Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 – Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche.

Præsentationer af emnet: "Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 – Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche."— Præsentationens transcript:

1 Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 – Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche

2 “Vi er til for dig“ Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen understreger vi den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad borgere, patienter eller samarbejdspartnerne kan forvente, når de er i kontakt med os. Sætningen forpligter, og vi forventer også at blive målt på vores indsats. Men det er vi klar til. For Region Sjælland skal vores slogan være med til at få skabt den bedst tænkelige service og høje kvalitet for alle dem, vi er i kontakt med. 2

3 Hvordan oversættes de politiske målsætninger til konkret målstyring og incitamentsmodeller? Noget, vi kan gøre noget ved Noget, som forbedrer den patientoplevede kvalitet Noget, der sikrer en relevant kobling til fagligheden Hvordan anvendes monitorering og varsling optimalt? Vi skal bevæge os væk fra den retrospektive tilgang til data Vi skal understøtte handlemuligheder og rettidig indgriben Hvordan udvides styringsparadigmet? Der skal ikke kun være fokus på budgetoverholdelse – men også på forbedringer Administration og klinik er ikke modsætninger, men samarbejdspartnere med et fælles mål Fra politiske målsætninger til resultater

4 Hvordan plejer vi at styre i sundhedsvæsnet? Aktivitetsstyring via DRG Blevet til rammestyring Forkerte incitamenter – intet fokus på produktivitet og arbejdstilrettelæggelse Ikke vedkommende for patienter og personale Skaber ikke værdi Nødvendigt fokus på ressourceudnyttelse og produktivitetsforbedring Kan det opnås bedre ved at fokusere på andre mål? 4

5 Udfordringen – forskellige perspektiver Sygehuse Borgere Kvalitet og service Politikere Budget, aktivitet, service og kvalitet Fagprofessionelle Kvalitet i kerneydelsen Sygehusledelser Økonomi- og aktivitetsstyring 5

6 Hvad er værdi i sundhedsvæsnet? ”Triple Aim” foreslår, at innovation og udvikling i sundhedsvæsnet bør stræbe efter tre mål: 6 Improve Population Health Lower Cost through Improvement Improve Patient Experience Kilde: Institute for Healthcare Improvement, 2008 VÆRDI

7 Hvem skal kunne dele værdibegrebet? 7 Borgere (Regionsrådet) Personalet Patienter VÆRDI

8 To nødvendige - forskellige - tilgange styring i sundhedsvæsnet Styring i sundhedsvæsnet Stor produktionsvirksomhed Ensartet kvalitet Produktivitet Omkostningsminimering Den enkelte patient og den enkelte ansatte Professionsetik Patientkommunikation Patienten som partner 8 Kultur/værdier Øget effektivitet

9 “Mere for mindre” 9 Koster mere Omkostnings- neutral KvalitetOptimering af arbejdsgange Forbedrer kvalitet Reducerer omkostninger Kvalitets- neutral Forringer kvaliteten Kvalitetsforbedring og omkostningsreduktion er ikke hinandens modsætninger Værdi for borgeren

10 STYRINGSMODEL OG VFB

11 Aktivitetsstyring skal i 2016 ikke længere være koncentreret om DRG-point I stedet indføres en mere værdibaseret styring, hvor der i højere grad fokuseres på sygehusenes opfyldelse af forhold, der er af direkte værdi for den enkelte patient Det drejer sig om bedre kvalitet og service i form af få og ambitiøse patientrettede mål som eksempelvis overholdelse af kræft- og hjertepakker, bedre og mere sammenhængende patientforløb, samt opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten Værdibaseret styring

12 ”Værdi for borgeren” er en incitamentspulje, hvor økonomiske incitamenter kobles til udvalgte kvalitetsmål Forslag til målsætninger i 2016 går primært på 2 aspekter: at sikre, at regionen øger serviceniveauet ved at en større del af regionens patienter behandles inden for de givne mål at sikre, at borgerne i videst muligt omfang behandles inden for det regionale sundhedsvæsen De overordnede rammer skal sikre, at der løbende er incitament til at jagte målsætningerne, også hvis der i en periode er manglende målopfyldelse. Derfor afregnes incitamentspuljen pr. kvartal. Tilsvarende udformes en del af målene som trappemodeller, hvor man honoreres for de patienter, der opfylder, selvom man ikke har fuld målopfyldelse. Dette vil sikre stabilitet omkring finansieringen, også selv om man ligger lige i grænsezonen af, om man kan nå målet. Endelig er målsætningerne for somatikken opdelt i individuelle og kollektive mål for derved at sikre nærværende og påvirkelige målsætninger og samtidig undgå incitamenter til suboptimering. ”Værdi for borgeren 2016”

