Handleplan for trivsel og dialog på Firkløverskolen Skivekonference Lene Kastrup Hansen Ann-Janet Hansen

Handleplan for trivsel og dialog på Firkløverskolen

Firkløverskolens målgrupper Atypisk autisme Infantil Autisme Aspergers syndrom Højre hemisfære syndrom Hyperkinesisk forstyrrelse ADHD DAMP Atypisk autisme: handicappet ses efter barnets 3 år og der ses et eller to af de tre problemer v. Infantil autisme. Ofte retardering. Infantil autisme: handicappet ses før barnets 3 år . Problemer ved både kommunikation, samspil og ritualer Aspergers Syndrom: som infantil autisme men særinteresser, motoriske problemer, godt sprog og gode evner. (Alle tre diagnoser er fra ICD 10) Højre hemisfære: Helheds-opfattelse svær: f.eks. overblik og læse kropssprog. Svært ved indlevelse samt ved at forestille sig. Speciel interesse kan være “facts”. Motoriske problemer DaMP: Motorik (M) og opfattelse samt tolkninger (P) sværest skadet. Opmærksomhed (a) mindre skadet. DAmp: Opmærksomhed (A) mest skadet. Motorik (M) og opfattelse og tolkninger (P) mindre skadet Hyperkinetisk forstyrrelse: Diagnose i ICD 10. Aktivitetsniveau, impulsivitet og evt. opmærksomhed og kognition er forstyrret. Det er ikke socialt bestemt. ADHD: Diagnose DSM 4. Problemer med opmærksomhed (A) og aktivitets-niveau (H). Indlæringsvanskeligheder og under- eller overstimuleret i hjernestammen. Ofte ses en tillægsdiagnose for motoriske problemer.

Dialog: udveksling af oplevelser Dialog -orienteret : vi vil forstå eleven. Eleven lærer dialogens form og indhold; for hver situation mhp generalisering af dialogen Metode: vores løsninger skal være fælles og gennemførlige (Ross Greene Nyborg 2005) Løsninger: Enighed; kompromisser; en forståelse for nødvendige aftaler; forståelse af, hvem der bestemmer - og hvorfor Konflikt opstår når vores uenighed bliver meningsløs for en af os.

Trivsel Trivsel for elever og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, følges ad. Tilgang: vi er ”selvskabende”(Maturana i C.Hornstrup m.fl. 2005) Trivsel : er en tilstand, som skabes over længere tid Dårlig trivsel: Et ønske og en handlemulighed er uforenelige – dvs. handlingslammelse. Heraf følger konflikt/krise; måske psykisk sygdom – f.eks. Depression. Trivsel kan opnås på flere måder: Aktiv handling: påvirkning af omverdenen Aktiv handling: at vælge at acceptere / affinde sig med Passiv handling: at affinde sig med noget (Eggert Petersen; senest 2005)

Initiativer inden en konflikts opståen For eleven Etablering af viden om forventninger til kommunikation og samvær generelt At skabe viden om/overblik ift. en eventuel konflikts udvikling, hvor eleven selv er part Viden om kommunikation ift. verbalt sprog, kropssprog, mimik m.m. Mestring af hensigtsmæssige handlestrategier, -selvstændigt eller ud fra konkret aftalte anvisninger For medarbejderen Beskrivelse af den enkelte elev Beskrivelse af strategi for omsorgsarbejdet for elever, der er vidner til en konflikt Beskrivelse af ønsker for personlig efterbehandlig jf. skema

Den pædagogiske tilgang Ross W. Greene: Børn gør det godt, hvis de kan… … hvis de ikke kan, må vi voksne finde ud af hvorfor, så vi kan hjælpe…

Faserne i en eventuel konflikt (Bo Hejlskov) Udløsende faktorer Hverdags- strategi Optrapnings- fasen Eksplosions- (rummestrategier) Stabiliserings- Brudte forventninger Usikkerhed om, hvad der skal ske Ventetid/tomgang Ændringer Subjektiv forestilling af ændring (ikke logisk årsag-virkningsforestilling Struktur Ro Plads Tilpasning af kravene Belønning Forståelse af barnets opfattelse af verden Finde årsag og afværg Aflede Give valgmulighed/udvej Minde om regler/belønning Gentag beskeden (latenstid) Ro/tal roligt Undgå øjenkontakt og berøring Sonder terrænet Fjern farlige genstande Følg barnet i god afstand Sikkerhedsafstand Nærhed Evaluering: Bearbejdelse i neutral situation: Eleven og andre Find udløsende faktorer Find mening Find ny handlemulighed

