Fodermanagement – søer

Præsentationer af emnet: "Fodermanagement – søer"— Præsentationens transcript:

1 Fodermanagement – søer
SEGES Svineproduktion 1hf Foder 2018 Her kan du som medarbejder gøre en forskel ude i praksis. Indledende snak med elever om hvad der menes med fodermanagement vedrørende søer. Desuden kan den indledende snak så drejes over i, hvad der menes fra underviserens side og hvad formålet er med dette ppt og de tilhørende øvelser. Hvilke faktorer kan eleverne selv have indflydelse på? OBS: Flere slides går igen i samme eller en udvidet form i uv materiaelt på 2hf

2

3 Det koster 3-4 Feso at lægge et kg på en so
Fodring efter huld Det koster 3-4 Feso at lægge et kg på en so Målet er mm rygspækmål ved faring Målet er mm rygspækmål ved fravænning Som opstart på emner vedr. den daglige fodring, anbefaler vi, at se lidt på søernes huld. Formålet er at synliggøre hvilken betydning, den daglige fodring har for søernes huld og hvilken konsekvens det kan have med magre/fede søer.

4 Foderkurve - søer Foderniveauer fra goldperioden til fravænning – i alt 160 dage. Normtallene tager højde for, at nogle søer er større eller i bedre huld end andre og derfor ikke skal have så mange foderenheder. Optrapning af foderstyrken efter faring til 8-10 foderenheder skal ske, så toppen nås efter dage. Dog aldrig hurtigere, end at soen hele tiden har en god appetit og har tømt krybben minutter efter fodringen. Figuren ovenfor er fra bogen ‘Svineproduktion’ , 2. udgave, s. 253

5 Næringsstoffer - Normer
Udklip af Normer for næringsstoffer Normen for diegivende søer er senest opdateret i efteråret 2017 på basis af nyeste forsøg med højtydende søer. For at undgå unødig proteinbelastning af søerne er aminosyreprofilen tilpasset til maksimal kuldtilvækst ved minimal protein. I praksis betyder det, at der stort set ikke er sikkerhedsmargin på aminosyrer til diegivende søer, og man bør derfor kontrollere at alle aminosyrer overholder normerne. Normen for søer i løbestalden er lavet som en sikkerhedsbetragtning, idet det blev vurderet, at foderet til drægtige søer var for lavt i lysin og protein til at være sikkert nok at anvende i løbeafdelingen – men der er ikke lavet afprøvninger eller forsøg der bekræfter denne frygt. Bemærk at normen for lysin til drægtige søer er ikke opdateret siden 1996

6 Fodring af diegivende søer
14. juni 2019

7 MÅL Målene ved fodring af diegivende søer er:
At sikre en hurtig faring med få dødfødte grise At sikre god mavesundhed af hensyn til foderoptagelse og resultater At sikre at soen giver en høj mælkeydelse for at opnå Høj fravænningsvægt Mange fravænnede pr. fravænning At sikre at soen æder nok foder således at Den ikke taber unødigt huld Den kommer hurtigt i brunst efter fravænning Den får mange totalfødte grise i næste kuld De overordnede mål skal sikre at søerne både kommer godt over faringen, yder meget mælk og at mavesundheden bevares, samt endelig at foderoptagelsen er tilstrækkelig til at undgå elevatorsøer (meget foder til reetablering af huld) og for at næste kuld grise også bliver stort. Indgangsbønnen er imidlertid at mange søer desværre kommer ind i farestalden i et ikke optimalt huld – de bør have mm rygspæk når de flyttes til farestalden

8 Soen æder FEso - IKKE liter, kg eller streger på doseringskassen
udfodring Tørfoderkasse: Fra FEso til streger Foderkassen fyldes op til eksempelvis 4 streger, og indholdet tømmes ud og vejes. Vægten er 3,6 kg, og blandingen indeholder 98 FEso pr. 100 kg Hvor mange FEso pr. streg? 3,6 kg x 0,98 FEso pr. kg/ 4 streger = 0,88 FEso/streg Soen æder FEso - IKKE liter, kg eller streger på doseringskassen Film Billedet er et link til en video, der viser, hvordan vægtfylden kontrolleres ( Her kunne man med fordel lave øvelsen selv/i klassen Tørfoderkasse: Fra FEso til streger Foderkassen fyldes op til eksempelvis 4 streger, og indholdet tømmes ud og vejes. Vægten er 3,6 kg, og blandingen indeholder 98 FEso pr. 100 kg Hvor mange FEso pr. streg? 3,6 kg x 0,98 FEso pr. kg/ 4 streger = 0,88 FEso/streg

