Kapitel 8 - Anlægsaktiver

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Årsrapport 2010 Betydning af ændringer til årsrapport 2010.
Advertisements

Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Chapter 10 - liabilities (fortsat)
Copyright: Lektor Ole Sørensen, Ph.D.
Chapter 7: Inventories Hovedpunkter/emner Begrebet varebeholdninger
God regnskabspraksis i DLBR
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 4 - 7
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
Driftsøkonomi af Peter Lynggaard
Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?
Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
Takstberegning RAMMEAFTALE 2015.
A ktivitets B aseret O mkostningsfordeling.
15.1 Den lineære metode Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
Forretningsmodel.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
Selskaber Ø90, erfaringsudveksling Mette Nørgaard Paulsen ØkonomiIT.
Ø90 orienteringsmøde 2008 v. Mette Nørgaard Paulsen
MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2012.
26.1 Udgifter, omkostninger og udbetalinger
4.Virksomhedens omkostningsforhold
Pengestrømsopgørelser
Indregning og måling m.v. 19. september 2007 Københavns Universitet.
Århus KommuneSocialforvaltningen Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
12. Årsrapport for selskaber
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
4.Virksomhedens omkostningsforhold
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
Ny Årsrapport Hvorfor ? Flere udgaver – individuelle tilvalg
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Indregning af IPO v. statsautoriseret revisor Erik Mousten Rasmussen
Intern Økonomi Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budgetlægning/regnskab Cost Management ”Livet i et firma er nedfældet i bogholderiet”
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Balanceskema Typiske kendetegn ved balanceskema:
7. Virksomhedens omkostninger
Koncernregnskab (fortsat)
Optimal investeringshorisont og genanskaffelse
Driftsøkonomi af Peter Lynggaard
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
7. Virksomhedens omkostninger
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | ØkonomiIT Nødvendige ændringer Anlægskartotek EK disponering Overgangsopgaver.
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Anvendt regnskabspraksis Ændring i anvendt regnskabspraksis Ændring i regnskabsmæssige skøn Ekstraordinære.
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Almen praksis som forretning Disposition Hvad er det at være selvstændig ? Købe praksis eller praksisandel  personligt budget.
Afskrivninger Hvad er anlægsaktiver? Er aktiver, som virksomheden anvender i længere tid f.eks. Biler Bygninger Inventar (borde, reoler, IT-netværk mm.)
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Strategisk investering & finansiering Budgettering af cash flow Kapitel 3.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Kapitel 14 Afskrivninger.
Optimal investeringshorisont og genanskaffelse
Modulerne i økonomistyrings- systemet
Afskrivninger.
7. Virksomhedens omkostninger
Beskatning Afskrivninger Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Præsentationens transcript:

Kapitel 8 - Anlægsaktiver 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem brugstid og økonomisk levetid samt håndtering af ændringer i skøn over levetid 4. Forstå hvad reparation og vedligeholdelse er i forhold til forbedringer 5. Forstå betydningen for valg af afskrivningsmetode 6. Forstå hvornår der skal/kan nedskrives/opskrives 7. Forstå behandlingen ved salg/skrotning af aktiver 8. Forstå hvordan immaterielle aktiver behandles

Aktiv(vering) igen igen Definition af aktiv: Ressource der kan give en virksomhed en fremtidig økonomisk fordel Aktiveres (dvs. optages i balancen), hvis følgende er opfyldt: 1. Virksomheden har retten til at bruge aktivet i fremtiden (kontrol) som følge af en tidligere begivenhed og 2. Aktivet kan opgøres/måles med en vis nøjagtighed Eksempler: maskiner, varelager, værdipapirer, varemærke, goodwill, forudbetaling Aktiver omtalt i kapitel 8 er aktiver, der forbruges/anvendes over flere perioder. (maskiner, bygninger)

Materielle anlægsaktiver To centrale spørgsmål vedrørende værdiansættelse af materielle anlægsaktiver: 1. Hvordan opgøres anskaffelses- eller kostprisen for et materielt anlægsaktiv? 2. Hvordan opgøres forbruget af anlægsaktivet over flere perioder?

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven § 36. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov. Tre måder at anskaffe på: Ren handel Egenfremstilling Byttehandel Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles:

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven Ren handel: Ved ren handel forstås en handel, hvor modydelsen udelukkende består i betalinger (nu og/eller i fremtiden) Egenfremstilling: Hermed forstås når virksomheden selv fremstiller et materielt aktiv, hvor modydelserne er materialer, komponenter, direkte løn samt evt. IPO Byttehandel: Ved byttehandel forstås en handel, hvor modydelsen består i betalinger (nu og/eller i fremtiden) + (et ofte brugt) ikke-monetært aktiv Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles:

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven § 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles:

