Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Forældremøde 15. september Vision En bæredygtig skole/SFO, som udvikler den praktiske del af fagenes indhold, for at fremme elevernes forståelse.
Folkeskolereform 2014.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Præsentationens transcript:

Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling. En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Læringsreformen Aftalen om skolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Læringsreformen Tre overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere • Få klare mål og regelforenklinger

Læringsreformen Minimustimetal 0.-3. klasse 30 timer

Læringsreformen Med den længere og varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: • Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. • Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. • Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. • Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. • Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. • Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. • Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. • Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. • Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. • En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.

Læringsreformen Operative resultatmål for de nationale mål : Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

Læringsreformen Reformen indeholder bl.a også: Den åbne skole Faglig fordybelse / lektiehjælp Inklusion Styrket forældresamarbejde Bedre undervisningsmiljø 45 min. Motion og bevægelse hver dag

Læringsreformen Understøttende undervisning : Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Læringsreformen Den understøttende undervisning skal bl.a anvendes til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold opgaver , der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i og uden for fagene 2 timers lektiehjælp og faglig fordybelse om ugen.

Læringsreformen Læringsreformen fordrer En bevægelse fra fokus på undervisningen til fokus på børnenes læring – fra fokus på input til fokus på out-come og resultatmål.