E-læremiddeler til brug for differentiering Undervisnings-

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Besøg fra Norge 12.oktober 2012
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Alle børn skal være del af fællesskabet
Diigital formativ sprogscreening på EUD - Elevplankonference
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
The Big Why? Får I ikke svar på i dette indlæg
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Individuel uddannelsesplan
Læremidler i praktikken
Anvendt medialisering ved Fredda Galea
1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.
UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
NGC Next Generation Classroom. Tankeeksperiment: • Klasselokalets vægge, loft og gulv udgør rammerne. • Skab nu det optimale læringsmiljø.
Portfolio -hvordan man arbejder med portfolio i billedkunstundervisningen og til eksamen.
Velkommen! Strøtanker vedr. pædagogisk IT som et indsatsområde.
Evaluering af mobil e-læring
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
SkoleIntra og klimaforandringerne - om hvordan forskellige værktøjer fra ElevIntra inddrages i undervisningen Jacob Kjær Hansen Lærer og pæd. IT vejleder.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Lærermiddelkultur(er)?
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Vision og realitet V. Tom Nyvang E-Learning Lab Nordjylland.
@ventures, Kompetencecenter for e-læring © Den Virtuelle Miljøskole Michael Lund-Larsen, Centerchef
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
Diigital formativ sprogscreening på EUD - Webinar
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Dagsorden 1.netværksmøde matematik
Madkamp - DM i madkundskab
IT wokshop, Radisson SAS, Odense, IT workshop Opsamling og afrunding Bo Öhrström Vicedirektør Biblioteksstyrelsen.
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
Faglærer Peder Møller Mathisen, Learnmark Horsens Udviklingskonsulent Christiane Bech, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Centerchef Michael Lund-Larsen,
1. April 2014.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Digital formativ sprogscreening på EUD
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
Ledelsesmæssige udfordringer ved pædagogisk anvendelse af it
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
Kl.MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 8:30-10:00Intro til Økonomi RenteformelOpsparingLånGruppe- video-opgave 10:15-11:45Penge Excel & Geogebra Tips & Tricks.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
Undervisning i forbindelse med besøg på Experimentarium V/ Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Uddannelsen i almen medicin Introkursus i almen medicin Region Sjælland, 10. maj 2010 Gunver Lillevang.
LÆRING, DER SES!.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Digitale teknologier og differentiering
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
It i folkeskolens matematikundervisning
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Jobfunktionsroller 8. Marts 2016.
Præsentationens transcript:

Præsentation af @ventures/eVidenCenter E-læremiddeler til brug for differentiering Undervisnings- middelprisen 2009 Formål: Hvad er @ventures for en størrelse Hvad laver vi Hvilken betydning for ÅK Hvordan indgår vi i strategien, og hvordan kan det udmøntes Gitte Christensen, pædagogisk konsulent gich@aabc.dk @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

@ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © Partnere i Det Nationale Videncenter for e-læring: VIA University College Erhvervsakademi Århus Århus Købmandsskole samarbejdspartnere Forankret i @ventures, Kompetencecenter for e-læring, Århus Købmandsskole @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring ©

@ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures opgaver Kernekompetence: Pædagogisk innovation med e-læring Videncenter: Analyser Udviklingssamarbejde Kompetenceudvikling Videndeling 20-25medarbejdere Kompetencecenter: e-læremidler e-læringsmiljøer e-evaluering It-støttesystemer @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring ©

