Hjemmeblanding SEGES Svineproduktion Foder 2017

Præsentationer af emnet: "Hjemmeblanding SEGES Svineproduktion Foder 2017"— Præsentationens transcript:

1 Hjemmeblanding SEGES Svineproduktion Foder 2017
Hjemmeblandere har selv ansvaret for fodersammensætning og -kvalitet. Der skal udføres nogle procedurer og arbejdsopgaver, som ikke er der ved færdigfoder, og det er derfor vigtigt, at eleverne kender til de faldgruber, der er ved arbejdet med hjemmeblanding. Emner Hjemmeblanding kan ses som forskellige procestrin Hvad bør kontrolleres ved de forskellige procestrin

2 Færdigfoder eller hjemmeblanding?
Giv eleverne nogle minutter til at notere hvilke fordele og ulemper de kan forestille sig ved at være hjemmeblander. Kør derefter tabellen ind via animationer. Et plus i tabellen betyder, at dette er en fordel. Tag en snak om de forskellige punkter i tabellen. Især den med foderudnyttelse i forsøg og i praksis. Desuden er det vigtigt at understrege at fordelene ved hjemmeblander kun gælder hvis du har interessen, lysten og tiden. Husk: Hvis du skal have gevinsten, skal du lave en blanding, hvor du ved, hvad der er i foderet + du ved hvad der kommer ud i krybben. Derfor er det vigtigt med jævnlige eftersyn af anlægget. F.eks. Kalibrering. Husk også hygiejnen. (Se særskilt pp om foderhygiejne) Tabellen er hentet her:

3 Overvejelser Tid og lyst til at tage ansvar for foderfremstilling
Løbende kontrol af Doseringsnøjagtighed Blandesikkerhed Formalingsgrad Krav til analyser af eget korn (vandindhold, protein og evt. svampetoksiner) Investering i lager og male-/blandeanlæg Krav til likviditet ved egen kornopbevaring Overvejelser man bør gøre sig (uanset fordele og ulemper) inden man vælger at blive hjemmeblander. Derfor hvis man ikke har interessen så lad være!!! Hvis du skal have gevinsten, skal du lave en blanding, hvor du ved, hvad der er i foderet + du ved hvad der kommer ud i krybben. Overgang til faldgruber … (interesse, tid, kontrol, analyser) Husk der findes en manual om hjemmeblanding:

4 Beregningsopgave Mængder
Hvor mange kg foder skal der bruges om året og pr måned til en produktion på slagtesvin? Hvor meget byg svarer det til ? Hvor meget hvede svarer det til? Antag at der anvendes to traditionelle blandinger! Antal svin/år 10.000 Ufyld kun de gule felter!!! KG!! Forbrug kg Byg Hvede Soja Raps Mineral/vitamin Total andel/forbrug Blanding pr. dyr pr. år andel % Forbrug/år Andel % 1 60,00 27,00 55,00 12,00 72.000 3,00 18.000 100,00 2 150,00 25,00 52,00 10,00 11,00 2,00 30.000 Total (kg) 210,00 48.000 pr. måned Total 44.750 92.500 18.500 15.250 4.000 Total kg/mdr. 175 tons foder pr. måned ! Mængderne er store. Dvs. der skal håndtere mange kg foder hvert år af hver vare. Dette er et eksempel hvor formålet er at få eleverne til at reflektere over hvor mange kg der skal håndteres i alt og af hver vare i en given besætning. Lad eleverne tænke lidt over hvad de vil svare før den blå kasse køres ud. Gennemgå derpå tabellen som jo blot er et eksempel. Regnearket ligger på sharepoint, under opgaver til pp og kan anvendes hvis eleverne er motiveret for at regne flere eksempler ud. Regnearket hedder: ”08_eks_beregning_mængder_2015”. (og indeholder beregning af kg og kroner). Udgangspunktet er et eksempel der viser hvor meget korn, soja, raps og mineraler der skal bruges årligt og pr måned til en produktion af slagtesvin.

