1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Lederudvikling.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
IM-Strategi.
Grundkursus Politisk indflydelse. Grundkursus Politisk indflydelse.
FBUs visionsplan 2015.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Kvantitative metoder
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
at arbejde med ledernes psykiske arbejdsmiljø?
Konsensusprocessen.
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Virksomheder - definition
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Empowerment og sundhed
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Kodeks for offentlig topledelse
Grundkursus for frivillige i DH Politisk indflydelse.
Den statslige tillidsrepræsentantaftale Temamøde den 18/ om tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår på KU professor, dr. jur. Jens Kristiansen.
John Andersen Empowermentbegrebet
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Civilsamfundsstrategien Forudsætninger Idegrundlag & Virkemidler Status Udfordringer Oplæg ved NGO Træf 2006 Vejle 18. marts Lars Udsholt Mellemfolkeligt.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Inklusion og inkluderende processer
Lederkonferencen 9. juni 2010
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Sygepleje og fagidentitet
SKABELON.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Dokumentation, evaluering og evidens
Nye retningslinjer for Handicappuljen
Review af Genbrug til Syd
DHF´s formål Stærke medlemsbaserede organisationer af mennesker med handicap, hvor kvindelige såvel som mandlige medlemmer har en reel mulighed for deltagelse.
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Overordnede bestemmelser
SUF - gevinstrealisering
Strategi 2015 Svømmekonference 2012.
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Det gode partnerskab Partnerskabsaftalen som dialog-redskab til afklaring af fremtidig perspektiver for partnerskabet.
Principerklæring for DBU Bredde - til vedtagelse på års-/delegeret-/repræsentantskabsmøder 2018 FLU indgik i 2015 en ny breddeaftale med DBU for perioden.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
Inspirationsworkshop med fokus på
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Det kompetente Nordjylland
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’

2 Hvor kan man finde noget om UMs holdning til balancen mellem service-kapacitet-fortalervirksomhed Udenrigsministeriets udviklingspolitik (aktuelt til forhandling) Tematiske strategier: Civilsamfundsstrategien (CCS, 2008) GP: Generelle principper (jan. 2010) (fortolkning af hvordan CSS udmøntes) Diverse ansøgningsskemaer (Rammer, program aftale, puljer mv.) Projektpuljen – retningslinier Miniprogrammer - retningslinier Lidt overordnede formuleringer (afsnit 4: operationelle principper) Væsentlig mere udfoldede formuleringer – OGSÅ om balancen i trekanten! (s )

3 Civilsamfundsstrategien – om sammenhæng service-kapacitet og fortalervirksomhed -tre separate afsnit… -…og ikke så meget om synergien i sammenhæng mellem elementerne. CITAT: “Aktiviteter med det formål at levere konkrete serviceydelser inden for f.eks. uddannelse eller sundhed eller at fremme indkomstskabende aktiviteter kan – i sammenhæng med kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed – indgå i forbindelse med dansk støtte til civilsamfundsorganisationer. Gennem sådanne aktiviteter skal der skabes grundlag for organisering og kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed samt diskussion af de underliggende årsager til fattigdommen.” (CSS afsnit 4 Operationelle principper, pp. 32)

4 Mere hjælp i ’generelle principper’ (GP) UMs udgangspunkt er begreberne ”service”, ”kapacitet” og ”Fortalervirksomhed”, og i GP udfoldes sammenhæng også: CITAT: ”… Serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed er tæt forbundne,… Levering af serviceydelser, kapacitetsopbygning af civilsamfund og udøvelse af fortalervirksomhed i relation hertil anses som tæt forbundne og gensidigt forstærkende i bestræbelserne på at fremme civilsamfundsudviklingen i udviklingslandene. Som nævnt bør indsatser med det formål at levere serviceydelser som udgangspunkt altid gennemføres i sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Omvendt kan levering af serviceydelser inden for f.eks. sundhed, uddannelse eller landbrugsrådgivning også være et nødvendigt grundlag for en organisations mobilisering af medlemmer og frivillige, også blandt de fattigste. En sådan repræsentativitet er igen forudsætningen for at organisationen kan udøve en vedkommende og relevant fortalervirksomhed.” (GP pp. 13)

5 Sammenligning af begreberne: UMs generelle principper The Change Triangle ServiceTematisk kompetence Bredere end konkrete services – omhandler en organisations faglige erfaringer og praksis Kapacitetsopbygning Fokus på teknisk kapacitet Organisatorisk kapacitet Fokus på både teknisk kapacitet og legitimitet og evne til folkelig forankring Fortalervirksomhed Stort set enighed… Fortalervirksomhed Stort set enighed…

6 Fortalervirksomhed kræver legitimitet…også med i CSS CITAT: ”Det er væsentligt at sikre partnerorganisationens egen demokratiske forankring samt faglige og politiske status. Partnerorganisationen skal have forudsætninger for at optræde som eller udvikle sig til en legitim repræsentant for en bestemt sag (f.eks. menneskerettigheder, miljø) eller en defineret gruppe borgere, og det skal i sidstnævnte tilfælde sikres at fortalervirksomheden rent faktisk følger målsætninger og strategier, der er i overensstemmelse med organisationens mandat og de konkrete ønsker i den gruppe, der repræsenteres.” (GP, 11)

7 Balancen og tiden! Fortalervirksomhed Organisatorisk kapacitet Tematiske kompetencer 1. Fase – forudsætning for fortalervirksomheds resultat 2. Fase – Der arbejdes målrettet mod fortalermål… og…. Nye aktiviteter Tid Et tænkt eksempel: hvor ligger vægten i et projekt på forskellige tidspunkter?

8 Tidsdimensionen… Tidsdimensionens betydning anerkendes i GP: CITAT: ”… men kombination og vægtning må afhænge af den konkrete situation. Ikke alle partnerorganisationer er i udgangspunktet i stand til at gennemføre fortalervirksomhed, ligesom det ikke i alle sammenhænge vil give mening. Indsatserne må derfor tage afsæt i en analyse af de muligheder og begrænsninger, der kendetegner partneren, såvel som den sammenhæng, indsatsen skal gennemføres i. Partnerorganisationen er måske ikke tilstrækkelig repræsentativ eller legitim i forhold til at kunne udøve fortalervirksomhed på vegne af en given gruppe mennesker. Der kan derfor i en indledende fase af et samarbejde være behov for at fokusere på at gøre partnerorganisationen i stand til fremover at kunne tale på vegne af de mennesker, den repræsenterer – f.eks. ved at arbejde med organisationens interne demokratiske strukturer, medlemsudvikling og administrative kapacitet.” (GP pp. 13)

9 Konklusion Generelle principper og ”The change triangle” kan sagtens forenes – men der er fokus områder der skal styrkes:  Anerkende ’balancen’ – synergi mellem elementerne  Kapacitet er ikke bare teknik - men også legitimitet og forankring.  Vi skal komme overens med ’Service-begrebet’ og dets rolle. Tematiske kompetencer er mere præcist på ’strategisk service’