Speciallæge i Almen medicin Social-lægeligt samarbejde Af Niels Abildtrup Speciallæge i Almen medicin November 2017

HVEM ER JEG ? SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1981 LÆGE FRA OUC 1996-2017 PRAKTISERENDE LÆGE I KOLDING 1996-2000 LÆGEKONSULENT I KOLDING KOMMUNE 2011-2017 PRAKSISKONSULENT VED JOBCENTERET I KOLDING KOMMUNE

Samarbejdet gensidig respekt forståelse for hinandens arbejdsområder bliv på egen banehalvdel, dvs hold jer til det lægefaglige Udvikles via undervisning og fælles møder Ex dialogmøder besøg på Jobcenteret

Om attester Den rigtige attest På rette tidspunkt Til rette person Med den gode anmodning Med den gode besvarelse

Socialt-lægeligt samarbejde Revideret sidst i 2015 KL og Lægeforeningens attestudvalg Findes i dag alene elektronisk

SAMARBEJDSFORMER ATTESTER TELEFONKONSULTATION MØDER I FORVALTNINGEN HOS LÆGEN PÅ ARBEJDSPLADS HOS PATIENTEN

KORRESPONDANCE MEDDELELSER Kommune til læge: -aflysning af udfyldelse af attest -indkaldelse til rundbordssamtale -mindre afklaring af spørgsmål, som relaterer sig direkte til LÆ attest, som allerede er udfyldt

KORRESPONDANCE MEDDELELSER Læge til kommune: -foreslå anvendelse af anden attest Uddybende spørgsmål til teksten i anmodningen om en attest

Lægeattester LÆ 105 - Journaloplysninger fra sygehus (14 dage) LÆ 115 - Journaloplysninger fra speciallægepraksis (14 dage) LÆ 125 – Statusattest (14 dage) LÆ 135 - Specifik helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 145 - Generel helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 155 – Speciallægeattest (1 mdr. efter konsultation/2 mdr. efter anmodning) LÆ 165 - Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling LÆ 225 - Attest vedrørende kronisk sygdom (7 dg efter kons./14 dg efter anmod.) LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 275 – Lægeattest fra Klinisk funktion (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 285 – Attest vedrørende sygedagpengeopfølgning (helt ned til en uge) (2 uger + 3 hverdage efter kons.)

LÆ-Attester Ifølge Autorisationsloven+ attestaftalen har prak. læger pligt til at udfærdige LÆ 125 Status LÆ 225 attest vedr. kronisk sygdom LÆ 265 lægeattest til rehabiliteringsteam LÆ 285 attest til sygedagpengeopfyldning

LÆ- attester Prak. læger har ikke pligt til at udfærdige LÆ 135 Specifikke helbredsattest LÆ 145 Generel helbredsattest

KRAV til sagsbehandlere Det er væsentligt, at kommunerne får konkrete og relevante oplysninger. Jo bedre kommunerne målretter deres anmodning om oplysninger, jo mere præcis vil lægens besvarelse blive Lægen kan overtræde sin tavshedspligt hvis der videregives oplysninger som ikke synes relevante for aktuelle sagsbehandling

LÆ 165: Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling Anvendes af læger (efter samtykke fra patienten), der ønsker, at kommunen indleder sagsbehandling af det problem, der beskrives i blanketten, f.eks: pleje af døende i eget hjem, aftale om kronik sygdom, omskoling/uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje Kommunen vurder, om man vil indlede sagsbehandling af det beskrevne problem Kommunen vurderer, om der skal rekvireres supplerende helbredsoplysninger Kommunen kan med borgerens samtykke give lægen information om, hvad der foretages i sagen

KRAV TIL LÆGEN En lægeattest er en læges skriftlige redegørelse for en persons helbredsforhold, deres følger og betydning i en specificeret sammenhæng. Lægeattesten kan være udfærdiget på en fortrykt formular eller som en friattest skrevet på lægens brevpapir.

KRAV til lægeattest Indholdet skal kunne forstås af ikke-læger. Endelig skal attesten rumme oplysninger i et sådant omfang, at læseren selv bliver i stand til at danne sig et skøn – kunne forstå vurderingen ud fra præmisserne.

KRAV til lægeattest Udvise omhu og uhildethed (neutralitet) ved udfærdigelse af attester. Alene skal udtale sig om forhold, hun har kendskab til. Det skal videre fremgå, hvad der følger af lægens egen undersøgelse, og hvad der stammer fra andre kilder og fra anamnesen.