9 Fodervalg Fodervalget til diegivende søer skal tage højde for
At søerne har energi til en hurtig faring og ikke får forstoppelse (fiberindhold ) At søerne skal kunne æde meget foder (fiberindhold  og energikoncentration) At søerne bibeholder en god mavesundhed (struktur/partikelstørrelse) Beskrivelse af billeder Alm. pelleteret sofoder Pelleteret sofoder med valset byg tilsat efter pelleteringen Ekspandat foder Ekspandatfoder med tilsat valset byg efter ekspandering (svært at se) At søerne har energi til en hurtig faring Foderblandingens indhold af fibre kommer primært fra indholdet af byg, havre, solsikkeskrå, hvedeklid og roepiller og til en vis grad også fra rug. Fibre medfører at en større andel af foderet ikke optages i tyndtarmen men i stedet af bakterier fermenteres i tyktarmen, og med en længere opholdstid i tyktarmen pga. fiberindholdet vil foderet mætte mere (og tarmindholdet vil samtidig være mere vandigt). Samtidig medfører de fleste fibertyper, at søerne optager mere væske, hvilket er ønskeligt. Det er imidlertid ikke nok med fibre i diegivningsfoderet, idet de normalt anvendte mængde fibre ikke kan holde soens blodsukker konstant over tid. Derfor er fodringshyppigheden (tidspunkterne) vigtige for at sikre energi til faringen – en aftenfodring er derfor en god løsning. At søerne skal kunne æde meget foder Her er udfordringen at man omkring faring ønsker mange fibre (en daglig fiberforsyning på >500 g pr. dag), men fortsættes med et højt fiberniveau i foderet kan søerne ikke æde tilstrækkeligt med foder, og der er risiko for øget huldtab. At søerne bibeholder en god mavesundhed God mavesundhed styres ved blandingsvalget ved at sikre, at foderet ikke er fint formalet og pelleteret, idet andelen af partikler under 1 mm så vil blive for høj. For at sikre god holdbarhed af søer i en besætning bør de enten fodres med hjemmeblandet foder, pelleteret foder med valset byg tilsat efter varmebehandling eller ekspandatfoder. Hjemmeblandet foder er i sig selv ikke en garanti for god mavesundhed, idet der løbende skal følges op på, om formalingen sikrer, at der er tilstrækkeligt med partikler med en størrelse på >2 mm. Der bør løbende udføres USK på fx kasserede polte og udsættersøer, for at overvåge mavesundheden. Alt tyder på at anvendelse af fx wrap kan hjælpe med at opretholde en sund mave hos både polte og søer

