Kampen om informationskompetence Informationskompetence – mål og måling –Temadag på Syddansk Universitet den 20. Januar 2004. ved cand. scient. pol. Udviklings-

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Målgrupper Målgruppe Hvem vil du ramme med jeres aktivitet på sociale medier? Hvad ved din målgruppe om jeres organisation? Hvilke tre nøglerelationer.
Automatic Delivery Rewards Hovedtræk. Automatic Delivery Rewards •ADR eller Automatic Delivery Rewards er et program, hvor en distributør eller kunde.
Diverse spørgsmål vedr. Digital Post
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Workshop om IT-strategi 12/ Hvorfor •Den offentlige sektor reagerer på mange forskellige impulser, bl.a. fra borgerne, erhvervslivet, internationale.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Skabelon for udarbejdelse af en strategi for den perfekte storm
Kort om baggrunden for ”Bedst på Nettet”
SEO (Search Engine Optimization) - Hvordan bliver du mere synlig på nettet?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Informationskompetence i en gymnasial sammenhæng
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Internet til alvor og sjov
Produktion og Logistik
Digitale medier og mobning
Fremtidens skole Gruppe 5.
Europa - kort og godt : få vejledning om at bo, arbejde og rejse i EU 27. september 2012 Ulla Willert Bortignon.
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Hans Peter Wolsing iværksætterkoordinator SKYD IKKE DIG SELV I FODEN Nordjyske Medier 17. nov
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk Superkonvergens Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Forøg din værdi som konsulent
Ledelse af innovative medarbejdere
Tjekliste Er din myndighed klar til Digital Post? Kan din myndighed modtage og besvare digital post? Test om det virker Sørg for at teste, om myndigheden.
IS-Strategi.
1 Effektevaluering højner kvaliteten af hjælpemiddelformidlingen SidLigGodt konference 28 januar 2014 Mette Andersen Team Hjælpemiddelspecialisterne Odense.
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
IT i undervisningen.
Fagets Informations Teknologi Introduktion til Programmering i Java For Industri, Global Forretningsudvikling, samt fri studie aktivitet ved Bent Thomsen.
Det almene gymnasium: informationskompetence i samarbejde mellem elev-lærer- bibliotekar Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium & HF.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
Inspiration og viden i din hverdag Tradium HTX– studieområdet. 1.g Inspirationsoplæg. Informationssøgning. Gitte Hansen Bibliotekar team VIDEN Randers.
Den anerkendende interviewform
Præsentation & dagens gæst fra Randers bibliotek
Bibliotekstilbud i lokalområder -Projektmodning  Resultater  Formål Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Varde bibliotek Esbjerg Kommunes Biblioteker Syddansk.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
ADR & SCANNERKORT. Automatic Delivery Rewards (ADRs) Den enkle måde at handle produkter på, med levering hver måned. Du får fordelen af en rabat på 5.
SMALL BUSINESS er BIG BUSINESS Hvad kræver det at blive Small Business Specialist? Marlene Dissing Projektkoordinator.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Center for Læring o – 6 år. Hvad kan CFL understøtte?
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Infinit - Usability Usability test i en mindre IT virksomhed.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Mød Aalborg Universitet
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
- ”JPCK den 2. ”bølge” efter Skole-It”
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2008.
Globalisering, side
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2009.
Stormøde for økonomi på AU
E-biz 2014 Idé – Koncept – Navn Varer – Målgruppe
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Rita Buhl 22. september 2018.
Jan Christiansen Inspiration systime.dk
Præsentationens transcript:

Kampen om informationskompetence Informationskompetence – mål og måling –Temadag på Syddansk Universitet den 20. Januar ved cand. scient. pol. Udviklings- og projektkoordinator Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet

Disposition  Kampen om kompetencerne  Hvad er informationskompetence?  Test af informationskompetence i erhvervslivet  Hvad kan det bruges til i erhvervslivet?  Konklusion

Kampen om kompetencerne! "This is not the end, this is not the begining of the end, but....it is the end of the begining... Sir Winston Churchill”.

