Den Danske Kvalitetsmodel

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Den Danske Kvalitetsmodel
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Svar fra et tilsyn bliver overset Kontinuitetsbrud.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Kerneårsagsanalyse - kort beskrivelse af metoden
Hændelsesanalyse - kort beskrivelse af metoden
Date :31 1.
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
1. 2 Den Danske Kvalitetsmodel Henrik Kristiansen Kvalitetskonsulent.
Den Danske Kvalitetsmodel og relationen til øvrigt kvalitetsarbejde Præsentation ved cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef.
Den Danske Kvalitetsmodel
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Håndtering af utilsigtede hændelser på Århus Universitetshospital, Skejby og erfaringer fra Klinisk Biokemisk Afdeling Else Marie Vestergaard Afdelingslæge,
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Akkreditering - af Regionshospitalet, Region Midtjylland
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Pakkeforløb for kræftpatienter
Den Danske Kvalitetsmodel
TVÆRFAGLIG BEHANDLING I SUNDHEDSCENTER. Indhold >Tværfaglig behandling >Sundhedscentret >Tidsbestilling.
Den Danske Kvalitetsmodel
D OKUMENTERER VI NOK ? V. K VALITETSKONSULENT T OVE S ALTING S YGEHUS S ØNDERJYLLAND.
Akkreditering i speciallægepraksis v/ Repræsentant fra FAPS bestyrelse.
Samlet tilbagemelding Intern survey i Psykiatrien Marts 2014 Afdeling: Psykiatrien Øst 1.
Sanktioner – manglende medvirken LAS §§ 69 a-69I Fradrag i, nedsættelse af, eller ophør af ressourceforløbsydelsen er betinget af, at kommunen samtidig.
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet september 2016 Den Danske Kvalitetsmodel Speciallægepraksis.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
Akkreditering i speciallægepraksis Introduktionsmøde 1. juni 2016 Introduktionsmøde.
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
Opstartsmøder PROGRAM: 09.00Morgenmad 09.30Velkomst v/ regionsrepræsentant Præsentation af dagens program og praktiske oplysninger v/ eKVIS 09.40Hvorfor.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Region Nordjyllands anbefalinger og tiltag på baggrund af STM lægesagen Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 17. september 2015.
Patient sikkerhed – fra sanktion til læring Teamlederne i ældreområdet NK
Kort gennemgang – der kommer en nærmere beskrivelse på modul 3
Uddannelsessøgendes indhentning anvendelse og videregivelse af patientoplysninger i forbindelse med praktik i grunduddannelsesforløb på OUH. Hvorfor denne.
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Akkreditering i speciallægepraksis
Akkreditering i speciallægepraksis
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Kvalitetsudvikling hvordan
DDKM & Dokumenthåndtering
Kvalitet i plejen.
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Introduktion til kvalitetsarbejdet
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Audit som metode til kvalitetsudvikling
Sundhedsaftale
Den Danske Kvalitetsmodel
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Metoden brugerstyret behandling
Risikobaseret tilsyn / Borgercenter Voksne Februar 2017 Finn Jensen.
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentationens transcript:

Den Danske Kvalitetsmodel Fysioterapipraksis Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet www.ikas.dk 20. september 2019

Dagens program Velkomst Introduktion til DDKM Survey, rapport, sagsbehandling mm. Gennemgang af udvalgte akkrediteringsstandarder Kvalitetsovervågning Skriftlige retningslinjer Praktisk information og opsamling på dagen Sandwich to-go og tak for i dag

www.ikas.dk DIPUS App til IOS og Android DIPUS App til IOS og Android

www.fysio.dk

Introduktion til DDKM

Hvad er DDKM? DDKM er: En kvalitetsmodel, som har til formål at sikre og videreudvikle den gode kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Medarbejdere fra sundhedsvæsenet inddrages i det konkrete udviklingsarbejde. DDKM er hermed ikke en skrivebordsmodel, men har direkte afsæt i den praktiske virkelighed. DDKM skal: Sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb Forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Kvalitetscirklen PDSA Planlægge Udføre Overvåge Handle Plan (planlægge) Do (udføre) Study (undersøge) Act (handle)

DDKM bygger på akkreditering Akkreditering kan defineres som: ”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder.” (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)

Generelt om akkrediteringsstandarder

DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder kvalitetskrav DDKM fortæller ikke, hvordan man skal gøre tingene i den enkelte praksis, men hvad man skal have styr på for at have en god kvalitet og patientsikkerhed. Akkrediteringsstandarderne har ikke til formål at gøre alle klinikker ens.