10 Fodervalg Generelt om sammensætning Fodermiddel Polte Drægtige søer
Løbe-kontrolafdeling Diegivende søer Energi (FEsv pr. kg) 1,0-1,05 0,95-1,03 1,03-1,10 1,05-1,10 Hvede* 20-50 30-50 Byg 30-60 30-70 25-45 Havre 5-10 0-5 Afskallet sojaskrå 8-16 0-12 6-12 8-18 Solsikkeskrå 0-8 0-6 Rapskage 0-3 Roepiller 4-12 Fedt/olie 0,5-1,5 1,0-2,5 1,5-3,0 Generelt om sammensætning Byg, havre og andre fiber kilder afstemmes i forhold til fx besætningens beholdninger af byg hvede samt mavesårsstatus (husk at denne kun kan vurderes ud fra en USK). Hvis der er problemer med mavesår, øges blandingens partikelstørrelse (formalingsgraden). Desuden viser foreløbige resultater fra SEGES af fx wrap til diegivende søer kan have en reducerende effekt på mavesår. For at sikre rolige dyr kan roepiller, som indeholder store mængder fibre med fordel tilsættes. Da roepiller er meget hårde ved transportudstyr og formalingsudstyret vælger mange hjemmeblandere at anvende knuste roepiller. Proteinet skal være af høj kvalitet, der skal være afstemte mængder af aminosyrer (Normer for Næringsstoffer). Raps skal kun buges i begrænset mængde i diegivningsfoderet, da det erfaringsmæssigt begrænser foderoptaget og smager kraftigt igennem i en blanding. Der er indsat maksimalt niveau for fedt da blandingen ellers bliver for energirig. Der skal bruges samme fedttype i die- som i drægtighedsblandingen, for at have samme smag. Diegivende søer Foderets energiindhold er højere end de øvrige fodertyper for at sikre en høj foderoptagelse (energioptagelse) Solsikkeskrå og rapskager indgår i begrænsede mængder da de giver kraftig smag, og dermed kan være med til at hæmme foderoptagelsen Endvidere anvendes et relativt lavt fiberindhold, dels fordi det ”fylder” og fordi det reducerer foderets energiindhold pr. kg Fedtkilder Omkring fedtkilderne, så er svinefedt, sojaolie, palmeolie og Leci-E (rapslecithin) anerkendte fedtkilder, mens høje mængder af frie fedtsyrer i PFAD oftest ikke fungerer alt for godt til diegivende søer. Et oplæg til diskussion kunne være: Hvad er specielt vigtigt i forbindelse med fedt i vådfoderanlæg?! En diskussion omkring fedt i vand, emulgering, evt. en test ved at hælde flydende olie på vand. Nogle glemmer at få emulgator tilsat, og så får de et problem i vådfodringsanlægget. Lange jordstrenge med lave temperaturer kan også få fedtdelen til at størkne og stoppe rørstrengen, idet de fleste fedttyper (ikke sojaolie og Leci-E) bliver til faste stoffer når de kommer meget under grader. Hvede er markeret med rød stjerne fordi Da hvede ofte bruges som det fodermiddel, som der ved optimering ikke vil blive stillet krav til, så vil hvedeandelen ganske enkelt indrette sig sådan at blanding går op med de krav der er stillet til øvrige råvarer. Altså stilles der fx et krav til 50% byg i en polteblanding, så vil hvede ende på langt under 50%, da der både indgår fx 10% sojaskrå, 5% solsikke, 1% fedt, 3% mineraler…

11 Fodring af golde og drægtige søer
14. juni 2019

12 MÅL Målene ved fodring af goldsøer og drægtige søer er:
At sikre en god brunst At sikre implantation af mange fostre (høj kuldstørrelse) og hurtig reetablering af huld fra forudgående diegivningsperiode At sikre at søerne er i et ensartet huld og har mm rygspæk ved faring (video) De overordnede mål skal sikre at søer får en høj kuldstørrelse og at de er i rette huld ved næste faring. Det er vigtigt at huldet indenfor en besætning er ensartet, da det reducerer arbejdsbehovet til håndtering af afvigende søer, og samtidig yder for fede søer ikke særlig optimalt i farestalden, og for magre søer øger risikoen for skuldersårsproblemer, og ekstra arbejde som følge af indsat mod dette. Huldstyring er nøgleordet men også et ord de fleste ”hader” i praksis, da det kræver en aktiv indsats.

13 Fodervalg I Fodervalget skal sikre
At søerne bliver mætte (fiberindhold og energikoncentration) At søerne bibeholder en god mavesundhed (struktur/partikelstørrelse) At huld reetableres effektivt, og at fostertilvæksten tilgodeses (fordøjeligt lysin og protein pr. FEsv) Beskrivelse af billeder Alm. pelleteret sofoder Pelleteret sofoder med valset byg tilsat efter pelleteringen Ekspandat foder Ekspandatfoder med tilsat valset byg efter ekspandering (svært at se) At søerne bliver mætte Foderblandingens indhold af fibre kommer primært fra indholdet af byg, havre, solsikkeskrå, hvedeklid og roepiller og til en vis grad også fra rug. Fibre medfører at en større andel af foderet ikke optages i tyndtarmen men i stedet af bakterier fermenteres i tyktarmen, og med en længere opholdstid i tyktarmen pga. fiberindholdet vil foderet mætte mere. Samtidig kan en lav energikoncentration (lavt antal FEsv pr. kg) være med til at sikre, at søerne skal æde flere kg foder for at få den fornødne mængde FEsv. Af hensyn til overgangen til diegivningsfoderet bør der anvendes 0,5-1,0% af samme fedtkilde som anvendes i diegivningsfoderet. At søerne bebeholder en god mavesundhed God mavesundhed styres ved blandingsvalget ved at sikre, at foderet ikke er fint formalet og pelleteret, idet andelen af partikler under 1 mm så vil blive for høj. For at sikre god holdbarhed af søer i en besætning bør de enten fodres med hjemmeblandet foder, pelleteret foder med valset byg tilsat efter varmebehandling eller ekspandatfoder. Hjemmeblandet foder er i sig selv ikke en garanti for god mavesundhed, idet der løbende skal følges op på, om formalingen sikrer, at der er tilstrækkeligt med partikler med en størrelse på >2 mm. Der bør løbende udføres USK på fx kasserede polte og udsættersøer, for at overvåge mavesundheden. Alt tyder på at anvendelse af fx wrap kan hjælpe med at opretholde en sund mave hos både polte og søer At huld reetableres effektivt og at fostertilvæksten tilgodeses Disse parametre styres ved at vælge blandinger der følger normerne og de anbefalede foderkurver. Når disse to ting kombineres sikres netop den daglige forsyning med energi, lysin og aminosyrer, som medfører, at søerne kan indfri forventningerne. Hvis søerne flyttes meget sent før faring til farestalden så er den gældende norm på 3,3 g fordøjeligt lysin pr. FEso til drægtige søer næppe tilstrækkelig, og der bør enten fasefodres eller vælges en blanding med et højere lysin- og proteinindhold

