Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Anden nordiske konference om mentalisering København d
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Skoleparat LINDEHUSET - FORANDRINGSTEORIEN 2013
HELVEDE? … DET ER DE ANDRE!
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Den sansende hjerne Neurokonference 2011.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kreativitet og innovation i ALT
Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser.
Den autonome og sansende hjerne
- gennem Marte Meo metoden
Oplæg til workshop ved STOKs årsmøde 2008
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
KP 360 Adfærdsanalyse ”Ikke dømmende” princip
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
Den præfrontale og tænkende hjerne.
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Specialpædagogisk massage
Oplæg ved Steen Hilling, D. 20 marts 2013
Jeg støtter barnet ved:
Det autentiske menneske
ADHD- også alt det andet !
Mentaliseringsbaseret caseformulering Nordisk MBT konference - Kbh. 22
Kultur i organisationer
SAMARBEJDE & KOMMUNIKATION
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Kap. 8: Butikchefens adfærd – adfærdsprofil (Whole Brain)
Audiovisuel betydning
Introduktion til nyansatte – krop i læring
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Robusthed Læge Poul Lundgaard Bak
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Et mærkeligt skib.
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
Læreren som læringsleder
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Dagplejen Svendborg Barnet I Centrum Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum – Ole Henrik Hansen Deltager: Dagplejer: Pia Rønver,
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Traumer og PTSD III Program Kom til stede Siden sidst – evaluering Psykisk 1. hjælp Hvordan tale med børn og unge Rollercoaster – hvordan arbejde med børn.
Daniel Stern Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger.
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet
Dynamisk system teori - model
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Nærværende ledelse, personligt og ledelsesmæssigt.
torsdag den 11. april 2019 Basen
Nervesystemet CNS Funktion:
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter DEN PLASTISKE HJERNE Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Susan Hart Workshop ”neocortex – den tænkende hjerne” Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Fokus for denne workshop ”JEG FORSTÅR MIG OG DU FORSTÅR MIG” FØLGENDE INDHOLD VIL BLIVE PRÆSENTERET: NEOCORTEX, GEOGRAFI PARITALLAPPERNE INSULA FRONTALLAPPERNE MENTALISERING OG EKSEKUTIVE FUNKTIONER Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Sådan ser neocortex ud. Husk at nævne INSULA som den 5. lap. Og gyrus singularis som ligger som en vinding over corpus callosum Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Neocortex Fakta Det øverste niveau i den tredelte hjerne. Unikt for mennesket Niveauet for rationel mentalisering Giver mulighed for at leve i en verden med en fortid og en fremtid. Giver os muligheden for at mentalisere og selv reflektere, udsætte behov og vælge langsigtede strategier. Relation mellem hinanden på en forfinet og raffineret måde. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Parietallapperne Giver oplevelsen af sig selv i verden og et indre subjektiv rum. Giver identitetsfølelse, hvem og hvor er man? Gør det muligt at adskille fantasi og virkelighed. (konfabulationer og neglect) Sanser som berøring, smerte, temperatur opfattes og fortolkes i parietallapperne. Sanserne bliver samlet til billeder og videre op i vores frontallapper til mentale billeder. Vores sanseintegrations lap. Sansning af krop via muskler og led Forbindelsen mellem frontallapperne og parietallapperne udgør en stor del af menneskets intelligens. Rumelige forstyrrelser hos demente sker her. Sanseintegrationen er nedsat. F.eks at tage tøj på. Kan ikke koble hul til armen med armen. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Insula, (den 5. lap) Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Insula Beliggende i bunden af parietallappen - betegnes af nogle som vores 5 lap. Registrerer forandringer i det autonome nervesystem  opleves som lyst/ulyst, et somatisk selv. Fornemme sig selv i.f.t. andre Smerteimpulser fra kroppens organer + indre dele kan fornemmes  via Insula bevidstgøres organismen om smerten Samarbejder med Gyrus singularis, Kropserfaringer er med til at sortere i hvad er mest betydningsfuldt og dermed ræsonnement – indeholder et neurobiologisk ”kropskort”. Når præfrontal cortex er modnet er det ikke kun aktuelle kropstilstande – kan genkalde repræsentationer   Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Insula i forhold til dagens fokus Hjernens evne til at benytte kropsmæssige erfaringer og bruge dem metaforisk er grundlaget for fantasi. Fysiske metaforer dannes gennem kropserfaringer og bevægelse  muliggør kognitiv refleksion Mentale billeder og kropsfornemmelser er byggesten for