Udvikling og Demenskonsulent Lisbeth Hyldegaard Udvikling og Demenskonsulent Skanderborg Kommune 2013

Demens fra 1906 – til i dag

Demens 1906 og frem til 80`erne Alzheimers sygdom blev første gang beskrevet i 1906 af den tyske psykiater dr. Alois Alzheimers 1979 – Ældrekommissionen – formulerede En dansk Ældrepolitik – I begyndelsen af 80èrne var demens endnu ikke formuleret som problemområde i den tiltagende ældrepolitiske debat – det blev ej heller opfattet som et problem indenfor kommunale hjemmeplejer og plejehjem, dagcentre m.m.

Demens i 80érne og 90èrne Slutningen af 80èrne - H – Plejehjem (psykiatriske amtsplejehjem) nedlægges i stort omfang ”Problem” på kommunale plejehjem Først i forbindelse med Ældreboliglovens ikrafttrædelse i 1987, der medførte et stop for nyopførelse af plejehjem – nævnes demente som et særligt problem Frem til midten af 90èrne I begyndelsen af 90èrne synliggøres og betegnes demente og deres familier som en gruppe, til hvilken der er knyttet særlige problemer ”Demente” = svært demente = på plejehjem = skærmede enheder 1993 – første gang afsat puljemidler til demente og deres familier

Demens i 90èrne Midten af 90èrne ”Hov” – der er også demente ude i samfundet Slutningen af 90èrne Sundhedsministeriet – samarbejdsmodel om udredningen Tom Kitwoods perspektiver vinder anerkendelse Personen med demens

Demens 2000 frem til 2010 2000 og frem Mennesker med demens er også brugere af information 2010 og frem Antallet stiger markant – nye målgrupper dukker op

Fremskrivning af forekomsten af demens i Danmark hos ældre i årene 2009-2040 Risikoen for at udvikle demens stiger markant med alderen, og som følge af den stadigt højere gennemsnitlige levealder i Danmark må vi forvente en betydelig vækst i antallet af demente ældre i de kommende årtier. I alderen fra 60 år til 85 år ses for hvert 5-års trin omtrent en fordobling af forekomsten af demens, og fra 85-års alderen og opefter anslår man, at op imod hver tredje rammes en demenssygdom.

Prævalens – forekomst af demens Tal fra Alzheimerforeningen viser, at gruppen af demente er i voldsom vækst og allerede om 10 år vil udgøre mere end 100.000 danskere. Der er næsten tale om en fordobling i forhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 2008, hvor styrelsen satte antallet af demente i Danmark til cirka 56.000. Den eksplosive stigning vil fortsætte og betyder, at 178.000 har sygdommen i 2040. Hvis ikke vi gør noget nu, vokser problemet os over hovedet. Vi kan ganske enkelt ikke have, at så mange tusinde danskere bliver enten ramt eller påvirket af Demens, uden at vi politikere gør vores yderste for at medvirke til at bremse sygdommens udbredelse samt mildne konsekvenserne for alle berørte.  

National handlingsplan Danmarks godt 70.000 demente blev for alvor sat på den politiske dagsorden 10. november 2009 Det er målet at sikre, at en handlingsplan på demensområdet kan ligge klar senest 1. august 2010. Trin 1: status – ”forskellige temaer” Trin 2 – beskrive udfordringerne indenfor alle temaerne Trin 3 - handleplan

Hvad siger KL ift. national handlingsplan Bliver pengene i kommunerne brugt bedst muligt – kan vi gøre det bedre? Mindre metodefrihed og mere fælles fodslaw Sikre viden/udd. – kompetenceudv. Sosu udd. 5 – 8 dage undervisning i praktisk bistand – 6 % af opgaverne 5 timer om demens – 70 % af opgaverne

Hvad koster en person med demens? I 2008: 10 mia til formel pleje 3 – 5 mia til uformel pleje Gennmsnitspris ca 140.000 kr

Skanderborg Kommune Uge 44 - 2009 Ca 1550 borgere bliver serviceret af Ældreafdelingen Ca 500 er demente eller med demenslignede symptomer/adfærd (Hjemmeboende og på plejehjem) Hvad koster de? ca 70 mill. kr om året

Organisering af demens indsatsen 1996 – til nu

Skanderborg Kommune 10 plejecentre – ca 75 % er demente Særlige botilbud for demente: - Søkilde - Bøgehaven - Præstehaven - Kildegården Specialiseret tilbud - Baunegården