14 Fodervalg Generelt om sammensætning. Fodermiddel Polte Drægtige søer
Løbe-kontrolafdeling Diegivende søer Energi (FEsv pr. kg) 1,0-1,05 0,95-1,03 1,03-1,10 1,05-1,10 Hvede* 20-50 30-50 Byg 30-60 30-70 25-45 Havre 5-10 0-5 Afskallet sojaskrå 8-16 0-12 6-12 8-18 Solsikkeskrå 0-8 0-6 Rapskage 0-3 Roepiller 4-12 Fedt/olie 0,5-1,5 1,0-2,5 1,5-3,0 Generelt om sammensætning. Byg, havre og andre fiber kilder afstemmes i forhold til fx besætningens beholdninger af byg hvede samt mavesårsstatus (husk at denne kun kan vurderes ud fra en USK). Hvis der er problemer med mavesår, øges blandingens partikelstørrelse (formalingsgraden). Desuden viser foreløbige resultater fra SEGES af fx wrap til diegivende søer kan have en reducerende effekt på mavesår. For at sikre rolige dyr kan roepiller, som indeholder store mængder fibre med fordel tilsættes. Da roepiller er meget hårde ved transportudstyr og formalingsudstyret vælger mange hjemmeblandere at anvende knuste roepiller. Proteinet skal være af høj kvalitet, der skal være afstemte mængder af aminosyrer (Normer for Næringsstoffer). Raps skal kun buges i begrænset mængde i diegivningsfoderet, da det erfaringsmæssigt begrænser foderoptaget og smager kraftigt igennem i en blanding. Der er indsat maksimalt niveau for fedt da blandingen ellers bliver for energirig. Der skal bruges samme fedttype i die- som i drægtighedsblandingen, for at have samme smag. Drægtige søer Drægtighedsblandingen skal ikke være energirig, idet den så ikke vil mætte søerne fysisk, mens de i drægtigheden får en relativt lav foderstyrke. Prioritér derfor en høj fiber andel, blandt andet for at undgå mavesår, og give en god mæthedsfornemmelse samt roligere søer. Pr. foderenhed kan det give en dyrere, men også mere velfungerende blanding. Vedrørende fibre, så er der i Holland et lovkrav om 7,5 % træstof i foderet. I DK er der typisk 4 %, årsagen til at hollænderne ligger højere er en udbredt brug af fiberrige biprodukter i foderet, fx palmekager. Der anvendes gerne 0,5-1,0% fedt af samme type som i foderet til farestalden, dette giver som regel et lettere overgang mellem blandinger (genkende smag) Fedt til drægtige skal kun tilsættes som støvbinder og for at søerne kan genkende fedtsmagen i diegivningsfoderet Læs mere her: Løbe- og kontrolafdeling I 2014 blev der indført en norm for søer i løbeafdelingen. Denne var baseret på en litteraturgennemgang samt en vurdering af , hvad soens behov er. Det er primært energi der i goldperioden skal sikre at dyret kommer i en god brunst, derfor er protien- og aminosyreniveauet i blandingen lavere end til diegivende søer. Sammesætningsmæssigt er det vigtigt at indholdet fra diegivningsfoderet går igen, da søerne ikke må stejle over en ændret smag efter fravænning – så kan det ødelægge brunsten