Status attest Omhandler kun en person Velkendt helbredsproblem Alene baseret på journalmateriale

Krav til anmodningen: Redegøre for borgerens sociale situation, fx beskæftigelse, dato for eventuel sygemelding og aktuelt forsørgelsesgrundlag. Anføre borgerens egen fremstilling af helbredsforholdene. Redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til. Anføre de helbredsforhold, der særligt ønskes belyst.

Anføre, hvilke helbredsoplysninger, kommunen allerede er i besiddelse af, og hvilke, man eventuelt indhenter fra anden side. Oplyse lovhjemmel og/eller samtykke til indhentning af helbredsoplysninger. Anføre rekvirentens kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer, telefontid, e-postadresse).

Besvarelsen en kort beskrivelse af de helbredsforhold, om hvilke kommunen har anmodet om oplysninger (sygehistorie, diagnoser, igangværende behandling og prognose). Desuden giver lægen en vurdering af helbredstilstandens betydning for funktionsevnen, herunder eventuelle skånebehov, særligt i forhold til det sociale tema, kommunen ønsker belyst.

Lægens vurdering Skriv alene noget om det du ved. Stationærbegrebet Er de rent lægelige behandlingsmuligheder udtømte ? Ved skånehensyn: vær så konkret som muligt

Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt: den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik, lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes. Alle tre forhold skal være gældende. Det, at en lidelse er stationær, og der således ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig. 

Lægen kan inddrage kommunens eventuelle konkrete spørgsmål i den samlede redegørelse, men er ikke forpligtiget til at besvare dem specifikt. Lægen foretager ikke en vurdering af en eventuel social ydelses art og omfang.

Ex på statusanmodning XX har oplyst, at hun har afsluttet forløb på psyk.afd.,Kolding, og at hun er blevet henvist til e.l. . XX oplyser, at hun har fået diagnosen PTSD. Til brug i det videre sagsbehandlingsforløb anmodes om status attest hvoraf det fremgår : Diag. Beh.muligheder Nuv. behandling

Er der planlagt yderligere beh/afklaring? Vurderes tilstanden stationær ? Skånehensyn? Forventes det, at XX vil kunne deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltning herunder et eventuelt afklaringsforløb, hvor hendes skånehensyn tilgodeses ? Vurderes det om der er behov for sygemelding og med hvilken begrundelse ?

Kommentar Måske en specifik helbredsattest var bedre Måske en rundbordssamtale ? Evt forudgået af en status fra psyk. afd.

Ex på statusanmodninger Kommunen anmoder derfor om en Henvisning til psyk. afd Henvisning til en scanning

Kommentar Kommunen må ikke blande sig i behandlingen Evt ringe til e.l.

Specifik helbredsattest Velkendt helbredsproblem Afgrænset helbredsproblem Indebærer en objektiv undersøgelse Lægelig vurdering i relation til den sociale situation, men naturligvis ikke noget om de sociale ydelsers art og omfang

Generel helbredsattest Anvendes alene hos de prak. læger Omfattende helbredsundersøgelse Kan omfatte både fysiske og psykiske elementer Lægen kan foreslå socialmedicinske initiativer

LÆ 135,LÆ 145 og LÆ 265 Ofte beskrives mange lidelser og anføres mange diagnoser, men det er vigtigt at vurdere om den enkelte lidelse har betydning for arbejdsevnen. Ex type 2 DM i 10 år, ikke komplikationer, så ikke betydning ? KOL sygdom i mange år ,men da kontorarbejde så ikke betydning ?

”Frossen ”skulderlidelse, ofte betydning i op til 2 år fra diag ”Frossen ”skulderlidelse, ofte betydning i op til 2 år fra diag. tidspunktet og dermed problematisk da han arbejder som tømmer ? Rygsmerter uden somatisk forklaring, så ikke baggrund for at afvente yderligere lægelige undersøgelser inden fortsat aktivering ect

FORSLAG TIL STRUKTURERING Pt .oplyser at den påvirkede arbejdsevne skyldes: Opstil dem punktvis Anfør derefter hvad der er af lægelige oplysninger om hvert enkelt punkt Ved din objektive undersøgelse læg så vægt på den del der skal beskrive de enkelte punkter Læg vægt på om det at patientens angivne funktionsniveau er velforklaret ud fra det lægelige