Kostpris og årsregnskabsloven (fortsat) § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætnings-aktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven Købs- og andre anskaffelsesomkostninger: Skødestempel og -salær Tilslutningsafgifter Omkostninger ved spedition og transport Udgifter til told mv. Udgifter til installering Nødvendig afprøvning Honorarer til projekterende arkitekter og ingeniører Skæringstidspunktet er tidspunktet for ibrugtagning ~ det tidspunkt hvor aktivet er klar til brug Forklar forskellen på kostpris og anskaffelsespris. Anskaffelsespris: eksternt køb + omkostninger ved anskaffelse. Inkl. Fragtomk., opstillingsomk. o lign. Kostpris: egenproduceret aktiv. Typisk en kombination. Renter: anvendes ikke så meget i praksis (nok pga. vanskelligheder ved opgørelse smat notekrav, dog relevant ved store investeringer over lang periode). Skal være renter lånt til finansiering af netop det aktiv. Problem 8.1, side 414. Købt en grund med en bygning hvor ny fabrik skal bygges. Indhentede tilbud fra flere entreprenører, men besluttet selv at stå for enterprisen. Alle udgifter er debiteret projektkonto. De skal nu fordeles:

Afskrivning og Årsregnskabsloven § 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid

Forbrug af aktiv over en periode Afskrivning Formål med afskrivninger Allokering af omkostninger til rette periode (=matching) Afskrivning er ikke en reduktion af værdien, men allokering af omkostninger Baggrunden for afskrivning: nedgang i de fremtidige økonomiske fordele fra aktivet (nedgang i aktivets servicepotentiale) Regnskabsmæssige forhold i relation til afskrivning: 1. Opgørelse af afskrivningsgrundlaget 2. Opgøre den forventede brugstid 3. Fastlægge mønstret for reduktionen i aktivets service-potentiale Diskuter reduktion af værdi: ikke muligt at opgøre derfor anvendes afskrivninger som fordeler mellem perioder Baggrund for afskrivning kan være slid, nye metoder.Umuligt at fordele udfra baggrunden, kan ikke måles pålideligt.

Afskrivningsgrundlag Anskaffelses- /kostpris minus scrapværdi (gælder dog ikke ved saldometoden) Forventet scrapværdi – forventet nettorealisationspris vurderet på afskaffelsestidspunktet. Forventede prisstigninger og inflation kan ikke indregnes i scrapværdien. Kan være negativ, hvis der er store omkostninger ved afhændelse Straksafskrivning af småaktiver, hvor hvert selskab vælger sin egen passende grænse Intern regnskab ? Byttehandel – svært at henføre rabatten – eks. Brugt bil. Scrapværdi: I praksis typisk nul. Eks. Fra 3 –stjernet Salami. Eks. Negativ scrapværdi: miljørensning af grund.

Opgøre den forventede brugstid Vanskeligt (skøn) Skal revurderes løbende, dvs. hvert år Stor effekt af forskellig forventet brugstid Fysisk-/økonomisk levetid I praksis inddeler man aktiver i grupper og anvender samme brugstid for hele gruppen. Man reviderer sjældent levetidsskøn! (det anses for ”ufin” ændring af regnskabsmetode) – OG GAMLE AFSKRIVNINGER MÅ ALDRIG TILBAGEFØRES.

Fastlægge mønstret for reduktionen af aktivets værdi Ikke nødvendigvis lineær. Husk ÅRL: krav om systematisk metode: A. Accelererede afskrivninger S. Lineære afskrivninger D. Deaccelererede afskr. E. Udgiftsf. med det samme N. Ingen afskrivning Endelig findes outputbaseret afskrivningsmetode I praksis primært lineære afskr. Metode N anvendes primært for grunde. Skattemæssigt anvendes i DK A og S

Lineære afskrivninger Mest anvendte metode i praksis Kan anvende tid eller forbrug (producerede enheder) Forbrug er vanskeligt i praksis Eks.: Anskaffelsespris : 11.000 kr Forventet scrapværdi: 1.000 kr. Forventet levetid: 10 år. Årlig afskrivning: 1.000 kr. Forventet produktion: 1000 enheder År 1: produceret 150 enheder - afskrivning 1500 kr.

Accelererede afskrivninger Størst økonomisk fordel af nogle maskiner de første år Mange forskellige metoder, heraf 3 almindelig kendte: a. Saldometoden b. SYD-metoden c. Modified accelerated cost recovery system (US-metode) Saldometoden: fast afskrivningsrate hvert år (typisk to gange lineære afskr), bliver i princippet aldrig fuldt afskrevet.Evt. eks. Anskaffelsespris 1000 kr. afskrivningssats 20%. År 1: 200 år 2: 20% af (1000-200): 160 kr osv. Faldende brøks-metode: antal år: 4 år: nævnere= 4+3+2+1= 10, tælleren: år 1: 4, år 2 3 osv. Ad c) forudsætning om at aktivet anskaffes medio året

Anlægskartotek Krav ifølge ÅRL. § 57 Følge afskrivninger for de enkelte aktiver Se F.eks. Carlsbergs regnskab Struktur: Anskaffelsespris/kostpris for aktiver primo +tilgang (køb) i året -afgang i året(specificeret på opr. kostpris, afskr. mv) +/-værdireguleringer i året, specificeret Bogført værdi ultimo