15 Foderkurver I drægtige søer
For høj foderstyrke efter løbning nedsætter mængden af progesteron og dermed lavere kuldstørrelse ved gylte Foderkurver I drægtige søer Dag Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) Fede Normale Magre Gylte 1 – 28 2,5 3,0 4,5 2,2 - 2,4 29 – 84 2,0 3,7 2,5 - 2,7 85 – 114 3,5 4,0 3,3 Det er vigtigt at soen bliver sat på den rigtige kurve i stedet for reguleret på anden vis. Foderkurven skal sikre at soen får tildelt de næringsstoffer den har brug for under de givne omstændigheder. Tjek om foderkurven passer til soens huld. Det tilstræbes at alle søer er i middelhuld på dag 85. Ingen so bør være mager ved indsættelse i drægtighedsstalden. Dette bør være reguleret i løbe- kontrolafdelingen! Skal indsættes på kurve for magre søer (ESF). Start en snak med eleverne om hvad årsagerne (forkert foderkurve, hierarki, sygdom, mavesår, staldtemperatur, afmalket) kan være, om de har erfaringer med magre søer…. Fortæl at på de næste slides kommer en fortælling som skal danne basis for videre arbejde med fodermanagement og ikke mindst foderkurver.. Implantationsperioden: Der ses ingen negativ effekt af at fodre for at reetablere huld så hurtigt som muligt hos søer. Hos gylte – tendens til lavere kuldstørrelse ved tildeling af 4 FEso efter løbning => gylte anbefales fodret med 2,2 – 2,4 FEso pr dag i de første 4 uger. Kilde: Midt drægtighed – Soen fodres efter huld (jo større vægt, jo større vedligeholdelsesbehov) – soen må aldrig fodres under vedligeholdelsesbehov Fed Middel Magre

16 Fodring af Polte 14. juni 2019

17 MÅL At polten ved løbning opfylder: Alder på 230-250 dage
Vægt kg Mindst 12 mm rygspæk i P2 (video) Er i 2. brunst (+1 totalfødt pr. kuld) Tag en snak med eleverne om hvad målet med Poltefodringen er. Hvad er det man gerne vil opnå. De fire bullets kører ind som animationer. Målet er fastsat ud fra en større litteraturgennemgang af både dansk og international litteratur. Målet skal opfattes som et sikkerhedsnet, idet polte bør have en vis vægt og en vis rygspæktykkelse, for at kunne præstere optimalt bagefter. Hvis poltene fx fodres med slagtesvinefoder ad libitum vil de blive alt for tunge – og fede. Hvis de fodres med slagtesvine- eller diegivningsfoder efter en restriktiv kurve er der stor risiko for, at de ikke når den rette rygspæktykkelse ved løbning (for magre). Styr på poltene handler også om at finde 1. brunst, så poltene kan løbes i 2. eller evt. 3. brunst, da det øger kuldstørrelsen med ca. 1 totalfødt gris pr. kuld (kilde: P2 er rygspækmålet som defineres som den rygspæktykkelse der er målt lodret fra bagerste kant af bagerste ribben målt 7 cm fra rygsøjlen. Der er indsat link til en video der viser hvordan man måler…

18 Udfodring Restriktiv fodring Ad libitum fodring
Vådfodring i langkrybbe  Tørfodring i langkrybbe (fodervæg eller flere volumenkasser)  Gulvfodring  Ad libitum fodring Tørfoder i foderautomater  Drøft med de studerende hvad der er af fordele og ulemper ved hhv. restriktiv og ad libitum. Hvilke smileys har de sat Hvad kan evt. drille når man fodrer restriktivt med tørfoder (de gamle skrå rør stopper – foderet fordeles ikke ens etc.) Hvad skal der tages højde for ved restriktiv fodring? Er der ædepladser nok – også når poltene bliver brede/store? Hvad skal man tænke på ved gulvfodring? Alle skal kunne komme til foderet samtidig – fungerer ikke så godt ved for stort spalteareal 

