Konferens om de danske ”kræftpakker” Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch Region Sjælland Hvis væsentlige hensyn til andre patienter vil blive tilsidesat.

Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab Program/Indhold Historik Monitoreringsmodel Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab En del af aftalen i 2007 mellem regioner og regering, at der skulle monitoreres på forløbene.

Monitoreringsinformationssystem for kræft MIS-Kræft

Ingen succes

Udvikling af ny monitoreringsmodel Ministerudmelding i januar 2012 Der skulle udvikles en robust model med implementering 1. april 2012!!! Rammer for udvikling af model Nye indberetninger/koder til Landspatientregisteret Kliniske relevante og enkle registreringer Afspejler nøgleelementer i pakkeforløbene, standardforløbstider og hvilket pakkeforløb Omfatte hele patientpopulationen Mulighed for lokal anvendelse i regionerne på sygehusniveau Nedsættelse af en Tværregionale Monitoreringsgruppe i regi af Statens Serum Institut Tidsplan Implementeringsfrist 1. oktober 2012 1. offentliggørelse af data maj 2013 - 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013

Faser i et pakkeforløb Indgang til Pakke- forløb Udredning Behandling Opfølgning Afslutning af pakke- forløb 1 3 2 4 Forløbstider Henvisningsperiode: Tid fra henvisning modtaget til første fremmøde Udredningsperiode: Tid fra første fremmøde til beslutning om første behandling Forberedelse til behandling: Tid fra afsluttet udredning til start på behandling Samlet til start på behandling: fra henvisning til start på første behandling Der er fastlagt kriterier for, hvornår der er begrundet mistanke om kræft, og dermed hvornår egen læge kan henvise en patient til et pakkeforløb. Et pakkeforløb er et sammenhængende forløb for standardpatienten, hvor alle trin i udredning, behandling og efterkontrol er planlagt og evt. booket på forhånd. Patienter, som ikke kan følge et pakkeforløb, skal fortsat tilbydes et forløb uden ”unødig ventetid”.

Monitoreringsmodel

Kodning af pakkeforløb AFBxxA - Henvisning til pakkeforløb start AFBxxB - Udredning start, første fremmøde AFBxxC* - Beslutning vedr. initial beh. AFBxxC1 - Tilbud om initial behandling AFBxxC1A - Tilbud om initial behandling i udlandet AFBxxC2 - Initial behandling ikke relevant AFBxxC2A - Initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling AFBxxF* - Initial beh. Start AFBxxF1 - Kirurgisk AFBxxF2 - Medicinsk AFBxxF3 - Strålebehandling AFBxxX1 – Diagnose afkræftet AFBxxX2 - Pakkeforløb slut, patientens ønske

Forudsætning for at monitoreringen fungerer Klinikere, forløbskoordinatorer og registreringsansvarlige skal have et rigtig godt kendskab til pakkeforløbene og til nøglepunkter og koderne i forløbene. Afdelinger, der samarbejder om forløb skal have klare aftaler: For forløbet For overlevering For hvornår koder sættes Hvem der sætter koderne

Flere sygehuse involveret i et forløb

Data fra Statens Serum Institut Data offentliggøres hvert kvartal på eSundhed.dk Data kan ændre sig for hver offentliggørelse – der er tale om dynamiske data. Det beregnes kun målopfyldelse, hvis der er registreret over 10 patientforløb Årsopgørelse for at få de ”små” forløb med første gang til maj 2014. Sundhedsstyrelsen kommenterer på data På samlet tid til behandling Har fokus på den fjerdedel af forløbene, der har den laveste målopfyldelse – den nedre kvartil. http://www.esundhed.dk/sundhedsaktivitet/kr%C3%A6ftomr%C3%A5det/CAP1/Sider/CAP1.aspx

Monitorering af forløb i Region Sjælland Region Sjællands eget kræftmonitoreringssystem Opdateres ugentlig Viser antal af forløb og målopfyldelse på alle dele af forløbet og på det samlede forløb På regionsniveau På sygehusniveau/afdelingsniveau Viser individrapporter med cpr.nr. for det enkelte forløb – røde tal viser overskridelse af forløbstid Viser antallet af forløb med bekræftet eller afkræftet diagnose Det forventes at afdelingerne ugentligt følger deres forløb.

