Fordøjelseskanalen Enmavede

Fordøjelse Mund, spyt Spiserør Mavesæk Tyndtarm, bugspytkirtel, lever Blindtarm Tyktarm Endetarm

En-mavet altæder En-mavet omnivor Svinet Mennesket

Fordøjelse, svin m.m. Mund, foder tygges / findeles og tilsættes spyt med enzymer Spiserør, fører foderet til mavesækken Mavesæk, foderet blandes med saltsyre slim og enzymer, og er her i nogle timer. Bakterier dræbes af det sure miljø Bugspytkirtel, basisk og enzymholdig væske flyder herfra til tarmen. Enzymerne hjælper med nedbrydning af protein og kulhydrat Lever; producerer galde der indeholder stoffer til nedbrydning af fedt. Galden flyder ud i tarmen

Fordøjelse svin m.m. Tyndtarm; 20 m. lang og med stor overflade pga. mikrovilli; her produceres enzymer og her nedbrydes og optages de fleste af næringsstofferne, både protein, fedt og kulhydrat (sukker, stivelse) Blindtarm, og tyktarm; her foregår nedbrydning via bakterier, der foregår en vis gæring som gør det muligt at nedbryde fiberdelen af kulhydraterne. Endetarm, her optages det sidste vand

Tyndtarmen Tyktarm/blindtarm Enzymerne omdanner protein til aminosyrer kulhydrat til monosakkarider (sukker) Fedt til fedtsyrer Bakterier omdanner tungt fordøjeligt kulhydrat til flygtige fede syrer (eddikesyre, propionsyre og smørsyre)

Fordøjelse Rovdyr Fordøjelsessystemet der ligner hinanden Mink Kat Ræv Andre; i mår-familien: grævling, husmår, skovmår, mink, odder, brud, ilder og lækat.

Kødædende pattedyr. Rovdyr Orden Rovdyr (Carnivora) Underorden Feliformia Kattedyr Felidae Desmerdyr Viverridae (genette, mangust, surikater, palmerullere, fossa m.fl.) Hyæner Hyaenidae (jordulv, hyæner) Underorden Caniformia Hundedyr Canidae (ulve, ræve, tamhund m.fl.) Bjørne Ursidae (brun bjørn, isbjørn, panda ...) Øresæler Otariidae (Pelssæler, Søløver) Ægte sæler Phocidae (Spættet sæl, søelefanter) Hvalrosser Odobenidae (hvalros) Mårfamilien Mustelidae (ilder, odder, grævling, stinkdyr m.fl.) Halvbjørne Procyonidae (vaskebjørn m.fl.)

Rovdyr Rovdyr er pattedyr, der æder andre dyr. Minken og andre rovdyr har behov for relativt letfordøjeligt foder som har et meget koncentreret indhold af næringsstoffer Tandsæt: Til det formål har de udviklet et tandsæt, som adskiller sig fra de planteædende pattedyrs. Mest karakteristiske er de ofte meget store hjørnetænder. De er kegle- eller seglformede og bruges til at fastholde, og for nogle arters vedkommende også dræbe, byttet med. De brede kindtænder bruges til at save, klippe og knuse byttedyrets kød og knogler. De stærke kæbemuskler sikrer, at kødet nemt kan flås fra skelettet. Der er dog store variationer i rovdyrenes tandsæt. Variationerne er sket som tilpasning til den fødetype, dyret lever af. Rovdyrs fordøjelsessystem er som regel ret simpelt indrettet, idet kød er let fordøjeligt. Derfor er fordøjelseskanalen oftest ret kort. Til gengæld kan mavesækken ofte spiles voldsomt op, hvilket er en tilpasning til at kunne omsætte store mængder føde, når det er tilgængeligt.

Forskellige dele Mundhule og tænder; tænder bruges til at flænse kødet, men det tygges ikke som ved andre dyr, og komme ned i maven som klumper. Der tilføres spyt og det føres via spiserøret til maven Maven; Foderet blandes og tilføres enzymer. Lav pH. Kort tid i maven Tyndtarmen; her nedbrydes og optages protein, kulhydrat og fedt, ved hjælp af enzymer og galdestoffer. Meget lille mikrobiologisk aktivitet gør at kulhydrater ikke optages særlig godt. Tyktarm (har ingen blindtarm). Optagelse af vand og salt. Endetarm