hanne Thordsen Hospicepræst Den svære samtale Landskursus for fagligt selskab for lunge-og allergisygeplejersker hanne Thordsen Hospicepræst

Den svære samtale Hvad kendetegner en samtale Hvad gør en samtale svær? Hvorfor gør vi det alligevel? det ramte menneskes eksistentielle situation- øvelse Hvordan møde det ramte menneske Hvilken slags samtale har vi gang i? Døden som proces. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

SAMTALE Wikipedia: En samtale er kommunikation med ord, hvor to eller flere personer taler sammen. Samtaler er vigtige for at mennesker skal forstå hinanden, og at vi skal få at vide hvad andre tænker og føler. Arnold Lakhovsky Samtalen: Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Patienten i Centrum Er ligeværdig samtale mulig? Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

DEN SVÆRE SAMTALE Hvad betyder ”svært” ? Et problem - Det kan løses: forstoppelse, iltflaske, …….. Et vilkår - det kan ikke løses - det skal bæres/ Deles. Hvem er det svært for ? For den syge (som måske ikke orker igen at snakke sygdom) For den pårørende (ønsker at beskytte den syge) For den sundhedsprofessionelle (rører ved egne følelser, overskrider grænser) Hvilken slags samtale er det overhovedet? Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hvad er det, der gør den svære samtale svær. - Indholdet: f Hvad er det, der gør den svære samtale svær? - Indholdet: f.eks diagnosen eller forværring i sygdommen - en besked som modtageren ikke har lyst til at høre - en besked, man ikke har lyst til at give Man er på usikker grund: - man ved ikke hvordan den bliver modtaget/reaktionen - ukontrollerbare følelser: gråd, afvisning, vrede, - følelsen af at man går for tæt på en andens liv – overskridelse af privatsfæren - Følelsen af, at samtalen ikke er ligeværdig, man vil have ”noget ud” af patienten. Der er en hensigt med samtalen. - præstationsangst: bliver det godt nok, kommer man hele vejen rundt? - at der ikke er noget at gøre – en byrde, der skal bæres og hvordan gør man det/ hvad skal man sige? at den anden efterlades mere ulykkelig og håbløs end før - Hvad vil man med samtalen og ønsker patienten overhovedet den samtale? Andet? - Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

”… hele den menneskelige tilværelse kan udlægges som et uophørligt forsøg på at undgå fortvivlelse. Og dette forsøg lykkes som oftest. …” Paul Tillich. Mod til livet. Anis 1995. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Så hvorfor gør vi det alligevel? Det kan blive en rigtig god snak, som styrker tilliden mellem patient og sygeplejerske og gør patienten føler sig set og hørt. Man undgår at problemerne vokser sig uoverskuelige Vi har en nyttig/vigtig information, vi skal/vil af med Vi ved, at vi har tilbud, der kan hjælpe, støtte og lindre lidt i den nye forværrede situation, og det vil vi gerne tilbyde. der er noget information, der er vigtig for os- holdning til genoplivn. det hører med til god faglighed og ordentlig omsorg også at tale om eksistentielle spørgsmål Vi vil gerne møde patienten respektfuldt og ligeværdigt vil gerne lære patienten at kende, nysgerrig på, hvordan tingene opleves fra patientens side. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hvordan ønsker vi en samtale skal være? Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Du skal ikke fortælle situationen på noget tidspunkt Øvelse (fra eksistenslaboratorium): Hvad er det ramte menneskes eksistentielle situation? Tænk på en situation/oplevelse hvor du var rigtig ked af det/ulykkelig. Du skal ikke fortælle situationen på noget tidspunkt bare mærk og tænk på hvilke følelser den situation bragte med sig undersøge/tænke/mærke efter, om der måske er andre følelser/temaer, der fletter sig ind i oplevelsen af at være ked af det/ulykkelig – det kan fx være vrede, angst, uro, håbløshed etc. Du må gerne notere til dig selv – hvis du har brug for det. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Det ramte menneskes følelser, tanker, temaer Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hvordan ville jeg gerne mødes? Tænk på den samme situation, hvor du var ked af det/ ulykkelig Og du skal stadig ikke fortælle om den. Undersøge, mærke, tænke efter hvordan du, hvis du helt selv kunne bestemme, allerhelst ville være mødt i dén situation. Eller hvis du blev mødt på en god måde, hvordan? Du må igen notere for dig selv, hvis du har brug for det. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hvordan vil det ramte menneske mødes? Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

