Fremtidens skole….. NATURFAG I FREMTIDEN Skolebestyrelsesmøde Skovvangskolen 29.8.2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læring i bevægelse - hvorfor?
1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Qualifying In-service Education of Science Teachers Silkeborg
Skolereform august 2014………………
Sciencekommune Assens ”Jeg forventer at gøre en lille opfindelse hver tiende dag, og en stor hver sjette måned eller deromkring” Thomas Alva Edison.
ScienceLab -Et naturfagligt samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
NTS-centeret Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed - Fordi interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed.
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Science Team K Slutrapport fra evalueringen Henrik Busch, Jan Sølberg, Finn Horn 3. november 2006.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Uddannelsesniveau og erhvervsudvikling - lokalt og regional
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Tekstslide med overskrift, indhold og notefelt Overskrift Max 1 linje Tekst her. For at skifte niveau på teksten, brug forøg / formindsk indrykning For.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Mølholm Skole Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat.
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
Den inkluderende skole
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Lærerprofessionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
En dansk folkeskole 650 elever, 3 spor, 0.-9., fire obs-klasser
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Det brede læringsbånd Ejerslykkeskolen. Ramme Indskoling i 3 spor 235 elever 4 børnehaveklasseledere. 20 lærere 4 pædagogmedhjælpere (6 lektioner) 10.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Visionsdagen Hvad kom der ud af dagenHvad kom der ud af dagen Lærernes oplevelse af dagenLærernes oplevelse af dagen Det opfølgende arbejdeDet opfølgende.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Innovation Fredericia Gymnasium. De to spor:  Innovation i AT frem mod årsprøve i maj  Muligheder for innovation i studieretninger og afdækning.
LÆRERE ELEVER FORÆLDRE __________________ EKSEMPLER PÅ TILTAG En ledelse med fokus på naturfag - positiv naturfaglig kultur.
Velkommen til andet møde i Sparringsgruppen for Science-kommuner København Status for projekt Science-kommuner 2.Sådan gør vi i min.
Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Forum Anders-Peter Østergaard Børne- og ungedirektør Lolland Kommune
De seks bedste billeder fra gruppen
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Anvendelsesorienteret naturfagsundervisning – hvad er det, og hvorfor er det vigtigt? Brian Krog Christensen Uddannelsesleder, Silkeborg Gymnasium Naturvidenskabernes.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Det handler om eleverne
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Fremtidens skole….. NATURFAG I FREMTIDEN Skolebestyrelsesmøde Skovvangskolen

Hvorfor prioritere naturvidenskab? • Velfærdssamfund at stake – BNP udgøres hovedsagligt af N&T – Andel af N&T uddannelsessøgende bekymrende lavt – Flest piger tager videregående uddannelser, ud af top 10 favorituddannelser er der ingen N&T – Hvad med BRIC?

Hvordan prioritere naturvidenskab i folkeskolen • Eleverne skal fanges mellem 6 kl. og 7 kl. • I 9. klasse skal de være modnet til at vælge N&T fremover • Strategisk satsning på skolen • Veluddannede lærere • Gode materialer og lokaler • Gode forløb, anskuelsesundervisning + terp • ……. Mødre

Dugfriskt bud på den perfekte lærer • vise forståelse for elevens behov for uafhængighed • engagere sig aktivt i elevens læring • vise eleven, hvad hun kan bruge undervisningen til i det virkelige liv Efter et års coaching med fokus på at optimere det sociale samspil i mellem læreren og eleven, havde den gennemsnitlige elev forbedret sig fra en score på 50 procent til en score på 59 procent i en test, der målte deres færdigheder i faget. Kilde: videnskab.dk

NaTeKu I og II • Gratis • Virker • Kulturændring  • Kilde: Martin Silladsen, AAU

Udvikling af naturfaglig kultur er et samspil mellem mange aktører N/T lærer Ressourceperson Årgangsteam Naturfagsteam Efteruddannelse Naturvidenskabernes Hus VirksomhederNaturskolen Pæd. Center Elmuseet, AQUA, etc. Kommunale netværk

NaTeKu 2008 Hvilke elementer støtter eller hæmmer lærernes udvikling af naturfaglig kultur? • Lærerne samarbejder oftest med andre lærere fra klasseteamet om natur/teknik. • Lærerne værdsætter mest samarbejdet med andre naturfagslærere. • Ledelsens prioritering af samarbejde omkring natur/teknik er vigtig • Natur/teknik tildeles relativt få ressourcer • Information om kommunale ressourcer er utilstrækkelig

NaTeKu 2010, signifikante resultater 1.Lærerne føler sig mere fagligt rustede til at undervise i teknik-emner 2.Lærerne er mere bevidste om elevernes eksperimentelle arbejde i natur/teknik 3.Lærerne er mere positive mht – at dele erfaringer – at udvikle undervisning sammen – at inddrage kolleger, lærebogssystemer og ressourcepersoner fra virksomheder, science centre o.l. i undervisningsplanlægning 4.Lærerne mener, at der er de nødvendige faciliteter på skolen til at undervise i natur/teknik

Anbefalinger på Skoleniveau • Afsæt ressourcer i skolens budget til både det praktiske og pædagogiske samarbejde i fagteamet • Skabe en stærk kultur om: – Deling af viden om undervisning – Udvikling af undervisningsaktiviteter i fællesskab – At deltage i kommunale naturfaglige netværk – At bruge ressourcepersoner i undervisningen – Udvikling af fælles lokal læseplan • Skolen bør have en naturfaglig koordinator • Ledelsen deltager aktivt i udviklingen af fagteamets samarbejde

Anvendelsesorienteret undervisning i naturfagene • Autentisk • Problemløsende • Åbent • Veluddannede, selvsikre lærere • Eks. Naturfagsmaraton • Eks. virksomhedsforløb

Skole-virksomhedssamarbejde I • Ledelsesforankret & båret af ildsjæle • Forventningsafstemning • Skarpe på operationalitet • Autentiske opgaver, alle har hænderne i suppen • Evaluering • Tilbagemelding

Skole-virksomhedssamarbejde II • Fordele – Knytte bånd mellem teori og praksis – ”Hvorfor skal vi lære det her”….. – Aktiverer de mindre boglige elever – Godt for lokalsamfundet – Godt for børnenes samfundsforståelse – Billig ekstradimension – Gratis horisont-udvidning af lærerne

Skole-virksomhedssamarbejde III • Ulemper: – Meget arbejde første gang