Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Amu-faglærere Vingstedcentret 21. juni 2011
Arbejdstilsynet - Status for arbejdsmiljøet og fremtiden
Inddrag nu Kick-off møde
Der er ingen programmer Det tager alt for lang tid at blive logget på
Sikkerhedskultur - lærlinge
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Arbejdsmiljø mellem sidevogn og mainstream
Markedsovervågning af byggevarer
Mette Andersen SDE Ansættelse af elev. Mette Andersen SDE
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Dansk El-Forbund Dansk Journalistforbund Dagbladene DDFF Emballageindustrien Grafisk Arbejdsgiverforening HK/Industri Kvindeligt Arbejderforbund Lederne.
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Talentvejen Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med
Ændring af arbejdsmiljøloven
Formandskonferencen 31. august 2006 Aktuelle emner.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Beboermøde
Etablering af virksomhedsklynger i bygge og anlægsbranchen.
Arbejdsmiljøformidling til unge i bygge- og anlægsbranchen.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Hvad er vi (bl.a.) optaget af i UVM?
Afrapportering AEM Medarbejdere Den 2. september 2009.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
TUR’s truckkonference 2012 Indlæg fra Arbejdstilsynet
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Præsentation til opstartsmøde for projektledere 12. oktober 2010.
Fokus på E-læring den 19.april Den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse Fokus på e-læring Brian Knudsen Arbejdsmiljørådets Service.
Refleksioner i-bar.dk 22. oktober 2014 Peter Vesterheden Direktør, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøet i industrien.
Sikkerhedskulturen på el-området agenda »Lidt statistik »Mangler der viden omkring sikkerhed ? »Mangler der værktøjer til at undgå ulykker/skader ? »Mangler.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Forebyg arbejdsulykker - to værktøjer til den grafiske branche
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
EUD reformen Voksensporet. Vad ved hvorfor Vad ved hvordan måske ikke.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Den 21. september 2010 SSID Nord indlæg v. Jørn N
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Arbejdsmiljøet skabes hver dag i relationen og dialogen – det skal arbejdsmiljøarbejdet i Faxe Kommune afspejle Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
”Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært” ”RKV i Region Midtjylland” Mandag den 24. november 2014.
Green Network BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR SEMINAR 1 Seminar 2Tirsdag 8. marts Seminar 3Onsdag 6. april.
Fremtidens arbejdsmiljø 2020
Obligatorisk selvvalgt opgave
Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med Aalborg Handelsskole, EUC Vest, EUC Syd, IBC, Tietgenskolen, EUC Sjælland, ZBC, Køge Handelsskole,
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Vision mission værdier handleplaner
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
Temamøde om erhvervsvejledning i et regionalt beskæftigelses- perspektiv 13. marts 2009 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Jesper Clausen, vicedirektør.
Bilag 1. Forandringsteori for udviklingsprojektet ‘Struktureret IKV i AMU’ 1. Problembeskrivelse Der bliver gennemført for få IKV i AMU-forløb inden for.
Tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø Lærere.
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Flere gode år på arbejdsmarkedet
SOSU NORD, praktikken og elevplan
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen Jacob Munk, sekretariatsleder BAR Bygge & Anlæg 12. Marts 2014

Flere og flere erhvervsskole-elever kommer til skade Flere og flere erhvervsskole-elever kommer til skade. Siden 2006 er antallet af ulykker fordoblet, og formand for Erhvervsskolelederne Peter Amstrup fortæller, at man oplever stigende lemfældighed omkring sikkerheden. Man er indgået i samarbejde med 3F og Dansk Byggeri for at nedbringe antallet af ulykker. – DR1 TV-avisen 9. marts 2014.

Ulykker og alder Incidens* 2007-2011 (bygge og anlæg) 2012 (alle brancher) 18-34 år 345 361 ca.165 35-54 år 280 307 ca.160 55-64 år 219 260 ca. 170 65+ år 102 79 ca. 50 * Ulykker pr. 10.000 beskæftigede

Ulykker og ansættelsestid blandt bygge- og anlægsarbejdere Pct-fordeling 2007-2011 2012 Alder 18-24 år 25+ år Ansættelse 1. år 47% 34% 50% 35% Senere år 53% 66% 65% I alt 100%

Anmeldte arbejdsulykker 2007-2011 i bygge og anlæg

Arbejdsmiljø i tal

Arbejdsmiljø i tal 5 bygge- og anlægsarbejdere bliver hver arbejdsdag alvorligt skadet pga. en arbejdsulykke. Dårligt arbejdsmiljø er også dyrt for virksomhederne (ikke værdiskabende aktiviteter): Stop i arbejdet - påbud fra Arbejdstilsynet - dårlig logistik – ekstra administration - ekstra møder med entreprenør - justering af planlægningen - nye afmærkningsplaner - evt. inddragelse af projekterende.

