Råvarer og Blandinger SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018 Råvarer og foderstoffer er de varer vi ”mixer” for at lave en optimal blanding til dyrene. Det er vigtigt at vide hvad man mixer. Hvad indeholder varerne og hvilken indflydelse har de enkelte varer på blandingens indhold at næringsstoffer og på produktiviteten i besætningen. http://svineproduktion.dk/Viden/Paa-kontoret/Oekonomi_ledelse/Beregningsvaerktoejer/Fodervaerktoejer Hvis eleverne får en foderrecept og ikke kender råvarerne, har de ingen mulighed for at vurdere blandingen. Dette pp handler om de mest anvendte råvarer samt et par traditionelle blandinger/optimeringer

Råvarer med let fordøjelige kulhydrater Eksempler: Hvede Byg Rug Majs Korn er IKKE bare korn Hvad er hvad? Råvarer med over ca. 0,9 FEsv pr. kg betegnes som let fordøjelige Eksempler på fire alminedelig råvarer med let ford. Kulhydrater. Pilene kommer ind som animationer når der trykkes. Forslag spørg eleverne om de kan kende varerne. Råvarer med over ca. 0,9 FEsv pr. kg betegnes som let fordøjelige. Kulhydrat fraktionen i disse råvarer består hovedsageligt af stivelse, der er letfordøjeligt. For at grisen kan udnytte stivelsen, er det vigtigt at råvarerne formales, så de beskyttende skaldele ødelægges og stivelsen gøres tilgængelig.

Råvarer med Tungt fordøjelige kulhydrater Lucernepiller Halm Roepiller Klid Græsgrøntpiller Billederne kommer ind som animationer. Start evt. med at spørge eleverne hvilke råvarer de kender med højt indhold at tungt fordøjelige råvarer Kulhydrater kan være tungt fordøjelige for grise. Hvis kulhydraterne består af meget træstof eller tungt fordøjelige cellevægge, kan grisen ikke udnytte energien heri særligt effektivt. Råvarer med en stor andel træstof er blandt andet klid, halm, hø, roepiller. Husk træstof er en målbar men grov parameter når det gælder foderets fiberindhold. Træstof dækker over en stor gruppe af fibre. Træstof er den man lovgivningsmæssigt skal deklarere. Men fibrenes sammensætning er det som har betydning for fordøjelsen. Disse råvarer har en sundhedsfremmende effekt og modvirker blandt andet forstoppelse og knoldet afføring.

Råvarer Kendt Som ”proteinRåvarer” Fiskemel Solsikke Solsikkeskrå Mælkepulver Rapskage Sojaskrå Raps Forslag: Bed eleverne nævne alle de råvarer de kender som proteinråvarer Forslag til øvelse: Tag proteinråvarer fra Kitkasse og bed eleverne om at rangere dem efter proteinindhold Fiskemel fremstilles ved tørring og formaling af hele eller dele af fisk, hvoraf olien kan være fjernet. Der skal være et indhold af råprotein i tørstof på mindst 61% i fiskemel. Skummetmælkspulver fremstilles ved tørring af mælk, hvorfra det meste af fedtet er udskilt. Tørringen sker enten ved forstøvning i varm luft (spray) eller ved tørring i cylindre. Skummetmælkspulver har et højt indhold af råprotein og med en god proteinkvalitet. Der er desuden et højt indhold af laktose og mineralstoffer. I denatureret skummetmælkspulver ændres den procentvise andel af næringsstoffer lidt som følge af opblandingen med andre produkter. Produktion Skummetmælkspulver fremstilles primært med henblik på produktion af børnemælk, men sælges også med tilskud fra EU til fremstilling af fx ko- og somælkserstatning. Skummetmælkspulver fremstilles i de fleste væsentlige mælkeproducerende lande.

Råvarer Kendt Som ”proteinRåvarer” Kage eller skrå? Råvarer Kendt Som ”proteinRåvarer” Tørstof. Protein, fedt, energi og proteinfordøjelighed Forslag: Bed eleverne nævne alle de råvarer de kender som proteinråvarer Forslag til øvelse: Tag proteinråvarer fra Kitkasse og bed eleverne om at rangere dem efter proteinindhold Fiskemel fremstilles ved tørring og formaling af hele eller dele af fisk, hvoraf olien kan være fjernet. Der skal være et indhold af råprotein i tørstof på mindst 61% i fiskemel. Skummetmælkspulver fremstilles ved tørring af mælk, hvorfra det meste af fedtet er udskilt. Tørringen sker enten ved forstøvning i varm luft (spray) eller ved tørring i cylindre. Skummetmælkspulver har et højt indhold af råprotein og med en god proteinkvalitet. Der er desuden et højt indhold af laktose og mineralstoffer. I denatureret skummetmælkspulver ændres den procentvise andel af næringsstoffer lidt som følge af opblandingen med andre produkter. Produktion Skummetmælkspulver fremstilles primært med henblik på produktion af børnemælk, men sælges også med tilskud fra EU til fremstilling af fx ko- og somælkserstatning. Skummetmælkspulver fremstilles i de fleste væsentlige mælkeproducerende lande.

