Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Advertisements

Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Skriftlighed Det fælles gods - præsentation af progressionsplan.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE LIAM VERBAL OG ORALMOTORISK DYSPRAKSI.
Samarbejde for trivsel i skolen i Danmark
Online arbejdsmiljøuddannelse
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Hvad er Projekt Sund Skole? Projekt Sund Skole er et nyt EU-støttet projekt, som koncentrerer sig om næring til læring i indskolingen. Projektet.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Tænketankens vision i en skolekontekst
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Skolernes kvalitetsrapport
Børnehuset Peblingevej
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Baseline.
FÆLLES målstyring i matematik
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
VELKOMMEN Informationsmøde Skole & Fritid
KLIK - webinar Arbejdsgange og opgaver
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Præsentation - ny struktur, nye vedtægter
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Tendenser i forældresamarbejdet
Det vi skal de næste tre kvarter
Samtale om folkeskolen i
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Sådan bruger du præsentationen
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Skolebestyrelsens årsberetning
Demokrati og medborgerskab
MEEBOOK – en digital læringsplatform
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Velkommen til Risskov Skole
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
UNI-Login til forældre UNI-Login til ForældreIntra og MinUddannelse
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Kommunikationsstrategi
Skrivedag 3: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg
Kompetencespillet Dialog om behovet for udvikling af kompetencer til fremtidens digitale arbejdsliv Velkommen til……. Fortæl hvem der er kommet med ideen.
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Information om Aula til forældre
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Digital dannelse - Digital Genial
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Information om Aula til forældre
Skole-hjemsamarbejde
Værktøj 6: Omgangstone og kollegialitet
Skole-hjemsamarbejde
Værktøj 7: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
INTRODUKTION TIL SKOLELEDERE
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet? Spørgsmål til diskussion og overvejelser i forbindelse med implementeringen af Aula

Brugen af Aula Som en del af brugerportalsinitiativet skal Aula bidrage til, at skolen får en tidssvarende og brugervenlig digital kommunikationsløsning. Formålet er, at understøtte folkeskolereformens mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, at de trives, og at deres faglige resultater i mindst mulig grad påvirkes af deres sociale baggrund. Heri ligger desuden en ambition om at styrke forældresamarbejdet, så forældrene kan være den bedst mulige støtte for deres barn. Igennem hele Aulas implementeringsproces må der reflekteres over, hvordan Aulas anvendelse kan bidrage til netop dét. De følgende spørgsmål og øvelser er tænkt at skulle at inspirere og bidrage til gode diskussioner og overvejelser om Aulas anvendelse – hos skoleledelsen, i skolebestyrelsen og hos lærerne.

#1: ”Formålet med Aula” (læring og trivsel for alle, uanset social baggrund) Hvordan vil vi bruge Aula – hvad skal det understøtte? Hvilken værdi skal det skabe for os? Hvordan understøtter Aula bedst muligt elevens læring, udvikling og trivsel? Hvordan sikrer vi, at Aula bliver for alle, uanset forudsætninger for at anvende det? Øvelse: Formulér i én sætning: ”Vores intention med Aula i forældresamarbejdet er….”

#2: ”En frisk start” (farvel til Forældreintra, goddag til Aula) Hvordan kan erfaringerne med Forældreintra kvalificere den måde, vi fremover vil bruge Aula på? Hvad lader vi blive i Forældreintra og hvad tager vi med os videre? På hvilke områder kan vi forenkle og forbedre brugen af Aula? Er det f.eks. skolens måde at lave opslag på? Indholdet i beskeder? Eller noget helt tredje…? Hvilken kommunikationskultur ønsker vi fremover? Øvelse: Færdiggør sætningen: ”Det vigtigste at forandre, når Aula tages i brug er…”

#3: ”Eleven i centrum” (det er jo dem, det handler om) Skal eleven i højere grad være den, der driver kommunikationen mellem skole og hjem? Hvordan kunne det f.eks. foregå? Er der f.eks. noget af informationen og ansvaret i skolen, som skolen har vænnet sig til at give forældre, som kunne gives tilbage til eleven? Øvelse: Tegn en klassetrins-trappe og vis, hvilket ansvar eleven kan have for information og lektier på de forskellige trin?

#4: ”Informationsmængden” (den forældrene hele tiden taler om) Overinformeres forældrene i dag? Se på hvor ofte og hvor meget, der kommunikeres til forældre – er det hele lige vigtigt? Tag stilling til hvad der er nice to know og need to know - på forskellige klassetrin Kunne man med fordel samle informationen i færre beskeder – som ugebreve eller månedsbreve? Tal om hvad der sker med informationsmængden, når forældre også skal orientere sig i læringsplatformen – hvad er realistisk for forældre at forholde sig til? Øvelse: Kig på en konkret uges samlede informationsflow til forældre – hvad kunne undværes?

#5: ”Ensartet kommunikation” (alle gør det på samme måde) Har forskellige medarbejdere i dag forskellige måder at kommunikere til forældrene på? Hvad kan være fordele og ulemper ved forskellige ‘stilarter’? Hvordan opleves det f.eks. af modtagerne? Kunne det være en fordel, at udarbejde nogle retningslinjer, som sikrer ens og tydelig kommunikation, der er let at afkode? Hvad skal man tænke på? Det visuelle: skrifttyper, farver, emojis, Caps Lock, overstregninger…? Det logiske: hvor, hvordan og om hvad, man informerer - hvad hører f.eks. hjemme på opslagstavle, i beskeder eller i ugeplan? Øvelse: Lav ‘3 gyldne regler’ for god kommunikation med forældre.

#6: ”Forventningsafstemning” (se hinandens perspektiver) Hvor ofte er det rimeligt at kommunikere til forældre, og hvor ofte forventes det, at de logger på og følger med? Hvilke muligheder skal forældre have for at kommunikere med skolen, og hvilke rammer skal der være for den kommunikation? Hvordan kan vi gå i dialog med, og lytte til, forældrene: hvad er deres ønsker og behov i Aula? Hvordan får vi alle sociale grupper i tale? Hvordan kan Aula forene skolens perspektiv og forældrenes perspektiv? Øvelse: Find tre konkrete måder, I kunne gå i dialog med forældrene på – skal der fx arrangeres debatmøder, laves spørgeundersøgelser eller fokusgrupper?

#7: ”Støt brugen af Aula” (klæd forældrene bedre på) Er der brug for mere introduktion til brugen af Aula, end en kode og hæfte ved barnets skolestart? Hvordan kunne det gøres? Udarbejde materialer og principper? Lave en video? Tale om det ved et møde ved skolestarten? Tale om Aula løbende som en del af forældremøderne?