2 målgrupper

2 Målgrupper dels den største gruppe af borgere, som er borgere med velkendte demensdiagnoser som Alzheimers og vaskulær demens dels den gruppe af borgere med særlige adfærdsrelaterede problemstillinger, denne gruppe består for en stor dels vedkommende af borgere med frontaltemporal demens (FTD), men også andre diagnoser kan være årsag fx Alzheimers, vaskulær demens eller mange års misbrug. Fælles for gruppen gælder, at den er karakteriseres ved ”belastende adfærd og psykiatriske symptomer ved demens” forkortet til den kliniske betegnelse BPSD

Målgrupper på demensområdet Borgere med behov for lettere til meget hjælp Borgere med behov for meget specialiseret hjælp Borgere med behov for særlig hjælp Borgere med behov for ingen til lettere hjælp

Den eksisterende demensindsats i Skanderborg Kommune Målgruppen med behov for særlig hjælp Bo tilbud på demensenhed Demenskoordinator/demenskonsulent Teknologi GPS m.m. Midlertidig ophold på aflastning og vurderingspladser Målgruppen med behov for meget specialiseret hjælp Frontotemporallaps demens Alkohol demens Huntingtons Chorea Målgruppen med behov for lettere til meget hjælp Dagcenter og hjemmehjælp Demenskoordinator Teknologi GPS m.m. Almindelig plejeboliger Målgruppen med behov for ingen til lettere hjælp Dagcenter og hjemmehjælp Demenskoordinator Teknologi GPS m.m. Omsorgsbehov

Kommunal udfordring i fremtiden På det faglige område vurderes den absolut største udfordring at være indsatsen overfor den voksende gruppe af borgere med demens med en særlig vanskelig adfærd. Tidligere var det en tydelig amtskommunalopgave at være leverandør af bo, omsorgs og aktivitetstilbud indenfor området. Opgave- og strukturreformen har ændret på den tidligere rollefordeling, og kommunerne har i dag både myndigheds – og leverandøransvaret for denne specialiserede opgave indenfor demensområdet. Denne gruppe af borgeres særlige behov og særlige problemstillinger udfordrer de nuværende strukturer og organiseringen på demensområdet, ligesom det må konstateres, at der er behov for at udvikle nye faglige kompetencer og nye samarbejdsrelationer med eksterne specialister.

Social psykologisk tilgang D = P + B + Ne + PH +SP

Identitet Tilknyt- ning Trøst Beskæf- tigelse Inklusion Den rette indsats – hurtigst muligt Politiker, demenspolitik, serviceniveau m.m. Sygeplejerske Ledelse, arbejdsmiljø Egen læge , speciale afdelinger Terapeuter, massører o.lign Redskaber Identitet Visitation - serviceniveau Hjælpemidler Kontaktpersoner – dag/aften og nat Tilknyt- ning Trøst Aktivitetstilbud Redskaber Demenskoordinator Myndighed - demenskonsulent Beskæf- tigelse Inklusion Medarbejdere der fortrinsvis kommer hos borgeren Redskaber Medarbejdere der af og til kommer hos borgeren Lisbeth Hyldegaard, demenskonsulent i Skanderborg Kommune Birthe Moe, demenskoordinator i Syddjurs Kommune Modellen er udarbejdet i 2009 af Redskaber Personlighed Neurologiske forandringer Biografi Helbred Potte og jord = Socialpsykologien, dvs miljøforhold og samspillet med personen med demens Afløsere – elever m.m. Redskaber

Nyheder om demens

Demensdiagnostik På grund af hjernens godt beskyttede placering i kraniet er man i forbindelse med demensdiagnostik henvist til at anvende scanning og andre indirekte billeddannelsesteknikker. Det er omstændeligt og det er kostbart.

Demensdiagnostik via øjets nethinde Øjet siges at udgøre sjælens spejl men fungerer også som et nyttigt vindue til hjernen. En forskergruppe fra University College London med speciale i øjensygdomme er i færd med at udvikle en undersøgelsesteknik, som på længere sigt måske vil kunne bidrage til diagnosticering af demens og andre neurodegenerative sygdomme. Teknikken anvender fluorescerende markører, der påføres ved hjælp af øjendråber og binder sig til syge og døende celler i øjets nethinde, retina. De selvlysende markører kan derefter observeres ved hjælp af en let modificeret udgave af et af de laser-ophtalmoskoper, der anvendes rutinemæssigt på øjenklinikker verden over. Teknikken er indtil videre kun afprøvet i laboratoriet på rotter og mus, men de engelske forskere regner med at påbegynde afprøvning på mennesker i løbet af 2010.

