Et kritisk-analytisk blik på positiv psykologi Lektor Gerd Christensen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet

Oplæggets struktur At positiv psykologi er en videnskab Teoriens menneskesyn De mulige implikationer af at forstå mennesket på den måde, som man gør i positiv psykologi Endelig vil jeg afslutte med et spørgsmål, som vi kan diskutere senere.

Definition af positiv psykologi ’En videnskab om positive personlige oplevelser, erfaringer, karakteristika og egenskaber og om velfungerende institutioner’ (Csikszentmikalyi & Seligman; her efter Andersen & Vogel 2010: 65; se også Biswas-Diener 2010: 7). ’Positiv psykologi er det videnskabelige studium af optimal menneskelig funktionsevne.’ (Lindley et al. 2010: 24).

Krav til en videnskabelig disciplin: Klart afgrænset genstandsfelt Systematisk anvendelse af teori, empiri og metoder Krav om gentagelighed – eller som minimum transparens/gennemsigtighed Demarkationskriteriet: Skellet mellem en videnskabelig teori og pseudo-videnskab

Klassiske demarkationskriterier: Verifikation: En teori må betragtes som sand (og dermed videnskabelig) for så vidt som den kan påvises igennem gentagende eksperimenter. Falsifikation: En teori skal være tilstrækkeligt robust til at kunne blive udsat for forsøg på falsifikation.

’[…] psykoanalytikeren kan altid bortforklare ’[…] psykoanalytikeren kan altid bortforklare alle indvendinger ved at vise at de skyldes kritikerens fortrængninger […] Marxister har på samme måde den vane at forklare en modstanders uenighed ved hans klassefordomme […] Sådanne metoder er både lette at bruge og meget sjove for dem, der bruger dem’ (Popper 1996: 109).

Alternativt demarkationskriterium Pragmatisme: En teori er gyldig, hvis den viser sig nyttig i praksis samt bidrager til udvikling af det pågældende felt.

’Pragmatismen lægger ligesom positivismen ’Pragmatismen lægger ligesom positivismen vægt på, at videnskaben skal være nyttig, men er mere radikal i den forstand, at den ikke tillægger sandhed så stor betydning for videns videnskabelighed. De forskellige videnskaber henter i stedet deres gyldighed i den nytte, de bidrager med til det menneskelige liv’ (Langergaard et al. 2006: 108).

’Det smitter. En anden del af forklaringen på positiv psykologis popularitet er nok, at verden smiler til én, hvis man smiler til dén […]’ (Knoop 2010: 5).

’Positiv psykologi har i bred forstand fælles ’Positiv psykologi har i bred forstand fælles interesser med dele af den humanistiske psykologi og dens vægt på den fuldt funktionsdygtige person (Rogers, 1961) og selvrealisering og studiet af sunde individer (Maslow, 1968).’ (Lindley et al. 2010: 18; se også Biswas-Diener 2010: 14).

Grundantagelser i humanistisk psykologi Teori om det sunde menneske. Afstandstagen fra sygeliggørelse og konklusioner fra dyr til menneske. Fokus på ’det sandt menneskelige’ og på individuel progression og kompetencer. Afstandstagen fra diagnosticering i psykologi – antipsykiatri.

Kritik af humanistisk psykologi: Essentialistisk subjekt-syn: Individet forstås som i besiddelse af en kerne fx ’personlighed’, der i er medfødt – dvs. mangel på udviklingspotentiale. Naivt og urealistisk positivt syn på mennesket – fx anti-psykiatrien. Mangel på teoretisk fundering – bl.a. ingen eksperimentel understøttelse af påstande om mennesket. Eklekticisme: dvs. at tilgangen henter lidt hist og lidt her og stykker sine forståelser sammen.

’Det er ikke sjovt at gå i stå, men. selvdestruktivt ’Det er ikke sjovt at gå i stå, men selvdestruktivt. At acceptere en rolle som afmægtigt, hjælpeløst, passivt offer i skolegården eller på arbejdspladsen er med andre ord ikke blot trist – det er udtryk for at man frivilligt gør ondt værre mod sig selv, at man frivilligt føjer spot til skade, rettet mod en selv. At man frivilligt hjælper fjenderne.’ (Knoop 2010: 4; kursiv i originalen)

‘Vi indser i stigende grad, at hvem vi er og ‘Vi indser i stigende grad, at hvem vi er og hvad vi er, ikke så meget er et resultat af vores "personlige essens" (virkelige følelser, dybe overbevisninger og lignende), men af, hvordan vi skabes i forskellige sociale grupperinger. (Gergen 1991: 170; min oversættelse).

Antagelser i positiv psykologi som kan tilskrives socialkonstruktionisme: At det ubetinget er op til den enkelte af forme sit liv. At ansvaret (alene) ligger på den enkelte. At der ses (helt) bort fra materielle/objektive vilkår: Sociale, fysiske og psykiske vilkår af faktuel status.

Spørgsmål til refleksion/diskussion Kan positiv psykologi (utilsigtet) komme til at bidrage til noget, der er i direkte modstrid med tilgangens intentioner? Og hvis ja – hvordan undgår vi så at dette bliver konsekvensen?

Tak for jeres opmærksomhed!