Arbejdsmiljøkonferencen 2005 Nyborg Strand, 2. marts. Tage Søndergård Kristensen AMI

Tre-dækker konceptet 1. Niveau:Et kort spørgekema med de vitigste dimensioner til brug på den enkelte arbejdsplads. 2. Niveau:Et længere skema til brug for BST, AT’s kredse, konsulentfirmaer, større arbejdspladser m.v. 3. Niveau:Et langt og grundigt skema til forskningsbrug på internationalt niveau. Skemaet på 1. Niveau er indeholdt i skemaet på 2. niveau, som er indeholdt i skeamet på 3. niveau.

Formål med 3-dækker konceptet 1.At udvikle valide måleinstrumenter til brug på flere niveauer. 2.At forbedre kommunikationen mellem forskerne, de professionelle og arbejdspladserne. 3.At gøre det muligt at foretage nationale og internationale sammenligninger. 4.At forbedre mulighederne for at vurdere arbejdsmiljøet og for at evaluere interventioner. 5.At gøre det lettere at operationalisere vanskelige begreber og teorier.

Principper for opbygningen af Tre-dækker spørgeskeamerne: 1.At komme ”hele vejen rundt” om det psykiske arbejdsmiljø. 2.At have en blanding af ”problem orienterede” og ”anerkendende” dimensioner. 3.At kunne bruge skemaerne i alle sektorer af samfundet (industri, service, arbejde med mennesker, IT osv). 4.At inddrage flere forskellige typer af krav – ikke blot de kvantitative. 5.At have et praktisk og anvendeligt skema, som er teoribaseret.

Antal spørgsmål: Skala ForskerskemaMellemskemaKort skema Kvantitative krav Kognitive krav Emotionelle krav Krav om at skjule følelser Sensoriske krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Frihedsgrader Mening i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Forudsigelighed Rolle-klarhed Rolle-konflikter Ledelseskvalitet Social støtte Feedback Sociale relationer Socialt fællesskab Utryghed i arbejdet 44 Tilfredshed med arbejdet 74 Generelt helbred Mentalt helbred Vitalitet Adfærdsmæssig stress Somatisk stress Kognitiv stress Sense of coherence 9 Handlingrettet coping Selektiv coping Resignerende coping Antal spørgsmål Antal skalaer Samlet oversigt over skalaer og antal spørgsmål i tre-dækker konceptet:

Point           Nærings- og nydelsesmiddelarb. Chauffører Rengørings- assistenter Kontorassistenter Ekspedienter og kasseassistenter Bygningsarbejdere Teknikere og konstruktører Lagerekspedienter Kokke og smørrebrødsjomfruer Arkitekter og ingeniører Gymnasielærere Arbejdsledere,Industri Lærere v. erhv.skoler, fritidsundervisning Bankassistenter Direktører og chefer Repræsentanter Pædagoger Pædagogmedhjælpere 10 jobs med højest tilfredshed 12 øvrige jobs 10 jobs med lavest tilfredshed  Indflydelse og udviklingsmuligheder Social støtte og ledelse Sygehjælpere og Plejehjemass. N=1858. Hoveddimensioner fra ”det korte skema” Montører og elektrikere Danskernes psykiske arbejdsmiljø

Tre-dækker II De vigtigste nyheder:  Større database (1858  ca. 4000).  Nye tal  Muligheder for ”branchebilleder” og sammenligning med ”branche”  Netbaseret udgave  Nye dimensioner  Nye spørgsmål  Sletning af dimensioner  Obligatorisk uddannelse for brugere

Tre-dækker II Nye dimensioner:  Værdier:Tillid og troværdighed Retfærdighed og respekt Rummelighed og socialt ansvar  Helbred og velbefindende:Stress Depression Søvn Træthed/udbrændthed Selv-værd (self efficacy)  Belønning

Værdier på arbejdspladsen: Tillid og troværdighed Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde 74% Virksomheden er ærlig og etisk korrekt overfor omverdenen 70% De ansatte stoler i almindelighed på hinanden 68% De ansatte holder ikke informationer skjult for ledelsen 64% De ansatte kan give udtryk for deres meninger og følelser 63% De ansatte holder ikke informationer skjult for hinanden 62% Ledelsen holde ikke informationer skjult for medarbejderne 58% Man kan stole på udmeldinger fra ledelsen 54% Medarbejderne stoler i almindelighed på ledelsen 51% Tredækker II I meget høj grad/ i høj grad N = 2100 lønmodtagere Foreløbige tal

