Vingsted 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indførelse af DS/EN 1090 og DS/EN ISO 14731
Advertisements

15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Administrationsseminar
Årsmøde 2005 Dancert PNY Dancerts erfaringer med DS/EN og DS 2426 v. Pernille Nyegaard, Dancert.
bips konference 2011, 27. september
1. Byggevarer- produktion og salg 2. Nybyggeri, anlæg og renovering 3. Nedrivning, herunder nedrivning i relation til Renovering Erhvervs- genbrugspladser.
- Det fleksible byggesystem
Teststrategi Engrosmodellen
Dancert - Brandventilation 29. Juni 2006 F actory P roduction C ontrol – - Fabrikkens kvalitetsstyringssystem.
Teknisk dialogmøde den 14. august 2013 Rengøring.
Markedsovervågning af byggevarer
HUSKELISTE TIL CE-mærkning EN
Fra CPD til CPR Dancert Anders Elbek 5 september 2012.
Kvalitetsstyring af svejsearbejde.
Velkommen til Sjørring Maskinfabrik A/S
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
Tendenser indenfor personlige værnemidler
Indlejret Tekonologi i Byggeriet Kristine van het Erve 20.jan. 09 Intelligente Byggematerialer Potentialer og barrierer.
Construction Products Directive 89/106/EEC
15 Promotion Oversigt Promotionformer (herunder reklame)
Det rådgivende salg Tanke-eksperiment del 1 De tre sælger arketyper
Opstartsmøde fase 2: Implementering og etablering af miljøerne
Kommunikation i projekter
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Funktionsbaserede brandbestemmelser
Præsentation af KVALITETSSIKRING Dansk Byggeris
Projekt: Styregruppens afslutningsmøde Version 1.0.
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
CE-mærkning Dansk Brodag 9. april 2013 Chr. Munch-Petersen, EMCON.
Forebyggelse af stilladskollaps ved broarbejder Jørn Lauridsen Vejdirektoratet.
24. Kvalitet i forsyningskæden
Dansk Byggeri Tolerancer/grænseflader fagene imellem
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Kvalitetssikringsordningen for solvarmeanlæg Jan Erik Nielsen, PlanEnergi Temamøde: Solvarmens muligheder i det nye bygningsreglement,
Implementering af krav i Hygiejneforordningen i DLG
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Quality Management Systems
ETA-Danmark | Sikkerhedsbranchen
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Arbejdstilsynets Markedsovervågning Information om Industrirobotter Lars Arly Rasmussen Maskinmester Markedsovervågningen.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Ole Knudsen Coop Norden AB Food Varesikring 10. januar 2006 Plantekongres.
UN godkendt emballage (papkasser) Tirsdag d Allan Bracher (Bureau Veritas HSE) unun.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
28. maj 2008 Open Source software – jura eller politik? Linux-dag på Christiansborg, onsdag 28. maj 2008 Anders Wernblad og Peter Kaas Lett Advokatfirma.
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Teknologi, styrke, hastighed, præcision, sikkerhed og knowhow en præsentation af Voxen Technology.
Kvalitetsstyringsordning for sagsbehandling på natur- og miljøområdet Maj 2010.
Kvalitetsoptimering af produktionen i metalindustrien.
Vingsted 2015 Svejsekoordination – Nye uddannelsesmål VIDEN FÆRDIGHEDER HOLDNINGER.
Manufacturing Intelligence
Teknologi, styrke, hastighed, præcision, sikkerhed og knowhow
Teknologi, styrke, hastighed, præcision, sikkerhed og knowhow
Nordiska Vägtekniske Förbundet Helsinki august 2007
DABYFO, Kastrup, 3. maj 2011 Ernst Jan de Place Hansen, SBi
Velkommen til svejsekonference 2016
Mission, vision og forretningsidé
Materialegodkendelse
Forretningsprojektplan
Sammen er vi stærkere DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.
Sammen er vi stærkere DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.
KOMPETENCER Uddannelsen til National Svejsekoordinator VIDEN
Stikprøvekontrol af de tekniske emner
DS/EN Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter
Svejsekoordinering Krav, opgaver og ansvar DS/EN ISO
Krav ved udførelse af stålkonstruktioner til byggeriet
Svejseprocedurespecifikation. (WPS)
Vingsted den Svejsekoordination
Præsentationens transcript:

