”Hvordan hjælper du mig? - Børn og unge med særlige behov” Disposition for d. 06/11: Pænt goddag Relationens betydning Selvudvikling herunder; -iagttagelse og -afgrænsning Relationskompetence Anerkendelse Definitionsmagt Ressourceorientering

Hvad er sensitivering? Sensitivitet = sympati + empati At udvikle den andens evne til at se, fortolke og svare på barnets udspil Omsorgssvigt er kun sjældent egentlig traumatisering, oftest er det negligering. Omsorg er et svar på et udspil. Ansigtet instruerer til omsorg!

Det nuværende øjeblik Nuet – mens livet faktisk opleves Den grundlæggende antagelse er: at forandring bygger på levet oplevelse Kairos – det forbigående øjeblik, hvori noget sker, mens livet udfoldes. Det er tilblivelsen af en ny tingenes tilstand, og det sker i et opmærksomt øjeblik. Det er et lille vindue af tilblivelse og mulighed. Bestemte øjeblikke, der kan ændre forløbet af livet i almindelighed. Stern, 2004

Dialogtype Samspilstema Emotionel ekspressiv dialog Vis positive følelser Juster dig ift. barnet Følg barnets initiativ Giv anerkendelse og ros Meningsskabende og udvidende dialog Fælles opmærksomhed Formidling af mening Udvidelse og forklaring Regulerende dialog Udøv ledelse

Introduktion til selvobservation Se på dine ressourcer i stedet for dine begrænsninger Hvad er jeg god til – i stedet for - hvad er jeg dårlig til Al begyndelse er svær Giv dig selv lov til at lave fejl – det er let at tilgive andre Begynd hellere i det små Vælg et tema og relationen til et barn Systematikken er ny, at arbejde relationelt er velkendt Det nye består i, at du systematiserer den viden, du allerede har, ved at skrive den ned og tænke over den Ved at beskrive nuet, skabes mulighed for at ændre fremtiden Nyd dine succeser Anerkendelse og selv-anerkendelse er psykologisk ilt Giv dig selv påskønnelse, når tingene lykkes

Grundantagelser i relationsorienteret pædagogik Mennesker udvikler sig gennem samspil med andre Samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse Derfor får min væremåde afgørende betydning for den anden

Selvpsykologi Selvobjekt: Vi fungerer som selvobjekter for hinanden Den måde vi er på og forholder os på, kommer til at udgøre en indvendig forbundet eksistentiel forlængelse af en andens selv Kvaliteten af den måde hvorpå vi er tilgængelige som sådanne har afgørende betydning for, hvorvidt den andens livsudfoldelse lykkes eller ej Tønnes Hansen 1996

Relationers betydning Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hævder Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej

Helst ønsker man at være elsket, i mangel derpå beundret, i mangel derpå frygtet, i det mindste at være afskyet og foragtet. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum, og ønsker kontakt for enhver pris. Hjalmar Söderberg

that at least one person is crazy about the child It’s important that at least one person is crazy about the child Urie Bronfenbrenner

”Jeg tror, at sprogets begyndelse ligger i ansigtet. På en eller anden måde kalder det, i sin tavshed, på én. Ens reaktion på ansigtet er et svar. Ikke blot et svar, men et ansvar.” Emmanuel Lévinas

Ressourceorienteret Pædagogik

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan.

Grundantagelser i ressourceorienteret pædagogik Beskrivelser af hvad der hæmmer eller forhindrer et menneskes funktion og udvikling, er ikke tilstrækkelig som grundlag for at vide, hvordan man kan støtte et menneskes udvikling Derimod vil klarlægning af tilgængelige og potentielle ressourcer og måder, de kan aktiveres og videreudvikles på, være en forudsætning for at støtte en videre udvikling En vejledende, personlig støtte af nye forsøg på at mestre og lære vil ofte være afgørende for den enkeltes mulighed for selvrealisering

What makes the dessert beautiful is that somewhere it hides a well

Hvilket perspektiv antager vi? De, som vil undersøge problemer bliver eksperter i undersøgelse og skabelse af problemer; Hvorimod de, som vil undersøge, hvad der virker, og hvad der er fantastisk, bliver eksperter i det, som virker, og som fungerer Man bliver medskaber af noget fantastisk.

