Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding Livet i Ingenmandsland Hvad betyder lange perioder af uvished i fusionsprocesser og hvordan kan den enkelte forholde sig Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding Baggrund: Lukninger, fusioner i den finansielle sektor Reseacrh på fusioner Uddannelse af ledere, medarbejdere og TR’ere på det offentlige område Tale meget generelt om noget der opleves helt personligt for den enkelte Utrolig meget stof og mange indgangsvinkler – så dette er den korte version. Mit bud på, hvordan verden ser ud hvis man ser lidt igennem det. Sige noget om det I allerede har nok har tænkt over. Sætte feltet i system. Uvished og angsten for tab Stress Omstilling Konstruktive håndtering Mentale strategier Oplagte handlemuligheder Både solide og jordnære og hypermoderne stresshåndteringsmetoder

Tab af kontrol og manglende indflydelse på følsomme områder Selv- aktualisering Anerkendelse Socialt tilhør Tryghed Fysiske behov Afhænger af oplevelse af tab - eller trussel om tab...! Det kan vi ikke lide Angsten er reel. I mange sammenlægnings- og omstruktureringsprocesser vil der forekomme store skift i arbejdssituationen. Jeg sidderjo hyppigt med mennesker – som selv om de har gjort alt det rigtige er endt ude på et utilfredsstillende sidespor. Det er selvfølgelig dem jeg møder – og så en sjælden gang dem, der har fået flere meget attraktive og spændende alternativer, at de går i panik over at skulle vælge. med at køre sig selv ud på et sidespor. I skal passe rigtig godt på jer selv. Jeg vil sige lidt om, hvorfor

Hvad belaster ellers? Usikkerhed på fremtiden Lang ventetid uden vished Følelsen af at være ufrivilligt anbragt i en venteposition Generelt flere opgaver til den enkelte – stigende krav om effektivitet, kvalitet, intensitet Ekstra arbejdspres i sammenlægningsprocessen med tilrette- og omlæggelse af opgaver Loyalitetskrav Måske at være i en konkurrencesituation – eller en 7-milelang ansættelsesprocedure Andre ting, der sker lige nu – aldrig har vi været så slemme til at undlade at prioritere DET SLIDER OGSÅ RIGTIG MEGET AT VÆRE I DETTE INGENMANDSLAND

Følelserne Utryghed Lavere selvværd (Manglende anerkendelse) Vrede Nag Sorg Ikke at blive set, hørt, forstået, en brik i et stort spil Følelser som både kan være konstruktive og destruktive

Stress-oplevelser når fremtiden er uklar Ubeslutsomhed Meningsløshed og uengagerethed – uden mål og med Kaos eller tab af overblik Ulyst til at gå på arbejde / løse opgaver Uro og rastløshed Irritation Ensomhed Nedsat humoristisk sans Tristhed Træthed og uoplagthed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Disse oplevelser vil dukke op mere eller mindre hyppigt næsten uanset hvilken strategi du vælger her og nu!

Faktuelle/rationelle spørgsmål om mulige tab Problemorienterede vinkel Hvad med mig? Hvor skal jeg sidde? Sammen med hvem? Hvad bliver mine arbejdsopgaver? Hvem bliver min leder? Kan jeg stadig få fri når jeg skal giftes? Det kan man som TR blive ædt op af. Det er forståelige reaktioner MEN. Man kan jo vælge sit fokus DET ER UTROLIGT BEGRÆNSENDE!!!

”Organisatoriske reaktioner” Urealistiske og firkantede krav om præcis afklaring af mål, rammer, visioner Mistro, tvivl og skepsis - modstand Passivitet Tavshed de forkerte steder Sproglige unoder Alt er kaos… Intet fungerer… Vi ved ikke noget som helst… Det hele er ét stort eksperiment Bølgen af fusioner skylder hen over os Linearitet Glemsel af kompleksitet manglende procesforståelse Påfaldende at mange glemmer at gøre noget – Anja siger, at det gælder heldigvis ikke jer

Stress Stress er en tilstand der opstår, når man bliver belastet. Der findes positiv og negativ stress. Den positive stress opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadeligt. Negativ stress ”er et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes til som belastende og overstiger hans eller hendes ressourcer og bringer hans eller hendes velbefindende i fare” (Lazarus & Folkmann 84). Alle kender til stress – vort samfund er ’ikke afgrænsende’ – vi er faktisk overladt til selv at tage ansvar for ikke at blive for pressede og gå ned med flaget. De unge Kompleksitet gøre at andre ikke kan overskue og gennemskue vores belastning