Værdier på arbejdspladsen: Retfærdighed og respekt Alle behandles som ligeværdige mennesker 67% De ansatte behandles med respekt af ledelsen 62% Ledelsen anerkender, at alle kan tage fejl en gang imellem 56% De ansatte behandles retfærdigt 56% Man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde 49% Arbejdsopgaverne fordeles på en retfærdig måde 45% Konflikter løses på en retfærdig måde 43% Alle forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen 42% Nogle medarbejdere favoriseres ikke frem for andre 39% Tredækker II I meget høj grad/ i høj grad N = 2100 lønmodtagere Foreløbige tal

Værdier på arbejdspladsen: Socialt ansvar og rummelighed Mænd og kvinder behandles som ligeværdige 75% Der er plads til ældre medarbejdere 74% Ansatte med helbredsproblemer handles godt 68% Der er plads til ansatte med forskellig race og religion 66% Der er mulighed for at tage sig af familien, når der er brug for det 64% Der er plads til forskellighed 61% Der er plads til ansatte med skavanker og handicaps 43% Tredækker II I meget høj grad/ i høj grad N = 2100 lønmodtagere Foreløbige tal

Krænkende adfærd og konflikter Skænderier eller konflikter51% Sladder eller bagtalelse39% Ubehagelige drillerier 9% Mobning 8% Trusler om vold 7% Fysisk vold 3% Sex-chikane 2% Foreløbige tal for 2004 N = 2158

Hvordan er det gået med det psykiske arbejdsmiljø 1997 – 2004? N = 1858 (1997) og 2158 (2004). For 2004: Foreløbige tal. Ikke til offentliggørelse. Krav:Højt arbejdstempo42%49%  Indflydelse:Indflydelse på hvordan arbejdet udføres85%81%  Udviklingsmuligheder:Lære nyt gennem arbejdet65%56%  Mening:Meningsfulde arbejdsopgaver77%78%  Forudsigelighed:Informationer i god tid40%35%  Social støtte:Social støtte fra kolleger54%43%  Tilfredshed:Tilfreds med job’et alt i alt93%89% 

Hvis en virksomhed overvejer at anvende AMI’s korte eller mellemlange skema om psykisk arbejdsmiljø, anbefales det at overveje følgende punkter, inden man går i gang: 1.Sæt aldrig en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i gang, hvis det ikke er hensigten at tage resultaterne alvorligt og handle på dem bagefter. 2.Det er frivilligt at deltage i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, men en svarprocent på mindre end 60% er utilfredsstillende og er måske i sig selv et tegn på dårligt arbejdsmiljø. 3.Deltagelse er anonymt. Hvis der udregnes gennemsnit for grupper på under 15 personer, bør de implicerede give deres udtrykkelige samtykke. 4.De personer, som deltager i en kortlægning, har også ret til at kende resultaterne. 5.Ansvarlige repræsentanter for ledelsen, mellemlederne og medarbejderne bør deltage i forberedelsen til og opfølgningen af kortlægningen. Man bør ikke bruge ”sidevognsudvalg” med ”ildsjæle”. ”Bløde retningslinier” for brugen af AMI’s spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Forsat: 6.Det et vigtigt at skelne mellem vilkår, som er ”en del af jobbet”, og belastninger, der bør ændres. Prøv ikke at ændre på noget, der ikke kan laves om, og lad være med at acceptere forhold, som burde forbedres. 7.Der findes ingen standardløsninger på de forskellige problemer. Det er vigtigt, at løsningerne udvikles af virksomheden og bliver en integreret del af den daglige arbejdsgang med henblik på at opnå bedre produktivitet og kvalitet. 8.Det er en god ide at gentage kortlægningen efter et par år for at se, om de ønskede forbedringer har fundet sted. 9.Mange arbejdspladser har glæde af at gentage kortlægningen med faste mellemrum som en del af både ”det udviklende arbejde” og ”den lærende organisation”. 10.En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal ikke betragtes som en dom eller en karakterbog. Der er tale om et redskab for udvikling og dialog. Disse retningslinier er udarbejdet i samarbejde med virksomheder og konsulenter ”Bløde retningslinier” for brugen af AMI’s spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Tre-dækker skemaerne (”COPSOQ”) er oversat – eller under oversættelse – til en række sprog:  Engelsk  Tysk  Spansk  Svensk  Norsk  Flamsk  Portugisisk (Brasilien)  Japansk  Tyrkisk ”Tre-dækker” på andre sprog

SLUT Denne præsentation (og mange andre) Er at finde på