Fra patogenese til salutogenese

Ressource- og værditænkning Når vi oplever behov for forandring kan vi agere ud fra 2 forskellige udgangspunkter Problem- og mangeltænkning Ressource- og værditænkning Opmærksomhed på: problemer fejl og mangler Hensigt: At løse problemer: Problemidentifikation Årsagsanalyse Løsningsmuligheder Handlingsplan Opmærksomhed på: ressourcer, værdier og ønsker Hensigt: At skabe fremtiden: Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønskværdig fremtid Skabe billeder af en opnåelig fremtid Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet

” Problemer har der været nok af i mit liv. Men de fleste af dem blev heldigvis ikke til noget. ” Mark Twain

”Mange af os har erfaret eller iagttaget et basalt menneskeligt træk – at vi alle agerer i overensstemmelse med vores billeder af fremtiden. Når vi tror, at fremtiden rummer noget, som er godt for os, bliver vi modige og mere risikovillige. Når vi tror, at fremtiden er mørk, bliver vi mere konservative, mere på vagt, mere beskyttende overfor det, vi allerede har”. Ole Thyssen

Mit barns karakterbog Dansk 10 Historie 10 Engelsk 9 Matematik 6 Hvilken karakter vil du tale mest med dit barn om?

Kvaliteten af samspillet beror på dybden se møde forstå acceptere anerkende

Perspektiver på anerkendelse Hegel Axel Honneth Hans Henrik Knoop Anne Lise Løvlie Schibbye Berit Bae K.E. Løgstrup

Anerkendelse Nudansk ordbog: - acceptere - påskønne - ordet stammer fra det tyske ”annerkenne”, som kan opdeles i an (til) og erkennen (erkende) det betyder egentlig noget i retning af ”erkende som værende gyldig”.

Anerkendelse i flg. G.W.F. Hegel Vi bliver kun bevidste om os selv og selvstændige ved at blive anerkendt af en anden.

Axel Honneth tysk filosof Anerkendelse er central for en vellykket personlighedsdannelse Vi skal ses af andre for at kunne danne os et billede af os selv 3 former for anerkendelse: følelsesmæssig kontakt i intime sociale relationer – kærlighed og venskab Retslig anerkendelse som et moralsk tilgængeligt medlem af samfundet Social værdsættelse af individuelle præstationer og evner

Anerkendelses 3 sfærer i flg A. Honneth Social sfære Offentlig sfære Social solidaritet skaber selvværdsættelse Almen agtelse skaber selvagtelse Kærlighed skaber selvtillid Privatsfære

Hans Henrik Knoop For det første er det ofte en god idé at betragte anerkendelse som den ene del af et begrebspar, hvor forventninger udgør den anden del Det svarer til jura, hvor du har ret og pligt En nøgle i børneopdragelse er at kombinere støtte og udfordringer Man anerkender barnet for det, det er, og for det, det kan blive og det sidste er utrolig vigtigt, for har man ikke forventninger til børn, vil det indirekte signalere, at de er ligegyldige og livet bliver lidt mere meningsløst forventningerne fortæller indirekte barnet, at det er god til noget, siden man forventer sig noget af det

Schibbye’s dialektiske relationsmodel Grundtanken i dialektisk relationsforståelse er, at den andens anerkendelse er en nødvendig forudsætning for selvbevidsthedsudvikling Det centrale i modellen er princippet om ligeværd mellem mennesker, som defineres som en relation mellem to subjekter Ligeværd er forudsætningen for anerkendelse Jeg må først erkende den anden ligeværdig, og afgrænset, og derved anerkende vedkommende, før den andens anerkendelse af mig kan ske Schibbye 2002.

Schibbye’s dialektiske relationsmodel (II) Anerkendelsesbegrebet bygger således på principper om ligeværd mellem mennesker Det betyder imidlertid ikke at de personer der indgår i en anerkendende relation er/ skal være ens Anerkendelse er ikke det samme som lighed og enighed, men derimod, retten til at være sig selv

Herved bliver oplevelsesdimensionen central Det ligeværdige kommer nemlig til udtryk ved, at personerne har lige ret til ”deres oplevelse” Herved bliver oplevelsesdimensionen central ”at have autoritet i forhold til egen oplevelse er afgørende” Anerkendelse er derfor heller ikke det samme som ros og værdsætning, idet udgangspunktet herfor er andres oplevelse af personens ydre præstationer af f.eks. social, intellektuel eller kropslig art Eks.: Ih, hvor er det en flot tegning du har lavet.. Anerkendelse tager derimod altid udgangspunkt i individets egen indre oplevelsesverden, som altid har sin egen gyldighed uanset, hvordan det kommer til udtryk i det sociale Schibbye 1998