Stress kommer snigende… Der er travlt Der er stadig meget travlt Ressourcestærke mennesker er vant til at kunne handle og kommunikere konstruktivt – og få resultater Noget irriterer eller berører én følelsesmæssigt, men ’man skal jo bare hænge på’. Det gør de andre jo… Humøret er ikke altid helt i top Begivenheder som er negative indtræffer – og det er svært at se meningen med ens ekstra store indsats Pludselig kan det blive for meget At presse sig selv mere og mere

Socialkonstruktionisme Virkeligheden… ”er det, vi bliver enige om, som virkeligheden. Det er noget, vi forhandler os frem til”. Allan Holmgren Det vi fokuserer på bliver virkeligheden Peter Lang I stedet for at kigge på tingene med følelserne – for de strukturer ikke, men sammenblander og gør tingene uklare. Lad følelserne være der, de er ikke farlige med mindre de får lov at styre…. så skal man kigge på situationen med sin hjerne. Det skaber en anden virkelighed

Ressource- og værditænkning Tænke positivt Skabe billeder af en optimal og ønskelig fremtid Respektere og imødekomme egne (og andres) behov Bygge på egne styrker og lade sig inspirere af egne successer Være medspiller frem for offer Gå frem skridt for skridt Frirum – mine egne erfaringer Tænke positivt – forklare hvad jeg mener – pessimist-strategien og ’logikken Væk fra offerpositionen – hvordan godt eksempel Stole på sig selv og det man mærker, føler og ønsker Lytte til det folk er glade for. Skaber en ny nysgerrighed

Tænke positivt JEG BESTEMMER SELV En personlig beslutning om, at lige meget hvad der sker, så finder jeg en virkelig god løsning for mit arbejdsliv. Der er grænser for, hvad jeg behøver at stille op til / acceptere Jeg undersøger om det, der sker for mig er rimeligt – og hvis ikke retter jeg min aktivitet mod et godt alternativ, min plan B. Kierkegaard ikke vilkårene, men hvordan jeg forholder mig til dem De skal ikke få mig ned med nakken En god plan B giver ro i sjælen

Fremtiden som drivkraft Ønsker til fremtiden er menneskets stærkeste drivkraft og giver meningsfuldhed i nuet bringer engagement og motivation i handlingerne strukturerer livet mellem fortid, nutid og fremtid – i et sammenhængende livsforløb giver håb og glæde bringer forandring og udvikling - Store forandringer er en udfordring for den enkeltes fremtidsbillede Vi rokker os ikke gerne ud af stedet, med mindre vi kan se, hvad det skulle give af mening.

Den gode fremtid DET ER LYSTEN DER DRIVER VÆRKET Jeg træder ud af min venteposition ved at definere hvad jeg har lyst til og hvad jeg synes kunne være helt fantastisk interessant og spændende. HVAD JEG DRØMMER OM. Derfor undersøger jeg, hvordan jeg får størst chance for at nå hen til det, jeg brænder for Jeg inddrager mine ressourcepersoner – alle dem der bakker mig op I det hele taget søger jeg for at få vendt min situation med gode sparringspartnere / netværk Hvad så hvis man investerer sin kræfter i noget som alligevel bliver helt anderledes

Tidslinien _____x___________x____________x_______ 1. 1. 07 ___________x__________________________ ______________x_______________________ Skaber overblik – giver følelsen af overskuelighed. Del fremtiden op i faser. Hvad er vigtigt her og nu- hvad er målet, hvad vil være vigtige milepæle, hvad kan jeg konkret gøre Mødet i Gilleleje. Kan være en kalender eller en beskrivelse af processen til

Respekt for egne behov ANERKENDELSE HANDLER OGSÅ OM DIG SELV Usikkerhed kan også betyde tvivlen på, om du mon selv ’er forkert på den’ – det er du ikke Når nu det, du mærker er rigtigt, hvad er så det bedste at gøre? ’De andre’ kan ikke aflæse dine behov – så hvordan gør du mest konstruktivt opmærksom på, hvad du ønsker? Hvem kan du bruge til at tale om din tvivl – hvem vil give dig ubetinget opbakning Det er tit en dårlig idé ’at vente på bedre tider’ – de kommer ikke altid af sig selv Netværk med fagfæller eller gode samarbejdspartne Manden derhjemme Min farmor… Det betyder ikke at være lige glad med andre – men for at vi kan være gode samarbejdspartnere, yde, arbejde, være nærværende for dem, der betyder noget i vores liv – ja, så er det vigtigt selv at være i overskudsposition og lytte til egne behov. Meget ofte har de andre det på samme måde