KompetencerGoogle – hits, ”Personlige kompetencer”4830 ”Faglig kompetence”3730 ”Social Kompetence”1930 ”IT kompetence”1470 ”Studiekompetence”1360 ”Interkulturel kompetence”998 ”Realkompetencer”738 ”Informationskompetence”724 ”Læringskompetence”391 ”Handlingskompetence”283 ”Forandringskompetence”227 ”Udviklingskompetence”162 ”Meningskompetence”127 ”Kreativ kompetence”74 ”Kropskompetence”66 ”Kommunikativkompetence”4

Kampen om kompetencerne!  Det Digitale Nordjylland  Danmarks Radio  Erhvervsbladet – Kronik  Gratis test, online test – 110 stk.  Dansk møbelindustri

Hvem skriver?

Disposition  Kampen om kompetencerne  Hvad er informationskompetence?  Test af informationskompetence i erhvervslivet  Hvad kan det bruges til i erhvervslivet?  Konklusion

Informationskompetence  Informationskompetence er evnen til effektivt at finde og behandle informationer.  Informationskompetence kan f.eks. sættes i relation til personer i organisationer (ledere og ansatte), uddannelsesinstitutioner (elever og studerende), kommuner (borgere i f.eks. Ringsted Kommune) og stat.

Aspekter af informationskompetence  Opdagelse af behov for information.  Undersøgelse af hvor og hvordan behovet kan dækkes. (Altid Internet?)  Afgrænsning og informationssøgning.  Udvælgelse af det mest brugbare materiale.  Indlemmelse af den fundne information i den viden man allerede har (stabilitet – assimilation og akkomodation) (læring).  Evaluering af processen.

Hvad er information?  Information når man er usikker.  Information er en forskel der gør en forskel.  Information er et knapt gode.  Information er muligheder og penge

Opfattelser af information Information som fortolkning 1) Personlig fortolkning 2) Kollektiv fortolkning Information som indhold Information som formidlingsproces Information som medie

Disposition  Kampen om kompetencerne  Hvad er informationskompetence?  Test af informationskompetence i erhvervslivet  Hvad kan det bruges til i erhvervslivet?  Konklusion

Informationskompetent  Læring og information indgår som en naturlig del i at følge fagligt med på arbejdet (studiet, kommunen).  Kan anvende en personlig computer.  Kan anvende informationsteknologi.  Kan arbejde struktureret og avanceret når der søges efter information.  Evner at behandle informationen effektivt. Artikel i Uddannelsesbibliotekaren nr

AAE - ingeniør

BBS - maskinarbejder

HM ingeniør

JS ingeniør

JT – civilingeniør og chef

JG - ingeniør

NP - ingeniør

Udviklingsafdeling i stor vestjysk virksomhed – 7 personer

Gennemsnit for 7 personer i udviklingsafdelingen Lærings- og informationsbevidsthed 30 Computerfærdigheder37 IT-færdigheder35 Biblioteksfærdigheder22 Informationsfærdigheder23 Informationskompetence:29 Artikel i Uddannelsesbibliotekaren nr

Er vejledning og kursus nødvendig? ScoreKonstateringHandling UdmærketVejledning og kursus ikke nødvendigt Meget tilfredsstillende Vejledning og kursus ikke nødvendigt TilfredsstillendeVejledning og kursus en god mulighed Ikke tilfredsstillendeVejledning og kursus nødvendigt. 0-9 BekymrendeVejledning og kursus stærk nødvendigt. Artikel i Uddannelsesbibliotekaren nr

Disposition  Kampen om kompetencerne  Hvad er informationskompetence?  Test af informationskompetence i erhvervslivet  Hvad kan det bruges til i erhvervslivet?  Konklusion