19 Fodervalg Fodervalget skal sikre
At poltene bliver mætte (fiberindhold og energikoncentration) At poltene får en god mavesundhed (struktur/partikelstørrelse) At poltene får den ønskede tilvækst og aflejrer tilstrækkeligt med rygspæk (fordøjeligt lysin og protein pr. FEsv) Fodervalg og valg af råvarer At poltene bliver mætte Foderblandingens indhold af fibre kommer primært fra indholdet af byg, havre, solsikkeskrå, hvedeklid og roepiller og til en vis grad også fra rug. Fibre medfører at en større andel af foderet ikke optages i tyndtarmen men i stedet af bakterier fermenteres i tyktarmen, og med en længere opholdstid i tyktarmen pga. fiberindholdet vil foderet mætte mere. Samtidig kan en lav energikoncentration (lavt antal FEsv pr. kg foder) være med til at sikre, at poltene skal æde flere kg foder for at få den fornødne mængde FEsv. At poltene får en god mavesundhed God mavesundhed styres ved blandingsvalget ved at sikre, at foderet ikke er fint formalet og pelleteret, idet andelen af partikler under 1 mm så vil blive for høj. For at sikre god holdbarhed af søer i en besætning bør polte enten fodres med hjemmeblandet foder, pelleteret foder med valset byg tilsat efter varmebehandling eller ekspandatfoder. Hjemmeblandet foder er i sig selv ikke en garanti for god mavesundhed, idet der løbende skal følges op på, om formalingen sikrer, at der er tilstrækkeligt med partikler med en størrelse på >2 mm. Der bør løbende udføres USK på fx kasserede polte og søer, for at overvåge mavesundheden. Alt tyder på at anvendelse af fx wrap kan hjælpe med at opretholde en sund mave At poltene får den ønskede tilvækst og aflejrer tilstrækkeligt med rygspæk Disse parametre styres ved at vælge blandinger der følger anbefalingerne med hensyn til næringsstofsammensætning og samtidig anvende den anbefalede foderkurve. Når disse to ting kombineres sikres netop den daglige forsyning med energi, lysin og aminosyrer, som medfører, at poltene opnår de mål der er sat.

20 Fodervalg Generelt om sammensætning Fodermiddel Polte Drægtige søer
Løbe-kontrolafdeling Diegivende søer Energi (FEsv pr. kg) 1,0-1,05 0,95-1,03 1,03-1,10 1,05-1,10 Hvede* 20-50 30-50 Byg 30-60 30-70 25-45 Havre 5-10 0-5 Afskallet sojaskrå 8-16 0-12 6-12 8-18 Solsikkeskrå 0-8 0-6 Rapskage 0-3 Roepiller 4-12 Fedt/olie 0,5-1,5 1,0-2,5 1,5-3,0 Generelt om sammensætning Byg, havre og andre fiber kilder afstemmes i forhold til fx besætningens beholdninger af byg hvede samt mavesårsstatus (husk at denne kun kan vurderes ud fra en USK). Hvis der er problemer med mavesår, øges blandingens partikelstørrelse (formalingsgraden). Desuden viser foreløbige resultater fra SEGES af fx wrap til diegivende søer kan have en reducerende effekt på mavesår. For at sikre rolige dyr kan roepiller, som indeholder store mængder fibre med fordel tilsættes. Da roepiller er meget hårde ved transportudstyr og formalingsudstyret vælger mange hjemmeblandere at anvende knuste roepiller. Proteinet skal være af høj kvalitet, der skal være afstemte mængder af aminosyrer (Normer for Næringsstoffer). Raps skal kun buges i begrænset mængde i diegivningsfoderet, da det erfaringsmæssigt begrænser foderoptaget og smager kraftigt igennem i en blanding. Der er indsat maksimalt niveau for fedt da blandingen ellers bliver for energirig. Der skal bruges samme fedttype i die- som i drægtighedsblandingen, for at have samme smag. Poltefoder I 2014 blev der lavet normer til polte, og normerne blev lavet på basis af enten fasefodring eller brug af enhedsfoder fra kg. Ved fasefodring kan besætningens diegivningsfoder anvendes indtil 65 kg, derefter bør der anvendes en blanding med 5,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso, for at poltene ikke vokser for hurtigt og får for lavt rygspæk ved løbning (vil ske ved restriktiv fodring med diegivningsfoder). Hos poltene er struktur i foderet vigtigt, da de skal have en lang holdbarhed som søer, og mavesår skal undgås. I 2017 blev den anbefalede foderkurve til polte revideret – formålet var at sikre lidt mere rygspæk ved løbning. Læs mere her: Hvede er markeret med rød stjerne fordi Da hvede ofte bruges som det fodermiddel, som der ved optimering ikke vil blive stillet krav til, så vil hvedeandelen ganske enkelte indrette sig sådan at blanding går op med de krav der er stillet til øvrige råvarer. Altså stilles der fx et krav til 50% byg i en polteblanding, så vil hvede ende på langt under 50%, da der både indgår fx 10% sojaskrå, 5% solsikke, 1% fedt, 3% mineraler…