13 Region Sjælland ønsker at fokusere på forhold, der er af direkte værdi for den enkelte patient Derfor tilstræbes det i stigende grad at tilføje eller erstatte sygehusenes individuelle målsætninger med kollektive mål Dette skete med Værdi for borgeren 2015 ifm konkrete mål omkring bedre kapacitetsudnyttelse i ortopædkirurgien og overholdelse af forløbstiderne for kræftpakker I Værdi for borgeren 2016 vil alle fokusområder indeholde kollektive målsætninger, dels for den samlede regionale målopfyldelse, dels for den regionale selvforsyningsgrad Desuden arbejdes videre med kollektive mål i konkrete projekter indenfor ortopædkirurgi og endokrinologi Kollektive mål

14 Hvordan indgår Værdi for borgeren i det overordnede styringskoncept? Via driftsaftaler Formål Synliggør krav og forventninger Præciserer roller, opgaver og ansvar Synliggør mål for udviklingen Synliggør midler, der stilles til rådighed Rammesættende for Aktivitet Økonomi Kvalitet Service 14 Omdrejningspunkt for dialogen mellem regionens ledelse og sygehusene Godkendes af Regionsrådet

15 LEAN I STOR SKALA

16 At etablere en forbedringskultur kræver et skift i måden vi tænker på 16 Det starter med ægte tro på forbedringer

17 7 år efter har vi nu ”Lean i stor skala” på alle regionens sygehuse 17 Fuld udrulning fokus på både omkostnings- effektivitet og kvalitet Fuld udrulning med fokus på forbedring af kvalitet Fuld udrulning med fokus på patientsikkert sygehus Et omfattende arbejde der har skabt fundamentet for vores kultur omkring løbende forbedringer Udrulning i Psykiatrien med fokus på udvikling af klinisk praksis

18 Kernen i ”lean i stor skala” er en ledelsesmæssig infrastruktur 18 Relevante og praksisnære målepunkterTavler på alle niveauer En proces der omsætter strategier til konkrete mål på afsnitsniveau En tavlemødestruktur der sikrer fokus på opnåelse af mål

19 Lidt tal på den opgave….. Ledelsesstruktur bestående af tavler fra top til bund 450 tavler i Region Sjælland Omfattende træning af ledere og medarbejdere 650 ledere trænet i tavlemødeledelse 3000 timers leveret ledercoaching Mange medarbejdere trænet i forbedringsarbejde Stort arbejde med udvikling af relevante nøgletal til alle tavler 3000 grafer med ugentlige opdateringer 19 Stor indsats fra vores ledere, medarbejde og vores interne konsulenter

20 Få udvalgte mål Erfaringerne viser, at jo flere mål en organisation sætter sig, desto færre mål realiseres Så derfor få, men højt prioriterede mål Antal mål2-45-1010-20 Mål der nås2-41-20-1

21 KRÆFT OG HJERTEPAKKER KONKRETE EKSEMPLER

22 SSI udsender hvert kvartal opgørelser over regionernes opfyldelse af de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes ret til hurtig udredning Sideløbende med disse er det i Region Sjælland besluttet at igangsætte en løbende opfølgning på regionens egen målopfyldelse, for derved at kunne optimere reaktionshastigheden og sikre rettidig indgriben og justering, hvor det er nødvendigt I Region Sjælland monitoreres således på Kræftpakker Hjertepakker Udredningsret (somatik og psykiatri) Behandlingsmål (somatik og psykiatri) Baggrund for monitoreringen

