Den Danske Kvalitetsmodel

Præsentationer af emnet: "Den Danske Kvalitetsmodel"— Præsentationens transcript:

1 Den Danske Kvalitetsmodel
Introduktion til DDKM for Privatpraktiserende psykologer Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

2 Hvem er vi? Lise Iris Bak, Psykolog og Rådgiver på psykologområdet, IKAS Zainab Al-Zergani, Kvalitetskonsulent, rådgiver på apoteksområdet og psykologområdet, IKAS Caroline Lund, Seniorkonsulent, projektleder på psykologområdet, IKAS

3 Dagens program Velkomst Introduktion til DDKM
30. september 2019 Dagens program Velkomst Introduktion til DDKM Survey, rapport, sagsbehandling mm. Gennemgang af akkrediteringsstandarder Journalaudit og journalgennemgang under survey Praktisk information og opsamling på dagen Sandwich to-go og tak for i dag Præsentation af undervisere Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

4 www.ikas.dk DIPUS App til IOS og Android
30. september 2019 Her finder I standardsæt, håndbog, vejledning, hjælpeværktøjer, kundeportal og meget mere. Fremvisning af hjemmeside DIPUS App til IOS og Android Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

5 Introduktion til DDKM og IKAS
Copyright © IKAS

6 Hvad er IKAS? Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
30. september 2019 Hvad er IKAS? Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Etableret i 2005 Har til opgave at drive og udvikle DDKM Hovedkontor i Århus og et mindre kontor i København – 32 ansatte Ledet af en bestyrelse IKAS står for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Vi står for udvikling, planlægning og driften af DDKM (Den danske kvalitetsmodel). Ikas har 2 afdelinger et hovedsæde i Århus og et mindre kontor i Kbh. Vi er 32 ansatte. IKAS er ledet af en bestyrelse, der er udpeget af hhv. Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

7 Deltagere i DDKM Kort om deltagerne i DDKM 30. september 2019
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

8 Hvad er DDKM? DDKM er en kvalitetsmodel, der:
30. september 2019 Hvad er DDKM? DDKM er en kvalitetsmodel, der: Har til formål at sikre og videreudvikle den gode kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Inddrager medarbejdere fra sundhedsvæsenet i det konkrete udviklingsarbejde Tager udgangspunkt i lovgivningen Har fokus på kvalitetsudvikling og læring Dækker væsentlige arbejdsgange DDKM skal: Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb Forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Formålet er at have en national og tværsektoriel kvalitetsmodel, som har til formål både at skabe større kvalitet inden for de enkelte sektorer, men også på tværs af sektorerne. Det skal på sigt skabe bedre, sikrere og mere sammenhængende forløb for alle borgere og patienter, som har brug for ydelser fra det danske sundhedsvæsen. DDKM er: et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt , et resultatet af en bred, national aftale og skal omfatte alle sundhedsydelser, hvortil der medgår offentlig finansiering. DDKM har fokus på kvalitetsforbedringer indenfor den enkelte sektor og på sammenhængen mellem sektorerne Alle standarder for psykologer er baseret på lovgivning (overenskomstkrav, nationale anbefaler mm)– Eneste krav der kommer fra IKAS er journalaudit og klienttilfredshedsundersøgelse for at inddrage klienter og kvalitetssikre Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

9 Hvorfor er det vigtigt at arbejde efter et kvalitetssystem?
30. september 2019 Hvorfor er det vigtigt at arbejde efter et kvalitetssystem? Gør arbejdsgange på klinikken ensartet for personalet Kan fremme den faglige, organisatoriske og klientoplevede kvalitet Kan måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvor den findes utilstrækkelig Synliggøre kvaliteten Forebygger fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Akkreditering giver en uafhængig vurdering af indsatsen for kvalitetsudvikling Akkreditering giver et billede af om man gør tingene godt nok Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

10 Kvalitetscirklen PDSA
30. september 2019 Kvalitetscirklen PDSA Planlægge Udføre Overvåge Handle Plan (planlægge) Do (udføre) Study (undersøge) Act (handle) DDKM tager udgangspunkt i Kvalitetscirklen PDSA cirklen. Man tænker overordnet i en cyklisk metode. Man anvender også cirklen i implementeringen/forbedringen af noget i ens arbejdsgange/procedure. Planlægge1: Betyder, at der skal være dokumenter, som fx beskriver arbejdsgange, processer, fastsatte mål eller målsætninger. I har kun en retningslinje til førstehjælp som skal udarbejdes Udføre : Der stilles ikke krav om skriftlig dokumentation for opfyldelse af indikatorer på trin 2 Vurderingen vil ske på baggrund af observation og dialog ved ekstern survey (vil der være flest af under survey i jeres klinik) Overvågning: Kvaliteten overvåges/undersøges for at sikre: at fx arbejdsgange stemmer overens med lovkrav at fastsætte mål eller målsætninger efterleves (hvad er det jeg skal leve op til og hvad gør jeg allerede og hvad skal jeg gøre bedre). Der er kun en overvågning/undersøgelse i psykologstandarden med journalaudit Handle: På baggrund af en kvalitetsovervågning vurderer psykologen, om der skal iværksættes kvalitetsforbedrende tiltag Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

