Sidste nyt fra CS policy processen - mht måling af advocacy Fagligt Fokus Erfaringsudvekslingsworkshop 11 september

2 Ny Civilsamfundspolitik undervejs

Policy processen • 23. august: Udviklingspolitisk Råd • 10. september: Udenrigsudvalget • ?? September: Møde UM/NGO Forum dialoggruppe • oktober: NGO-træf • Slut-oktober: internt møde i UM om Theories of Change • Oktober-november: politikken skrives færdig • ?? November: Møde UM/NGO Forum dialoggruppe • November: kommentarer fra udvalgte Syd-partnere • December: forelæggelse for ministeren • kvartal: Udviklingspolitisk Råd 3 3

Policy konceptnoten lige nu • Formål med den nye politik: ”To develop local CS capacity to genuinely and democratically represent the issues and constituencies they serve in an accountable and transparent manner” 4 4

Hovedelementer i konceptnoten • Partnerskaber – fleksible, innovative, re- balancerede, globale • Kapacitetsudvikling – internt demokrati, advocacy, vagthunderolle, andre leverandører end DK partner • Fortalerskab – alliancer, netværker, ‘inviterede rum’ 5 5

Tendenser • Internationale netværker, koblinger lokal- global-lokal • Kontekstspecifikke forandringsteorier: kontinuum fra skrøbelige til stabile situationer • Resultatmåling: små organisationer ofte kun øget kapacitet hos partner, men alle skal vise resultater relateret til advocacy 6 6

Kommentarer fra NGO Forum • Politiken skal virkelig gælde for alle: mekanismer og værktøjer • CS’s forskellige roller klargøres for de fire søjler i udviklingsstrategien • CS er uomgængelig del af demokrati: styrk koblingen til EU’s kommunikation om CS – dvs CS mangfoldighed • Bevar forskellige støttemodaliteter: fleksibilitet, konteksttilpasset • Indskrænket råderum: konteksttilpassede interventioner • Folkelig opbakning skal sikres 7 7

Andre bekymringer • Instrumentalisering: skal danske organisationer rette ind efter udviklingsstrategiens søjler? • Dalende kapacitet i UM: syd-fonde, CS-analyser, interne retningslinjer • Fleksible partnerskaber: varm luft? skridt mod direkte syd-finansiering? • Syn på de danske puljeordninger, forventninger til deres resultater 8 8

9 9 The way forward: Hvilke emner skal vi tage op i Fagligt Fokus?? - CS Policy - RAM proces - Strategiske midler

CS Policy om advocacy Support to civil society’s ability to engage in a critical policy dialogue with authorities at local, national and international levels is central to achieving rights. Promotion of watchdog role of civil society representatives and ensuring the voices of rights holders are heard systematically. Alliance building and networking for policy change, as well as research-based advocacy are included here as also mentioned above under partnerships. 10

Monitoreringsniveauer Kapacitet til advocacy ProcesserResultater Outcome / Impact Theory based 11. Hansen, Rene Taus (2010). Monitoring Advocacy Capacity In Civil Society Organisations. Danida HUGOU. 8. O’Flynn, Maureen (2009). “Tracking Progress in Advocacy: Why and How to Monitor and Evaluate Advocacy Projects and Programmes”, INTRAC M&E paper, No Danida (2012) Udenrigsminister iets tværgående monitorering 9. Hirschmann, David (2002). “Implementing an Indicator: Operationalising USAID's 'Advocacy Index' in Zimbabwe” 1. Hearn, Simon & Kisuma Mapunda (2012). Strengthening Civil Society in Tanzania. Is Outcome Mapping helping AcT and its partners to influence change?, ODI 2. O’Neill, Tammie, Marta Foresti & Alan Hudson (2007). Evaluation of Citizens’ 11

Rammers 23.8 respons til RAM • Måles de danske organisationer på den kapacitetsopbygning, vi laver for og med partnere, eller måles vi på de sociale forandringer, som partnere har ansvar for? Det giver god mening, at vi kun kan stilles direkte til ansvar for at gennemføre kapacitetsopbygningen godt, men vi bør også måles på, om partnerne i det næste led bruger kapaciteten godt, altså om vi har valgt de rigtige partnere, og om disse skaber resultater i forhold til fattigdomsbekæmpelse. • Vi foreslår, at det præciseres, at organisationerne også bliver målt på, om deres ’theory of change’ (analyse af kontekst og en intervention der er tilrettelagt derefter) er i orden. Og at det godt kan give en god score, selv om det ønskede resultat ikke nås indenfor programperioden. 12

Strategiske midler - UM vurdering i med de mangler der er i en sådan vurdering 13

Strategiske midler - UM vurdering i Organisationernes evne til at rapportere på det strategiske niveau (målformulering, relevans af mål og indikatorer i forhold til civilsamfundsstrategien og i forhold til organisationens kernekompetencer og fokus, om der rapporteres ind på gode og målbare indikatorer, om målopfyldelse eller mangel på samme er forklaret, og om organisationen er i stand til at forholde sig kritisk til validiteten af de opsatte måleinstrumenter). 2.Organisationernes evne til at rapportere på program/tema niveau, herunder igen om de opsatte mål og indikatorer er relevante og målbare, om afvigelser er forklaret, om der er systematisk opfølgning på ændringer i risici og antagelser, om der følges op på anbefalinger fra reviews og evalueringer osv. 3. Kvaliteten af organisationernes rapportering i fht. Civilsamfundsstrategiens fem temaer. 4. Kvaliteten af organisationernes results-based management system (om der er systematisk rapporteringsstruktur på tværs af programmer og temaer, om rapportering er dækkende og forståelig, og om den viser, at der er et godt monitoreringssystem på plads). 14