En ny vare på rettens hylder Helle Fløystrup Retsmægling En ny vare på rettens hylder

Retsmægling Loven trådte i kraft 1. april 2008 Helle Fløystrup Retsmægling Loven trådte i kraft 1. april 2008 Lovgrundlaget er et nyt kapitel 27 i retsplejeloven om ”Retsmægling”

Hvem er retsmæglere? Rpl. § 273: Som retsmægler kan udpeges Helle Fløystrup Hvem er retsmæglere? Rpl. § 273: Som retsmægler kan udpeges En dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede eller En advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen

Dommer Tina Gehlert Schmidt Dommer Helle Krogh Dommer Helle Fløystrup Dommere ved Retten i Kolding, der har gennemført Domstolsstyrelsens særlige uddannelse for retsmæglere: Dommer Tina Gehlert Schmidt Dommer Helle Krogh Dommer Helle Fløystrup

Helle Fløystrup Hvad er retsmægling? Retsmægling er en særlig form for proces, hvor en retsmægler hjælper parterne til selv at finde frem til en løsning på deres problem. Ved retsmæglingen hjælper retsmægleren gennem samtale parterne med at finde frem til konfliktens kerne og herefter blive enige om en holdbar løsning på striden. Processen slutter, når parterne når frem til en løsning, eller så snart retsmægleren eller en af parterne ønsker at afslutte mæglingen.

Forskelle på retsmægling og almindelig forligsmægling Helle Fløystrup Forskelle på retsmægling og almindelig forligsmægling Forlig: Udgangspunkt i parternes påstande Resultatet ligger indenfor rammerne af en mulig dom Parterne har en forholdsvis passiv rolle Processen er på forhånd lagt fast Fælles møder Samme dommer afgør sagen, hvis ikke forlig indgås Mægling: Fokus på interesser og behov Resultatet behøver ikke ligge indenfor rammerne af en mulig dom Parterne skal være aktive Processen tilpasses parterne og sagen Mulighed for separate møder Retsmægleren kan ikke behandle sagen som dommer, hvis ikke der indgås aftale

Retsmæglerens rolle Retsmægleren skal være neutral Helle Fløystrup Retsmæglerens rolle Retsmægleren skal være neutral Retsmægleren leder processen Retsmægleren skal påse, at parternes løsningsforlag ikke indebærer strafbart forhold eller er i strid med præceptive regler

Retsmægleren skal ikke: Helle Fløystrup Retsmægleren skal ikke: påse, at en aftale er i overensstemmelse med det udfald, en evt. dom måtte få. blande sig i den indholdsmæssige løsning af konflikten og komme med løsningsforslag.

Retsmægling tilbydes i alle typer af sager bortset fra: Helle Fløystrup Retsmægling tilbydes i alle typer af sager bortset fra: Straffesager Indispositive sager som f.eks. ægteskabssager om skilsmisse (modsat kan der godt mægles i sager om vilkår i forbindelse med skilsmisse/separation). Sager, der ikke hører under den egentlige retspleje f.eks. Tinglysnings- eller notarialsager Vær opmærksom på, at retsmægling også omfatter egentlige tvistsager i foged- og skifteret.

Sager der kan være særligt egnede til retsmægling Helle Fløystrup Sager der kan være særligt egnede til retsmægling Sager, hvor parterne skal blive ved med at samarbejde f.eks. sager i løbende samhandelsforhold. Familieretlige sager. Sager, hvor man ønsker at undgå offentlige retsmøder. Store og komplicerede sager med mange tvister, idet mægling også kan bruges til at skære tvisten til.

Helle Fløystrup Hvorfor retsmægling? Parternes interesser og behov får større indflydelse på løsningen end ved en egentlig juridisk løsning. Mulighed for mere fleksible løsninger. Større tilfredshed – to vindere i stedet for en taber og en vinder. Undgå skærpelse af konflikten. En hurtigere løsning. En billigere løsning. Fortrolighed.

Helle Fløystrup Det praktiske forløb Retten modtager en sag og tilbyder herefter parterne retsmægling. Parterne er enige om at anmode om retsmægling og fremsætter anmodning til retten. Der gælder ingen formkrav til anmodningen. Retten vurderer, om sagen er egnet til retsmægling og tilbyder så vidt muligt et møde inden 1 måned herefter. Retsmæglingen foregår i et særligt indrettet lokale beliggende Domhusgade 22A, 2. sal. Der afsættes ca. 3 timer til en retsmægling.

