Udvalgte forskningsresultater

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AMI OG HJERTEINSUFFICIENS Storyline: Det sunde og raske menneske og den somatiske patient 2016 – hold 1608.
Advertisements

Reagér på bivirkninger ved medicin - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Lægemiddelstyrelsens nationale indsats over for plejepersonale
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Profil-værktøj til unge på uddannelseshjælp Kursus April 2014.
Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft ”Region Hovedstadens Vækstbarometer” er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører.
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Sportsmedicinsk forberedelse af en toppræstation Læge Morten Storgaard Team Danmark.
Kan variation mindske ulighed i sundhed? Torben Mogensen Vicedirektør Amager og Hvidovre Hospital Kvalitetskonference 28. maj 2013.
Hvordan vinder vi et sundere og bedre liv for alle? Anne Kaltoft Formand i Hjerteforeningen.
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb.
Fokus på handicappedes beskæftigelse Handicapkonference 22. november 2007.
Center for Kvalitetsudvikling KVIS 22. september 2009 Pilotundersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Speciallægepraksis 2009 Design, resultater og udviklingsmuligheder.
Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent Borgermødet på Tibberupskolen 16. marts 2011 Børn, bevægelse og læring.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
Anvendelsen af Waste identification tool Er det muligt at reducere ”spild” og samtidig forbedre patientsikkerheden? Direktør Jonatan Schloss og klinisk.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Spot og håndtér stress - før medarbejderen bliver sygemeldt
Kvantitativ undersøgelse om hjerteflimmer 2016
Leverbetinget graviditetskløe
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Udvalgte forskningsresultater
Den vanskelige luftvej - Hvordan kommer vi fra A til B
Kvantitativ undersøgelse om hjerteflimmer 2016
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Udvalgte forskningsresultater
Landsdækkende virksomhedskampagne
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
Baggrund HOT Nurse – Handling Oxygenation Targets - Nurse.
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Lovgrundlag for information
Forbundsstyrelsesmøde
Overvægt- & fedmebehandling
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Det man ikke ser har man ikke ondt af
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
SFI’s forskning i handicap og beskæftigelse
Vildledningssager - Hjemmelavet
Kan vi forudsige genindlæggelser efter hjerteklapoperation?
Danmarks befolkning og sundhed
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Udvalgte resultater Januar 2016
Statistik, bøder m.m..
Briefing vedrørende indsatsen omkring det psykiske arbejdsmiljø
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Køreteknik.
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
En god start på lægelivet
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Knallertens udstyr.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Future Vejle-inspiration
Astma hos børn Hvad er astma hos børn
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Efterbyggelse.
MENSTRUATION OG TRÆNING
Danmarkspanel uge
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Præsentationens transcript:

Udvalgte forskningsresultater Elsk Hjertet Udvalgte forskningsresultater Kampagnen om kvinder og hjerte-kar-sygdom blev igangsæt i 2007 og kører fortsat i dag, i 2018, under navnet ‘Elsk hjertet’. Hjerteforeningens mål med kampagnen er dobbelt. Dels skal den oplyse og udbrede viden om kvinders hjerte-kar-sygdom blandt kvinder, deres familier og hos fagpersoner. Dels skal kampagnen indsamle penge til forskning i kvinders hjerte-kar-sygdom og i hvordan hjerte-kar-sygdom hos mænd og kvinder kan være forskellig. Hjerteforeningen har gennem Elsk hjertet kampagnen uddelt knap 32 millioner kr. til forskellige forskningsprojekter i kvinders hjerter. Hvad har vi så lært indtil videre af den forskning som foreningen har støttet? Denne præsentation viser resultater af udvalgte forskningsprojekter støttet af Elsk hjertet kampagnen.