Akkrediteringsstandarder for fysioterapipraksis Kvalitet og patientsikkerhed 01 - Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis 02 - Patientsikkerhed 03 - Utilsigtede hændelser 04 - Patienters oplevelse af kvalitet 05 - Patientidentifikation 06 - Kommunikation med patientens henvisende læge og kommune 07 - Førstehjælp 08 - Patientjournalen 09 - Datasikkerhed og diskretion 10 - Apparatur og træningsredskaber Ledelse og organisation 11 - Information til patienter 12 - Hygiejne 13 - Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling 14 - Ledelse og organisering af kvalitetsarbejdet

Standardernes opbygning

Standard 07 - Førstehjælp

Standard 07 – Førstehjælp (indikatorer) Indikator 1: Ved interview med fysioterapeut og klinikpersonale kan der redegøres for, hvordan akut opstået skade, sygdom og hjertestop håndteres på klinikken, og der kan henvises til en retningslinje, hvor det er beskrevet. Indikator 2: Klinikken kan dokumentere, at der føres regelmæssig kontrol af hjertestarter mv. til brug i akutte situationer ved at fremvise dokumentation, der viser datoer for kontrol af hjertestarter. Kontrol indeholder tjek af batteri samt pads. Hvis klinikken ikke har en hjertestarter, kan personalet henvise til nærmeste tilgængelige hjertestarter. Indikator 3: Klinikken kan dokumentere, at der inden for de sidste tre år er gennemført uddannelse i basal hjerte-lungeredning for klinikkens faste fysioterapeuter.

Survey

Surveyplan - eksempler Surveyplan for klinikker med 5 fysioterapeuter Kl. 10.00 - 11.00 Velkomst og præsentation samt ledelses- og kvalitetsinterview (med klinikejer/e samt kvalitetsansvarlig)   Surveyor 1 Surveyor 2 Kl. 11.00 - 13.00 Interview med fysioterapeuter (1-5) Interview med sekretærer, massører og evt. andet personale Kl. 13.00 - 13.30 Opsamling og udarbejdelse af rapport i surveyteam Kl. 13.30 - 13.45 Tilbagemelding til klinikken Surveyplan for klinikker med 12 fysioterapeuter Kl. 10.00 - 11.00 Velkomst og præsentation samt ledelses- og kvalitetsinterview (med klinikejer/e samt kvalitetsansvarlig)   Surveyor 1 Surveyor 2 Kl. 11.00 - 12.30 Interview med fysioterapeuter (1-4) Interview med sekretærer, massører og evt. andet personale Kl. 12.30 - 13.00 Opsamling i surveyteam Kl. 13.00 - 14.15 Interview med fysioterapeuter (5-8) Interview med fysioterapeuter (9-12) Kl. 14.15 - 15.00 Opsamling og udarbejdelse af rapport i surveyteam Kl. 15.00 - 15.15 Tilbagemelding til klinikken

Det eksterne survey – besøg i klinikken På dagen for survey får klinikken besøg af et surveyteam bestående af en fysioterapeut samt en surveyor med relevant faglig baggrund, fx sygeplejerske eller sekretær. Surveyorne vil under surveyet interviewe fysioterapeuter og klinikpersonale for at vurdere, om klinikken lever op til kvalitetskravene i standarderne. Besøget varer ca. 3-5 timer afhængig af klinikkens størrelse, og foregår så vidt muligt inden for normal arbejdstid. Det forventes, at alle på klinikken er til stede under det eksterne survey, dog ikke rengøringspersonale.

Vurderingsprincipper Ingen opfølgning Tilbud om opfølgning

Tiden efter survey

Pause

Gennemgang af udvalgte standarder

Standard 03 - Utilsigtede hændelser Formål: At reducere risikoen for patientskader og sikre læring af utilsigtede hændelser. Hvad er utilsigtede hændelser: En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der medfører skade eller risiko for skade på patienten. Med skade menes utilsigtet fysisk overlast, hvor en undersøgelse eller behandling forårsager eller medvirker til eksempelvis øget behandling, forkert behandling, ubehag eller indlæggelse af patienten.

Video vedr. utilsigtede hændelser (Styrelsen for Patientsikkerhed) https://stps.dk/da/nyheder/2016/ny-infofilm-om-utilsigtede-haendelser/#

Utilsigtede hændelser -fortsat Erfaringer med indrapportering af utilsigtede hændelser Eksempel på hvad klinikken kan gøre herfra: - download pjece (https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet- haendelse/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx) og have denne liggende i receptionen - Aftal en procedure for hvordan I sikrer læring af utilsigtede hændelser på klinikken. - Udform en retningslinje herfor, som I kan have liggende i en ”klinikhåndbog”.

