Varmeforsyningsloven Lov om varmeforsyning § 1 Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Stk. 2.  Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

§ 2 Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2:

1) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. 2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. 3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. 4) Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW. Stk. 3. I lovens kapitel 2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas. Stk. 4. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

§2a Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge bebyggelser at tilslutte sig det kollektive varmeforsyningsanlæg med fx naturgas eller fjernvarme. Tilslutningspligten betyder, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift samt en fast årlig afgift. Derimod har man ikke pligt til at aftage energi fra det kollektive anlæg.

Hvor gælder pligten? Kommunalbestyrelsen kan pålægge hele eller en del af kommunen tilslutningspligt til enten naturgas eller fjernvarme Hvordan pålægges pligten? Kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt på baggrund af et projektforslag eller i en lokalplan. (Bekendtgørelse nr. 966 af 21. september 2006 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg).

Hvem gælder pligten for Hvem gælder pligten for? Tilslutningspligt kan både pålægges ny og eksisterende bebyggelse. For eksisterende bebyggelse træder forpligtelsen dog først i kraft 9 år efter, at ejeren af ejendommen har fået besked herom. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve at en eksisterende ejendom tilsluttes til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden udløbet af 9 års fristen. Det gælder, hvis der er forsyningsmulighed fra varmeforsyningsanlægget, og hvis ejendommen i øvrigt skal have udskiftet væsentlige varmeinstallationer.

Områdets grundejere skal høres, inden kommunen træffer beslutning om tilslutningspligt. Grundejerne kan fx gøre opmærksom på, hvis de mener, at de falder ind under én af undtagelserne. Kommunalbestyrelsens beslutning om tilslutningspligt skal meddeles skriftligt til ejendommens ejer, og kommunalbestyrelsen skal tinglyse tilslutningspligten på ejendommen. Ny bebyggelse kan også pålægges tilslutningspligt i en lokalplan. En tilslutningspligt pålagt i en lokalplan reguleres af planloven. Denne procedure kræver ikke så konkrete vurderinger af pligten og forudsætter ikke, at kommunen har afgjort hvilken forsyning – fjernvarme eller naturgas – bebyggelsen skal tilsluttes. Planloven administreres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Visse eksisterende ejendomme kan ikke pålægges tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Det gælder ejendomme: -hvor omstillingen på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer bliver uforholdsmæssig dyr. Det vil det for eksempel kunne være for huse, hvor der er installeret elradiatorer. -hvor over 50% af en bygnings varmebehov dækkes fra visse vedvarende energianlæg eller overskudsanlæg (det er dog en forudsætning for at blive undtaget, at bygningen var indrettet med for eksempel et træpillefyr med den nødvendige kapacitet, da tilslutningspligten blev meddelt). -der skal nedrives inden for en kortere årrække, og bygninger der ikke er beregnet til at blive opvarmet hele året. -der kan betragtes som lavenergihuse, hvorved man forstår enfamilieshuse, der kan dokumentere, at de opfylder klassifikationskravene i afsnit 5.3. i Tillæg 9 til Bygningsreglementet for småhuse 1998.

Dispensation fra varmeforsyningsloven - Bestemmelse om fælles varmeforsyning? Bestemmelse om forsyning med naturgas? Overholdelse af klasse 2020? – nødvendighed af kontrol… Bemækninger…

Kommunalbestyrelserne vurderer, om en ejendom er berettiget til at blive fritaget for tilslutningspligten.

Dispensation Kommunalbestyrelserne kan i særlige tilfælde, og ud fra en konkret saglig vurdering, dispensere fra tilslutningspligten eller forlænge 9 års fristen. For nyopførte lavenergihuse gælder, at kommunalbestyrelsen meddeler dispensation fra tilslutningspligten. Dette skyldes, at de lavenergihuse som opføres i dag er så velisolerede og energieffektive, at fjernvarme ikke kan betale sig – hverken for husejerne eller for et evt. nyt, kollektivt varmeforsyningsanlæg. Ejere af disse nye lavenergihuse kan bruge så lidt varme, at der ikke kan være noget at spare, selvom fjernvarmen er billig.