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at f. eks Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at f.eks. pædagogen skal anerkende at Peter slår et andet barn Det er nemlig vigtigt at kunne skelne mellem oplevelse (indre/psykiske) og handling (sociale/ kommunikation) Dette kan gøres ved at anerkende barnets følelse f.eks.: jeg føler mig vred og afmægtig og barnets intention f.eks.: den situation vil jeg ud af men samtidigt fordømme barnets handling Dette medfører at den anerkendende dialog mellem f.eks. børn og voksne er karakteriseret ved, at den voksne møder barnet som subjekt, med rettigheder til egen oplevelse, parallelt med, at den voksne kan fremtræde forskellig og være uenig i handlingskonsekvensen af barnets oplevelse

Ønsker man at udvikle sin evne til at indgå i anerkendende dialoger med barnet, må man derfor udvikle sin evne til at indleve sig i barnets oplevelsesverden, idet det er dette der skal være udgangspunktet for dialogen I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at ”oplevelser og interaktion kommer til udtryk i meningsfuld social handling.” Sommer 2003 Gennem barnets adfærd og dets verbale /nonverbale kommunikation, kan vi således få indtryk af barnets oplevelsesverden Oplevelse defineres her som erfaring, og er det kvalitative aspekt ved menneskelig kommunikation

Berit Bae Anerkendelse Anerkendelse bidrager til kontakt med, og styrkelse af individets forhold til sig selv; at udvikle tillid til at egne oplevelser og tanker er gyldige Gensidig anerkendelse bidrager til ligeværdige relationer, hvor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeværdige subjekter. Parterne er i stand til at skifte perspektiv og betydning, at forstå hvordan ting opleves fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget At møde andre med anerkendelse forudsætter villighed til et relationsarbejde, som inkluderer selverkendelsesprocesser I dialektisk relationsforståelse antages selvrefleksivitet og selvafgrænsning at være forudsætninger for at møde andre med anerkendelse

B. Bae Anerkendelsens komponenter Forståelse: Jeg forsøger at stille ind på din frekvens Bekræftelse: Jeg giver kraft til din oplevelse Åbenhed: Jeg opgiver kontrollen over dig Afgrænsethed: Jeg bliver på min egen banehalvdel

K.E. Løgstrup Anerkendelse som grundidé ”…det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet”. Når et menneske skal: vove sig frem, komme på banen, lære noget nyt, indgå aktivt i forandringsprocesser, turde det ukendte, bevæge sig videre i livet Kan det kun ske i et rum præget af: imødekommenhed, forståelse for ”den anden” og anerkendelse for det, vi formår.

Ros Anerkendelse På betingelse af Betingelsesløs Tilpasning Dannelse Selvtillid Selvværd Udgangspunkt i den rosende Udgangspunkt i den anerkendte

Barn Sag Voksen sagsrelation sagsrelation Følelsesmæssig relation

Hvorfor udvikle sin relationskompetence? At udvikle både: en bevidsthed om sig selv som redskab. og en sensitivitet i forhold til elever, forældre og kolleger. Er en forudsætning for, at læreren bevidst kan arbejde på at skabe en udviklings-støttende relation til eleverne, forældrene og kollegerne Westmark 2004

Relationskompetence Viden om: Evne til empatisk identifikation: Relationers betydning for menneskelig udvikling. Evne til empatisk identifikation: Hvordan er det at være den anden, og hvad har den anden derfor brug for? Fleksibilitet og tolerance Justere sin adfærd i forhold til den andens behov. Anerkendende grundholdning Du er god nok, som du er!

Relationskompetence er: - evnen til at ”se” det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter, uden dermed at fralægge sig lederskabet. den voksnes evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Jesper Juul

”Summeopgave” Fortæl om jeres tanker og oplevelser i forhold til i hverdagen at tage udgangspunkt i et ressourceorienteret perspektiv

”Summeopgave” ”At arbejde relationsorienteret” Hvad betyder det for dig? Giv nogle eksempler fra din hverdag! Har du nogle ideer/ ønsker til videreudvikling?

”Summeopgave” Fortæl om jeres tanker og oplevelser i forhold til i hverdagen at tage udgangspunkt i et ressourceorienteret perspektiv

Pædagogisk udfordring: En pædagogiske diskurs omhandler ofte forhold i hjemmet, men da der dels ofte mangler reel indsigt i de hjemlige forhold og disse også ofte er utilgængelige for forandring, må pædagogerne i stedet gøre noget: ”Man må insistere på, at man i en pædagogisk sammenhæng kan bidrage til at børnene kan udvikle fornemmelsen for ”feel for the game”. Dette kræver, at pædagogen ikke møder barnet med en ”undervisningstone”, men formår at etablere et samvær med ”samtaleelementer”. - Kan være en svær omstillingsproces for pædagogen, idet det kræver en ”omdisponering af pædagogens kropslige tilbøjeligheder”.