Dansk Møbelindustri VIGTIGT MED ET VÅGENT ØJE PÅ KONKURRENTERNE Konkurrencesituationen for langt de fleste danske Møbelvirksomheder er benhård, og derfor kan det være afgørende for en virksomhed at vide i tide, hvad dens konkurrenter foretager sig, og hvad deres situation og planer er. Og faktisk er der mange muligheder. Alt dette blev behandlet på Foreningen Dansk Møbelindustris medlemsseminar om “Konkurrentovervågning i møbelindustrien” Den 3. december 2003 i Fredericia. Målet med seminaret var at give møbelvirksomhederne et indblik i de talrige kilder til konkurrentinformationer, der på fuldt legal vis er tilgængelige, Samt metoder til at analysere og udnytte disse informationer med. Kilde: Informationschef Niels Buhl, Fagbladet "Danske M ø bler" næste nr.

Brug for informationsspecialister Konkurrentovervågning i cyberspace Hvor synlig er konkurrentens hjemmeside på de internationale søgemaskiner? Hvilke søgeord bruger konkurrenten? Hvem har links til Konkurrentens hjemmeside - og hvem linker konkurrenten selv til? …programmer, der gør det muligt at arrangere intelligent overvågning af konkurrenternes hjemmesider, og sender en besked, hver gang der sker en ændring i form af f.eks. Et nyt produkt, en ny forhandler osv. Og der findes også gratis testværktøjer, som virksomheden kan køre Konkurrenternes hjemmesider igennem og sammenligne med sin egen hjemmeside. …de talrige nyhedstjenester og databanker - både kommercielle og ikke- kommercielle - der findes på nettet….oprette såkaldte søgeagenter, der kan overvåge alle de nyheder og informationer, som offentliggøres omkring konkurrenterne. Han anbefalede også, at virksomheden selv iværksætter et beredskab, der gør det muligt at tjekke om man selv er udsat for overvågning fra konkurrentside - og hvem det i givet fald drejer sig om. Kilde: Informationschef Niels Buhl, Fagbladet "Danske M ø bler" næste nr.

Det Digitale Nordjylland

Det Digitale Nordjylland

Korsn ä s Packaging Virksomheden Korsn ä s Packaging, Divisionen Cargo Protection producerer luftpuder til godsstabilisering. Med 50 medarbejdere i Aalborg, forhandlere i 40 lande – og kunder over hele kloden – har virksomheden hele tiden behov for at v æ re p å forkant. ” Vi gik med i projekt Informationskompetence og videnstyring i SMV, fordi vi umiddelbart kunne se, at det ville give os nogle konkurrencem æ ssige og ø konomiske fordele. Og det g ø r det. ”

”Allerede nu sparer vi dyrebar tid og ressourcer, fordi vi kan søge langt mere målrettet, og vi har fået nogle mere effektive redskaber til konkurrentovervågning via nettet. Også når det gælder indkøb af råvarer og produktionsudstyr kan vi nu søge worldwide, finde de bedste og billigste leverandører – og endda finde nye råvaretyper", forklarer udviklingschef Carsten Andersen, Cargo Protection. Han fortsætter: "Kort sagt har vi fået langt flere IKT- tangenter at spille på, og jeg er overbevist om, at resultatet vil kunne aflæses på bundlinien." Korsn ä s Packaging

Disposition  Kampen om kompetencerne  Hvad er informationskompetence?  Test af informationskompetence i erhvervslivet  Hvad kan det bruges til i erhvervslivet?  Konklusion

Kampen om informationskompetence  Informationskompetence er vigtig.  Det handler ikke kun om PC-kørekort og computere.  Det handler om at generere bedre viden, bedre beslutninger og færre fejl.  Det handler om at spare tid og penge.  Det handler om effektiv læring i bedre læringsmiljøer.  Få informationskompetence ind i uddannelse- og studieordninger.  Det handler om at komme på banen også udenfor biblioteker og udd. inst.