Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Mennesket i centrum! Konsulentbistand – Foredrag – Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder Søstjernevej 27 2650 Hvidovre Mobil: 2097 4356 Mail: ahmet@ahmetdemir.dk Web: www.ahmetdemir.dk Medlem af Dansk Psykoterapeutforening Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI)

Disposition Indledning med metaforiske billeder på konflikter og konfrontationer med unge. Beskrivelse af udsatte børn og familier. Indblik i: Unges reaktionsmønster i mødet med frivillige. Anerkendende tilgange Inklusion Børn og unges: Problemer. Behov. Forventninger til frivillige. Værdier Bud på værdier. Case om værdier Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere konflikter mellem børn og mellem børn og voksne

Skole- hjem samarbejde og et indirekte sorgarbejde

Et sted i verden - Danmark Hjemland - accept - respekt - status - social kontakt - tryghed - tillid Et sted i verden - Danmark Skoler Klubber Andre. Inst Den mørke skov Den lyse verden Etnisk grupper. Familie Børn og unge Tilpasning Integration Socialisering Pædagogisk indsats mål

Anerkendende tilgange Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen. Hvis man skal være inkluderende, skal man samtidig være anerkendende! Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om, at man skal skabe et positivt grundlag hos barnet, for at det kan klare de udfordringer det støder på. Anerkendelse skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet. Bente Lynge; psykolog, folkeskolelærer mm. Kilde: http://da.wikipedia.org

Indledning Inklusion handler overordnet om frihed til forskellighed og om at sikre, at alle uanset behov kan blive ligestillede medlemmer af sociale fællesskaber i de almene skoler og institutioner. www.kk.dk/Borger

Er inklusion en metode eller et menneskesyn? ”At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn – ikke bar en metode.” Det skal betragtes som en gave – ikke en byrde – at møde mennesker, der er anderledes end os selv. Man skal ikke tænke, at man storsindet tilpasser sig og lever med anderledes – forskelle bør tværtimod betragtes som berigende! Når ”jeg” møder det anderledes, lærer jeg at samarbejde, konflikthåndtere og bliver mere tolerant i verden” Inklusion og eksklusion. www.kl.dk

Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling” www.kk.dk/Borger

De unges problemer Social kompetence. Mistillid til voksne Mistillid til institutioner Socialiseringsproblemer Indlæringsproblemer Føle sig i marginalposition Personlige – og identitetsproblemer Social kompetence. Indgå i nye situationer Kunne foretage valg Integrere erfaringer til en helhed Udtrykke egne holdninger Tage egne initiativer Håndtere følelser

De unges behov Blive set – nærhed fra voksne, at mærke omsorg og engagement. Tydelighed Rollemodel – ideal –forbillede Fremtids tro og håb Mangler advokater Unge har brug for klare, engagerede voksenholdninger for at kunne skabe deres egen identitet og vælge personlige værdier Selvbevidsthed Kontinuitet, ro, regelmæssighed, rutiner Tillid og tryghed Anerkendelse Dialog, accept og respekt Social kompetence Konflikthåndtering Blive set som subjekter Faglighed / undervisning –støtte til Status

Forventninger til den professionelle . Respekt og tolerance Ydmyghed Flexibilitet Udholdenhed / stabilitet At være pålidelig At være en voksen med holdninger At være konfliktløser At kende og acceptere de involverede børn og unges kulturelle baggrund Anerkendelsessyn – resourcesyn Personlig engagement Kontakt Åbenhed / ærlighed At skabe tryghed og trygge rammer At stå til rådighed, hver gang, der er brug for dig At være et forbillede og en mor / farrolle

Hvad mener man med værdier? Værdier - er det, man værdsætter højest, vil værne om, kæmpe for og sætte alt ind på at efterleve. Værdier - er det, man gerne vil kendes på, forpligte sig på, og som man ønsker at forpligte andre på. Værdier er det, der gør livet værd at leve. Kilde:Værdier og ledese af personale – og edb – chef Poul Langagergaard www.etik.dk