Vingsted 2013

Fabrik Produktions kontrol FPC CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 DS/EN 1090 -1-2-3 KRAV DS/EN ISO 3834 EXC klasse 1 - 2 - 3 - 4 Q-Håndbog Fabrik Produktions kontrol FPC 3834-4 3834-3 3834-2 Implementering i virksomhed Certificering notificeret organ

Fortolkningsproblemer og udfordringer ved indførelse af EN 1090 serien CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Fortolkningsproblemer og udfordringer ved indførelse af EN 1090 serien Hvem er omfattet af CE mærkningen iht. EN 1090-1. Hvad skal CE mærkes efter EN 1090-1. Underleverandører er de omfattet af EN 1090 serien. Omfang af kontrol skemaer. Sporbarhed på materialer. Hvilke WPQR kan anvendes i forhold til EXC klasserne , samt gyldighedsområderne for disse. Hvor meget NDT skal der udføres. Hvilke krav er der til svejsekoordination i forhold til EXC klasserne.

Hvem er omfattet af CE mærkningen. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Hvem er omfattet af CE mærkningen. EU lande og EØS. Producent og leverandør. Alle bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. BR 10 og EN 1090. Svejste og ikke svejste komponenter.

CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Hvad skal CE- mærkes Eksempler på bygværker eller dele af bygværker i stål: Bærende dele til stålkonstruktioner Stålrammer og spær Søjler og varige understøtninger Terrasser og altaner Altangange og gangbroer Reposer og ramper Stålmaster (antenner) Lejdere, trapper og gelændere Beslag og udvekslinger Carporte, cykelskure og halvtage Store vejskilteportaler Kranbaner fæstet til bygningen f.eks. portalkraner

Når der udføres svejsearbejde. CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres produkter ? JA !! Når der udføres svejsearbejde.

CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014 Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres produkter ? NEJ! Men alle virksomheder skal leve op til kravene i EN 1090.

Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner. Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: Som stålproducerende virksomhed til byggeriet, certificeret for udførelse af CE-mærkning, er det muligt og lovligt at anvende og modtage underleverancer fra en fast underleverandør som ikke er godkendt til CE-mærkning. Underleverandøren må ikke markedsfører sig med fremstilling af stålkonstruktioner iht. Bygningsreglementet. Underleverancen skal dog være en del af en byggevare som producenten bygger videre på i forbindelse med færdiggørelsen af byggevaren, som producenten så afslutningsvis CE-mærker. Producenten har det fulde ansvar for den færdige byggevare, og dermed også for underleverandøren og leverancer fra underleverandøren som indgår i den færdige byggevare.

Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner. Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: Muligheder og begrænsninger for underleverandører: Må leverer delkomponenter til byggeriet, som producenten efter færdigbygning CE-mærker Må markedsføre sig med fremstilling af stålkonstruktioner Må markedsfører sig med en implementeret kvalitetsstyring og at fremstilling af stålkonstruktioner udføres iht. DS/EN 1090-2 Må ikke markedsfører sig med fremstilling og salg af stålkonstruktioner iht. Byggevareforordningen Må ikke fremstille færdige komponenter til CE-mærkning af en producent Må ikke CE-mærke komponenter og delkomponenter

Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner. Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning: Eksempler på underleverandørarbejde: Leverance/produktion: Underleverandør: Skæring af plader skærecentre mv. Afkortning af stangprofiler, H-bjælker mv. grossister, SMV Lokning og boring af huller grossister, SMV Bukning og valsning grossister, specialister, SMV Overfladebehandling Specialister Varmebehandling Specialister NDT Specialister Montagearbejder SMV