5 Råvarer og lager Råvarer og oplagring- hvad skal kontrolleres

6 Råvarer Som hjemmeblander er man selv både produktchef, kvalitetschef og indkøbschef for foderproduktionen. Det er ens eget ansvar at sikre sunde råvarer og at fremstille et korrekt sammensat foder som grundlag for en optimal svineproduktion. Hjemmeblandermanualen samler anvendt viden og praktiske erfaringer. Modtagekontrol Korrekt råvare eller foderblanding modtaget Korrekt silo Kontrol af rigtig råvare anvendt i foderoptimering Prøveudtagning og egne analyser af korn Evt. også for øvrige råvarer, fx biprodukter Vedr. Håndtering af råvarer, se H1 i hjemmeblandermanualen Billedet viser et forslag fra en besætning på, hvordan man får overblik over råvaresiloer Kontroller råvarernes navn på leveringssedlen fx rapskagefoder 9 pct. fedt – tjek at det er den rigtig rapskage, der er anvendt i foderoptimering og ikke fx rapsskråfoder Vedr. prøveudtagning og egne analyser se håndbogsblade H15, H16 i manualen

7 Oplagring Lav plan for pasning af kornlager
Et kornlager skal passes – det passer ikke sig selv –hvert år er der eksempler på at korn er ødelagt, fordi det ikke har været passet- det gælder også i tørre høstår. Se forslag til skema næste side Mandeluger i siloerne letter tilsyn og rengøring Korngraven skal være indrettet, så der ikke kommer regnvand ind – forhøjet kant + tæt port Lav plan for pasning af kornlager Før, under og efter høst Rengøring af korngrav, siloer m.v. Skadedyrsbekæmpelse Vedr. Kornopbevaring: se H2 og H3

8 Hvad gør man så? Korns lagerfasthed
Kornets lagerfasthed afhænger af vandprocent og temperatur, derfor skal kornet tørres og beluftes. Meget vådt korn udvikler varme pga. vækst af skimmelsvampe – det skader kornet og medfører tab og evt. udvikling af svampetoksiner.

9 Oplagring - Forslag til løbende kontrol af kornkvalitet
Kontroller Temperatur, vandindhold, syn og lugt Dato Ude, °C Korn, °C Vandprocent Syn/lugt Beluftet Initialer Få en snak med eleverne om den optimale temperatur på kornet og opbevaring. Korn i planlager og stålsiloer (amerikanersiloer) skal tilses jævnligt fx hver 14. dag. Gå fx med bare fødder for at mærke efter om det varmer. Kontroller for fugt, temperatur, syn, lugt og evt. Skadedyr. Forslag til løbende kontrol af kornkvalitet Kan suppleres med diverse tekniske løsninger, som automatisk temperaturmåling og beluftning

10 Formaling Risikofaktorer ved formaling :
Dårlig foderudnyttelse / dårlig mavesundhed Afblanding kan forværres af uens partikelstørrelse Dårlige hygiejne på grund af fugt - kondens under formaling

11 Foderudnyttelse >< mavesundhed
Formaling Foderudnyttelse >< mavesundhed Effekt af formalingsgrad Forventede værdier Meget fint Fint Mellem groft Groft < 1mm, % 80 70 53 35 FEsv/kg tilvækst, mel 2,75 2,8 2,9 3,0-3,15 Maveindeks, mel 2,5 1,5 0,5 0,3 Stivelse i gødning, % af TS 0,8 1,7 2,7 3 Mavesækken vurderes efter en skala fra 0 til 10. Grise med index på 6 og højere har lavere tilvækst. Søer med index på 6 eller højere kan have en lavere foderoptagelse og dermed en lavere produktivitet. Foders formalingsgrad har afgørende betydning for grises foderudnyttelse og for mave-tarm-sundheden. Korn skal formales så fint som muligt af hensyn til foderudnyttelsen, men ikke så fint, at mave-tarm-sundheden forringes væsentligt. Fin formaling af korn gør det lettere for grisene at udnytte kornets næringsstoffer, men kan reducere foderoptagelsen, især når der fodres med tørfoder, og hvis der ikke er vand i automaterne. Derudover kan meget fin formaling medføre, at grise får maveforandringer/-sår og hos smågrise er det fundet, at forekomsten af diarré øges.  Grov formaling medfører omvendt en ringere foderudnyttelse, men kan være en fordel, hvis grisene har maveforandringer/-sår, diarré eller, hvis der er Salmonella i besætningen. Korn til foder til smågrise bør som udgangspunkt formales ligesom til slagtesvin. Smågrise fordøjer stivelse i foderet bedre med finere formalingsgrad. Indholdet af stivelse i gødning kan bruges som rettesnor for, om foderet er for groft formalet, hvilket primært er relevant ved brug af pelleteret foder. Anbefalingen til slagtesvin er at starte med fin formaling og kun ændre det til en grovere formaling, hvis det viser sig nødvendigt. Grundlaget for en ændring er en USK-undersøgelse (Udvidet Sygdomskontrol) af mindst 20 mavesække udtaget på slagteriet, så problemets omfang kan vurderes. Der er primært gennemført forsøg med forskellige formalingsgrader i foder til slagtesvin. For polte og søer gælder det, at der skal vælges en formalingsgrad, der tilgodeser søernes holdbarhed for at undgå tidlig udsætning (”mellem groft formalet”). Derfor anbefales en grovere formaling til søer end til slagtesvin, og man bør i en integreret besætning have mulighed for at formale med to forskellige formalingsgrader.