Målopfyldelse

Individrapport

Regional proces Møde i regional Kræftstyregruppemøde ca. 1 måned før offentliggørelsen - drøftelse af den regionale målopfyldelse Nationale data sendes til sygehusene Sundhedsstyrelsens fokusområder - forløb, der ligger under den ’nationale 1. kvartil” – aktuelt 63 %. Redegørelse på individniveau for fokusområder og forløb under 80 % målopfyldelse Handleplan med konkrete indsatser, herunder tidsplan og forventet effekt på målopfyldelse Kontakt til udenregionale samarbejdspartnere ved forsinkelser i deres del af forløbet. Fælles auditering på forløb. Skriftlige redegørelse til Direktion og Regionsråd samt forberedelse af presseberedskab Skriftlige redegørelser til Sundhedsstyrelsen til drøftelse i Task Force. Hvorfor er forløbene for lange - hvad er problemet? Man er nødt til at se på forløbene på individniveau for at kunne sige, hvad årsagen er: lægefaglig begrundelse, patientønske, organisatorisk/logistisk Sundhedsstyrelsen har valgt at fokusere sine kommentarer til monitoreringsdata for 3. kvartal 2013 på de forløb, der ligger under den ’nationale 1. kvartil’. Den ’nationale 1. kvartil’ afgrænser den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstid. Konkret handleplan for at sikre overholdelse af forløbstid.

Målopfyldelse 4. kvartal 2013 Sygdom Kirurgi Medicin Strålebeh. Brystkræft 74 % Hoved/halskræft 63 % 37 % Lymfeknudekræft 91 % Kræft i tyk- og endetarm Kræft i prostata 47 % Livmoderkræft 58 % Modermærkekræft 98 % Lungekræft 56 % 79 % 71 %

Hvorfor ikke fuld målopfyldelse?? Der kan være mange årsager til manglende målopfyldelse: Gode grunde kan være: Lægefaglige – komorbiditet, kompliceret udredningsforløb, parallelt kræftpakkeforløb Patienten ønsker at udsætte undersøgelser eller behandling Det er ikke en god grund hvis: Vi ikke på forhånd har tilrettelagt forløbene, herunder sikret logistik og koordineringen, således at standardtiden uden problemer kan overholdes for en standardpatient. Det bør ikke være nogen overraskelse, hvor der er problemer, når data offentliggøres. Hvis afdelingerne løbende har fokus på deres forløb og følger monitoreringen, kan indsatser også løbende iværksættes.

Pakkeforløb – bufferkapacitet

Pakkerne som styringsredskab Kræftpakker har været og er et effektivt styringsredskab ved bl.a. at sætte fokus på: Samling af udredning og behandling færre steder. Sikring af kapaciteten – bl.a. på billeddiagnostiske undersøgelser for at undgå flaskehalse Standardisering af forløb - ensartet tilbud i hele regionen (landet) Disciplinering af et system – alle aktører i det multidisciplinære team skal være medspillere og føle sig forpligtede Samarbejde med højt specialisere afdelinger i andre regioner Stiller større krav til forløbene og til samarbejdet. Ex: hvis en afdeling før pakkerne ville indføre pakkeforløb, var det ikke nødvendigvis sikkert at alle andre afdelinger ville spille med. Pakkerne gav den overordnede legitimitet og alle blev forpligtet til at være medspillere. Der var et større spillerum for klinikerne før. Større kunstnerisk frihed??? Ledelsesstrukturen skal fungere Ledelsesstrukturen skal fungere – når det ikke går godt > via sygehusledelserne - > afdelingsledelserne Det gav mening for klinikerne – og det er klinikerne, der selv har defineret indholdet og tidsforløb – fagligt funderet

Pakkerne som styringsredskab - fortsat Ledelsesmæssigt fokus på drift og patientforløb på sygehusene/afdelingerne Organisering og effektivisering af arbejdsgange – LEAN-projekter Målopfyldelse på 80 % i driftsaftaler Monitorering understøtter processen og er med til at sikre et vedvarende fokus. En undersøgelse fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut viser, at nøglen til succeen ligger i

Nøgler til succes Undersøgelse fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner: ”Erfaringer med kræftpakker - Fra intentioner til implementering i praksis”: Fagligt grundlag – giver mening Lederskab Skalopgave Tværgående organisering og ledelse Politisk fokus Fokus på implementering Fokus på monitorering Ressourcer