Faglige grundantagelser: Al udvikling er relationel De voksne er ansvarlige for relationen Man kan ikke integrere nogen eller noget der er negativt defineret Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse

Kampen for anerkendelse Axel Honneth - har udviklet en teori om menneskets udviklingsbetingelser i det moderne samfund, hvor han knytter identitetsdannelse sammen med betingelserne for anerkendelse. Denne anerkendelsesteori er en normativ teori. Det vil sige, at den opstiller positive betingelser, der skal være til stede, for at menneskets behov for anerkendelse kan indfries, så mennesker kan leve et værdigt liv.  Men den beskriver også konsekvenserne af, hvad manglende anerkendelse fører til både for individet og for samfundet.  - henviser i sin teori ofte til marginaliserede unge, som er henvist til at udtrykke deres foragtserfaringer i voldelige modkulturer, fundamentalistiske politiske grupperinger eller ved at handle destruktivt i forhold til deres omgivelser.    Citat udpluk fra: Bent Madsen (2005): ”Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund”. Hans Reitzels Forlag.

I den private sfære hedder anerkendelsen ”kærlighed” Den kommer til udtryk gennem intime følelsesmæssige relationer i familien mellem forældre og børn, i parforhold og venskaber. Dette anerkendelsesforhold udvikler selvtillid, som er udtryk for erfaringer med at blive elsket for den man er. Kærlighedens anerkendelsessfære anses for at være den mest grundlæggende, fordi den er forudsætningen for overhovedet at indtræde i relationer til andre mennesker. 

I den sociale sfære hedder anerkendelsen ”social solidaritet” Denne anerkendelse finder sted i menneskers samfundsmæssige liv, når de deltager i forskellige fællesskaber – både i privatlivet, arbejdslivet og fritidslivet. Fællesskabet anses for en forudsætning for, at mennesker kan realisere deres særlige potentialer, idet de personlige egenskaber først får værdi i det omfang, de bidrager til fælles livspraksis. Når de individuelle præstationer og bidrag møder anerkendelse i fællesskabet, dannes selvværdsættelse

I den offentlige sfære hedder anerkendelsen ”almen agtelse” Denne anerkendelse kommer til udtryk ved, at staten beskytter individet gennem en række rettigheder som medborger. Det er en grundlæggende erfaring for almen agtelse, at man ikke udsættes for forskelsbehandling af offentlige myndigheder, men at alle har lige rettigheder. Dette anerkendelsesforhold udvikler selvagtelse, der er ensbetydende med at man er i stand til at udvise selvrespekt. 

Anerkjennelse favner samværsmåter eller samværsmodi, en levd måte å være sammen på. For at si det helt enkelt: Anerjkennelse er ikke noe du har, men noe du er Schibbye 2003, s.247

Anerkendende udviklingstænkning Fokus på personens hidtil bedste præstationer, dvs. de præstationer hvor personen i største udstrækning har oplevet: Meningsfuldhed Værdifuldhed Anerkendelse Kort sagt undersøges dét, der allerede er de bedste, mest livgivende og værdifulde kompetencer som personen allerede har. Ligeledes undersøges, hvilke omstændigheder og betingelser (situationer/kontekster) der gør disse bedste præstationer mulige. På denne måde lærer vi noget væsentligt om: Vore kompetencer Hvordan vi skal få dem til at folde sig ud.

Model for teamarbejde med udgangspunkt i analyse af interaktionsniveauer i en relation. (Se, møde, forstå, acceptere, anerkende.) Hvis en voksen (A) ønsker at udvikle en relation/ skabe udvikling hos et barn, overvejer hun, hvilket interaktionsniveau, der aktuelt karakteriser relationen. Prøv at overveje, hvad det er du gør, der giver barnet en oplevelse af du f.eks. forstår ham. A overvejer hvorvidt det aktuelt vil være muligt for hende at forandre interaktionsniveau. De andre voksne i teamet overvejer hvilket interaktions-niveau, der aktuelt karakteriser deres relation til barnet. Alle overvejer, hvorvidt der er sket positiv udvikling i relationen (f.eks. fra ”møde” til ”forstå”) De voksne, der har oplevet positiv udvikling, beskriver hvad de nu oplever anderledes i forhold til barnet. A overvejer, hvorvidt hun kan bruge nogle af teamets erfaringer. Hvis A ikke kan bruge erfaringerne overvejes: Kan en anden voksen være drivkraften i forandringen? Hvem ville barnet evt. vælge? Er det overhovedet nu, der skal satses på at opnå forandring ?