11 DDKM bygger på akkreditering
30. september 2019 DDKM bygger på akkreditering Akkreditering kan defineres som: ”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder.” (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) Overordnet bygger DDKM på det begreb, som kaldes akkreditering. Det anerkende organ er IKAS og de der vurderer om en institution lever op til et sæt af fælles standarder er vores surveyorer, der også er psykologer til daglig. Når en surveyor uddannes sker det i høj grad ud fra ud fra nogle grundregler om god surveyoradfærd, et etisk normsæt kan man sige. Der ligger en høj grad af etik i den måde man arbejder med DDKM på også i forbindelse med gennemførelse af et survey. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

12 Generelt om akkrediteringsstandarder
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

13 DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder kvalitetskrav
30. september 2019 DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder kvalitetskrav DDKM fortæller ikke, hvordan man skal gøre tingene i den enkelte klinik, men hvad man skal have styr på for at have en god kvalitet og patientsikkerhed. Akkrediteringsstandarderne har ikke til formål at gøre alle klinikker ens. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

14 Akkrediteringsstandarder for privatpraktiserende psykologer
30. september 2019 Akkrediteringsstandarder for privatpraktiserende psykologer 01 - God klinisk praksis 02 - Tavshedspligt, diskretion og klientidentifikation 03 - Klientjournal 04 - Datasikkerhed 05 - Utilsigtede hændelser 06 - Klienters oplevelser af kvalitet og klagemuligheder 07 - Førstehjælp 08 - Efteruddannelse 09 - Klinikinformation 10 - Hygiejne I standardsættet for psykologer er der i alt 10 standarder som den enkelte klinik skal efterleve. Hvor mange er jer har været inde og se på standarderne? Standardsættet er udarbejdet i samarbejde med psykologforeningen. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

15 Standardernes opbygning
30. september 2019 Standardernes opbygning Standarderne er opbygget efter en grundskabelon Hver standard har et antal indikatorer som er målepunkter. En indikator beskriver det konkrete krav, der skal opfyldes for at opnå akkreditering af klinikken En indikator beskriver minimums kravene Ved krydsreferencer henvises til andre standarder, som indholdsmæssigt relaterer sig til den pågældende standard. Man bliver ikke hørt i referencerne, det er blot anvendt som dokumentation på de oplysninger vi har i standardsættet Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

16 Standard 07 - Førstehjælp
30. september 2019 Standard 07 - Førstehjælp Tages som et eksempel. Vi skal tale om kravet i standarden. Vis skabelon til retningslinje på ikas.dk Psykologer er en del af offentlige sundhedsvæsen, derfor skal I kunne behandle klienter for pludselige anfald Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

17 Standard 07 – Førstehjælp (indikatorer)
30. september 2019 Standard 07 – Førstehjælp (indikatorer) - Vis skabelon til retningslinje på ikas.dk I skal dokumentere uddannelse i hjertelunge redning, hvor der er anvendt dukke. Det er ikke nok, at underviseren demonstrere det på dukke, man skal selv som kursist demonstrere manøvren på dukke Forklare (dialog), dokumentere (der skal vises et dokument) Der er ingen yderligere krav til skriftlighed end denne retningslinje Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

18 Survey Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
30. september 2019

19 Surveyplan - eksempler
30. september 2019 Surveyplan - eksempler Surveyplan for klinik med én psykolog og personale Kl Velkomst og præsentation Kl Interview med psykolog og personale Kl Opsamling og udarbejdelse af rapport Kl Tilbagemelding til klinikken Surveyplan for klinik med én psykolog Kl Velkomst og præsentation Kl Interview med psykolog Kl – 11.50 Opsamling og udarbejdelse af rapport Kl Tilbagemelding til klinikken Surveyor skal som udgangspunkt besøge to psykologer på en surveydag – et formiddagssurvey, som starter kl. 10 og et survey efter frokost. Starttidspunkt afhænger af logistik mv. Klinikfællesskab med fælles sekretær – sekretær interviewes kun en gang. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

