Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Fodring, husning og pasning
Kyllinger Fodring, husning og pasning
2
Foder
3
Foderet er afgørende for kyllingens vækst
Kyllingernes foder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Foderet leveres fra foderfabrikker, der er underlagt bestemte regler for en gennemgribende hygiejnisk produktion, så det bedst muligt undgås, at der overføres bakterier som f.eks. Salmonella til kyllingerne via foderet. Foderet er til enhver tid sammensat for at kyllingen skal få mest mulig energi, protein, kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer, så det svarer lige nøjagtig til deres behov Herved sikrer man den størst mulige vækst = daglige tilvækst
4
Startfoder Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser.
Derfor ændres foderets sammensætning også. En daggammel kylling har behov for meget protein og mineraler, især calcium. Det er nødvendigt for at sikre en rigtig udvikling af muskler og skelet i den tidlige alder. Derfor indeholder startfoderet mange proteiner og mineraler.
5
Tilpas mængde foder / ikke for meget.
6
Voksefoder Derefter ændres til voksefoder.
Foderet bliver nu tilsat nogle stoffer, der forhindrer angreb af parasitter i kyllingernes tarme. Parasit-angreb er meget smertefulde for kyllingerne, som får voldsom, blødende diarré, fordi parasitterne laver huller i tarmen. Sygdommen hedder Coccidiose, og de stoffer, der forhindrer sygdommen, kaldes Coccidiostater. Slagtekyllinger får ofte også hel hvede som supplement til færdigfoderet.
7
Slutfoder – lige før slagtning
I den sidste uge inden slagtningen ændres fodersammensætningen igen. Der må ikke være Coccidiostater i slutfoderet. I de sidste 8-10 timer, før kyllingernes leveres til slagtning, får de ikke foder, men kun vand. Det sker af hensyn til hygiejnen på slagteriet. Hvis kyllingernes mavetarm-system er fyldt med ufordøjet foder og afføring, kan eventuelle bakterier overføres til slagteudstyret og dermed til andre kyllinger.
8
Pasning af kyllinger …..at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. (Dyreværnsloven §2)
9
Strøelse / bundmateriale. Eksempler
Spanvalls nye strøelse er en blanding af træspåner og spagnum Raps støelse
10
Nu har en landmand fundet en blanding, han er godt tilfreds med
Nu har en landmand fundet en blanding, han er godt tilfreds med. Han blander easy-strø, som er finsnittet hvedehalm, med easy-way, som også er finsnittet halm, men presset i små piller. Rigtig lys, vand og ventilation giver gode kyllingefødder
11
Sådan skal det være
12
Hvis der ikke er den rigtige strøelse = trædepude svidninger
13
Slagtekyllingens udvikling
14
Produktionsformer Konventionel Skrabe / fritgående Økologiske Andre
Majs + kyllinger - særligt fordringsprincip m.fl.
15
Sammenligning af systemer / krav
Se forskellen på forskellige typer kyllingers opvækst Følgende slides; Kilde: Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Landbrug & Fødevarer.
16
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Frilandskyllinger Hvor mange af de kyllinger, vi spiser, kommer fra denne produktion? kyllinger (2009). kyllinger (2009). kyllinger (2009). Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²? Ca. 20 kyllinger (det svarer til 40 kg kylling pr. m²). Højst 10 kyllinger dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. Højst 12 kyllinger.
17
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Frilandskyllinger Hvor mange kyllinger må der være i en flok? Ingen krav, men typisk er der op til kyllinger. Højst kyllinger. Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over m2. Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? Nej. Ja, når vejrforholdene tillader det, dog mindst 1/3 af deres liv. Hver kylling skal altid have mindst 4 m² til rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. Ja, fjerkræhuset skal have udgangs- huller, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård. Skal kyllingerne have dagslys? Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på 6 eller 4+2 sammen- hængende timer i døgnet. Ja. Ja. Skal kyllingerne have adgang til grovfoder? Ja. Den foderblandning, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn.
18
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Frilandskyllinger Skal kyllingerne have siddepinde? Nej, det er ikke et krav. Ja, men dette gælder kun perlehøns. Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. Mindst 1/3 af staldens gulv skal være dækket med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. Hvilke krav er der til underlaget/gulvet? Ingen krav. Mindst 1/3 af staldens gulv skal være fast. Er det tilladt at trimme kyllingernes næb? Nej.
19
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Frilandskyllinger Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet? Ca dage gamle. Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke- langsomt voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage. Mindst 81 dage gamle. Hvor hurtigt må kyllingerne vokse? Ingen regler. Kyllingerne må højst vokse med 35 gram om dagen. Der er ingen regler, men kyllingerne skal være af en race, som er langsomtvoksende. Hvilke krav er der til transporten af kyllingerne til et slagteri? Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid). I praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer. Transporttiden skal holdes på et minimum. Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid).
20
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Frilandskyllinger Hvor ofte bliver der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugen e, og hvem kontrollerer? Fødevarestyrelsen fører kontrol med 5 % af alle besætninger med mindst 10 kyllinger, dog på mindst 50 produktions- steder om året. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer alle økologiske fjerkræproducenter mindst én gang om året. Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert produktionshold mindst én gang. Er der nogen mærker på indpakningen af kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? Nej, ikke specifikke mærker. Kyllingerne er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed Kyllingerne er mærket 'Frilandskylling'.
21
Nyligt udklækkede kyllinger sættes ind
22
Ca. en måned gamle
23
Tætheden - sidste dag før slagtning
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.