Råvarer - Fedt/Olie Snak om forskellen på animalsk og vegetabilsk olie

Blandinger til Søer og polte – typiske indhold Fodermiddel, indhold i % Polte Drægtige søer Løbe-kontrolafdeling Diegivende søer Energi (FEsv pr. kg) 1,0-1,05 0,95-1,03 1,03-1,10 1,05-1,10 Hvede * 20-50 30-50 Byg 30-60 30-70 25-45 Havre 5-10 0-5 Afskallet sojaskrå 8-16 0-12 6-12 8-18 Solsikkeskrå 0-8 0-6 Rapskage 0-3 Roepiller 4-12 Fedt/olie 0,5-1,5 1,0-2,5 1,5-3,0 * Der stilles sjældent optimeringskrav til hvede * Da hvede ofte bruges som det fodermiddel, som der ved optimering ikke vil blive stillet krav til, så vil hvedeandelen indrette sig sådan at blandingen går op med de krav der er stillet til øvrige råvarer. Altså stilles der fx et krav til 50% byg i en polteblanding, så vil hvede ende på langt under 50%, da der både indgår fx 10% sojaskrå, 5% solsikke, 1% fedt, 3% mineraler… Generelt om sammensætning Byg, havre og andre fiber kilder afstemmes i forhold til fx besætningens beholdninger af byg hvede samt mavesårsstatus (husk at denne kun kan vurderes ud fra en USK). Hvis der er problemer med mavesår, øges blandingens partikelstørrelse (formalingsgraden). Desuden viser foreløbige resultater fra SEGES af fx wrap til diegivende søer kan have en reducerende effekt på mavesår. For at sikre rolige dyr kan roepiller, som indeholder store mængder fibre med fordel tilsættes. Da roepiller er meget hårde ved transportudstyr og formalingsudstyret vælger mange hjemmeblandere at anvende knuste roepiller. Proteinet skal være af høj kvalitet, der skal være afstemte mængder af aminosyrer (Normer for Næringsstoffer). Raps skal kun buges i begrænset mængde i diegivningsfoderet, da det erfaringsmæssigt begrænser foderoptaget og smager kraftigt igennem i en blanding. Der er indsat maksimalt niveau for fedt da blandingen ellers bliver for energirig. Der skal bruges samme fedttype i die- som i drægtighedsblandingen, for at have samme smag. I 05_Fodermanagement kan ses anbefalinger for de enkelte dyregrupper

