Kompetencedokumentation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Overordnet målsætning:
”Kan ledelse kurere sygdom?” Masterclass, tirsdag den 21. juni 2011
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Proces – trin for trin Leder afsøger alternativer til udpegning
Kundebetjening Opgave med salgstrappen.
Hvordan vi arbejder på Hadsund Produktionsskole …..
En gennemsnitlig og fiktiv Jonathans dokumenterede forløb på Korsør ProduktionsHøjskole Jonathan starter mandag den 12. oktober på Korsør ProduktionsHøjskole,
TPG handleplans-skema
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Roskilde Tekniske Skole
Reduktion AM 2009.
Fra dagligstue til konsultation? Cecilie Rubow: Institut for Antropologi.
Borgernes barrierer for brug af IT
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Grundlæggende IT, niveau G
Arbejdspladsudvikling
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
De sidste undervisningstimer
Klik på Aktivér redigering i meddelelseslinjen, Hvis videoerne i kurset ikke afspilles, skal du måske hente QuickTime eller blot skifte til PowerPoint.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Formularer (Access, del 3)
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Talentinternat modul 3..
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Mad, Måltider og Pædagogik
Velkommen til Projekt Frivillig Infomøde og workshop d. 23. maj 2013 Maj 2013 | Projekt Frivillig | Foreninger i Aarhus Kommune.
Velkommen til Hvordan fylder jeg lærerværelset ind i LærerIntra? LærerIntra kan erstatte lærerværelsets opslagstavler og fungere som skolens arkiv for.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Loven om at dømme andre Matt 7,1-5
Reduktion AM 2009.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Projekt uge 40 Tradium Hobro. Udgangspunkt: Vi ville øve eleverne og os selv i den kreative platform Bruge et fælles udgangspunkt for innovation: lav.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Det første ark i regnearket:
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
TIBRGA Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum” er pensum.
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
ITNET2 Præsentation 22: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum”
Sådan bruger du præsentationen
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Systemet til Synlig KompetenceVurdering 0. Hvad er en produktionsskole for noget 1.Det samlede system til Synlig KompetenceVurdering 2.Det mest synlige,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Produktionsskoleseminar Nuuk, august 2017
Pædagogisk Grundlag og Response
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Erfaringer med test og prøver på BAI´s område
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Fra anledning til udvikling
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Kompetencedokumentation Selvfølgelig lærer man noget på en produktionsskole Maleren Forstanderen Det kan enhver jo komme og sige Så lad os nu lige forsøge at etablere en tryg ramme For hvem er det nu der står her og påstår det ? Hvad er baggrunden for den påstand og det system til kompetencedokumentation ? Kontorchefen Viceforstanderen Er startet i 1984 og har altså fungeret i godt 25 år Den ligger inde i byen i Korsør (nu Slagelse kommune) Den havde i 2009 godt 112 årselever, når vi regner det hele med Der er for tiden 18 fastansatte på skolen De har sammen udviklet og afprøvet kompetence-dokumentationen Teknikeren 2. Læreren Den anden 2. lærer Webmasteren Sejleren Musikeren Designeren Smeden Køkkenchefen Pædagogen Tømreren EGU vejlederne Jeres Konsulent

Kompetencedokumentation Der er nok to tilgange til at dokumentere kompetencer Man kan tage udgangspunkt i behovet/forventningerne Hvad forventer regeringen samfundet de unge fremtiden og på den baggrund beslutte hvad man skal dokumentere og gå efter en type skoler, der kan netop det Man kan tage udgangspunkt i at vi i praksis har fået udviklet en skoleform og en pædagogik der er virkningsfuld at vi hver især allerede har en skole og på den baggrund se efter hvad vi kan stå inde for hvad kan vi i vores skolesammenhæng og med vores baggrund tillade os at bedømme Man er naturligvis nødt til at gøre begge dele. Men starten og vægten kan være forskellig. Måske osse afhængigt af ens eget udgangspunkt Vi er startet der

Credo: Kompetencedokumentation Selvfølgelig lærer man noget på en produktionsskole. Som i alle andre sammenhænge og på alle andre slags skoler lærer man noget fagligt, noget socialt og noget personligt. Men i forhold til mange andre skoleformer, lærer man på en anden måde. Og det vil vi gerne stå ved, både at man lærer noget og at man lærer det på en anden måde.

Ja – ja – ja Kompetencedokumentation Selvfølgelig lærer man noget på en produktionsskole. Ja – ja – ja Det ved vi jo godt – vi arbejder på produktionsskoler alle sammen Men pointen er at vi skal huske det osse når vi laver dokumentation Det er ikke et dokumentationssystem der skal lave grundlæggende om på vores måde at arbejde på Udgangspunktet er aktiviteter der giver umiddelbar mening her og nu ude i den virkelige verden. Det er altså ikke bare noget der foregår inde i deltagerne og som skal bære frugt i en eller anden fremtid, resultatet er samtidig synlig, konkret og brugbar produktion. Og for en gruppe unge har det vist sig at være en effektiv læringsform. Produktionen er godt nok et middel, men det middel fungerer kun hvis produktionen samtidig betragtes som et mål. Produktionsskolelærerens kunst er derfor at sammensætte og prioritere en kombination af reelle arbejdsopgaver, så det både afspejler en nødvendighed i virkeligheden og behovet for læring i deltagerne.