12 Formaling Inspektion af mølle, slagler og solde Sold med hul
Kontrol af formalingsgrad / sigteprofil 3. 2. 1. Slagler og solde bliver slidt – men det er forskelligt hvor hurtigt bl.a. pga. kornets renhed 1. Billeder af slagler viser forskelligt slid – den til højre er ny – slagler kan se forskellige ud. Skivemøller skal også kontrolleres, men ikke så hyppigt, da de holder længere. 2. Billede af sold, viser et sold med hul i – fx pga. en sten 3. Mads skifter pose i dysefilter. Dysefilteret fjerner den fugt, der dannes ved formaling. Det er smart at have to poser, så der er tid til at vaske den ene. Se mere om vedligeholdelse af hjemmeblandingsanlæg under PP 09_teknik_2015

13 Forskellige sigter Bygholm 2 Slagtesvinesigte Elektrisk sigte
SKIOLD håndsigte Bygholmsigte Formaling af korn og proteinfodermidler sikrer god foderudnyttelse samt god mavesundhed. Vurdering af formalingsgraden bør ske hver 14. dag. Det er korndelen, og ikke den færdige foderblanding, der kontrolleres. Smågrise og slagtesvin udnytter foderet optimalt når det formales fint. Eneste årsag til at overveje en grovere formaling er, hvis der opstår mave-tarm-problemer eller endetarmsudfald. I praksis er det forholdene i den enkelte besætning, der afgør den optimale sigteprofil. Sigteprofilen for søer bør være grovere end for smågrise og slagtesvin af hensyn til søernes mavesundhed og dermed holdbarhed. Avner og skaller skal ikke medregnes i procentfordelingen. Bemærk, at det ikke giver god information at sigte valset korn. I valset korn bestemmes formalingsgraden ved at måle tykkelsen på de valsede kornflager ved hjælp af en skydelære. Tykkelsen skal være under 1 mm. Anbefalet sigteprofil til søer: Ønsker du ikke selv at bruge tid på at sigte korn, så kan du løbende indsende prøver af formalet korn til et laboratorium (Eurofins Steins tilbyder bl.a. sigteanalyse) og få svar på, hvordan partikelfordelingen er i kornet. Bygholmsigten med 3 solde, var den første, der blev udviklet. Den skal rystes i 5 minutter, hvilket man godt kan blive træt i armene af – især hvis man har både byg og hvede og evt. forskellige formalingsgrader, som skal kontrolleres. Slagtesvinesigten blev udviklet derefter. Den skal kun rystes i 2 minutter – bl.a. fordi soldet er større. Der er dog en fejlkilde ved slagtesvinesigten, hvis man ikke læser begge fraktioner (over og under 1 mm) af. Se senere slide. Bygholm 2 er udviklet med udgangspunkt i slagtesvinesigten – se næste slide SKIOLD håndsigte har 1 sold, men der kan isættes flere. Kræver vægt. Man afvejer 100 g. formalet korn. Når man efter sigtning afvejer de enkelte fraktioner – har man tallet i pct. Den elektriske sigte fås med forskellige soldstørrelser. Er oprindeligt udviklet af Redtch, som forhandler til både tør- og vådsigtning - den anvendes primært til forsøg Skiold forhandler en kopi. Den elektriske sigte anvendes i flere større slagtesvinebesætninger, der har indset, hvor stor økonomisk effekt, der er ved at anvende korrekt formalingsgrad. Typisk vælger de kun at køre med et enkelt 1 mm sold Nyt sigteapparat:

