseadfærd Navn Dynamik Handleforslag Kriseadfærd/ Angstadfærd/ Regressiv adfærd Almindeligvis klarer barnet eller den unge frustrationer og krav alderssvarende, men så kan der være bestemte episoder, dage eller perioder hvor barnet eller den unge reagerer småbarnligt (pivende, klynkende, krævende impulspræget) ved det mindste krav eller den mindste frustration. Barnet eller den unge regredierer til at småbarnligt stadie grundet fysiske eller psykiske vanskeligheder. – fysiske: fx sygdom, træthed, smerte. Psykiske fx: savn, svigt, depression, social isolation, mobning, mgl. fremtids-udsigter. Barnet eller den unge søger at komme ubehaget til livs ved – ubevidst - at regredierer og blive, pivende, krævende, urimelig, følelsesmæssig labil eller/og lade impulserne få for frit spil. Giv fysisk, psykisk og ’symbolsk’ (en kop kakao) omsorg spørg og lyt aktivt til barnet eller den unge, giv medløb dvs. vis at du forstår barnets eller den unges vanskeligheder uden at komme med mod-forklaringer el. lign. Lad evt. barnet eller den unge regredierer fx ved at lade det ligge i sengen. Med andre ord behandle barnet eller den unge på samme måde som hvis det var fysisk syg det vil bl.a. sige undgå unødige krav og frustrationer. Hvis barnet eller den unge er i krise fx grundet tab (fx dødsfald) forvent a. benægten, b. reaktion (gråd, rastløshed, ondt i maven, urolig søvn, ballade eller artighed, indlærings-problemer mv. c. bearbejdning sorg, vrede, tristhed, skyldfølelser d. nyorientering dvs. indstillet på at gå nye veje efter tabet.

Umoden / grænsesøgende adfærd Navn Dynamik Handleforslag Umoden / grænsesøgende adfærd   Barnets eller den unges frustrationstærskel er i forhold til dets alder lav, dvs at barnet eller den unge ikke klarer frustrationer og krav på alderssvarende vis. Impulsforvaltningen er grundet uhensigtsmæssigt modspil (eftergivenhed, overbeskyttelse eller omsorgssvigt) ikke modnet tilstrækkeligt, hvorfor barnet eller den unge reagerer ved at være pivende, klynkende, krævende eller/og impulspræget ved frustrationer eller ved krav. Den småbarnlige adfærd forsvinder ikke pludseligt selvom barnet får sin vilje. Her er tale om følelsesmæssig resonans – og følelser har som bekendt en vis inerti. - Undgå eftergivenhed, overbeskyttelse eller svigt af barnet eller den unge - Sæt dig på samme side af bordet som barnet eller den unge, lav evt. medløb og hjælp det med at komme igennem ved fx at tale fremtidsrettet, hjælpe barnet eller den unge med at lære at løse opgaven. - Vær venlig men bestemt – giv dig kun hvis du opdager at barnet eller den unge rent faktisk har ret og du har taget fejl. - I særlige vanskelige situationer kan der modereres på kravet – (fx: ”ok vi tager halvdelen i dag og så tager vi resten i morgen” eller ”ok jeg hjælper dig med ….”) - Nogen gange kan det hjælpe at tænke på at barnet eller den unge er som et barn i ’trodsalderen’ og skal hjælpes som man hjælper et 2 til 4 årigt barn.

Involverings Pædagogik   Involverings – konsekvens trappen Konsekvens Pædagogik 5. Konsekvens ”Nu gør jeg som jeg sagde…jeg sagde det før, nu gør jeg det….osv.”   (gælder kun for umoden / grænsesøgende adfærd!) 4. Udformning af en konsekvens ”Hvis du ikke gør det her nu, så…. Det er dit valg, hvis…” Det er vigtigt at tænke på, at der kun skal gives advarsler, der også kan udføres i henhold til deres konsekvenser Det er vigtigt at gøre den unge opmærksom på, at han eller hun har et valg og dermed ansvaret for sine handlinger Involverings Pædagogik 3. Alvor / vreden ”Jeg mener det her….det er ikke til diskussion.” Vreden er udadrettet, autentisk, men også passende i forhold til situationen Tingene er ikke til forhandling der kan kun reguleres måden man skal gør det på   2. Information ”Jeg vil gerne have, at du…Nu skal du høre, du gør sådan og sådan og det betyder….osv. + en forklaring, hvorfor man skal gør det sådan og sådan Spørgsmål ”Hvad sker der? Hvad har du gang i?” Søgen efter information Håndtering af konkrete situationer ved umoden / grænsesøgende adfærd

Til Involverings – konsekvens trappen: Det er væsentligt, at alle trin gennemløbes, da de enkelte trin forbereder den næste og forbedrer dermed dens virkning. Igen er det vigtigt at bemærke, at den største del af konflikterne skal løses indenfor de første trin ved benyttelse af involveringspædagogikken. Når man går op at denne trappestige, skal man huske på, at give barnet eller den unge muligheden at komme ud af konflikten, uden at tabe alt for meget i forhold til sin selvagtelse (fx, hvis andre børn eller unge er til stede).