2 former for samtaler med forskellige magtstrukturer Vær bevidst om, hvornår man er i gang med hvilken slags samtale. Begge har deres berettigelse. En god snak Samtale om: …………. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Den gode snak Snakken for snakkens egen skyld, intet formål. Ingen forventninger Stor grad af ligeværdighed. I taler sammen om et emne – døden, det svære vilkår Finder sted ved ”køkkenbordet” – kan udvikles over tid spontan, opstår, når øjeblikket er der, grib det brug egne erfaringer, hvordan ville jeg mødes spille sig selv på banen, give af sin egen livshistorie Ægte nysgerrighed på livshistorie, tanker og følelser Slå ørerne ud og sanserne til og respektér forskelligheden Alle emner kan berøres det svære, døden, angsten, frustrationer. Reflekter evt. først selv eller sammen med andre sygeplejersker over de ”svære” emner. Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Den ”vigtige” samtale er ikke ligeværdig , så den skal føres med respekt og ydmyghed er struktureret og aftalt, ”Diagnosesamtalen” (kort og nænsom) ”At leve med KOl-samtalen”, ”opfølgningssamtalen” / ”Hvordan går det-samtalen”, ”Den sidste tid-samtalen” ”pårørendesamtalen” skal de være tvang eller tilbud? Har en klar ramme og et klart indhold med bestemte spørgsmål, der kan være nedskrevet Har et formål – at bibringe støtte og afklaring, informationer Brug egne erfaringer, hvordan ville jeg mødes - nænsomhed sikre sig, at patienten og pårørende er med og stop, hvis de ikke er, så hellere aftale ny tid. - Pauser Kan altid tages op igen som opfølgningssamtale Respekt for forskellighed Pjece med relevant information også om de svære beslutninger som man kan vende tilbage til. Kan sagtens være en god snak Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

De vigtige samtaler Diagnosesamtalen: Tæppet rives væk, chok, krisereaktioner – holde om holde ud , kort og nænsom – få informationer. Opfølgningssamtale ”At leve med Kol-samtalen” evt. i hjemmet rimeligt hurtigt efter: hvordan tog patienten diagnosen? hvad tænker pt om den og om fremtiden? Fortælle om tilbud om hjælp Evt Pårørendesamtale for alle der har lyst til at være med – at alle bliver hørt ”Hvordan går det-samtalen?”, når behovet er til det, hvad skal der tales om? Den sidste tid-samtalen når patienten bliver erklæret palliaitiv pt. nænsomhed og respekt for at den anden ikke ønsker at tale om det. Og ind i mellem kan man så have de gode snakke ved køkkenbordet, hvor man måske også kommer ind på de samme ting Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Kontakt, kontakt, kontakt Vær opmærksom på egne fordomme og forudforståelse af patientens sygdom – skyld og skam Vær nysgerrig ved den strukturede samtale, ægte interesseret ved ”den gode snak” Vær dum – Vi aner ikke, hvad den anden føler, tænker, oplever. ”Hvad er det, der er svært, strengt…? Vær doven, pauser, mod til at gøre/sige ingenting Vær dig selv tro/ Vær ærlig/Ægte: Brug dig selv - insidererfaringer Tænk på, hvordan du selv gerne ville mødes, når livet gør ondt Hvis du ikke forstår det, der bliver sagt så stå ved det: Hvad mener du? Forklar mig det lige – det forstod jeg ikke rigtig. Hvordan kan det være du tænker sådan? Har du oplevet noget hårdt i dit liv førhen? hvordan kom du igennem det? Hvad gjorde du? Hvis du ikke ved hvad du skal sige, så sig det. ”Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige lige nu” Hvis du har projekter på deres vegne, så sig det, for det skinner igennem. Ingen kan holde ud at opholde sig ved det, der gør ondt alt for længe ad gangen Måske får man kun en fem minutters glimt/åbning – så må man nænsomt slippe det – lidt længere tid i den strukturerede samtale Pendulering – sving med. Respekt for at den anden ikke ønsker at tale/forholde sig – det er så hans/hendes måde/valg Sørg for at den anden er lidt mere lettet, lidt gladere, lidt mere håbefuld end da du kom Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Det at dø er en (livslang) proces Holdninger og følelser kan ændres over tid, så pres ikke noget igennem. De fleste vil kæmpe med næb og klør så længe de kan, og da nytter det ikke at tale død og sidste tid med mindre et hjertesuk åbner for en snak. ”Nogle gange kan det være godt at snakke om ens bekymringer, om døden/begravelse/ få skikket sit bo – få læsset af inden du vender tilbage til kampen for at være her så længe som muligt!” mange accepterer et meget lavt funktionsniveau som et rimeligt liv, accepten af døden vokser som regel i takt med at man får det værre, men bestemt ikke altid nogle klarer bedst situationen ved at fornægte hele vejen til det sidste åndedræt, og det er også en strategi eller et værn De fleste lungepatienters største frygt er at dø ved kvælning. Fortæl dem om alle de muligheder der findes inkl. sedering. Det kan give ro Pas på forestillingen om ”den gode død” Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn

Hanne Thordsen, Hospice Sydfyn