Folkepensionister har krav på dispensation fra at blive tilsluttet den kollektive forsyning, hvis de søger om det. Dispensationen gælder kun for folkepensionisten og bortfalder, hvis ejendommens ejer ikke længere er folkepensionist (f.eks. ved ejerskifte). For at kunne få dispensation skal man være folkepensionist på tilslutningstidspunktet. Dvs. man skal være folkepensionist, når der er forsyningsmulighed fra anlægget, og når tilslutningspligten indtræder.

Når der er givet dispensation fra tilslutningspligten, kan forsyningsselskabet hverken opkræve tilslutningsafgift eller de faste afgifter, som selskabet har anmeldt til Energitilsynet. Kommunalbestyrelsen kan fortsat anvende den ’almindelige’ dispensationsbestemmelse i de tilfælde, hvor en borger kommer i en urimelig situation.

Rettigheder og pligter er de samme for ejendommens ejer, uanset om varmeforsyningsloven eller planloven har været brugt til at pålægge tilslutningspligt.

Siden 2010 er 100. 000 oliefyr blevet skrottet Siden 2010 er 100.000 oliefyr blevet skrottet. Fjernvarme, naturgas og varmepumper er nye opvarmningskilder – både pga. lovgivning, miljøet og af hensyn til økonomien. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af oliefyr, der opvarmer parcelhuse, rækkehuse og lejligheder, fra 2010 til 2017 er faldet fra 340.733 til 239.945. Ca. en fald på 30 % Kilde:

I dag forsynes ca. 80 pct. af boligerne i Danmark kollektivt, mens de resterende ca. 20 pct. opvarmes individuelt. Ca. 60 procent af de danske boliger får deres varme via fjernvarme. Der skelnes mellem individuel opvarmning og kollektiv varmeforsyning.

Individuel opvarmning sker typisk med oliefyr, individuelle varmepumper eller biomassefyr. Oliefyr har været den dominerende opvarmningsform, men i takt med at den kollektive varmeforsyning er blevet udbygget, findes den individuelle varmeforsyning fortrinsvist i landdistrikter og mindre byer. Oliefyr erstattes gerne i dag med biomassefyr eller varmepumper, som typisk giver en bedre økonomi for den enkelte bygningsejer.

Kollektive varmeforsyning består især af fjernvarme, hvor varmt vand eller damp føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. To ud af tre boliger opvarmes på den måde. 15 pct. af alle boliger opvarmes på den måde ved, at det kollektivt forsynede gas forsyner hver enkelt bolig med varme og varmt vand via et lokalt naturgasfyr. Hovedsageligt er Kollektive forsyningsformer er fordelagtige i bymæssige områder. Det er fælles for kollektive varmeforsyningsformer, at de er reguleret i Varmeforsyningsloven.

BR15 .. - 30.06.2016 8.5.1.1 Stk. 6 Ved opførelse af ny bebyggelse må der til bygningsopvarmning ikke installeres centralvarmekedler beregnet for fyring med naturgas eller fossil olie, jf. dog stk. 7. BR15 .. 01,07,2016 8.5.1.4 Stk. 1 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. BR18 Bygningsopvarmning § 303. Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi.

Årlig besparelse for et lavenergibyggeri klasse 2020 i forhold til klasse 2015, skønnes umiddelbart til ca. 4-5.000 kr., for et parcelhus på 150 m2. Økonomisk balancerer regnestykket måske ikke helt. Heldigvis investerer mange også med hjertet, fordi de ønsker at spare energi. Lokale forhold kan også betyde yderligere besparelser. Her kan man eventuelt spare tilslutningsafgifter til naturgas eller fjernvarme (50.000 kroner eksempelvis). Nogle kommuner reducerer den faste udgift til fjernvarme, når man bygger efter energiklasse 2020.

Kommentar..