Hvorfor ringer kvinder ikke efter en ambulance? Dårlig kendskab til symptomer Manglende overvejelser om hvad man skal gøre i en akut situation Kvinden er alene I tilfælde af en akut blodprop i hjertet, er det afgørende for overlevelsen at patienten indlægges for at modtage behandling på et sygehus hurtigst muligt. Undersøgelser har vist at specielt kvinder kan være tilbageholdende med at kalde alarmcentralen. Ét af de projekter som blev støttet igennem indsamlingerne af Elsk hjertet-kampagnen, undersøgte hvorfor kvinder tøver med at kalde 112 ved symptomer på en blodprop i hjertet. Studiet viste at tre faktorer havde en afgørende betydning. Dårlig kendskab til symptomer For det første, have flere kvinder en forestilling om, at symptomer på en blodprop i hjertet SKULLE være forbundet med kraftige smerter i brystet og stråling ud i venstre arm, og slog derfor symptomerne hen, hvis det ikke var tilfældet. Men ved en blodprop i hjertet kan der nemlig også forekomme ukarakteristiske symptomer. Manglende overvejelser om hvad man skal gøre i en akut situation En anden faktor som havde betydning var om kvinderne på forhånd havde gennemtænkt en plan om hvad man skal gøre i en akut situation. De kvinder som var forberedt, reagerede hurtigere. Kvinden er alene For det tredje spillede det en vigtig rolle om kvinden boede alene eller var sammen med en anden eller havde daglig kontakt til andre. De pårørende støttede nemlig kvinden i at tage den endelige beslutning om at ringe til lægen eller til 112. Resultaterne fra undersøgelsen har understreget vigtigheden af oplysningskampagner om symptomerne. Studiet har også vist at sundhedspersonalet skal vejlede kvinder, som er i risiko for udvikling af blodprop i hjertet, om vigtigheden af at have forberedt/gennemtænkt en plan for hvordan der skal reageres i tilfælde af symptomer, og at pårørende eller nære venner skal inddrages.

Risiko for blødning ved behandling med blodfortyndende medicin Hvert år rammes flere tusinde kvinder af en blodprop i hjertet Blodfortyndende medicin forebygger risikoen for blodpropper, men øger samtidig risikoen for blødninger Hvis man har haft en blødning er risikoen for at dø eller få en ny blodprop 3 gange større, end for dem som ikke har haft en blødning Det kan være farligt at tage flere typer blodfortyndende medicin samtidig, da det kan øge risikoen for blødning yderligere. Derfor bør risikoen altid vurderes individuelt for den enkelte patient hvis der er brug for at give flere blodfortyndende midler samtidig. Hvert år rammes flere tusinde kvinder af en blodprop i hjertet. I 2015 (de nyeste opgørelser) blev flere end 2.900 kvinder ramt af en blodprop i hjertet. Blodfortyndende medicin forebygger risikoen for blodpropper, men øger samtidig risikoen for blødninger Blodfortyndende behandling er altid en balancegang, hvor man gerne vil forebygge nye blodpropper uden at øge risikoen for blødning for meget. Hjerteforeningen har støttet et forskningsprojekt, som har undersøgt hvordan forskellige typer blodfortyndende medicin påvirker risikoen for at få blødning eller blodprop i hjertet. Projektet har fulgt 40.812 patienter, som var indlagt med blodprop i hjertet i perioden 2000-2005. Ud fra de indløste recepter har de registreret, hvilken type blodfortyndende medicin, som hver enkelt patient tog. Resultaterne fra studiet viser at hvis man havde haft en blødning, så var risikoen for at dø eller få en ny blodprop i hjertet 3 gange større, end for dem der ikke havde haft en blødning. Resultaterne fra studiet viser også at det kan være farligt at tage flere typer blodfortyndende medicin samtidig, da det kan øge risikoen for blødning yderligere. Studiet har vist, at det kan være farligt at tage flere forskellige blodfortyndende præparater samtidig, specielt hvis man kombinerer clopidogrel med Marevan/Marcoumar eller man tager tre forskellige blodfortyndende præparater. Det er vigtige resultater, som viser blødningsrisikoen, og studiet har gjort lægerne opmærksom på, hvilke kombinationer af blodfortyndende medicin, der er særligt farlige.