20 Det eksterne survey – besøg i klinikken
30. september 2019 Det eksterne survey – besøg i klinikken På dagen for survey får psykologen besøg af en surveyor med baggrund som privatpraktiserende psykolog. Gennem dialogen med psykolog og personale vil surveyoren vurdere, om psykologen (og evt. personale) lever op til kvalitetskravene i standarderne. Besøget varer ca. 2-2½ timer afhængigt af, om psykologen har personale ansat, og foregår så vidt muligt inden for normal arbejdstid. Det forventes, at psykolog og evt. personale er til stede under besøget. Surveymetoder der gøres brug af: dialog, observationer, dokumentation, journalgennemgang Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

21 Vurderingsprincipper
30. september 2019 Vurderingsprincipper Ingen opfølgning Vurderingsprincipperne angiver de overordnede principper, som surveyorne skal bruge, når de skal vurdere et givent fund på en given klinik. Ingen opfølgning: Akkrediteret Lidt omkring opfølgningsmuligheder: Midlertidig akkrediteret (akkrediteret med bemærkninger som man kan få rettet op på) Vores sagsbehandlere laver konsistenssikring af alle sager så man sikre ensartethed. Tilbud om opfølgning Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

22 30. september 2019 Tiden efter survey nævnet træffer afgørelse om klinikken er akkrediteret eller ej. Der er et nævnsmedlem som er med psykolog baggrund. Der er altid repræsentanter fra den enkelte sektor i nævnet. I skal ikke gå i panik over, at I ikke bliver akkrediteret i første omgang Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

23 Pause Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
30. september 2019

24 Gennemgang af standarder
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

25 Standard 01 – God klinisk praksis
30. september 2019 Standard 01 – God klinisk praksis Lov om psykologer / etiske principper for Nordiske psykologer og evidensbaseret praksis Konsultationens 9 punkter (overenskomst – se næste slide) Startbreve og epikrise - epikrisens indhold følger overenskomstkrav (bilag 3 i gældende overenskomst) – dokumentationskrav Nationale kliniske databaser (§ 25 - der er ingen databaser pt.) Standarden handler om god klinisk praksis Det er vigtigt, at samtykke er skrevet ind i journalen, samtykke må gerne indgives mundtligt men SKAL indskrives i journalen Gennemgang af indikatorerne Der er pt. ingen nationale kliniske databaser. Når disse forefindes, bliver der krav til indrapportering Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

26 De 9 punkter Faktuelle data på klienten:
Navn, adresse, telefonnummer mv., CPR.nr, Henvisningsårsag, Overenstemmelse med sundhedskort Etablering af kontakt Identifikation af kriseniveau (henvisningsårsag 1-9). Ved henvisning for angst og depression (henvisningsårsag 10-11) en umiddelbar vurdering af problemstillingen. Klinisk vurdering af selvmordsrisiko (henvisningsårsager 1- 11) Ressourcer og socialt netværk Funktionsniveau for behandling Behandlingsplan Behandling Indtryk og vurdering Ny aftale Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

27 Summeøvelse – 10 min Hvad indeholder de 9 punkter?
30. september 2019 Summeøvelse – 10 min Hvad indeholder de 9 punkter? Hvordan vil I gribe arbejdet med standarden an? Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

28 Standard 02 – Tavshedspligt, diskretion og klientidentifikation
30. september 2019 Standard 02 – Tavshedspligt, diskretion og klientidentifikation Håndtering af tavshedspligt herunder undtagelser Sikring af diskretion (rammer, arbejdsgange osv.) Klientidentifikation Standarden handler om tavshedspligt, diskretion og klientidentifikation og formålet er….. Ingen krav til cpr nummer i lov om ordnede optegnelser, man skal dog sikre sig, at man har fat i den rigtige klient. Første gang klienten henviser sig i klinikken, er der krav til at man ser et sundhedskort (bilag 7 i overenskomsten) Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

29 Standard 03 - Klientjournal
30. september 2019 Standard 03 - Klientjournal Krav til journalføring bygger på lov om ordnede optegnelser § 3-4 Elektronisk- og papirjournalføring Journalindhold: indikator 2-4 afdækkes ved fremvisning af journaler Journalføring for gruppeforløb og individuelle forløb Det er ikke praksis at 70% har elektroniske journaler, men det er et ønskemål som man anbefales at overveje Der er fokus på at journaler indeholder det de skal og det er det, som I vil blive vurderet på under survey Opbevaring af journaler i 5 år, dernæst skal journaler destrueres Journalføring af gruppeforløb er der ingen specifikke krav til indhold i journal, så det er op til den enkelte psykolog Forklar journalauditmetoden – 20 udvalgte journaler, repræsentativ over en periode, intet skal dokumenteres i forhold til metoden, man skal kunne forklare det (man skal IKKE vise 20 journaler til surveyor). Vurdering af journalaudit ( se på resultaterne og se, om der er punkter man halter med)- dernæst skal man se på hvordan man skal rette op på manglerne, man holder øje med det igen i 4-6 uger og laver en stikprøvekontrol på 3-4 journaler (fokuseret journalaudit) Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