23 Der arbejdes med monitorering på to niveauer: 1)Det politiske niveau holdes opdateret om målopfyldelse for de monitorerede områder gennem et samlet månedligt notat a)Notatet indeholder resultater på såvel regions- som sygehusniveau, således at eventuelle problemområder kan identificeres og løses af de rette parter b)De enkelte sygehuse skal løbende komme med afvigelsesforklaringer samt forventninger til hvornår performance er forbedret, de steder, der opleves udfordringer 2)Sygehusene arbejder dagligt med varsling og monitorering helt ned på individniveau a)Klinikken har adgang til et elektronisk monitorerings- og varslingssystem (PMV), som gør det muligt at følge den enkelte patient og blive advaret, når konkrete forløbstider er ved at blive overskredet b)Samme system gør det muligt at kommentere på det enkelte patientforløb, således at forklaringer og begrundelser kan deles mellem de involverede klinikere og læringer efterfølgende kan indsamles Monitorering omfang

24 Udover opfølgning på de nationale opgørelser hvert kvartal, leverer PFI et månedligt notat til Forretningsudvalget, der indeholder mere detaljerede opgørelser. Notatet offentligøres desuden på regionens hjemmeside På de følgende sider gennemgås noget af indholdet ift. hvert af de 4 monitoreringsområder Monitorering – Politisk niveau

25 Kræftpakker For kræftpakkerne opgøres: Overordnet målopfyldelse på tværs af alle pakker, med og uden passiv ventetid Overordnet målopfyldelse på pakkeniveau, fratrukket passiv ventetid Overordnet målopfyldelse på sygehusniveau, fratrukket passiv ventetid Figur, der illustrerer, hvor mange dage forløbene overskrides Månedsnotat til Forretningsudvalget Figur 1. Antal dages overskridelse for ikke-overholdte forløb i RS

26 Hjertepakker Hjertepakkerne er struktureret en smule anderledes end kræftpakkerne. Her opgøres målopfyldelse for de enkelte delforløb, med og uden passiv ventetid Månedsnotat til Forretningsudvalget Figur 1. Antal dages overskridelse for ikke-overholdte forløb i RS Henvisnings- og udredningsperiode, diagnose bekræftet (UF1A) Standardforløbstid: 2 dage

27 Udredningsret For udredningsretten opgøres: Antal og målopfyldelse for udredninger Antal og målopfyldelse for udredningsplaner Andel udredningsplaner fordelt på årsager Estimat for samlet overholdelse af udredningsretten, samlet og på sygehusniveau. Månedsnotat til Forretningsudvalget Udredningsret Juni 2015 Udredningsplaner Måned for udredningsplan Apr. 2015Maj 2015Jun. 2015 Udredningsplan udarbejdet pga. faglige årsager37%36%40% Udredningsplan udarbejdet pga. patientens afslag på tilbud om udredning i anden enhed (frit valg) 22%21%22% Udredningsplan udarbejdet pga. andre årsager (Kapacitet, patientens aflysning/udeblivelse, manglende kapacitet på landsplan) 41%43%37% Ingen årsag angivet0,6% 0,1% Tabel 7. Begrundelse for udarbejdelse af udredningsplan

28 Behandlingsmål For behandlingsmål opgøres den regionale målsætning: Andel behandlet inden for 30 dage Overholdelse af det regionale behandlingsmål pr. sygehus Figur der illustrerer hvor mange dage forløbene overskrides Månedsnotat til Forretningsudvalget Behandlingsmål Juni 2015

29 I Region Sjælland benyttes monitoreringssystemet Pakkemoniterings- og varslingssystemet (PMV), der giver information om målopfyldelse på både kræft- og hjertepakker, udredningsret og behandlingsgaranti Systemet består af en varslingsdel og en monitoreringsdel Opgørelserne kan ses på regionsniveau, sygehusniveau eller afdelingsniveau Monitorering - Klinikken

30 I monitoreringsdelen kan man se målopfyldelsen for de enkelte, afsluttede delforløb PMV - Monitorering

31 I varslingsdelen kan man følge de endnu ikke afsluttede pakkeforløb/udredninger PMV – Varsling

32 Det er muligt at trække data på individniveau, så afdelingerne kan følge de enkelte patientforløb PMV - Individliste