SYGEFRAVÆR SYGDOM ER IKKE ENSBETYDENDE MED FRAVÆR FRA ARBEJDE FRAVÆR FRA ARBEJDE ER IKKE ENSBETYDENDE MED SYGDOM

DET ER DEN ENKELTE PATIENT DER SYGEMELDER SIG SELV EVT DET ER DEN ENKELTE PATIENT DER SYGEMELDER SIG SELV EVT. UD FRA RÅDGIVNING FRA ANDRE: LÆGER, PSYKOLOGER, ARBEJDSGIVERE, ÆGTEFÆLLER, FAGFORENINGEN ECT. HVORVIDT SYGEDAGPENGELOVEN GÆLDER FOR DEM ELLER EJ AFGØRES ALENE AF KOMMUNENS SYGEDAGPENGE AFD.

SYGEDAGPENGELOVEN FRA 1.JAN 2015 BEREGNET PÅ LØNMODTAGERE SELVSTÆNDIGE FLEKSJOBBERE FORSIKREDE LEDIGE UARBEJDSDYGTIGE MED ARBEJDSSKADE

For patienten handler det bl.a. om forsørgelsesgrundlaget i forbindelse med fravær fra arbejdet For Kommunen handler det om at få den sygemeldte så hurtigt tilbage til selvforsørgelse som muligt. For lægen handler det om at rådgive, men også at undersøge baggrunden for evt sygemelding. at informere om konsekvenserne at holde kontakt til den sygemeldte

Sygehistorie 45 årig kvinde, kontorassistent, kommer fordi hun er blevet opsagt fra den stilling hun har haft i 20 år. Hun er vred, ked af det , føler det er uretfærdigt at det blev hende der blev sagt op. Hun har ondt i maven , tankemylder og vil ikke tilbage på arbejdspladsen. Hun ønsker sig sygemeldt. Opgave: brug 5 min på at diskutere med sidemanden , hvad vil du gøre som hendes praktiserende læge ?

CAVE Arbejdsgiver-arbejdstager konflikt Opsigelse Arbejdsskade Misbruger Fagforeningers rådgivning Stress/depression

DEPRESSION eller STRESS Ph.d. Maj Britt Dahl Nielsen: 721 lønmodtagere på S/D penge pga psykisk lidelse I løbet af 1 år vendte 84 % tilbage til arbejdet. Dem med svær depression sygemeldt længst tid Dem med tidligere sygemeldinger med psyk. lidelser længere sygemeldt. Tidlig indsats betyder at de vendte hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.

KILDE: Danmarks statistik

Overvejelser ved sygemelding (effekter/bivirkninger) (Ikke al sygdom medfører/kræver sygemelding) Nødvendig med aflastning? Kan arbejdet ikke varetages, selv med passende hensyn? Behandling kun mulig ved total aflastning? Recidiv ved genoptagelse af arbejde/sygdom hindrende for udførelse? Risiko for marginalisering på arbejdsplads og arbejdsmarked?

ATTESTER VED SYGEFRAVÆR PT. ABG. S/D LÆGE MULIGHEDSERKLÆRING MULIGHEDSERKLÆRING LÆ ATTESTER DAGPENGEERKLÆRINGER FASTHOLDELSESPLAN

SYGEDAGPENGEFORLØB SYGEMELDING Evt. FRIATTEST Evt SYGEDAGPENGEFORLØB SYGEMELDING Evt. FRIATTEST Evt. FAST TRACK ( udløser opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmeldelsen, dvs evt. også LÆ 285) SYGEFRAVÆRSSAMTALE (senest 4 uger efter 1.sygedag) Evt. FASTHOLDELSESPLAN Evt. MULIGHEDSERKLÆRING LÆ 285 OPFØLGNINGSSAMTALE (S/D, senest 8 uger efter 1.sygedag) FORLÆNGELSESMULIGHEDERNE vurderes (senest 22 uger efter 1.sygedag) Ofte udløser dette en LÆ attest

FRIATTEST Friattest = den gl. Sygemelding Handler om dokumentation Bed den sygemeldte om at komme med en skriftlig anmodning fra arbejdsgiver. Lav attesten og giv den til den sygemeldte , som selv skal bringe den til arbejdsgiveren Attesten udgik 5.okt 2009, blev erstattet af mulighedserklæringen. Pris: ikke aftalt

Udfærdigelse af friattest bør hvile på skriftlig anmodning med angivelse af: Hvortil skal regningen sendes Hvilken fraværsperiode ønskes vurderet . Ønskes der prognose for evt. fortsat fravær Beskrivelse af forhold, så lægen kan vurdere om friattest er egnet.