30 Journalaudit - metode Journalaudit er en kvalitetsovervågningsmetode
30. september 2019 Journalaudit - metode Journalaudit er en kvalitetsovervågningsmetode Journalauditskema findes her ddkm/privatpraktiserende-psykologer/hjaelpevaerktoejer/ Psykolog gennemfører journalaudit minimum én gang årligt 20 journaler pr. ydernummer Tilfældig men repræsentativ udvælgelse Fokuseret journalaudit – stikprøve på 3-5 journaler Journalaudit er en kvalitetsovervågningsmetode, hvor journalmateriale systematisk gennemgås ud fra fastsatte kriterier for at vurdere kvaliteten af journalernes indhold. Psykologen gennemfører journalaudit på egne journaler minimum én gang årligt. Der skal gennemgås 20 journaler per ydernummer. Udvælgelsen af journaler skal være tilfældig men repræsentativ. Der kan for eksempel vælges journaler på klienter, der er set i klinikken i en bestemt periode eller lignende. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

31 Journalauditskema Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

32 Pause Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
30. september 2019

33 Standard 04 - Datasikkerhed
30. september 2019 Standard 04 - Datasikkerhed Psykologens håndtering af personoplysninger Uretmæssig adgang til persondata (opbevaring fysisk og elektronisk, destruktion) Sikring af elektroniske oplysninger Systemnedbrud Databehandleraftale (dokumentation) ved elektroniske journaler Information til klienten om privatlivspolitik, fx på hjemmeside FAQ om datasikkerhed og skabelon til privatlivspolitik kan findes her: psykologer/datasikkerhed/ Sikker håndtering af personoplysinger omfatter også hvilke metoder I bruger og hvilke forholdsregler I tager I gør brug af til beskyttelse af elektroniske personoplysninger Forsvarligt opbevarede journaler: hvis det er en enkeltmandsvirksomhed så er der ingen krav til logning I akkrediteringen er der fokus på, at psykologen opbevarer journaler og andet materiale med personoplysninger på en forsvarlig måde og utilgængeligt for uvedkommende (§ 7  i Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser: ”Den autoriserede psykolog skal opbevare journaler forsvarligt, og det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i journalerne”) Du skriver selv, at arkivskabet skal kunne låses, hvilket er en god løsning, som sikrer forsvarlig opbevaring og utilgængelighed. Hvis det er muligt, kan det ligeledes være en god idé at have arkivskabet placeret i et lokale, hvor klienter ingen adgang har. Akkrediteringen har ikke fokus på, om dit arkivskab er brandsikkert, men det er da en god overvejelse i forhold til opbevaring af data. Det er nok en god ide, at man kan låse skabene, i tilfælde af, at andre opholder sig i møderummet / samtalerummet fx rengøringsfolk, eller familiemedlemmer osv I forhold til logning: Systemnedbrud – hvordan sikre man at data ikke går tabt ved systemnedbrud Surveyor vil spørger om man har en databehandleraftale som man skal fremvise under survey Man skal bruger sikker kommunikation, det betyder, at facebook og sms ikke er godt nok Psykologforening har skabelon til privatlivspolitik som man kan gøre brug af. Privatlivspolitikken kan enten stå på hjemmeside eller i en pjece i venteværelset Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

34 Standard 05 – Utilsigtede hændelser
30. september 2019 Standard 05 – Utilsigtede hændelser Læring på baggrund af utilsigtede hændelser Rapportering af utilsigtede hændelser: en-utilsigtet-haendelse/ Information til klienter og pårørende (dokumentation), fx pjece i venteværelse eller på hjemmeside utilsigtet- haendelse/~/media/ F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx Infofilm om utilsigtede hændelser: haendelser/ Eksempler på utilsigtede hændelser praksis/nordjylland/psykologer/indsatsomraader/patientsikkerhed/pa tientsikkerhedsprojekter-og-rapporter/uthkatalog-psyk/ Der er fokus på læring og erfaringsudveksling i forbindelse med arbejdet med utilsigtede hændelser Som sundhedsperson har man pligt til at rapportere Utilsigtede hændelser. Vi har ikke fast svar på hvilke hændelser der kategoriseres som utilsigtede hændelser indenfor psykologverdenen, men Inde på styrelsen for patientsikkerhed, er der en video omkring utilsigtede hændelser, som vi godt kunne tænke os at vise jer. Ex. På en nærhændelse: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