Patienter med brystsmerter uden betydelige forsnævringer i kranspulsårene 65 % af kvinderne som havde brystsmerter havde ingen eller ubetydelige forsnævringer i kranspulsårerne Flere kvinder end mænd har ingen eller ubetydelige forsnævringer i kranspulsårene i forbindelse med brystsmerter Disse patienter har betydelig forøget risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom og død Det er forhåbningen at resultaterne af studiet fører til en bedre behandling og opfølgning af denne patientgruppe Mange kvinder oplever brystsmerter, men ved nærmere undersøgelse af kranspulsåren ses der ingen eller kun ubetydelige forsnævringer. Hjerteforeningen har støttet et forskningsprojekt som har undersøgt om denne gruppe patienter har større risiko for at udvikle alvorlig hjertesygdom eller for at dø. Studiet bestod af i alt 11.223 patienter, undersøgt for forsnævringer på kranspulsårerne i årene 1998 - 2009 på Sjælland. Patienterne blev fulgt i diverse registre med hensyn til alvorlig hjerte-kar-sygdom herunder hjerterelateret død og død af andre årsager. Patienterne blev sammenlignet med 5.705 individer fra Østerbroundersøgelsen, som skal repræsentere baggrundsbefolkningen. 65 % af kvinderne som havde brystsmerter havde ingen eller ubetydelige forsnævringer i kranspulsårerne Flere kvinder end mænd har ingen eller ubetydelige forsnævringer i kranspulsårene i forbindelse med brystsmerter Flere kvinder (65% ud af 4.711) end mænd (32% ud af 6.512) havde ingen eller kun ubetydelige forsnævringer i kranspulsårerne trods deres brystubehag. Risikoen for alvorlig hjerte-kar-sygdom og død var ens for mænd og kvinder uden forsnævringer i kranspulsårerne og steg med stigende grad af sygdom i kranspulsårerne. Disse patienter har betydelig forøget risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom og død Risikoen for alvorlig hjerte-kar-sygdom var 52% øget for patienter med normale kranspulsårer og 85% øget for patienter med ubetydelige forsnævringer i kranspulsårerne sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen for død (af alle årsager) var sammenlignet med baggrundsbefolkningen 29% øget for patienter med normale kranspulsårer og 52% øget for patienter med ubetydelige forsnævringer i kranspulsårerne. Resultaterne af studiet fører forhåbentlig til en bedre behandling og opfølgning af denne patientgruppe

iPOWER: Bedre diagnostik og behandling af kvinder med brystsmerter Næsten 2.000 kvinder undersøgt Næsten hver tredje kvinde der er ramt af brystsmerter uden at have forsnævringer i kranspulsårerne, har småkarsygdom Flere kan nu blive undersøgt for småkarsygdom Småkarsygdom kan hænge sammen med stivhed i hjertet og tegn på fibrosedannelse I 2011 bevilgede Hjerteforeningen 8 mio. kr. til projektet iPOWER. Formålet med projektet er at udvikle bedre diagnosticering af småkarsygdom i kvinders hjerter. Samtidig undersøger projektet, om småkarsygdom har en betydning for prognosen hos kvinder med brystsmerter, som ikke har forsnævringer i kranspulsårerne. Næsten 2.000 kvinder er blevet undersøgt, siden iPOWER-projektet startede i 2012. Projektet er stadig i gang, men har allerede nu skabt flere vigtige resultater. Projektet har vist, at næsten hver tredje kvinde der er ramt af brystsmerter uden at have forsnævringer i kranspulsårerne, har småkarsygdom. Desuden har projektet ført til nye måder at påvise småkarsygdom på, så flere kan blive undersøgt, og man har opdaget, at småkarsygdom kan hænge sammen med stivhed i hjertet og tegn på fibrosedannelse.

Udbrændthed og hjertesvigt En stor andel af danskerne oplever en følelse af udbrændthed i deres hverdag - andelen er størst for kvinder Mænd og kvinder som oplevede en stor grad af udbrændthed, havde over dobbelt så stor risiko for hjertesvigt Hjerteforeningen har støttet forskning som har undersøgt sammenhængen mellem psykosociale faktorer og udvikling af hjerte-kar-sygdom. Studiet bestod af 8.670 danskere som deltog i en spørgeskemaundersøgelse mellem 1991-1993. Personerne blev derefter fulgt i nationale registre indtil 2007. En stor andel af danskerne oplever en følelse af udbrændthed i deres hverdag, andelen er størst for kvinder Næsten ¼ af deltagerne rapporterede en vis grad af udbrændthed. Udbrændthed blev målt med 17 spørgsmål vedrørende usædvanlig træthed, mangel på energi, forøget irritabilitet, og umoralske følelser. Deltagernes svar blev samlet i en score som gik fra 0-17. Mænd og kvinder som oplevede en stor grad af udbrændthed, havde over dobbelt så stor risiko for hjertesvigt Personer som havde angivet den højeste udbrændthedsscore havde ca. dobbelt så stor risiko for at blive indlagt på hospitalet med hjertesvigt, sammenlignet med personer som havde angivet den laveste udbrændthedsscore. Sammenhængen var både til stede for mænd og kvinder, men mest udtalt blandt kvinder.