14 Udtagning af sigteprøve
Film af udtagning af sigteprøve – tryk på billedet Afkøling af prøven før sigtning Sigteprøver skal laves på samme måde/af samme person fra gang til gang Volumenaflæsning eller vejning: det, der faktisk bliver gjort! Den optimale sigteprofil skal findes i den enkelte besætning Prøveudtagning af formalet korn – indret det nemt! – se eksempel på næste dias Sigteresultatet kan være personafhængigt Det er vigtigt at overholde den anbefalede sigtetid Resultatet vil være lidt forskelligt om fraktionerne aflæses eller vejes. Det vigtige er, at det bliver gjort ens fra gang til gang Den rette formalingsgrad er besætningsafhængig – så derfor er det udviklingen/ændringer i sigteprofil over tid, der skal følges og ses i sammenhæng med performance i stalden. Brug derfor sigteskemaet og noter hver gang der sigtes.

15 Prøveudtagning fra blander
Hold en spand påsat en stang under udløbet i blander. Krybberenser kan også bruges. Prøven skal helst udtages af korn i bevægelse for at undgå afblanding.

16 Slagtesvinesigten: fraktionen over 1 mm bør aflæses. Omregn til procent
Fyldt til stregen? Fyldt til stregen og rystet lidt sammen Gælder specielt slagtesvinesigten. Aflæsning er for unøjagtig fordi når prøven rystes let, er der ikke længere 100 % Det er en god ide, at tegne skalaen op med tusch ved fraktionen > 1 mm, således at denne fraktion også kan aflæses. Hvis summen ikke er 100, skal der omregnes til procent. Vis gerne som øvelse – groft formalet korn falder mest sammen PP findes også på 1HF

17 Download app til Android
App til sigteprofil Prøv VSP’s app til din smartphone Formalingsgraden af korn til svinefoder testes med et Bygholm2 sigteapparat. Efter aflæsning af fraktionerne <1mm, 1-2 mm og >2 mm indtastes de aflæste værdier i din app, som omregner til procent. Download app til Android Download app til Iphone Download app’en + øvelsen App’en kan kun regne procent! Men den regner det efterhånden, som der tastes. Skema til kontrol af sigteprofil findes i kitkassen PP findes også på 1HF

18 Udfodring

19 Hvordan kontrollere I at der blandes og udfodres de rette mængder?
Udfodring Hvordan kontrollere I at der blandes og udfodres de rette mængder? Afblanding forebygges med ensartet partikelstørrelse og/eller fedt i foder. Proteinråvarer skal formales - samme sold som kornet Udfodringsnøjagtighed: udfodring af små mængder vådfoder (til søer lige før og efter faring) kan være unøjagtig. Hvis der konstant udfodres enten for meget eller for lidt, kan mængden justeres i computeren Foderautomater: Hvad skal man være opmærksom på der? For lidt – grisene får ikke foder ad libitum For meget – risiko for foderspild Data i fodercomputer skal være rigtige. Forkerte data => at udforingsmængden bliver forkert, fordi computeren beregner mængden ud fra: FEsv pr kg råvare, råvaresammensætning, foderkurve og grisenes vægt. Fejl blot et enkelt sted => forkert udfodringsmængde Diskuter med eleverne: Hvordan gør I ?

20 Risiko for Afblanding Der er større risiko for afblanding ved hjemmeblandet foder. Afblanding af næringsstoffer i tørfoderstrengen kan forringe produktiviteten og give problemer med f.eks. halebid. Afblanding kan blandt andet opdages ved: gødningskonsistens og farve er forskellig først og sidst på foderstrengen farve og sigteprofil af foderet er forskellig først og sidst på foderstrengen Afblanding forebygges ved: • At fylde tørfoderstrengen så få gange pr. døgn som muligt, uden at automaterne går tomme i de mellemliggende perioder (tips: undgå at føre nedfaldsrøret for langt ned i automaterne) • Tilsætning af fedt eller olie til foderet (typisk 0,5 – 1,5 %) • Stor rørdiameter på foderstreng • Fin og ensartet formaling af korn og sojaskrå • Formaling af tilskudsfoder • Fodringsanlæg med ventiler ved hver foderautomat • Reversibelt tørfodringsanlæg • Flydende vitaminer og mineraler

21 afblanding Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen, når foderprøverne udtages direkte fra rørstrengen ved toppen af foderautomaten. Meddelelse nr. 709 (2005) : Der er fundet statistisk sikker afblanding af hjemmeblandet tørfoder til søer (flest mineraler i de første volumenkasser).