Mikrovirksomheder som løftestang i erhvervsudviklingen Vordingborg 25. november 2013

Disposition Det erhvervsøkonomiske udgangspunkt i Guldborgsund og Vordingborg kommuner Mikrovirksomhedernes betydning for erhvervsudviklingen Mikrovirksomhedernes udfordringer og mulige erhvervspolitiske indsatser

Udfordring 1: Svagere velstandsudvikling end i resten af landet De store byer er i stigende grad lokomotiver for væksten. De økonomiske centre tiltrækker både yngre borgere, videnbaserede iværksættere og innovative vækstvirksomheder Stiller skærpede krav til vækstvilkårene i de kommuner, der ligger længere væk fra de store byområder. Kilde: Danmarks Statistik

Udfordring 2: Jobudvikling og beskæftigelse Betydeligt jobtab i begge kommuner i perioden 2008-2011. Særligt den private sektor har oplevet negativ beskæftigelses-udvikling. I årene 2009-2011 blev den private beskæftigelse i de to kommuner reduceret med mere end 2000 job. Selvom jobtabet ser ud til at være stoppet, er der fortsat lang vej tilbage til beskæftigelsesniveauet før krisen.

Udfordring 3. Befolkning og bosætning Både Vordingborg og Guldborgsund kommuner har oplevet en negativ befolkningsudvikling. I 2011 faldt antallet af indbyggere med mere end 600 borgere. Det er særligt blandt den yngre del af befolkningen, at der er flere fraflyttere end tilflyttere Nettofraflytningen af unge - og i mindre omfang også børnefamilier - medfører en aldrende befolkningssammen-sætning i de to kommuner. Kilde: Vækstvilkår 2012-2013

Udfordring 2. Produktivitet og velstand Andel innovative virksomheder (2007-2011) Vordingborg og Guldborgsund har - i lighed med resten af Danmark - en central udfordring omkring en svag produktivitetsudvikling i erhvervslivet. Udfordringen er bl.a., at de to kommuner er specialiseret inden for sektorer, som generelt er kendetegnet ved svag produktivitetsudvikling - fx bygge og anlæg. der er en højere andel af ufaglærte og færre højtuddannede i kommunernes virksomheder end på landsplan. at andelen af innovative virksomheder i regionen er under landsgennemsnittet og Danmark ligger i forvejen middelmådigt placeret internationalt

Mange fællestræk i de to kommuners erhvervsudviklings- strategier Erhvervsstrategi Guldborgsund kommune: Vision: ” Guldborgsund kommune – en befolkning i vækst og udvikling. Borgere og virksomheder er gode ambassadører for kommunen, der bl.a. er kendt for sit gode lokale erhvervsklima, som en velfungerende pendlerby og for sin centrale placering mellem Hamborg, Berlin og København. Erhvervsstrategi Vordingborg kommune: Vision: ”Vordingborg Kommune vil skabe et godt erhvervsklima tæt på hovedstaden ved at tilbyde optimale betingelser for iværksætteri, innovation, turisme, bosætning og udvikling af regionale kompetencer og styrkepositioner. Kombineret bosætnings- og erhvervsudviklingsstrategi, med fokus på at dnytte områdets geografiske placering som opland til Hovedstadsregionen og nærhed til bl.a. Berlin og Hamburg. En målrettet indsats for styrke det lokale erhvervsklima i kommunen Udnytte de store anlægsinvesteringer i regionen til at sikre vækst og jobskabelse i lokale virksomheder Særlige indsatser for udvalgte erhvervsmæssige styrker som fx turisme og fødevarer

Mikrovirksomheder som drivkraft for vækst, jobskabelse og tiltrækning af nye borgere

Mikrovirksomheder som drivkraft i erhvervsudviklingen Mikrovirksomheder står for en væsentligt større andel af beskæftigelsen i Vordingborg og Guldborgsund kommuner end på landsplan. Mikrovirksomheders andel af den samlede beskæftigelse er stigende. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Mikrovirksomhedernes rolle i forskellige brancher Mikrovirksomheders relativt større betydning i Guldborgsund og Vordingborg kommuner gør sig gældende inden for stort set alle brancher

Mikrovirksomheder – en sammensat målgruppe Detailhandel Håndværks-virksomheder Mikrovirksomheder Fødevarevirk-somheder Professionelle videnservice-virksomheder Turisme Iværksættere

