Udvikling af kanalbyerne i Københavns Sydhavn Troels Wenzel 01-10-2013 BYGGESOCIETET

Den overordnede udviklingsplan for Sydhavnen Sydhavnens forandring startede i 1999, hvor Københavns Kommune, Københavns Havn, Miljøministeriet og Freja Ejendomme indgik et samarbejde med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters om Sydhavnen. Soeters helhedsplan - inspireret af Amsterdam - inddrager på en visionær og eksperimenterende måde havnens vand i en moderne boligbebyggelse på øer og med kanaler mellem bygningerne. Københavns Havn, Københavns Kommune, Skanska, Sjælsø, Nordicom, JM Danmark, NIRAS og COWI åbnede ballet med Sluseholmen fase I hvor kanalstrukturen er mest markant i de planlagte kanalbyer. På Havneholmen strækker byggerierne sig ud til havneløbet. I det hele taget arbejdes der med udnyttelsen af og nærheden til vandet i form af aktiviteter på vandet og havnebade, bådklubber og roklubber. På Teglholmen og Enghave Brygge etableres der egentlige landindvindinger som halvøer ud i havneløbet. 01-10-2013 Byggesocietet

Sjoerd Soeters helhedsplan fra 1999 Kendetegnet ved 12 og 16 m brede kanaler med 2 m vanddybde, bolighalvøer ud i havneløbet, interne lavvandede havnebassiner og tunge/lette forbindelsesbroer. Karrestrukturer med parkering i konstruktion. 01-10-2013 Byggesocietet

LPC Industri, hvilke kunder er vi med hos 1303/BU3? 2 KAM i COWI LPC Industri

Enghave Brygge. Hvad skal der til når man bygger (kanal)-by? En åben og dynamisk lokalplan Cost Estmates ift. de høje modningsomkostninger ifm. en kanalby – løbende optimering VVM-screeninger: Københavns Kommune og Kystdirektoratet, hydrauliske modelleringer, behandling af høringsvar §8, §19, §33-godkendelser, udledningstilladelser, grave/støbetilladelser, byggetilladelser, landindvindingstilladelser Risikovurderinger: Indeklima, udsivning til kanaler/recipient, sedimentspredninger, marin belastning, genskabelse af marine leveområder Miljø- og geotekniske undersøgelser: jord, vand, poreluft, anlægsteknik land/vand, monitering på vand/byggetekniske forhold 01-10-2013 Byggesocietet

Optimering af overskudsmaterialer fra modningsarbejderne Overskudsmaterialer har ofte en økonomisk værdi for projektet! Overskudsmaterialerne skal behandles med respekt, geoteknik, sortering, knusning Optimering af genanvendelsen med de geoteknisk rette materialer Optimering af genanvendelse ift. forureningsgrad (0, 1 og 2/3) Genanvendelse af restprodukter f.eks. flyveaske, slagger Forbelastning af udlagte ikke geoteknisk optimale materialer Import af dokumenterede rene materialer fra andre udviklingsprocesser: Bryghus, Krøyers Plads, Kvæsthus osv. = minimering af brugen af oprindelige materialer = minimering af CO₂-belastningen = minimering af trafikulykker = økonomisk besparelse for leverandør/modtageprojekt = kommunens bæredygtighedsstrategi 01-10-2013 Byggesocietet

Åbenhed og samarbejde mellem projektet og interessenter skaber kvalitet på alle områder i projektet Planarbejdet og VVM-forhold/borgere, foreninger og interesse organisationer Tæt samarbejde med myndighederne fra start til slut: Kommunen, Kystdirektoratet, RH, skaber tryghed og forståelse hos alle parter = fejl og misforståelser minimeres = tidsplan kan holdes, kritiske projektveje kan reguleres alt efter hvor projektet befinder sig i udviklingsprocessen = den samlede pool af viden kommer projektet til gode. Det betyder at, der kan arbejdes med et trimmet projekt ift. økonomi, kvalitet og tid = Bygherre og omgivningen oplever succes 01-10-2013 Byggesocietet

Visionen – bliver den indfriet? Skitse fra visionsplanen 01-10-2013 Byggesocietet

Delegation fra Kina i en af sluseholmkanalerne Sluseholmen er er sikkert hit for udenlandske delegationer 01-10-2013 Byggesocietet

Visionen – er godt på ved i 1:1 Sluseholmen en tidlige sommerdag 01-10-2013 Byggesocietet

Det ser ud til at det lykkedes! Tak for Jeres tid 01-10-2013 Byggesocietet