Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Inklusion i Børneinstitution Højme
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Målepunkter for den inkluderende skole?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Den inkluderende skole
Dagsorden 1.netværksmøde matematik
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Kommunikationsstrategi – det gode samarbejde Skjoldhøjområdet.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Inklusion på Skovlyskolen. Mål for inklusionsarbejdet; Udvikle inkluderende læringsmiljøer Understøtte stærke forældrefællesskaber Fastholde høj faglighed.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Lokalsamfundet som læringsmiljø Klog på den fede måde Horsens 24. november 2010 Klaus Majgaard.
Faglige kvalitets- oplysninger 15. januar Faglige kvalitetsoplysninger - formål At udvikle og afprøve et katalog af syv redskaber for at Understøtte.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Skolebestyrelsen Havnbjerg Skole Skolens Værdisæt – i korte træk Mål “Skolen skal være et sted, hvor alle trives til glæde og gavn for et godt læringsmiljø.”
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vision mission værdier handleplaner
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Pjece til forældre - parat til skole Skolestart august 2017
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning Vi har fællesskaber med forskellighed Rammevilkår Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår Principper og kriterier for udvikling af børne- og ungemiljøer Vi har børne- og ungemiljøer med kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder Prioriterede indsatser - Vi har et tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder - Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde - Vi har gode overgange med sammenhænge

Kernen i strategien! Flere børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber i dagtilbud og skoler Flere børn og unge i udsatte og sårbare positioner oplever glæden ved at deltage i fællesskaber så tæt på almenmiljøet som muligt.

Fællesskabsstrategien - paradigmeskifte Alle børn er et fælles ansvar Forskellighed er et potentiale – ikke en udfordring Medarbejderne vil aldrig kunne blive klædt godt nok på i forhold til specialviden Fra kompetence- til kapacitetsopbygning

Hvorfor er der behov for et paradigmeskifte? Hvilke tendenser ser vi?

= Tendenser Stigning i elever der visiteres til skolevisitationen Øget kompleksitet i elevernes udfordringer Begrænset tilbageslusning til almen-området = Stigende udgiftspres

Fællesskabsstrategien – implementering = ledelses- og skolebestyrelsesfokus

Bestyrelser: Er med til at udfolde strategien og implementere den Sætter fællesskab systematisk på dagsordenen og italesætter forventninger til forældrene gennem hele forløbet i institutionen og skolen Er sparringspartner for ledelsen

Forældre Udviser holdninger og handlinger, der fremmer fællesskaber med deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, deres børn deltager i Udviser åbenhed over for de andre børns forældre og indgår i de forældrefællesskaber, der knytter sig til de fællesskaber, deres børn og unge deltager i Inspirerer deres børn til at være imødekommende, interesserede og nysgerrige overfor andre børn Er med til at sætte de konkret retningslinjer for de fællesskaber, deres børn indgår i

Dilemmaer – hvor mange skal med på vognen?

Defintion - inklusionsbegrebet Alle har lige ret til at definere og præge fællesskabet Alle har lige ret til at være aktive deltagere i fællesskabet. Fællesskabsstrategien (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut 2011)

Materiale til strategien www.gentofte.dk/fællesskabermedforskellighed Strategi Indsatsplan Dialogpostkort Inspiration til tilrettelæggelse af to forældremøder om fællesskaber

”Som led i inklusionseftersynet var ekspertgruppen på studietur ”Som led i inklusionseftersynet var ekspertgruppen på studietur. Her blev gruppen præsenteret for en elastikbold som et billede på arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Hver elastik i bolden repræsenterer et tiltag i forhold til dette arbejde. Der ligger ikke nødvendigvis noget nyt i det enkelte tiltag, ofte er de kendte i forvejen. Det særlige ligger i kombinationen af de mange gode indsatser, der tilsammen fletter sig sammen til den gode og helhedsorienterede indsats – repræsenteret ved elastikbolden.”