Mellemværender Litteratur for børn og unge midt i en medietid ved Ayoe Quist Henkel Lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC og ph.d. fra Center for Børns Litteratur og Medier

Punkter for oplægget På hvilke måder forandrer litteratur for børn og unge sig i udveksling med mediebaserede og digitale udviklinger? Forudsætninger Litteratur for børn og unge har vokseværk Tre dimensioner i aktuel litteratur for børn og unge Integration af medier Sameksistens og mulig samtidighed af udtryksformer Mediebevidsthed Remedieringer – herunder kanon i nye klæder Litteratur for børn og unge

Forudsætninger Børn og unge lever i en medietid Litteratur udvikler sig i dialog med andre udtryksformer og medier Teknologiske udviklinger og ændringer i sanseoplevelserne er i gensidig udveksling  at læse, at høre, at mærke og at se litteratur Det medie, en litterær tekst realiseres i, er ikke neutralt, men bidrager med betydningstilskrivelse Nye formater som digitale romaner, sms-noveller, remedieringer, litterære apps…

Litteratur med vokseværk Det betyder, at litteratur for børn og unge i disse år udvider sine områder, og at vi ikke længere kun møder litteratur i papirbøger, men også som e-bøger, lydbøger og som interaktive tekster. Det betyder også, at litteraturen ikke længere kun benytter sig af skrift til at fortælle om mennesker, verden, kærlighed og sorg, liv og død, men også af fx billeder, fotos og andre visuelle virkemidler. Og det betyder, at den skriftbårne litteratur er blevet mere opmærksom på sin form.

Intermedial litteratur Når litteratur kombinerer skrift, billede, musik og lyd med film eller animation og interaktivitet, kan man sige, at den finder sted mellem flere udtryksformer og medier, dvs. at den er intermedial. ”Inter-” betyder netop ”midt imellem”, ”gensidigt” og ”fælles”. Så intermedial litteratur kan have flere fælles udtryksformer, der samarbejder om at fortælle. Og intermedial litteratur kan være både i en bog af papir og i en computer, mobiltelefon eller tablet.

A. Integration af medier Kan afspejle livet som barn og ung med og mellem medier, dvs. på handlingsniveauet/de litterære karakterer verden: Tekstsekvenser fra sociale medier, musikfragmenter, reklameslogans, sms-beskeder, fotos osv. integreres  afspejler unges liv lige her og lige nu får betydning for subjektforståelsen og –konstruktionen inviterer til refleksioner over mediers rolle i læserens tilværelse

Laura Ringo Cremasterrefleksen Gyldendal 2017 Martha Flyvholm Tode På Bornholm må man græde overalt Høst & Søn 2017

Ditte Wiese Provinspis Carlsen 2017 Sarah Engell Valget Carlsen 2017

B. Sameksistens og mulig samtidighed af udtryksformer Den intermediale tilgang medfører en orientering mod: sameksistens og ofte også samtidighed af udtryksformer som skrift, musik, lyd, stillbilleder, levende billeder, tale, animation og forskellige måder at skabe interaktion Af og til kan én udtryksform være dominerende, men ikke sjældent indgår de i ligeværdige relationer og understøtter eller udfordrer hinanden.

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel Skæbnemageren Høst & Søn 2017

Camilla Hübbe og Rasmus Meisler Nord Høst & Søn 2017 (digital version 2018, Nord forlag)

C. Mediebevidsthed Den materielle tilgang medfører en opmærksomhed på: hvordan bogen som medie går i dialog med andre medier og dermed materialiserer sig på forskellige måder Den litterære materialitet interesserer sig for tekstens fysikalitet og væren-i-verden fx med bevidst valgte fonte, grafik m.m. Tekstens egen refleksion af sin karakter af medie kan iagttages ved en del papirbårne bøger, der gør opmærksom på deres karakter af objekt, og ved en del digital litteratur, der leger med eller indoptager både bogmediet og andre medier.

Mediebevidsthed i remedieringer – fortællingers vandring mellem forskellige æstetiske dragter Fuglen af Marianne Iben Hansen og Tea Bendix, app version, Gyldendal, 2017

Remedieringer - kanon i nye klæder Franz Kafka Forvandlingen, illustreret af Søren Jessen (Fahrenheit 2015/2017) Karen Blixen ”De blå øjne” (Digital gendigtning af Rune Højlund , Emma Hess Lerche og Morten Thunbo, Gyldendal Uddannelse 1942/2017)

Litteratur for børn og unge midt i en medietid