Hvor kan der differentieres? Præsentation af @ventures/eVidenCenter Hvor kan der differentieres? I forbindelse med det delforløb, der er mellem to milepæle, vil der ofte opstå behov for differentiering i forhold til deltagernes individuelle behov. Differentieringen kan skyldes, at en række deltagere har behov for yderligere udfordringer, eller at nogle deltagere har behov for mere støtte eller et lettere materiale. @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Præsentation af @ventures/eVidenCenter I delforløbet mellem milepæl et og to ved underviseren erfaringsmæssigt, at en række deltagere hurtigt opnår forståelse for indholdet, eller at en række deltagere har kendskab til delforløbets indhold fra andre forløb. Denne målgruppe har derfor behov for yderligere udfordringer evt. baseret på en kort repetition af det faglige grundindhold, hvis de skal motiveres og involveres i læringsprocessen. I delforløbet mellem milepæl to og tre ved underviseren erfaringsmæssigt, at en række deltagere har behov for øget støtte. Dette kan for eksempel være på antallet af gennemgange, sværhedsgrad i opgaver eller tid til fordybelse.1 Der er altså i dette delforløb, der er behov for materialer på et andet fagligt niveau, end det tilstedeværelsesforløbet giver mulighed for. @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Præsentation af @ventures/eVidenCenter Stofmængde Forskellige variationer af det samme indhold Adgang til lydfiler Need to know vs Nice to know Forkortede udgaver af pensum-tekster Ikke alle lærende tilegner sig samme stof. – Ikke alle har samme behov, eller magter læsningen. Vigtigt med klare mål – så alle lærende arbejder hen mod de samme mål, selvom det er ud fra forskelligt materiale. Niveaudelte tekster (stjerner) Adgang for alle – gør teksterne læsbare, lav lydfiler. Stor læsemængde kan prioriteres. Forkortede udgaver giver pusterum. @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Præsentation af @ventures/eVidenCenter Tid De lærende arbejder i eget tempo med lær selv materiale Tilgå tavlegennemgange hjemmefra via video og screencaptures – bedre tid til forståelse Udarbejdelse af minimumsopgaver med tilbud om ekstra opgaver Give lærende mulighed for at arbejde i eget tempo. – ikke være demotiverende for de lærende der ALTID har ekstra lektier for. Just in time læring. Denne differentiering kan kompensere for mange af de andre differentieringsmuligheder. @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Præsentation af @ventures/eVidenCenter Kompleksitetsgrad Abtraktionsniveau Hjælp til løsning Ekstra udfordringer Mulighed for at løse opgaver, der er tilpasset ens niveau Ikke alle lærende har samme evne til at resonere og analysere. – Nogle skal blot have en problemstilling præsenteret og kan herefter arbejde videre, andre har brug for hjælpe-spørgsmål. Oplæg til en struktureret løsningsmodel, hjælpespørgsmål, ledende spørgsmål, opgaver på flere niveauer, men med samme faglige indhold. (stjerne opgaver) @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Nødvendige gennemgange Præsentation af @ventures/eVidenCenter Nødvendige gennemgange Mulighed for at arbejde med materialet udenfor klasselokalet Elektronisk selvevaluering Repetition af gennemgange – fx podcast Nogle lærende har efter en gennemgang ikke brug for mere. Det kræver at enten underviseren har supplerende materialer til de først færdige, eller at der er mulighed for ekstra gennemgange i form af fx podcasts. Selvevaluering – elektroniske test. Hvor står jeg lige nu, skal jeg igennem materialet endnu engang eller sidder dem i skabet? @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

@ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © Læringsstile Udgangspunkt i Kolbs læringscyklus Honey og Mumfords læringsstile Giv mulighed for indgang i læringscirklen til hver læringsstil Læringsobjekt tankegangen @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring ©

Præsentation af @ventures/eVidenCenter De fire læringsstile Aktivist: Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten elsker at være i brændpunktet. Er god til at håndtere flere bolde i luften ad gangen. Vil gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine. Reflektor: Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Produktorientering eller at arbejde hen i mod et bestemt resultat, er ikke reflektorens stærke side. Teoretiker: Teoretikeren har det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. Laver skemaer og strukturer. Pragmatiker: Pragmatikeren vil gerne indpasse nye teorier i kendt praksis. Vil gerne have fingrene i noget konkret. Har ikke tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner som ikke følger en dagsorden. Produktorienteret. Kilde: Honey og Mumford, 1992 Digitale undervisningsmaterialer @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Digitale undervisningsmaterialer Pædagogisk model Digitale undervisningsmaterialer

Læringsobjekts indhold Præsentation af @ventures/eVidenCenter Læringsobjekts indhold Et læringsobjekt er en afgrænset helhed af læringsressourcer, som giver mulighed for at opnå et defineret og angivet læringsmål. Der angives, hvilke forudsætninger objektet kræver. Et læringsobjekt svarer til mellem 20-40 minutters aktivitet. Det bør angives, hvilke læringsformer og læringsstile objektet understøtter, samt de sammenhænge læringsobjektet indgår i. Digitale undervisningsmaterialer @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Differentiering i et LO Digitale undervisningsmaterialer

Præsentation af @ventures/eVidenCenter Vismandsportalen Oprindeligt et simuleringsspil på cd-rom Nu også med læringsportal tilknyttet, så der kan tilegnes færdigheder og kompetencer til at kunne simulere Der kan differentieres på stofmængde, kompleksitet, tid, og læringsstile. www.vismandsportalen.dk Vis spillet: moms -5 Hvad har det af betydning – hvad vil det sige at pille ved indkomstskatten? Vis økonomiske indgreb – indkomstpolitik Vis et lo om Finanspolitik Se det @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring © - 2007

Læringsobjekter til mat b/c Udviklet til at lette overgangen fra folkeskole til gymnasiematematik Indeholder visualiseringer og eksempler Der kan differentieres på tid, nødvendige gennemgange og læringsstile. Test giver mulighed for at finde frem til niveau. Præ-test www.ventures.dk/matematik @ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring ©

@ventures/eVidenCenter ®, Kompetence- og Videncenter for e-læring ©