Kompetencedokumentation Selvfølgelig lærer man noget på en produktionsskole. Produktionen er godt nok et middel, men det middel fungerer kun hvis produktionen samtidig betragtes som et mål. Produktionsskolelærerens kunst er derfor at sammensætte og prioritere en kombination af reelle arbejdsopgaver, så det både afspejler en nødvendighed i virkeligheden og behovet for læring i deltagerne. Så vi gentager: Når vi dokumenterer den læring der foregår på skolen, er det vigtigt at det ikke forstyrrer den balance. Et godt dokumentationssystem skal derfor kunne fungere i den daglige produktion samtidig med at det dokumenterer læring, både for den enkelte deltager og for skoleformen som sådan. Systemet skal give mening, både i forhold til et produktionssystem og et uddannelsessystem. Og så skal det være overskueligt og let at anvende på et værksted.

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Ritual 1: Morgenmødet et kort dagligt møde hvor produktionen og værkstedet (og evt andre aktiviteter) overskues og hvor den kommende produktion planlægges og arbejdsopgaverne fordeles

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Ritual 2: Samtaledagen en kvartårlig dag der er helliget deltagerne en og en, hvor der følges op på planer og samtaler og hvor der trækkes en status på deltagerens kompetencer

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Værktøj 1: Tavlen og det faglige kompetenceark (de værkstedsfaglige kompetencer + generelt faglige kompetencer) Det er et kompetencevurderingsværktøj hvor skolen på en tre trins skala (nybegynder/øvet/kompetent) angiver hvad man som skole/ værksted kan stå inde for at deltageren kan. Vi har arket liggende på papir. Det kan alternativt konstrueres så det ligger digitalt på skolens server

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Værktøj 1: Tavlen og det faglige kompetenceark (de værkstedsfaglige kompetencer + generelt faglige kompetencer) på andre skoler

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Værktøj 2: Edderkoppespindet med spørgeskema der danner udgangspunkt for en samtale om generelle personlige og sociale kompetencer. Der er tale om et kompetence-afklaringsværktøj, der med udgangspunkt i spørgeskemaets ret konkrete spørgsmål ender op i konstateringer og aftaler, der noteres i deltagerens forløbsplan

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Værktøj 3: Dagsordenen der styrer samtalen på samtaledagen

Kompetencedokumentation s består af tre værktøjer og et par enkle ritualer, der alt sammen rimeligt enkelt kan tilpasses en hvilken som helst produktionsskole Ritual 1: Morgenmødet Ritual 2: Samtaledagen Værktøj 1: Det faglige kompetenceark + tavlen Værktøj 2: Edderkoppespindet med spørgeskema Værktøj 3: Dagsordenen

Kompetencedokumentation Den røde deltagermappe. udleveres første mødedag incl. forløbsplan, kalender m.v. (viceforstander) opbevares på værkstedet (værkstedslærer) værkstedet sørger selv for at sende mappen til maler som påfører navn 1. side udfyldes 1. dag ved indskrivning. (viceforstander). indslusningssamtale inden 14 dage fra start. (anden underviser) Her præsenteres forløbsplanen, og de første mål noteres. Herefter ajourføres forløbsplanen løbende for hver 3 mdr. samtale og for hver anden aftale der indgås, som har indflydelse på planen. (værkstedslæreren har ansvaret for 3- mdr. samtalen, men anden underviser deltager altid og har ansvaret for at konklusioner overføres til forløbsplanen ) evt. dispensation fra 1-års reglen noteres på forløbsplanens sidste side. (Anden underviser). Forløbsplanens sidste side udfyldes i øvrigt i forbindelse med evalueringen. (værkstedslærer/anden underviser) (Anden underviser har i det hele taget ansvaret for den skriftlige del af forløbsplanen). Vi tilbyder At introducere systemet på skolen (en pædagogisk dag) At hjælpe med design og beskrivelse af ritualer så de passer ind i skolens dagligdag At hjælpe med tilretning af kompetenceark/tavler og spørgsmål så de passer til skolen (sammen med de lokale værkstedlærerne og andre ansatte) At hjælpe med (evt stå for) opsætning af ark og skemaer At fremstille tavlerne At hjælpe med igangsætning af systemet (en pædagogisk dag)

Kompetencedokumentation Vi tilbyder At introducere systemet på skolen (en pædagogisk dag) At hjælpe med design og beskrivelse af ritualer så de passer ind i skolens dagligag At hjælpe med tilretning af kompetenceark/tavler og spørgsmål så de passer til skolen (sammen med de lokale værkstedlærerne og andre ansatte) At hjælpe med (evt stå for) opsætning af ark og skemaer At fremstille tavlerne At hjælpe med igangsætning af systemet (en pædagogisk dag) Vi takker for opmærksomheden Er der nogle spørgsmål eller kommentarer? kph@xor.dk eller preben@xor.dk

Jeg takker for opmærksomheden Er der nogle spørgsmål eller kommentarer? kph@xor.dk eller preben@xor.dk