Danmarks Vejlederforening Middelfart den 08. september 2011 Konsulent Lars Lundgreen

”Hjælp” Hvilke paralleller er der til ungeindsatsen? ”Du ligner ikke en der har brug for hjælp?” Første tanke: ”Sikke en antagelse!” Anden tanke: ”Hvordan ser et menneske ud når det ikke har brug for hjælp?” Tredje tanke: ”Hvordan ser et menneske ud når det har brug for hjælp?” Hvilke paralleller er der til ungeindsatsen?

”Hjælp” Vi er samlet om unge, som har brug for hjælp uden, at vi nødvendigvis kan se det med det blotte øje! Vi er også samlet om unge, som giver udtryk for, at de ikke har brug for hjælp, men måske i virkeligheden godt kunne bruge en hjælpende hånd! Vi er også samlet om unge, som giver udtryk for, at de har brug for hjælp! …og en masse andet!

Præsentation af Den Nationale Ungeenhed Samarbejde med kommuner herunder; Jobcenter, UU og andre relevante aktører 16 puljeprojekter for de 15-17 årige er sat i gang Website: www.bmunge.dk er udarbejdet og taget i brug Projektet afsluttes marts 2012

Hvad er vi samlet om i dag? Ungepakkerne har givet kommunerne et særligt incitament for at tænke ungeindsatsen på tværs Jobcenteret og UU er to af de væsentligste omdrejningspunkter i dette samarbejde Arbejdet kræver at opmærksomheden skærpes omkring de kommunale snitflader – men også snitfladerne til de statsligt styrede uddannelsesinstitutioner skal være i fokus Hvad er det for nogle unge vi taler om? Mange unge klarer sig rigtig godt Stor interesse for ungdomsuddannelserne (E-vejledning) og relativ stor tilmelding

Hvad er vi samlet om i dag? I alt snakken om organisering, strategi osv. er det ikke uvæsentligt at vi ikke glemmer de unge …og hvilke unge er det så vi taler om? ”De udsatte unge – ”Gråzone unge” – ”Restgruppen” der findes mange betegnelser Psykisk sårbare, socialt udsatte/sårbare, faglige problematikker, misbrugsproblematikker m.v. Unge som har brug for en håndholdt indsats

Varierende organiseringer Der findes ikke én simpel og enkelt opskrift på hvordan man løser udfordringerne i ungeindsatsen – der findes ikke et quick fix Arbejdet med ungeindsatsen kræver modige og visionære ledere og medarbejdere der tør tænke rundt omkring hele indsatsen og vil gå langt for at favne det brede samarbejde herunder også nye ukendte veje Kendetegnene for de gode indsatser er at de er håndholdte og tværgående Lysten, evnen og vilje til at samarbejde er stor – kendskabet til hinandens kompetencer er stort Informationsniveauet er højt De rettet kompetencer er til rådighed …og meget andet!

Varierende organiseringer Ungeindsatsen er alt fra én samlet enhed (ét ungehus – én indgang) til forvaltningsopdelte indsatser hvor medarbejderne hører hjemme i deres faglig bagland og arbejdet beror på samarbejdsaftaler Ungeindsatsen rummer specialiserede indsatser med lang varighed og en håndholdt indsats for særligt ”udsatte” målgrupper og små forløb som på kort tid afklarer de unge til at komme i gang med en ungdomsuddannelse Ungeindsatsen handler om samarbejde i forhold til massiv fastholdelse og motivation – men handler også om kort og konkret vejledning og et kærligt ”skub” bagi

Udfordringer i den offentlige sektor ”…offentlige organisationer er sjældent toptunede innovationsmaskiner. Tværtimod bærer mange af dem stadig rundt på den type hierarki og bureaukrati, som de fleste private virksomheder har kæmpet for at kaste af sig i årtierne, efter vi forlod industrisamfundet. Traditionelt har den offentlige sektor i sig selv været stærkt sketoropdelt……mulighederne for at samarbejde på tværs har ikke altid været til stede, selv om behovet er voksende…” ”I den offentlige sektor står faglighed – heldigvis – utrolig centralt. Men fagligheden kan også medføre en monofaglig kultur der ikke giver plads for den brydning mellem forskellige fagligheder, som kan udløse radikalt nye løsninger og service.” Bason, Christian: ”Velfærdsinnovation – ledelse af nytænkning i den offentlige sektor”

Spørgsmål?? Hvilke virkningsfulde forandringer har I mærket i forbindelse med Ungepakkerne? Hvilke krav stilles der til jer i samarbejdet med Jobcentret og omvendt? Hvordan kan jeres kompetencer og handlemuligheder sammentænkes med deres? Hvordan kommer samarbejdet de unge til gode og hvilke unge har fortrinsvis fordel af samarbejdet? Hvilke områder ser I som særlige udviklingsområder i samarbejdet og hvor vil I prioriterer jeres indsats på den ”korte” og ”lange” bane?

Rammen Små grupper på 3-4 ”summer” om spørgsmålene – ca. 10 min. Træk de væsentligste pointer frem, så vi får en række handleanvisninger, som vi kan bruge fremadrettet