Værdien ”gennemslagskraft” Hvad betyder gennemslagskraft? Fremdrift, at der sker noget, at noget ses/ høres og forandres hensigtsmæssigt, hvis nødvendigt. Vi tror på: At det ikke er nok kun at snakke og diskutere! Vigtigt at være opmærksom på: At man prioriterer sine fokuspunkter, og holder sig sine ressourcer for øje, man skal ikke have gang i de store armbevægelser blot for de store armbevægelsers skyld Værdiafklaringsøvelser fra konflikthåndteringskurset d. 5 marts 2011 Brandbjerg Højskole Ungdommens Røde Kors

Personligt Fagligt I konfliktprocessen Før Under Efter Organisatorisk Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere konflikter mellem børn og mellem børn og voksne Personligt Fagligt I konfliktprocessen Før Under Efter Organisatorisk

Personligt Psykisk overskud. Personlig karisma. Personlig motivation. Kan bringe energi ind i rummet” fællesskab”. Tydelig både verbalt og nonverbalt.

Fagligt Anerkendende menneskesyn. Rummelig og inkluderende. Viden om udsatte børn, især børn med forskellig etnisk baggrund. Kommunikationsfærdigheder. Sociale færdigheder. Kropssprog Stemmens betydning Verbale færdigheder Selvbeskyttelser Tydeliggør fællesskabets spilleregler for børn og unge.

Fagligt Hver gang annoncere dagens aktivitet og formålet med den. Holde fast i spillereglerne så børn og unge kan se de frivillige/professionelle som forbilleder. Tag fat på konflikter blandt børn uanset hvor, men som ”mødeleder”. Sørg for at skabe rum og tid, så børn og unge i konflikt kan reflektere over deres egne handlinger, og støt dem i at fokusere på at finde løsninger og aftaler.

I konfliktprocessen Før Personligt, kulturelt og socialt kendskab og relationer til udsatte børn og unge. Aktiv, involverende og nysgerrig over for børnenes liv, historie, familie, fritid, interesser osv.

Under I konfliktprocessen Vær påpasselig i din verbale og nonverbale kommunikation. Hvis du virker vred, bebrejdende eller skælder ud, vil børn og unge ”lukke” af, både over for dig og den anden part i konflikten. Udstråling, overblik og anerkendelse skal ses og mærkes af konfliktens parter, så de kan føle sig trygge. Børn og unge skal føle sig trygge og sikre. Børn og unge skal føle sig set og hørt. Børn og unge må ikke føle, at vi dømmer dem, de må hellere opleve, at vi er deres advokat.

Konfliktparterne skal have tid til at sætte ord på deres følelser, fx vrede, frustration eller misforståelser pga. sproglige barrierer. Børn og unge skal udvikle og tilegne sig kommunikative og sociale færdigheder via dine, børnenes egne og modpartens input. Støt børn og unge ud fra det, de siger, mens de er i gang med at udtrykke sig eller beskriver konflikten, så du hjælper med at tydeliggøre situationen for alle konfliktens parter. Konflikten skal beskrives og ikke forklares af de implicerede. En beskrivelse af konflikten sætter gang i refleksionsprocessen hos de implicerede parter.

I konfliktprocessen Efter De implicerede skal selv enten vise eller udtrykke, at de har det okay. Som frivillig skal du ud fra din rolle som leder eller processtyrer mærke efter, om det er okay, at børnene går fra hinanden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt konflikten stadig kører, skal du sørge for, at de bliver færdige.

I konfliktprocessen Efter Annoncer over for konfliktens parter, hvordan de har været i forbindelse med deres konfliktløsning. Her er det vigtigt ud fra en anerkendende tilgang at give en tilbagemelding til hver enkelt deltager i konflikten, om den måde de kommunikerede eller løste konflikten. Som ansvarlig voksen skal du holde øje med, hvordan børnene/de unge har det sammen med de andre børn. Hvis du kommer i tvivl om noget i forhold til konflikten, må du gå i dialog med dem.

Fælles bevidsthed om: Mål. Midler. Værdier. Organisatorisk Fælles bevidsthed om: Mål. Midler. Værdier.