Svejsekoordination

Svejsekoordination

Svejsekoordination

19 hovedopgaver og 58 underpunkter Eksempler på typiske opgaver for svejsekoordinatoren Ledelse Nye projekter – rådgivning – information og vejledning Q-afdeling Medvirke til at udvikle og vedligeholde Q-systemet CE-mærkning Involveret i certificeringsprocessen af ISO 1090 og ISO 3834 Implementering Sikre kravgrundlagets effektivitet i virksomheden Kravgrundlag Rådgivning ved gennemgang af krav og teknisk evaluering Produktion Deltage i produktionsplanlægningsprocessen Svejseplan Deltage i udarbejdelse af svejseplanen – 13 hovedpunkter Svejseprocedurer Planlægning, udfærdigelse, styring af WPQR og WPS Svejsecertifikater Styring, opdatering, certifikatfornyelser og nyerhvervelser Arbejdsinstruktion Instruere samt iværksætte udarbejdelse af instruktioner Udførelse Sikre inspektion før/under og efter svejsning Styring Sikre overholdelse af kontrolprocedurer og kontrolplaner Afvigelser Registrerer og samle op på fejl og afvigelser Underleverancer Godkende, samarbejde og følge op på underleverandører Reklamationer Håndterer og udfærdige rapporter - opfølgning Levering Samling af dokumentation: f.eks. kontrolplaner, opmålinger, certifikater, varmebehandling, NDT, maling. CE-mærkning. DS/EN ISO 14731 ”Svejsekoordination – opgaver og ansvarsforhold” – Anneks B 19 hovedopgaver og 58 underpunkter

Svejsekoordinatorens kvalifikationer DS/EN 1090-2:  Er afhængig af udførelsesklasse, EXC-klasse, som er afhængig af: Konsekvensklasse, CC1 – CC2 – CC3 Anvendelseskategori, SC1 – SC2 Produktionskategori, PC1 – PC2 Stålgruppe S235 – S355 S420 – S700 Godstykkelsesområde t ≤ 25 mm 25 mm ≤ t ≤ 50 mm t > 50 mmm Kombinationen af ovenstående giver i alt 51muligheder/krav til svejsekoordination, som er defineret i 3 grupperinger: DS/EN ISO 14731 :   Grundlæggende teknisk kundskab (IWS) – (NS) Specifik teknisk kundskab (IWT) – (NS) Omfattende teknisk kundskab (IWE)

Case En underleverandøren mangler svejseprocedurespecifikationer som dækker for et svejsearbejde som skal udføres for en producent. Underleverandøren låner derfor passende svejseprocedurespecifikationer af producenten. Er dette lovligt? Skal producenten involvere sig yderligere i produktionen hos underleverandøren og i så fald hvor meget og hvor?

Debat – hvad med skolerne? 1. Hvor er vi! 2. Forventninger! 3. Hvor skal vi hen! 4. Hvordan når vi målet!

1. Hvor er vi! Hvordan skal erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse med tilknytning til fremstilling af stålkonstruktioner, forholde sig til kvalitetsstyring og DS/EN 1090-1 til 3?

2. Forventninger! Forventer virksomhederne – vores kunder – at vi arbejder og uddanner personale iht. de samme krav som virksomhederne er underlagt, DS/EN ISO3834- og DS/EN 1090- serien?

3. Hvor skal vi hen! Er det en rimeligt forventning, at uddannelsessteder og undervisere har kendskab og viden om de krav som de stål- og aluminiumproducerende virksomheder skal imødekomme? På hvilket niveau skal underviserene være?

4. Hvordan når vi målet! Hvordan opnår uddannelsesstederne fremadrettet en viden, kompetence og status, som medfører at de opfattes som såvel en kompetent sparringspartner, som en foretrukken kursusudbyder indenfor stål og aluminium?