Blandinger til Grise i vækst – typiske indhold Fodermiddel 6-9 kg 9-15 kg 15-30 kg 30-110 kg Energi (FEsv pr. kg) 1,18-1,25 1,10-1,15 1,08-1,13 1,03-1,08 Hvede* 40-70 Byg 15-20 15-25 15-30 15-40 Havre 0-3 0-8 Afskallet sojaskrå 0-5 10-13 10-20 Solsikkeskrå 2-3 0-10 Rapskage Fiskemel 0-2 Sojaproteinkoncentrat 6-12 4-8 Kartoffelproteinkoncentrat 0-1 Hæmoglobinmel Mælkeprodukter 5-8 Fedt/olie 2,5-4,5 2,5-4,0 0,5-1,5 * Da hvede ofte bruges som det fodermiddel, som der ved optimering ikke vil blive stillet krav til, så vil hvedeandelen indrette sig sådan at blandingen går op med de krav der er stillet til øvrige råvarer. Altså stilles der fx et krav til 50% byg i en polteblanding, så vil hvede ende på langt under 50%, da der både indgår fx 10% sojaskrå, 5% solsikke, 1% fedt, 3% mineraler… Generelt Det kan være en fordel at diskutere med eleverne, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge flere blandinger (tilpasning af normer/råvarer kontra foderskift) Afprøvningsresultater af forskellige antal blandinger i fravænningsperioden, se: http://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2006/769 Afprøvningsresultater vedr. smågrisefoder uden fiskemel, se: http://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2004/652 Se også her: http://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Udfodring/Smaagrise Fravænnede grise 6-9 kg Hvis der er diarré problemer ved fravænning, vurderes først indholdet af protein, hvis dette ligger indenfor grænserne, kan det evt. være relevant at tilsætte organisk syre, og evt. skifte noget af sojaskråen ud med mælkepulver, fiskemel eller kartoffelprotein. Ulempen ved byg i fravænningsblandingen er, at det tilfører for meget træstof, som grisene ikke kan udnytte og som fylder i en periode, hvor maverne er små og energibehovet stort. Hvis der fravænnes små grise (de skal være 21 dage ved fravænning jf. loven), kan det ofte betale sig at indkøbe et godt mælkepulver (der vælges et produkt som bidrager med omtrent lige dele fedt og protein, fx mælkepulver 18/18) og blande det i med 5-15 % fremfor at indkøbe en meget dyr blanding fra foderstoffirmaet Smågrise 9-15 kg Niveauet af sojaskrå bestemmes ud fra diarré forekomsten, hvis der ikke er problemer med diarré øges sojaskrå andelen, det giver en billigere blanding Tilstræb flere forskellige proteinkilder foruden sojaskrå, idet en spredning i råvaresammensætningen erfaringsmæssigt giver mindre problemer med diarré Smågrise 15-30 kg Af prismæssige hensyn foretrækkes afskallet sojaskrå som eneste proteinkilde, der kan evt. indgå lidt raps eller solsikke Niveauet af sojaskrå bestemmes dog ud fra diarré forekomsten, så hvis der er problemer med diarré kan sojaskrå-andelen reduceres ved at tilsætte mere skånsomme proteinkilder, men det giver en dyrere blanding Slagtesvin 30-110 kg Hvis der er for meget raps/solsikke i startblandingen, kan det gå ud over foderoptaget (Hanne Maribo, 2011) God ide at snakke om de varer der dominerer smagsmæssigt. F.eks. Raps og solsikke Der findes eksempler på blandinger her: http://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Udfodring/Slagtesvin * Der stilles sjældent optimeringskrav til hvede

Eksempel på indlægsseddel Indkøbt færdigfoder Indlægssedlen er mere detaljeret end en følgeseddel der normalt bare beskriver den leverede vare med mængde og navn Husk at nævne at råvarerne rangeres således at den er indgår med største andel står øverst Få en snak med eleverne om hvad krav vi stiller til vores diegivende søer og hvordan dette kommer til udtryk ved de anvendt råvarer Spørg evt. hvilke varer der giver energi, protein…

Eksempel på indlægsseddel Indkøbt færdigfoder Indhold af næringsstoffer, analysérbart Råvaresammensætning (Botanisk analyse) Information vedrørende de anvendte råvarer Godkendelses- og registreringsnummer skal fremgå af mærkningen Dette er eksempel på en indlægsseddel til en færdigfoderblanding. Formål med denne og de næste tre slides er at få en gennemgang af og snak om Indlægssedler til færdigfoder samt optimeringer til hjemmeblandere. Hvad står der på dem? Hvilke oplysninger kan vi bruge?

Eksempel på foderoptimering for en hjemmeblander Hvem har optimeret blandingen - firma/person Hvilken blanding er der tale om Firmaet der har optimeret blandingen står øverst og der er mulighed for at indføre landmandens kontaktoplysninger, endvidere fremgår receptnummeret her og blandingens navn, typisk navngives blandingen til den dyregruppe det vedrører

Eksempel på foderoptimering for en hjemmeblander Hvordan er blandingen sammensat, råvarer Her er det vigtigt at tage en snak med eleverne om kornværdier og analyser. Hvad betyder det hvis man bruger landsværdier i forhold til en analyse af eget korn? Foruden de enkelte komponenter i råvaresammensætningen, altså de komponenter som fodercomputeren trækker ind fra siloer og påslag, så kan dette felt også indeholde prisoplysninger på komponenter og den samlede foderpris, kr./kg og kr./FEsv

Eksempel på foderoptimering for en hjemmeblander Hvilke næringsstoffer indeholder blandingen Angivet både pr kg og pr Energi (= pr Fesv) Forklar at når der er en optimering så er der sat nogle krav som blandingen skal indeholde. F.eks. Et minimum af byg eller minimum af lysin… Understreg at her kan man sammenligne næringsstofindholdet med de normer der findes.