Tilpasning af krav og struktur -flow Høj Angst Udfor- dring FLOW Lav Kedsomhed Lav Kompetence Høj

Strukturering og visualisering - fra ydre til indre kontrol Kognitive metoder Adfærdsmetoder Miljøstrukturerende metoder Selvkontrol Indre kontrol Adfærd Ydre kontrol

Dialog og inddragelse - individuelt og fælles Formelle rammer for dialog og inddragelse: Elevmøder Socialfag Fagene Skole/hjem samtaler Uformelle rammer for dialog og inddragelse: Pauser Spisning Fagene

Kommunikation Verbal kommunikation Opfanger ofte ikke alle talte ord – meningen går tabt Sproget bliver ofte for abstrakt Verbalt sprog er sværere at fastholde hukommelsesmæssigt Visuel kommunikation Støtter kommunikationen fra omverdenen til eleven Støtter kommunikationen fra eleven til omverdenen Hjælper eleven til at lære og fastholde rutiner, informationer, regler m.v. Hjælper eleverne til udvikling af selvstændighed Hjælper eleverne til overførsel af færdigheder til andre miljøer Begrænser behovet for verbal instruktion

Varierende arbejdsformer og metoder Lære eleverne at mestre forskellige arbejdsmåder Benytte forskellige arbejdsmetoder Øger elevernes handlemuligheder og fleksibilitet i forbindelse med nye udfordringer Kan tydeliggøre uopdagede styrkesider hos eleverne

Feedback / evaluering Hos eleverne kan meningen med undervisningen ses i forhold til den feedback, de modtager Feedback er med til at tydeliggøre for eleverne, hvad der skal læres Hjælper eleven til at opnå metakognitive færdigheder – hjælper eleven til en forståelse af sig selv som lærende. Det er derved medvirkende til at give eleverne en oplevelse af, at de har en interesse i at tage ansvar for egen læring Det giver mening for eleverne, når og hvis de oplever en effekt, af det de lærer Evaluering som middel til at skabe dialog og medinddragelse

Initiativer under en eventuel konflikts udvikling For eleven: Sprogliggørelse af konfliktudviklingen, herunder påmindelse om mulige handlestrategier ift. det der er defineret som mål og metoder Ændre i de fysiske/sociale rammer for den konkrete elev For medarbejderen: Iværksætte den pædagogiske handleplan for konflikthåndtering Om anvendelse af magt i fornødent omfang

Handlemåder i konfliktsituationer Ydre: Aftaler Strategier Indre: Følelseshåndtering Privat Personlig Professionel

Dilemmaer – ingen sikre løsninger Ydre dilemmaer Hvad gør et team, hvis der ikke kan opnås enighed om fælles aftaler og strategier omkring en elev? Skal man som medarbejder bakke op om en måde at arbejde på / en etik om en elev, man ikke kan stå inde for? Skal man som medarbejder kunne sige fra overfor fysiske konflikter med elever? Skal der udarbejdes ambulanceplan for elever? Indre dilemmaer Hvor går grænsen for hvor meget eller hvor lidt en medarbejder skal bruge sig selv som person i en konfliktsituation? Skal eleven kunne sige til eller fra overfor medarbejdere i konfliktsituationer – kunne vælge, hvem de vil tale med osv.? Skal vi acceptere, at nogle bliver brugt mere i konfliktsituationer end andre? Hvad kræver det af og hvad kan det indebære for et teamsamarbejde?

Initiativer efter en eventuel konflikts ophør For eleven: Opfølgning i forhold til omsorgsplanen Kontakt til hjemmet/hjemmene Udfylde skema for magtanvendelse Formulering af nye handleanvisninger og strategier For medarbejderen: Iværksættelse af planen for den personlige efterbehandling Ved brug af magtanvendelse udfærdiges umiddelbart herefter en beskrivelse af forløb, håndtering og afslutning af konflikten Evt. udfyldelse af grønt skema Evt. udfyldelse af det gule skema Arbejdsskadeanmeldelse

Skema til beskrivelse af forhold vedrørende magtanvendelse Dato: Medarbejder: Elev: Hvad førte til magt-anvendelsen? Hvad skete der under magt- anvendelsen? Hvorledes afsluttedes magt-anvendelsen? Øvrige bemærkninger? Struktureret samtale Kan tilpasses den enkelte elev – kan ex. skrives eller tegnes Hjælper elev og medarbejder til at tage hinandens perspektiv

Firkløverskolens handleplan for trivsel og dialog