dannelse af indre repræsentationer af selvet  skabelse af mentaliseringsevnen og empati Insula, parietallapperne og præfrontal cortex modelleret gennem erfaringer og er de områder i hjernen med størst plasticitet Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Billede af præfrontal cortex Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Præfrontal cortex, Orbitofrontal cortex Placeret tæt på det limbiske system, hierarkiske top af det limbiske system og det autonome nervesystem. Tætte forbindelser til det retikulære aktiveringssystem og spiller en vigtig rolle for reguleringen af arousal Ansvarlig for det implicitte adfærdsregulering. (førbevidste niveau) Kender til enhver aktivitet i organismen Stressfølsomt område Er følelsesmæssige flade. Skam sympati, indlevelse og humor er ikke til stede Er følelsesmæssige flade. Skam sympati, indlevelse og humor er ikke til stede. Der forekommer ofte personlighedsændringer. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Dorsolaterale præfrontale cortex Placeret lige foran motorisk og præmotorisk område. Den ultimative struktur hvor informationer og reaktioner koordineres, og hvor følelsesmæssige og mentale indtryk samles og målrettes. Handlinger planlægges. Vælger mellem flere forskellige strategier og udformer planer. Undertrykker og styrer uhensigtsmæssige følelser Gør arbejdshukommelse mulig ved at fastholde informationer på et tankeplan. Den eksplicitte adfærdsregulering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Mentaliseringsformer Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Rationel mentalisering Foregår i præfrontal cortex - indkodning i præfrontal cortex kræver opmærksomhed og fokusering  aktivering af implicitte og eksplicitte hukommelsesspor. Mentalisering er ikke at tænke - har en bredere rationalitet – styrkelse af selvet Mentalisering er gennemsyret af emotioner - vi mentaliserer egne og andres emotionelle tilstande Indsigt og visdom handler om kapaciteten til at mentalisere ift. sansninger, emotioner, kognitive strategier og adfærd Når barnet udvikler mentalisering udvikler barnet også affektregulering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Forudsætning for mentalisering Kræver internaliserede repræsentationer (RIG) At kunne afstemme sin adfærd ved at igangsætte bestemte responser og hæmme andre Informationer kan fremdrages senere uden tilstedeværelse af objektet  lære af sine erfaringer Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Implicit mentalisering Før refleksiv - fodrer evne til intuition En mental tilstand der er forbundet med selvet - selvet som emotionel engageret aktør Spejlneuroner spiller ind her - tæt samarbejde med gyrus cingularis og insula anterior Hvordan det føles at være mig i tanker, følelser og handleprocesser Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Eksplicit mentalisering Refleksiv proces Form for narrativ, som vi skaber løbende - fortælling om vores mentale tilstand Tænke og tale emotionelt om os selv og andre Skifter ofte i tidsmæssig horisont Tæt samarbejde med parietallappen, insula og den implicitte mentalisering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

De eksekutive funktioner i præfrontal Dorsolaterale cortex Styringsfunktioner for planlægning, dømmekraft, fleksibilitet, opnåelse af mål, refleksion, strategisk tænkning, problemløsning Fokuseret opmærksomhed Forbinder tanker – manipulerer og sammensætter på nye måder Forudsætning for intelligens Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Eksekutiv kontrol i Dorsolaterale cortex: Funktionenafhængig af samspil mellem orbitofrontal cortex, parietallappen/insula og gyrus cingularis anterior  det viljestærke netværk. Området er det sidste modnet/udvikles gennem hele livet Selektiv opmærksomhed, fordeler mentale ressourcer, beslutningsprocesser, viljestyret bevægelseskontrol Løser konflikter med konkurrerende stimuli fx behovsudsættelse Skaber planer, handlinger, tanker, fantasier  grundlag for innovation Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Objekt konstans: En forudsætning for rationel mentalisering og udvikling af de eksekutive funktioner Kræver internaliserede repræsentationer At kunne afstemme sin adfærd ved at igangsætte bestemte responser og hæmme andre Informationer kan fremdrages senere uden tilstedeværelse af objektet  lære af sine erfaringer + transfer mellem kontekster Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

Damasio Vi forlader os på informationer fra vores følelser i langt større omfang end vi er klar over og det gælder især når vi indgår i metalliserende samspil med andre mennesker. Bevidsthed/rationel mentalisering. Er på mange måder en historie der allerede er blevet skrevet Derfor er sproget af stor betydning for hukommelsessystemer i præfrontal cortex – italesættelse af selvet   Uden præfrontal cortex kan man kun vente på, at passende hukommelsessprog kommer forbi og skaber kontakt til lagret - mentaliseringen ikke rationel men emotionel Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011