Standard 04 - Patientoplevede kvalitet Formål: At skabe læring og forbedre klinikkens ydelser på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter Krav: Systematisk indsamling af informationer om den patientoplevede kvalitet. Metodefrihed: spørgeskema (se hjælpeværktøjer), fokusgruppeinterview etc. Redegøre for hvor tilbagemeldingerne håndteres Information om klage- og erstatningsmuligheder Klinikkens deltagelse i klage- og erstatningsmuligheder

Standard 05 - Patientidentifikation Personale, der er involveret i patientidentifikation, kan redegøre for: Hvordan identifikation foretages ved fremmøde på klinikken Hvordan identifikation foretages ved telefonisk kontakt Hvornår identifikation foretages Identifikation ved indhentning af henvisning Hvordan identifikation foretages, hvis patienten ikke har et CPR-nummer

Journalføring - krav i forbindelse med akkrediteringen Standard 01: Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis At sikre høj faglig kvalitet Lev op til kravene til journalføring (forrige slide) Lav en journalaudit (og evt. fokuseret audit) Standard 08: Patientjournalen At sikre, at patientjournalen indeholder de elementer, der fremgår af lovgivning i forhold til registrering af patientdata, og understøtter den kliniske beslutningsproces og fremmer sammenhængen i patientforløbet. Redegør for: hvordan og hvornår der journaliseres (snarest muligt) Lev op til kravene til journalføring Lev op til krav til rettelser/tilføjelser (ikke ændre i originalen)

Krav til journalføring Patientjournalen skal indeholde: Stamoplysninger (navn, adresse, CPR-nummer) Relevante undersøgelsesfund (OBS røde flag) Klinisk ræsonnering (kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer) Diagnose Målsætning Behandlingsplan Indikation for behandling Informeret samtykke til behandling Udført behandling (monitorering og komplikationer/bivirkninger) Hvem foretager journalnotatet (navn, titelbetegnelse og dato)

Refleksion over journalskrivning Hvor kan I sætte Hvad mangler I for at leve op til kravene? Erfaringer Logistik

Journalauditskema

Vejledning til journalføring

Standard 09 – datasikkerhed Formål: At sikre datasikkerhed og fortrolighed i klinikkens omgang med personoplysninger Journalsystemer Hoppefunktionen Klinikhåndbog Databehandleraftale skal foreligge under survey, men ikke gennemgås.

Standard 11 - Information til patienter Jf. overenskomsten skal klinikkens praksisdeklaration indeholde: praksisnavn, praksisadresse, telefonnummer navn, alder, køn og anciennitet på indehaver(e) af klinikken navn, alder, køn og anciennitet på lejere og ansatte fysioterapeuter om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysninger om, hvordan man som patient får adgang til at anvende dette (hjemmeside og e-mail adresse) åbningstider om der opkræves gebyr ved udeblivelse uden rimelig grund eller afbud senest dagen før, jf. § 16 om der tilbydes hjemmebehandling og hvis mobil fysioterapeut i hvilke(n) kommune(r) om der forefindes holdtræningsfaciliteter og/eller mulighed for bassintræning om der er omklædnings- og badefaciliteter om udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter, jf. § 8 parkeringsforhold oplysninger om ventetid til 1. konsultation om der er ansat andet sundhedsfagligt hjælpepersonale

Standard 12 - Hygiejne Læs standard 12 og s. 55-57 i National Infektionshygiejnisk Retningslinje (NIR) for Rengøring i primærsektoren. Snak med kollegaen, sidemanden eller reflektér selv over: Hvad gør I allerede på klinikken? Hvordan kan I leve op til kravene i NIR?

Pause

Kvalitetsovervågning og skriftlighed

Kvalitetsarbejdet Kvalitetsansvarlig Der er på klinikken udpeget en kvalitetsansvarlig blandt ydernummerindehaverne/klinikejer(e). Arbejdet med DDKM kan uddelegeres til andre medarbejdere, der løser opgaven i løbende dialog med den kvalitetsansvarlige. Plan for kvalitet Krav til indhold i kvalitetsovervågningsplanen ses i standard 14 – Ledelse og organisering af kvalitetsarbejdet. Se hjælpeværktøjer for et eksempel på en plan. Skriftlige dokumenter Krav til indhold i retningslinjer fremgår af den enkelte standard. Se hjælpeværktøjer for et eksempler på retningslinjer.

Bilag 2. Oversigt over kvalitetsovervågning

Eksempel på kvalitetsovervågningsplan Standard Fokus og mål Metode til kvalitetsovervågni ng Frekvens Ansvarli g Dato for kvalitetsmålin gen Resultat/ evaluering Forbedringstiltag Evt. opfølgning 01 - Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis Journalføring Journalaudit Én gang årligt   02 - Patientsikkerhed 03 - Utilsigtede hændelser 04 - Patienters oplevelse af kvalitet Evaluering af patienters oplevelse af kvalitet Fx spørgeskema Min. én gang hver tredje år 05 - Patientidentifikation 06 - Kommunikation med patientens henvisende læge og kommune 07 - Førstehjælp 08 - Patientjournalen 09 - Datasikkerhed og diskretion 10 - Apparatur og træningsredskaber Skriftlig dokumentation fx logbog Afhænger af apparatur og træningsredskaber 11 - Information til patienter 12 - Hygiejne Hygiejneniveau i klinikken Vurdering af hygiejne Klinikken fastlægger hyppighed 13 - Ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling 14 - Ledelse og organisering af kvalitetsarbejdet