Helle Fløystrup Selve mødet Det forudsættes at parterne møder personligt, og at de er i stand til at varetage deres egne interesser. Retsmægling foregår uden for retsmøder, og andre end parterne og deres advokater har derfor kun adgang til mødet, i det omfang parterne og retsmægleren er enige herom. Udgangspunktet er, at mæglingen foregår i et fælles møde, men der er også mulighed for at holde separate møder undervejs. Hvis parterne bliver enige kan der under mødet udarbejdes en skriftlig aftale, som parterne straks underskriver. Parterne har også mulighed for at bede om tid til at rådføre sig med en advokat eller anden sagkyndig, inden aftalen underskrives.

Helle Fløystrup Retsmæglingens 6 trin Åbning med velkomst og præsentation af processen og afklaring af roller Parternes redegørelse og dialog. Hver part fortæller sin version. Afdækning af standpunkter, interesser, behov, følelser. Problemfelter præciseres. Temaer, der skal arbejdes videre med, indkredses. Løsningsmuligheder frembringes. Der produceres så mange løsningsforslag som muligt – uden stillingtagen. Aftalen forhandles. Parterne forhandler med udgangspunkt i de frembragte løsningsforslag. Aftalen checkes og godkendes. Aftalen skrives ned. Løse ender samles.

Forsøgsordningen 64% af sagerne endte med en aftale Helle Fløystrup Forsøgsordningen 64% af sagerne endte med en aftale I 38% af de sager, hvor aftale ikke blev indgået, blev der indgået forlig inden hovedforhandlingen.

Hvilke faktorer er vigtige for at aftale indgås Helle Fløystrup Hvilke faktorer er vigtige for at aftale indgås Parternes og deres rådgivers motivation Stemningen på møderne Konfliktens dybde/sværhedsgrad Tidsfaktoren

Aftalehindringer Sagen ikke egnet til retsmægling Helle Fløystrup Aftalehindringer Sagen ikke egnet til retsmægling Urealistiske opfattelser hos parterne med hensyn til, hvor god en sag den pågældende har Parterne nærer (for) stor modvilje mod hinanden Rådgivers holdning til sagen

Helle Fløystrup Advokaternes rolle Parterne må gerne have advokater med til mæglingsmødet. Det er ikke advokaterne, der stiller spørgsmål. Det er som udgangspunkt parterne, der skal finde en løsning og ikke deres advokater. Hvis parten har behov for at rådføre sig med advokaten, sker det typisk ved at mæglingsmødet ganske kort udsættes, så parten får mulighed for at drøfte sagen i enrum med advokaten.

Hvad koster retsmægling? Helle Fløystrup Hvad koster retsmægling? Retsmæglingen indgår i den almindelige retsafgift, og der skal derfor ikke betales ekstra herfor. Hver part bærer i øvrigt egne omkostninger i forbindelse med retsmæglingen med mindre andet aftales, jf. rpl. § 278. Hvis der inden retsmæglingen i øvrigt er påløbet omkostninger til f.eks. syn- og skøn, eller der er fri proces eller er tale om en sag med retshjælpsdækning, er det, som i alle andre sager, op til retten at træffe afgørelse om sagsomkostninger.

Helle Fløystrup Fortrolighed Rpl. § 277, stk. 1: Oplysninger, der fremkommer under en retsmægling, er fortrolige, med mindre parterne aftaler andet, eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige Rpl. § 277, stk. 2: Uanset stk. 1 kan en part videregive oplysninger fra en retsmægling, hvis - oplysningen hidrører fra partens selv - eller det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives Rpl. § 277, stk. 3: Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i retsmæglingen end parterne og retsmægleren. Rpl. § 277, stk. 4: Hvis sagen fortsætter ved retten efter endt retsmægling, kan en part uanset stk. 1 om nødvendigt anvende oplysninger modtaget under retsmæglingen til at begrunde en anmodning til retten om at pålægge modparten eller andre at udlevere dokumenter.

Helle Fløystrup

Hvor kan jeg læse mere? Lovforslag nr. 17/2007 Helle Fløystrup Hvor kan jeg læse mere? Lovforslag nr. 17/2007 Betænkning 1481om reform af den civile retspleje V Vibeke Vindeløv: ”Konfliktmægling” Jurist og økonomforbundets forlag Forsøg med retsmægling – en evalueringsrapport (Justitsministeriets hjemmeside)