Reparation og vedligeholdelse Reparationer foretages efter skader eller lignende. Udgiftsføres når de afholdes (ingen værditilvækst) Vedligeholdelse er periodiske udgifter for at maskinen kan have den ønskede levetid. Ved fastlæggelse af brugstid forudsættes det, at der foretages løbende vedligeholdelse, derfor udgiftsføres vedligeholdelsesomkostninger Forbedringer øger nytteværdien af aktiver og kan derfor, Forøge aktivets totale brugstid. Forøge aktivets kapacitet Forbedre produktionskvaliteten Reducere fremtidige omkostninger Forbedringer skal tillægges aktivets anskaffelsespris hhv. kostpris. Reparation og vedligeholdelse udgiftsføres i resultatopgørelsen Vanskelligt i praksis at skelne mellem reparation og vedligeholdelse på den ene side og forbedringer på den anden side. Derfor i praksis ’gennemsnitsmetoder’.

Nedskrivning ÅRL § 42. Anlægsaktiver…. skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.    Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. Genindvindingsværdi: Bedste af Nytteværdi og nettorealisationspris Vanskelligt i praksis at skelne mellem reparation og vedligeholdelse på den ene side og forbedringer på den anden side. Derfor i praksis ’gennemsnitsmetoder’.

Nedskrivning ÅRL § 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 27 og 28, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi Den lavere værdi tolkes som nytteværdien Dvs, krav om nedskrivning hvis de fremtidige økonomiske fordele ikke længere svarer til aktivets bogførte værdi.

Nytteværdi - Definition Nytteværdi/kapitalværdi af et materielt anlægsaktiv er nutidsværdien af den forventede årlige nettoindtjening (indtægter minus forventede omkostninger ekskl. afskrivninger for at opnå indtægterne) ved fremtidig anvendelse af aktivet, endelig tillagt eventuel scrapværdi

Opskrivning af materielle anlægsaktiver ÅRL § 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver …… til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. Den dagsværdi fortolkes som den højeste af: genanskaffelsesprisen/nytteværdien/nettorelisationsprisen Ikke denne mulighed i USA Typisk grunde og bygninger. Krav om binding af opskrivning.Kan ikke udloddes.

Afgang fra anlægskartotek Afgang kan enten være skrotning eller salg I anlægskartoteket skal både anskaffelsessum og akkumulerede afskrivninger fjernes Eventuel fortjeneste/tab føres i resultatopgørelsen

Immaterielle anlægsaktiver - afskrivninger Se balance i skema-/kontoform: Udviklingsomkostninger Koncessioner, patenter, licencer, varemærker og lignende rettigheder Goodwill Vigtigt: skal opfylde kravene til aktivering, for at de kan medtages i balancen Som udgangspunkt omfattet af samme krav I ÅRL som materielle anlægsaktiver, men dog med flere begrænsninger

Årsregnskabsloven Imm. anlægsaktiver ÅRL § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. (Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder.)* Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. *gælder ikke for mellemstore og store virksomheder

Udviklingsomkostninger Regnskabsvejledning nr. 7 Forskningsomkostninger skal udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Udviklingsomkostninger kan udgiftsføres af mindre virksomheder, større virksomheder skal aktivere, hvis aktivdefinitionen anses for opfyldt (tilpas sikkerhed om fremtidige fordele, men alene aktivering af omkostninger, der påløber efter opnåelse af denne sikkerhed) Forskning er karakteriseret ved, at aktiviteten består i grundlæggende undersøgelser med det formål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Udvikling(sprojekter) er karakteriseret ved, at aktiviteten består i anvendelse af forskningsresultater eller anden viden i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsarbejder forud for påbegyndelse af en egentlig erhvervsmæssig udnyttelse. Se Navision og Danisco A/S

Goodwill Goodwill aktiveres og afskrives (gamle ÅRL gav mulighed for egenkapitalregulering af koncerngoodwill) To typer: køb af aktivitet eller køb af virksomhed (aktier) Aktivitet: Købsprisen for en “direkte købt virksomhed” er større end de summen af overtagne enkeltposters (netto-)værdi Aktier: Købsprisen for aktieposten (indirekte køb af virksomheden) er større end egenkapitalen (korrigeret for for lavt værdiansatte aktiver/gæld) - koncerngoodwill Goodwill er udtryk for en forventning om fremtidigt overnormalt indtjeningspotentiale.

Lovgivning restriktiv for imm. aktiver ÅRL § 43 …..immaterielle anlægsaktiver må ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år - (”absolut” grænse) ÅRL §53 …..Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende. (”noteoplysningsgrænse”) ÅRL §41 ….Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. Loven kræver altså mere regnskabsmæssig ”forsigtighed” vedrørende immaterielle aktiver end for andre aktiver – og i praksis er man mere ”forsigtig” vedrørende immaterielle aktiver.