35 Standard 06 – Klienters oplevelser af kvalitet og klagemuligheder
30. september 2019 Standard 06 – Klienters oplevelser af kvalitet og klagemuligheder Klientoplevet kvalitet: Systematisk indsamling af informationer over en periode, stille samme spørgsmål til klienter, repræsentativ målgruppe Evalueringsmetode valgfrit. Læring og udvikling på baggrund af informationer fra klienter Der er ikke dokumentationskrav her Minimum indsamling af data hvert 3. år Se eksempler på spørgsmål om den klientoplevede kvalitet her Hvilke metodekrav ligger her: Undersøgelsen er tænkt som udvikling til jeres klinik, så I kan selv sammensætte jeres spørgsmål til undersøgelsen. Nævn evt. surveymonkey appen Under survey skal man kun forklare metoden, man skal ikke dokumentere noget. Der er krav til, at I aktivt forholder jer til de data I indsamler. Men om I finder en løsning på de problematikker som undersøgelsen viser, det er op til jer her. ey skal man forklare metoden, man har anvendt ved undersøgelsen. Rød, gul, grøn knappen er ikke en godkendt metode Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

36 Standard 06 – Klienters oplevelser af kvalitet og klagemuligheder
30. september 2019 Standard 06 – Klienters oplevelser af kvalitet og klagemuligheder Klagemuligheder: Psykologens rolle i forbindelse med klager og erstatningssager Læring på baggrund af klager og erstatningssager Psykologen har ikke forpligtelse til proaktivt at informere klienter om klageadgang Men psykologen skal hjælpe med udredning af en klage, psykologen har også pligt til at informere klienten om erstatningen, hvis skaden giver ret til erstatning. Psykologen skal også Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

37 Standard 08 - Efteruddannelse
30. september 2019 Standard 08 - Efteruddannelse Psykologen vedligeholder og udvikler kompetencer på højt fagligt niveau Sikring af personalets kompetencer modsvarer arbejdsopgaver – kun relevant for psykologer med ansat personale Psykologer der arbejder i samme klinik men udenfor ydernummer vil ikke være omfattet af akkreditering. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

38 Standard 09 - Klinikinformation
30. september 2019 Standard 09 - Klinikinformation Opdatering af praksisdeklaration på sundhed.dk (overenskomst § 16) Punkt a. – b. er oplysninger fra regionens yderregister Punkt c. – j. skal psykologen selv holde opdateret Hvis en klient ikke opnår kontakt med psykologen, skal psykologen kontakte klienten senest inden for to hverdage. Til sidste punkt: psykologen må gerne lægge en telefonbesked hos en klient Opdateringer på sundhed.dk skal gerne opdateres i god tid, da opdateringen sommetider ikke sker med det samme. Hvis klient ikke kan kontakte psykologen via angivne kontaktmuligheder i psykologens praksisoplysning inden for den givne træffetid, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019 Copyright © IKAS

39 Standard 10 - Hygiejne Rengøring i klinikken - skal fremstå synlig rent. Toiletter rengøres dagligt, legetøj minimum 1 gang om måneden Håndhygiejne Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

40 Opsummering og gode råd
Start med at lave en tidsplan for arbejdet med DDKM, fx start med at lægge en plan for journalaudit, indsamling af data om klientoplevet kvalitet, opdatering af oplysninger på sundhed.dk…. Generelt for alle standarder: Hvad gør du/I allerede på klinikken? Lever det op til standardens krav? Hvis ikke, hvad kan du gøre for at opfylde kravene? Der skal laves én skriftlig retningslinje om førstehjælp. Brug evt. eksemplet på retningslinjen, som ligger på og tilpas til forholdene på din klinik. Sørg for at have relevant dokumentation på surveydagen, fx dokumentation for førstehjælp. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019

41 Kontaktoplysninger Rådgivning i forbindelse med arbejdet med standarderne, kontakt: Lise Iris Bak, psykolog og rådgiver eller Zainab Al-Zergani, Spørgsmål til planlægning af survey, kontakt: Surveyplanlægger IKAS, Stina Jørgensen Arora, Spørgsmål til kundeportal, kontakt: IT-Helpdesk tlf Videoer om DDKM og akkreditering ikas/videokartotek-og-e-laering/ Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30. september 2019