Indsats ”Lærlinges øget sikkerhed” at sikkerhed fremover integreres bedre i branchens erhvervs-uddannelser og –praktik at sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst at der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktik-stederne

Indsats ”Lærlinges øget sikkerhed” at mestre og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge at lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammen- hængen mellem disse to elementer at lærlinge i højere grad lærer at se farlige eller usikre arbejds-situationer, og at de kan sige fra

Målgrupper Erhvervsskolernes bestyrelse, ledere og faglærere Praktikcentrene De lokale uddannelsesudvalg Praktikvirksomhederne

Skolernes indsats Efter besøgsrunde hos 30 erhvervsskoler gennemføres i samarbejde med skolens ledelse netværksmøde i tilknytning til hver erhvervsskole Netværksmøder De lokale uddannelsesudvalg Skolens ledelse, kommunikationsafdeling og faglærere, herunder undervisere i arbejdsmiljø Praktikcentret Godkendte praktikvirksomheder Lærlingenes lokale organisation på skolen Arbejdstilsynets Tilsynscenter  

Netværksmøder Hvor og hvordan sker ulykkerne for lærlinge, unge og nyansatte i lokalområdet Sikkerhed i den daglige undervisning, herunder behov for ændrede uddannelsesplaner og undervisningsmaterialer, samt læring i brug af relevante tekniske hjælpemidler Praktikstedernes sikkerhedstræning af lærlinge, herunder koblingen mellem planlægning, logistik, kundeservice, kvalitet, sikkerhed, trivsel, engagement og økonomi

Netværksmøder Kommunikation og samarbejde om arbejdsmiljø mellem skole og praktiksteder Vurdering af sikkerhedsadfærd undervejs i uddannelsesforløbet Hvordan skoler/praktiksteder kan engagere lærlingene i det daglige sikkerhedsarbejde Opbygning af en sikkerhedskultur både på skolen og praktik-stederne.

Lokale handlingsplaner Netværksmøderne danner grundlaget for handlingsplan, der skal styrke lærlingenes sikkerhed i undervisningen og i praktikforløbet. Den lokale handleplan skal indeholde: Konkrete initiativer der sikrer at sikkerhed bliver prioriteret i den almindelige værkstedsundervisning Konkrete initiativer der forbedrer kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne Konkrete initiativer der motiverer mestre og svende til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge

Gode eksempler Eksempler på godt sikkerhedsarbejde inden for forskellige fag i praktik- virksomheder og praktikcentre. Fx: samarbejde mellem skolen og praktikvirksomheden om ulykkesforebyggende undervisning og træning hvordan lærlinges oplæring og arbejde indeholder en positiv sammenhæng mellem planlægning, sikkerhed, trivsel, engagement og kvalitet. De gode eksempler formidling på tværs af skoler, fag og lokalområder

Lokal informationsindsats Erhvervsskoler og organisationerne informerer om indsatsens formål, indhold og forløb til godkendte praktikvirksomheder. Fx: lokale pressekampagner formidling via organisationernes lokale afdelinger, byggemarkeder, kommunens byggesagsafdeling m.fl. lokale arrangementer, der sætter fokus på lærlinge/unges sikkerhed konkurrencer mellem praktikvirksomheder eller præmier til lærlinges videofilm om sikkert arbejde på smartphones

Hjemmeside Materiale til erhvervsskolernes undervisning Gode eksempler på undervisningsforløb Eksempler på praktikstedernes oplæring i sikkert arbejde. Fælles videns- og erfaringsudveksling mellem erhvervsskolerne, praktikcentre og praktikvirksomheder

Konsulenter Der ansættes 2 konsulenter, der skal hjælpe skoler og praktiksteder Viden og erfaringer med erhvervsskolernes opgaver Generelt kendskab til bygge- og anlægsvirksomheders arbejdsmiljø Konkrete undervisnings- og konsulenterfaringer Konsulenterne er til rådighed i 2014 og 2015. Styregruppe Alle organisationer i branchen samt Arbejdstilsynet og repræsentanter fra Danske Erhvervsskoler og Elevorganisationen

Evaluering og vurdering Evalueringen skal samle erfaringerne fra skolernes og praktikstedernes indsatser frem til udgangen af 2015. Evalueringsrapportens konklusionerne skal – så vidt det er muligt - omsættes til praktiske værktøjer og metoder, der kan anvendes i erhvervsskolernes, lokale uddannelsesudvalgs og virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.