Svangerskabsforgiftning og hjertesygdom Gravide som har oplevet komplikationer som svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk har dobbelt så stor risiko for kardiomyopati Læger skal være ekstra opmærksom på kvinder der viser tegn på hjertesygdom, hvis de tidligere har haft svangerskabsforgiftning. Hjerteforeningen har støttet et projekt som har fulgt mere en 1 million danske kvinder der fødte et eller flere børn i perioden 1978-2012. Kvinderne blev fulgt i de danske registre. Kardiomyopati er en forholdsvis sjælden hjertemuskelsygdom, hvor hjertemusklens struktur ændres, og funktionen nedsættes. Dette kan bl.a. føre til hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser, der kan føre til hjertestop og pludselig hjertedød. Hvis sygdommen opdages i tide, er der gode behandlingsmuligheder, der kan forebygge udviklingen af sygdommen. Gravide som har oplevet komplikationer som svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk har dobbelt så stor risiko for kardiomyopati Sygdommen er forholdsvis sjælden: Forekomst blandt kvinder uden svangerskabsforgiftning: 7,7 tilfælde pr. 100.000 kvinder om året. Forekomst blandt kvinder med svangerskabsforgiftning: 15-17 tilfælde pr. 100.000 kvinder om året. Læger skal være ekstra opmærksom på kvinder der har symptomer der kan være tegn på hjertesygdom, hvis de tidligere har haft svangerskabsforgiftning. Der er mere og mere, der viser, at svangerskabsforgiftning ikke blot er noget, der går over ved fødslen, men noget, der kan være forbundet med varige følger for kvinden. Derfor at det interessant at dykke mere ned i, hvilke følger, der er tale om, og hvad baggrunden er.

Spontane aborter og dødsfødsler og risikoen for senere hjerte-kar-sygdom Spontan abort er associeret med en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom Dødsfødsler er associeret med en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom Behov for mere fokus på kvinder som oplever spontan abort eller dødsfødsel Hjerteforeningen har støttet et projekt som har undersøgt om der er en sammenhæng mellem spontane aborter og dødsfødsler og en øget risiko for blodprop i hjertet, blodprop i hjernen eller forhøjet blodtryk forårsaget af nyrearteriestenose. Studiet har fulgt 1.031.279 danske kvinder som blev gravide i perioden 1977-2008, hvis graviditet enten endte i en fødsel, i en spontanbort eller i en dødsfødsel. Studiet har efterfølgende fulgt kvinderne i de danske registrere for at undersøge om der er forskel i forekomsten af blodprop i hjertet, blodprop i hjernen eller forhøjet blodtryk forårsaget af nyrearteriestenose. 2.798 kvinder udviklede en blodprop i hjertet. 4.043 kvinder udviklede en blodprop i hjernen. 1.269 kvinder udviklede forhøjet blodtryk forårsaget af nyrearteriestenose. Spontan abort er associeret med en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom Kvinder som oplevede 1 spontan abort havde en 10% forøget risiko for at udvikle en af de tre hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med kvinder som ikke havde oplevet spontan abort. Kvinder som oplevede mere end 1 spontan abort havde 10-20% forøget risiko for at udvikle en af de tre hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med kvinder som ikke havde oplevet spontan abort. Dødsfødsler er associeret med en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom Kvinder som oplevede dødsfødsler havde over dobbelt så stor risiko for at udvikle en blodprop i hjertet eller forhøjet blodtryk forårsaget af nyrearteriestenose end kvinder som ikke havde oplevet dødsfødsel. Kvinder som oplevede dødsfødsel havde ca. 74% større risiko for at udvikle en blodprop i hjernen end kvinder som ikke havde oplevet dødsfødsel. Brug for mere fokus på kvinder som oplever spontan abort eller dødsfødsel Kvinders historik i forhold til spontane aborter og dødsfødsler, bør inddrages i vurderingen af deres risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.