Meltyper.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Advertisements

Husk også, at du kan være med i konkurrencen om fede KU-hoodies
Temaaften #2: Mæskning.
Kært barn har mange navne -
Surdej til rugbrød.
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Hvad er interessant for brødindustrien
Indlejret Tekonologi i Byggeriet Kristine van het Erve 20.jan. 09 Intelligente Byggematerialer Potentialer og barrierer.
Vigtige begreber i naturfag
Varighed 5½ minut Støtter Varighed 5½ minutter. Oktober 2012 Bag for en sag 3 skønne dage med: -hjemmekværnet mel, -brød der ikke hæver -rødbedefarvede.
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Tar´ sukkerstoffer livet af dig?
Cerealia Mills, Danmark Cerealia Mills - en del af Lantmännen.
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Fastfood Oksekødsrulle og Hakkebøf med sweet potato fritter og cashewpesto Sidstnævnte er fra Fastfood bogen – dog med mine egne ændringer.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
VITAMINER OG MINERALER
PRINCIPPET BAG BRØDBAGNING Diana, Susanne, Stine og Morten.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
løser virksomhedsproblemer
1 Surdej til rugbrød. 2 Surdej Surdej er en symbiotisk kultur af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp.) og gærsvampe, der anvendes som hævemiddel ved.
Fedt, protein og kulhydrater
Hvor kreativt kan du bruge din viden og tænke om alkohol?
Fordøjelsessystemet.
-kroppens største organ
Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Innovative elever løser virksomhedsproblemer Brødr. Ewers A/S.
MADKAMPS relation til faget Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Fordøjelsessystem. Indledning Kig og lær Spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne 1. Øre kirtlerne, ligger ved 1. Øre kirtlerne, ligger.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
Spelt & Emmer De Gamle Kornsorter. Emmers Historie år f.kr. Vild emmer opstår år f.kr. – Dyrket emmer findes i den frugtbare halvmåne Mest.
Lavet af: Emil, Amanda, Simon og Marie.
Bælgfrugter og proteiner
Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn
HOTDOG.
Pølsebrød af surdej Ingredienser 5 g gær 150 g surdej 12 g salt
Hvad er fuldkorn og hvorfor fuldkorn?
Rørte og piskede masser
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Hvordan kan jeg arbejde med fuldkorn på mit fagområde?
Mel og kornets opbygning
Dagens Tema Pølsemageri.
Brød over Køl & Frost.
Hvordan kan jeg arbejde med fuldkorn på mit fagområde?
Anatomi Lever, nyrer.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Enzymer Består af proteiner
Lav dit eget brød.
Fremstillingen af salt.
Butterdej Onsdag den 13. september 2017
Et spørgsmål om håndelag
Indirekte dejføring Torsdag den 14. september 2017.
Bagehjælpemidler.
Råvarekendskab Gær.
Cerealier Kornprodukter betegnes også cerealier efter Ceres, den romerske gudinde for korn og plantevækst. Ikke alle er lige velegnede til bagning Fælles.
Fra korn til brød Direkte dejføring.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
AT ARBEJDE MED PORTFOLIE
Hævemidler.
Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid
Salte i bageriet.
Salte i bageriet.
Præsentationens transcript:

Meltyper

Meltyper der kan anvendes i forsøget Hvedemel Elefantmel Økologisk hvedemel

Øvelse Hvedemel – elefantmel – økologisk mel Formålet er, at finde frem til melet - og glutenindholdets betydning for brødbagning

Udmalingsgrad Fortæller hvor stor en del af kornet der er anvendt til melet

Hvedemel Hvedemel er fremstillet ved at skaldele og kim er sigtet fra og det resterende, er derefter fintmalet Udmalingsgraden er ca. 70-75% Melets kemiske sammensætning: -72 % stivelse -15 % vand -10 -13 % protein -1,5 % fedt -1 % sukker -0,7 % mineralsalte -Enzymer og vitaminer Mel med højt proteinindhold kaldes stærkt mel Mel med lavt proteinindhold kaldes svagt mel

Elefantmel Har et protein-indhold på optil 16% Det vi anvender er 12% En stærk mel Bedre glutenkvalitet Giver en stærk gluten struktur Er dyrere Jo højere protein indhold, des dyrere mel

Økologisk hvedemel Bage-kvaliteten er forbedret indenfor en årrække – større opbagning nu Nærmest på højde med alm. Hvedemel Protein procent 10 – 12%

Biologisk hævning Gær er milliarder af encellede svampe Gæren trives bedst ved 25-30° C Gæren formere sig vha. energioptag fra næringsstoffer i dejen Gæren producere affaldsstoffer i form af alkohol og kuldioxid Kuldioxid-produktionen og dannelse af glutenstrenge bevirker at brødet hæver Kuldioxid-produktionen er størst ved. 30-38 grader

Vandtemperatur 2 x ønsket dejtemp – melets temperatur = Vandtemperaturen

Gluten under æltning Gliadin og glutenin 3-dimensionelt netværk. Ved for lidt æltning vil brødets volumen være for lille og få en større krumme Æltes dejen for meget vil glutenstrukturen ødelægges

Gluten under raskning og bagning Glutenstrengene tilbageholder gærens dannede kuldioxid Under bagning koagulere proteinerne og glutenstrukturen viser sig som et skelet i brødet. Skelettet stabilisere brødet og giver det form Ved koagulering sker en vandfraspaltning, dette vand opsuger stivelsen

Bagesvind Når et brød bages taber det i vægt. Vand fordamper under bagning Bagesvind ligger mellem ca. 8-12 % på alm. brød Bagesvind er afhængig af bagetid, bagetemperatur, størrelse og form, fri overfalde giver større bagesvind Beregning: Bagesvind= Dejvægt – brødvægt) x 100 / dejvægt. Yderligere 1% svind efter afbagning

Præcision ved vores bageforsøg i naturfag Tre personer laver hver sin dej. Afvej præcist Alle ingredienserne tilsættes, også melet Æltetiden skal være den samme for alle 3 deje dvs, husk at tage tid. Liggetiden skal være den samme for alle 3 deje, så husk at tage tid. Hævetiden skal være den samme, så husk at tage tid Bagetiden skal være den samme så husk at tage tid Resultater bearbejdes af alle 3 personer.

Sensorik/kvalitet - Forventninger til produktet Udseende: - Spændende Pænt Kedeligt Volumen: Stort Almindeligt Småt Opbagning: Sundt brød, som forventet Ok Fladt og kedeligt Skorpen: Tilpas Tynd Tyk Skærbarhed: God Dårlig Umulig Krumme /Poring: Fin Grov

Sensorik/kvalitet - Forventninger til produktet Konsistens: God Dårlig For tør / svampet Duft og aroma: Dejlig brødduft Ok, men lidt kedelig Duftløs Smag: Dejlig brødsmag Ok, men lidt fersk Smagsløs Salgbarhed: Særdeles god Middel Usælgeligt

Hvad forventer I at se når I står med de tre brød foran jer?

Naturfaglige elementer Matematisk - Beregning af svind Fysisk – Forøgelse af volumen på baggrund af den biologiske proces med gæren og glutendannelsen Biologisk – Gærens udviklingsproces Kemi – proteinernes sammenbinding = gluten, ændring af protein-struktur ved bagning = koagulering – fraspaltning af vand