Til Involverings – konsekvens trappen: Konsekvenser Når sanktionerne gives, må det gøres på en sådan måde, at barnet eller den unge er ikke i tvivl om, hvad der reageres på og hvorfor. Konsekvenserne skal gives på en mild, fast og forudsigelige måde, uden anklager, spørgsmål eller begrundelser De mest virkningsfulde negative konsekvenser er dem, som er gennemtænkte, gives umiddelbar og på en rolig måde, er milde og rimelige i deres form. Der skal være en rimelig sammenhæng mellem regelbruddet og sanktionerne. Sanktionerne bør være lette at administrere og iværksætte. De må ikke være krænkende, det skal altid være barnets eller den unges opførelse – og ikke personen – der er genstand for den negative opmærksomhed. (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

Gode beskeder Hvordan skal de gives? På tomandshånd Gå lidt væk Giv barnet eller den unge mindst 10 sekunder til at følge beskeden Hvis barnet eller den unge følger beskeden, er det vigtigt umiddelbart at anerkende det gode valg, han eller hun traf (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

Gode beskeder Hvordan skal de gives? - vær konkret - én besked ad gangen( få ord) - sig, hvad der skal gøres - stå tæt på barnet eller den unge - hav kontakt til barnet (øjenkontakt, en hånd på skulderen) - brug et venligt følelsessprog - vær venlig, men bestemt - (undgå at argumentere) - vælg det rigtige tidspunkt - følg beskeden op indtil barnet eller den unge gør, hvad den bliver bedt om (gå lidt væk) (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

Efterarbejdet Barnet eller den unge må tage stilling Situationen skal analyseres ud fra, hvad der virkede udløsende for den Hvorfor situationen opståede Hvilke alternative handlinger kunne være valgt Hvordan en tilsvarende situation kan løses næste gang

Cases

Urolige og vilde børn i lektiecaféen Kl. er 17 i lektiecaféen. Nogle af børnene løber rundt i lektiecaféen, andre spiser slik og drikker sodavand. De børn, der er i gang med lektierne har svært ved at koncentrere sig. Der er larm, og du er træt efter en dag på arbejde/studie. Du bliver irriteret over at børnene er så urolige. Det er jo slet ikke muligt at hjælpe dem med lektierne.

Quiz i klubben Du har sammen med de andre frivillige i klubben arrangeret en quiz for børnene. Alle børnene er meget engagerede i quizzen. En enkelt dreng er så engageret, at han konsekvent afbryder de andre børn, når det er deres tur. Du beder ham om at stoppe. Han bliver ved. Du beder ham om at stoppe. Han bliver ved. Drengen ødelæger quizlegen for de andre. Du siger, at han er nødt til at gå, hvis ikke han stopper. Han bliver ved. Der bliver helt stille i rummet, og alles blik er rettet mod dig.

Mangel på respekt? I har fået en ny frivillig i klubben. Du introducerer børnene for den nye frivillige. Senere overhører du, at et barn kalder den nye frivillige for "luder".

Lukketid I er ude og spille fodbold i solen. Både børn og frivillige har det sjovt. Kl. er 19 og det er tid til at lukke. Du skal hjem og skrive eksamensopgave. Børnene vil spille videre. Du beder dem om at pakke sammen, fordi klubben lukker. De ignorerer dig fuldstændig. Du beder dem igen om at komme med. De ignorerer dig fortsat.

På udflugt I er på udflugt med børnene. De er oppe og køre. De råber efter forbipasserende og kaster sten efter en hund. Du beder dem stoppe med det samme. De lader til at være ligeglade. De taler grimt til en mand i toget, og du bliver forlegen. Det føles som om, at børnene har overtaget efter I forlod klubben.

I Føtex: Du befinder dig i Føtex med en af pigerne fra pigeklubben. Det viser sig, at pigen kender en af de ansatte ungarbejdere i Føtex, som hun har et udestående med. Pigen går i direkte konfrontation med den anden pige (ungarbejderen i Føtex) og det udvikler sig til at blive et fysisk møde med skub mv. Du er helt overrasket og ved ikke om du skal gribe ind. Hvad gør du?