21 Foderkurver Anbefalet foderkurve er revideret i 2017
Blå = ny kurve Dag efter indsættelse Foderstyrke (FEsv/dag) 1,40 (1,40) 7 1,53 (1,53) 14 1,65 (1,65) 21 1,80 (1,80) 28 1,95 (1,90) 35 2,10 (2,00) 42 2,25 (2,10) 49 2,40 (2,20) 56 2,55 (2,30) 63 2,70 (2,40) 70 2,80 (2,50) 77 2,85 (2,55) ≥84 (98) 2,90 (2,70) 30 kg Fordele ved øget foderkurve (altså den blå) Færre adfærdsrelaterede udfordringer Færre polte med kritisk lav rygspæktykkelse Dyr mere egnet til løsdriftssystemer (størrelse + polstring) På basis af igangværende afprøvninger og modelberegninger reviderede SEGES Svineproduktion i oktober 2017 den anbefalede foderkurve til polte. Anbefalingen tager udgangspunkt i en foderblanding der indeholder 6.0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, og for at favorisere aflejringen af rygspæk kan denne med fordel udskiftes med en blanding med ca. 4,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv fra ca. 100 kg. Tabellen Tager udgangspunkt i en indsættelsesvægt på 30 kg i uge 0. Viser uge for uge den foderstyrke der er den første dag – og derefter stiger gradvis til næste værdi over 6 dage. Figuren Her ses effekten tydeligt, idet den blå kurve betegner den nye forøgede kurve. Forventninger til størrelse ved skifte fra den pink til den blå foderkurve + 6 kg ved en alder på 30 uger (6,5 kg ved 33 uger) + 0,5 mm rygspæk ved en alder på 30 uger (skønnet) Fordele ved øget foderkurve (altså den blå) Færre adfærdsrelaterede udfordringer Færre polte med kritisk lav rygspæktykkelse Dyr mere egnet til løsdriftssystemer (størrelse + polstring) Ulemper Lidt tungere polte ved løbning – men hvis der ved 100 kg skiftes til en blanding med 4,0 g lysin pr. FEsv, så vil vægten i forhold til den gamle foderkurve være uændret Flushing For at opnå flere løsnede æg, er det vigtigt at flushe poltene. Dette gøres ved at hæve foderstyrken til 3,5 FEso pr. dag i mindst 7 dage før forventet løbning (sandsynligvis er dage bedre). Det er vigtigt, at foderstyrken igen sænkes til ca. 2,2-2,4 FEso efter løbning. Flushing er ikke en eksakt videnskab, men i 2018 forventer SEGES Svineproduktion at have nye anbefalinger vedrørende flushing klar, idet der er gennemført en afprøvning af forskellige flushing-strategier. Korrekt flushing starter med registrering af første brunst. Når tidspunktet for anden brunst kendes, sættes foderstyrken på 3,3 til 3,5 FEso pr. polt pr. dag i 7 til 14 dage før løbning. Under flushingen må nyløbne polte ikke gå sammen med polte, der ikke er løbet, da for høj foderstyrke nedsætter mængden af progesteron, hvilket øger risikoen for lavere kuldstørrelse hos de drægtige gylte. Kilde:

22 Vand

23 Vand Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, 15-45 kg
Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, kg Slagtesvin, kg Drægtige søer Diegivende søer Orner Vandbehov l/dag 1 – 2 1 – 5 4 – 8 6 – 10 12 – 20 35 – 50 8 – 10 Vandforsyningen er essentiel Den røde cirkel viser at poltenes vandforbrug svarer til det hos slagtesvin, men efter 100 kg må det forventes svagt forøget