Journalaudit Der udtrækkes tilfældigt mindst 20 journaler, som skal dække et bredt udsnit af de patientbehandlinger, som udføres på klinikken. 1 fysioterapeut i klinikken: 20 journaler 2 fysioterapeuter i klinikken: 10 journaler pr. fysioterapeut, dvs. 20 journaler i alt  3 fysioterapeuter: 7 journaler pr. fysioterapeut, dvs. 21 journaler i alt.  Mere end 3 fysioterapeut: 5 journaler pr. fysioterapeut Hvis der er mere end 1 fysioterapeut i klinikken, skal der ske en fælles opsamling på journalaudits, hvor alle klinikkens fysioterapeuter deltager. I større klinikker kan opsamlingen foregå i faglige teams.

Journalaudit Viser journalauditten er der er ”huller” i journalføringen, skal fysioterapeuten iværksætte tiltag for at rette op på ”hullerne”. Fysioterapeuten gennemfører herefter en ny fokuseret journalaudit med fokus på, om de iværksatte tiltag har haft den ønskede effekt. Ved den fokuserede journalaudit udtrækkes 4-5 journaler. Hele processen med journalaudit, iværksættelse af tiltag, fokuseret journalaudit skal være gennemført inden survey.

Bilag 1. Oversigt over standarder, hvor der er krav til udarbejdelse af retningslinje eller plan

Skriftlige retningslinjer I forbindelse med kvalitetsarbejdet skal klinikken lave 4 skriftlige retningslinjer: Standard 02 – Patientsikkerhed: risikoområder (identifikation, forebyggelse, håndtering) Standard 03 – Utilsigtede hændelser: ansvarlig, rapportering, opfølgning og læring Standard 07 – Førstehjælp: håndtering af akut opstået situationer (alarm, HLR, opgave- og ansvarsfordeling) Standard 12 – Hygiejne: håndtering af særligt smittefarlige patienter

Øvelse om retningslinje - patientsikkerhed Snak med sidemanden, kollegaen eller dig selv om nedenstående punkter: Retningslinjen skal indeholde: Beskrivelse af de arbejdsgange, behandlinger mv., hvor der vurderes at være risiko for skade på patienten Beskrivelse af, hvordan risiko for skader og komplikationer inden for de identificerede risikoområder forebygges Beskrivelse af, hvordan det håndteres, hvis der sker skader eller komplikationer inden for de afdækkede risikoområder Beskrivelse af, hvordan uforudsete situationer med relation til patientsikkerheden håndteres i forbindelse med hjemmebehandling

Opsamling

Opsummering og gode råd Udpeg en kvalitetsansvarlig og lav ansvarsfordeling i klinikken Lav en tidsplan og planlæg arbejdet med DDKM Start i god tid med fx journalaudit, sundhed.dk, patientoplevet kvalitet… Drøft, hvordan I vil gribe kvalitetsovervågningen an i klinikken. Udfyld evt. kvalitetsovervågningsplanen for at få overblik. Generelt for alle standarder: Hvad gør I allerede på klinikken? Lever det op til standardens krav? Hvis ikke, hvordan opfylder I kravene? Skriftlighed: Krav: fire retningslinjer og en kvalitetsovervågningsplan Deadline: uploade dokumenter på kundeportalen senest en uge inden survey Sørg for at have relevant dokumentation på surveydagen, fx dokumentation for førstehjælp

Relevante hjemmesider www.ikas.dk Standardsættet, hjælpeværktøjer, vurderingsprincipper m.m. www.fysio.dk FAQ, journalauditskema incl. vejledning

Rådgivningen varetages af IKAS og Danske Fysioterapeuter Spørgsmål til arbejdet med standarderne, kontakt: Janne Dyrby (Danske Fysioterapeuter), mail: akkreditering@fysio.dk, telefon: 33 41 46 20 Caroline Lund (IKAS), mail: clu@ikas.dk, telefon: 20 96 17 60 Spørgsmål til planlægning af survey, kontakt: Surveyplanlægger IKAS, Anne Fredsted: E-mail: fysioterapeut@ikas.dk Spørgsmål til kundeportal, kontakt: IT-Helpdesk tlf. 25163296 www.ikas.dk Her finder I standardsæt, håndbog, hyppige spørgsmål, kundeportal og meget mere. Videoer om DDKM og akkreditering https://www.ikas.dk/om-ikas/videokartotek-og-e- laering/