Hold øje med rumopfattelse og tempo Problemer med rumopfattelse og tempo er nogle af de første tegn på demens. Svigt indenfor disse mentale funktioner kan i mange tilfælde spores på et tidligere tidspunkt end svigt indenfor hukommelsen. Vi er vant til at opfatte problemer med hukommelsen som et tidligt tegn på begyndende demens. Men resultaterne af en ny undersøgelse tyder på, at hukommelsesbesvær ikke nødvendigvis er det første, der dukker op ved udvikling af demens.

Fra hukommelsesbesvær til demens – hvor stor er risikoen? Betegnelsen Mild Cognitive Impairment (MCI), der kan oversættes ved “let kognitiv svækkelse”, refererer til en tilstand karakteriseret ved glemsomhed uden at de diagnostiske kriterier for en egentlig demens er opfyldt. Klager over nedsat hukommelse Normale basale dagligdags færdigheder (ADL-funktioner) Normal generel kognitiv funktion Nedsat hukommelse for alderen Opfylder ikke diagnostiske kriterier for demens MCI er forbundet med en risiko for, at tilstanden med tiden vil udvikle sig til demens.

Mild cognitivt impairment MCI er et forholdsvis nyt begreb og er en betegnelse for tilstanden mellem det at være rask og det at lide af demens. Det diskuteres om MCI er en selvstændig sygdom eller en forløber for Alzheimers sygdom eller andre demenstilstande. Undersøgelser viser, at 19-50% af de mennesker, der lider af MCI, udvikler demens indenfor de følgende 3 år. For øjeblikket er der meget fokus på MCI, fordi det måske er det optimale tidspunkt at sætte ind med forebyggelse

Intensiv motion forbedrer MCI-patienters tænkning Mange videnskabelige undersøgelser tyder på, at motion og fysisk aktivitet er forbundet med en nedsættelse af risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse som ældre. Men kan motion også forbedre den kognitive funktion, når man allerede har udviklet kognitiv svækkelse? Svaret afhænger tilsyneladende af omfanget og intensiteten af den fysiske træning samt af motionistens grad af kognitiv svækkelse. Således viser én videnskabelig undersøgelse, at intensiv træning har en signifikant gavnlig effekt på det kognitive funktionsniveau hos personer med let kognitiv svækkelse – mens en anden undersøgelse viser, at let motion ikke har nogen effekt på personer med middelsvær demens.

D-vitaminmangel øger risikoen for glemsomhed Mangel på D-vitamin ser ud til at øge risikoen for at udvikle kognitive problemer. Vitaminet dannes blandt andet, når huden udsættes for solskin og kaldes derfor også for ’solskinsvitaminet’, men findes også i fede fisk som laks, makrel og tun. D-vitaminmangel er udbredt på vore breddegrader især i vinterhalvåret, hvor de færreste danskere får ret meget sol. D-vitamin er i forvejen kendt for at modvirke knogleskørhed.

Kosttilskud – gavnlig effekt Et eksperimentelt kosttilskud, der menes at understøtte dannelsen af ny synapser i hjernen, har vist sit at have en gavnlig effekt på hukommelsen hos patienter med Alzheimers sygdom i let grad. Det drejer sig om produktet Souvenaid, der udover en række næringsstoffer, der skulle kunne styrke dannelsen af cellemembraner og synapser, også indeholder mere traditionelle næringsstoffer i form af vitaminer, mineraler, sporstoffer samt omega-3 fedtsyren DHA.

Atrieflimmer (AF)og demens Hjertets to små øvre kamre (forkamrene) dirre i stedet for at slå effektivt. Undersøgelse af mere end 37.000 patienter, viste en stærk sammenhæng mellem AF og udvikling af Alzheimers. Ifølge undersøgelsen er: Patienter med AF var 44 procent større sandsynlighed for at udvikle demens end patienter uden hjertelidelse. Yngre patienter med AF var i højere risiko for at udvikle alle former for demens, især Alzheimers. AF-patienter under 70 år var 130 procent større sandsynlighed for at udvikle Alzheimers sygdom. Patienter, som har både AF og demens var 61 procent større sandsynlighed for at dø i løbet af undersøgelsen periode end demente patienter uden rytmen problemet. Yngre AF-patienter med demens kan have en højere risiko for død end ældre AF-patienter med demens.