Byg på dine egne styrker FOKUS PÅ EGNE STYRKER GIVER SELVTILLID Hvad har jeg af positive erfaringer/viden, som jeg synes kunne være inspirerende i den nuværende situation? Hvilke styrker og kvaliteter vil personer jeg har tillid til fremhæve ved mig? Hvad ved jeg selv, at jeg er god til / har tjek på? Hvordan kan jeg bruge det? Hvor kan jeg ellers hente kvalificeret inspiration? Hvordan kan jeg bedst bringe mine styrker i spil? Eksempler der kan varieres i det uendelige… Den fusionsramte virksomhed – og deres anerkendende samtaler

Kurt Klaudi Klausens Krydspres Aktørbaseret krydspres Lederen ser sig selv som udspændt mellem forskellige interessenters forskelligt rettede interesser Konsekvens: Det bliver umuligt at gøre nogen tilfredse… Eller: lige meget hvad lederen gør er det principielt aldrig tilfredsstillende for alle aktører

Logikker i det organisatoriske krydspres Kilde: Jørgen Danelund Politiske logikker –fortællinger om hierarkisk magt og bureaukratisk styring baseret på formelle love og regler Rationelle logikker –fortællinger om økonomisk og rationel styring og planlægning (management) baseret på 'rational choice' og generalisering af essentiel viden Frirum med mening Egen fortælling og fortolkning i det organisatoriske krydspres Sociale logikker –fortællinger, værdier, viden om individuelt og organisatorisk institutionaliserede sociale ordener Aktørbaseret krydspres Lederen ser sig selv som udspændt mellem forskellige interessenters forskelligt rettede interesser Konsekvens: Det bliver umuligt at gøre nogen tilfredse… Eller: lige meget hvad lederen gør er det principielt aldrig tilfredsstillende for alle aktører

Den politiske logik Magtposition med indflydelse Forhandling Fælles eller modsatrettede interesser i spil Kamp om forskellige holdninger til samfundet og borgerens rolle – f.eks. offentlig opgaver kontra udlicitering og frit valg. Eller ’tvangs-aktivering’ Genvalg – kortsigtede synsvinkler i realpolitik Økonomisk fordeling og prioritering

Den rationelle logik Rationel tænkning - Maskin-model, hvor delene er klart afgrænsede fra hinanden og de indbyrdes samspil er kendt og forstået ierakisk struktur, Top-down, stor asymmetri Management som ledelsesideal, tæt kontrol / hands-on Centralisering Enkelhed – enkel definerbarhed Planlægning og aftaler Statisk billede af organisering og kommandoveje Logik: ’det bliver gjort, fordi vi (den øverste ledelse) har sagt det’

Den sociale logik Relationel tænkning, decentral struktur, netværksorganisering, komplekse sociale systemer Ledelse på afstand, mindre asymmetri Diskursiv ledelse, styring af selvstyring Dialog, inddragelse Kompleksitetsforståelse Cirkularitet Netværk Ledelse forstås som koordinering af mening og reducering af kompleksitet og processtyring Logik: ’Der bliver gjort det, som giver mening’

Bliv medspiller frem for offer Placer dig i metaposition – dér hvor du kan ”høre stemmer” Se dig selv som individuel skaber af mening Bevidsthed om egne tolkningsmuligheder Invititér din organisation til reflekterende kommunikation Selv-ledelse med høj frihedsgrad

Gå frem skridt for skridt HUSK DET ER EN PROCES Det er bedre at spørge sig selv: Hvad er det første skridt i den rigtige retning – end hvordan kommer jeg derhen? Små skridt giver tydelige successer – så du ikke hele tiden befinder dig i en ’mangel-situation’ Hvis noget ikke virker er det dumt at gøre mere af det samme.

Samtaler Tal gerne om følgende Hvad har inspireret os i forhold til min aktuelle situation? Hvilke spørgsmål har vi?