Rationalet for en indsats målrettet mikrovirksomheder Om mikrovirksomhederne: repræsenterer en væsentlig del af vækstlaget og tegner sig for en betydelig jobskabelse. har central betydning for fornyelsen af det erhvervsmæssige fundament i kommunerne har ofte vanskeligere ved at opnå bevågenhed og fokus omkring deres udfordringer og behov. falder i mange tilfælde uden for fx Væksthusets målgruppe. spiller en vigtig rolle i udviklingen af stærkere lokale og regionale netværk, som udover at skabe værdi for virksomhederne også kan gøre det nemmere og mere attraktivt at bosætte sig i området. En strategi for mikrovirksomheder: kan både være en løftestang for øget vækst og jobskabelse og skærpe kommunernes profil i kampen om tiltrækning af nye borgere, iværksættere og virksomheder.

Mikrovirksomhedernes udfordringer og konkrete indsatser

1. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov Konkrete indsatser kunne bl.a. være: Udpege tovholder for mikrovirksomheder i forvaltningen eller i lokal erhvervsservice – én indgang for mikrovirksomheder. Fortsætte traditionen med faste årlige/halvårlige møder fx som ”Nytårskur” for mikrovirksomheder En ”mikrovenlig” udbudspolitik i kommunen Velkomstbrev fra kommunen til nye mikrovirksomheder i området. 1. Mikrovirksomhederne ønsker øget politisk bevågenhed omkring deres betydning for lokalområdets udvikling og attraktivitet. Det gælder bl.a. i forhold til: Mikrovirksomhedernes rolle for vækst og jobskabelse. Mikrovirksomheder som investorer og udviklere af områdets mange netværk En mere offensiv brug af de mange velfungerede netværk og mikrovirksomheder i markedsføringen af kommunen over for potentielle tilflyttere mv.

2. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov 2. Fortsat synliggørelse og professionalise-ring af lokale netværkstiltag målrettet mikrovirksomheder: Erhvervsnetværk for kreative virksomheder Videreudvikling af fælles digital platform for synliggørelse af områdets mikrovirksomheder og netværk Løbende ”mapping” af områdets mikrovirksomheder Professionalisering af netværksaktiviteter fx kursus for netværks-koordinatorer, flere fælles arrangementer på tværs af netværk

3. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov 3. Specialiseret sparring og vejledning målrettet mikrovirksomheder En del mikrovirksomheder har ikke ambitioner om at deres virksomhed skal vokse. De ønsker at skabe vækst i netværk sammen med andre mikrovirksomheder. Der peges på to udfordringer i den sammenhæng: De falder i nogen grad uden for Væksthusenes målgruppe De værktøjer som anvendes i erhvervsservicesystemet er ikke specielt relevante da de tager udgangspunkt i virksomheder, der følger et mere traditionelt vækstmønster Konkrete indsatser kunne bl.a. være : Et øget fokus på mikrovirksomheder og deres særlige behov i den lokale erhvervsservice (evt. også i Væksthuset). Samarbejde om at styrke og videreudvikle Vækstfabrikkerne i lokalområdet Stærkere værktøjer til sparring og vejledning målrettet mikrovirksomheders (fx omkring forretningsudvikling, tilgange til salg og markedsføring, samarbejdsmodeller, matchmaking ml. samarbejdspartnere mv.)

4. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov 4. En målrettet indsats for styrket samspil mellem mikrovirksomhederne og områdets større virksomheder Potentiale for gensidigt udbytte: Gensidig erfaringsudveksling og sparring kan være berigende for ledere af både mikrovirksomhederne og de større virksomheder. Mange temaer af fælles interesse for både mikrovirksomhederne og de større virksomheder. Mindre ”konsortier” af mikrovirksomheder vil ofte kunne levere mange af de ydelser, som de større virksomheder i dag køber uden for regionen – både billigere og bedre. En konkret indsats kunne fx bestå i at: Netværksarrangementer i samarbejde på tværs af kommuner, erhvervsråd og relevante lokale netværk. Udvikling af koncept for forretningsfokuseret matchmaking mellem mikrovirksomheder og områdets større virksomheder – en ”Kirsten giftekniv” funktion (evt. med udgangspunkt i kommende anlægsinvesteringer el. lign.)

Tak for i dag!