Mulighedserklæring 5.okt-2009 indførtes den og samtidigt stoppede man med alm. sygemelding Formålet er at hjælpe arbejdspladsen med at bringe den syge medarbejder tilbage til arbejdet.

Mulighedserkl. ved Længerevarende sygefravær Sygefravær ved alvorlig sygdom Sygefravær under graviditet Hyppigt kortvarigt sygefravær Fortsat nedsat arbejdsfunktionsevne efter udløb af den periode, der er angivet i tidl. udfærdiget Mulighedserklæring vedr. samme fraværsepisode

Mulighedserklæring side1 Arbejdsgiver og medarbejder/patient udfylder side 1: Funktionsnedsættelser beskrives Påvirkede jobfunktioner Evt forslag til ændrede arbejdsfunktioner Mulighedserklæring side1

Mulighedserklæring s.2 Lægens vurdering af arbejdsforholdene i forhold til helbredet (forsvarligt) Kommentarer til foreslåede ændringer Skøn over varigheden af perioden med ændrede arbejdsforhold og eller fravær

Kommunens overvejelser Hvilken Kategori tilhører patienten 1) Kategori 1 , forventet <8 uger sygemeldt Lille indsats Hvis >8 uger sygemeldt forventes ,så i Kategori 2 eller 3. 2) Kategori 2 Virksomhedsrettet indsats 3) Kategori 3 Tværfaglig, helhedsorienteret indsats (helbred, beskæftigelse og socialt). Skal forelægges rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplan udarbejdes

60 årig SSA med smertefulde paræstesier i fødder + underben

STANDBY-ORDNING Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion Hjertestop med efterfølgende hjerneskade Sværere hjertesvigt Ventetid i forbindelse med invasiv behandling eksempelvis hjerteindgreb Hjerneblødning eller blodprop i hjernen Amyotrofisk lateralsklerose AIDS Større organtransplantationer Svære psykoser Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning Listen er ikke udtømmende.

Uarbejdsdygtighed Sygemelding af kortere varighed vurderes i forhold til: Den ansattes aktuelle beskæftigelse For arbejdsledige – det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for Sygemelding over 3 måneder – bred vurdering: Den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde

Redskaber til arbejdsfastholdelse Rask til ordinært arbejde Gradvis start Lidt på arbejde i en kort periode – fuld sygemeldt Delvis raskmelding Delvis sygedagpengeudbetaling Arbejdstiden kan øges gradvist For selvstændige: fast 4 arbejdstimer dagligt

Redskaber til arbejdsfastholdelse Arbejdsredskaber Støtte til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som er nød- vendig til kompensation for funktionsbegrænsning Hensyntagen til hvilke arbejdsredskaber en arbejdsgiver burde afholde Personlig assistance Praktisk assistance til borgere, der i væsentligt omfang er varigt funktionsbegrænsede Bevilling op til gennemsnitlig 20 timer/uge ved fuldtidserhverv Ordinært erhverv / fleksjob Virksomheden kan vælge mellem at ansætte eller frikøbe en person til opgaven Både ved ansættelse i ordinært erhverv som ved fleksjob

61 årig lettere alkeholiseret arbejdsmand som gennem år har haft recidiverende sår på hænderne

LÆ 225 Attest vedr. kronisk sygdom Omhandler paragraf 56 aftaler:

Redskaber til arbejdsfastholdelse § 56 aftale jf. Lov om sygedagpenge Dagpengerefusion fra 1. sygedag ved langvarige / kroniske lidelser Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæg- gelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestids- punktet eller Når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæg- gelsen eller behandlingen

Sygehistorie: 50 årig kvinde, har gennem et par mdr. bemærket nedsat kraft i h. arm og ben ved fysisk anstrengende aktivitet. Nu også et par gange udtaleproblemer. Konstant svimmelhed af nautisk type. Kan anfaldsvis forværres. Kendt med anæmi, beh. med jern pga menorragi. Obj: lidt usikker gang. Ikke påviselig nedsat kraft eller styring af ext eller ansigtet. Øjne med nat felt. Ved test med head turn, nok nystagmus af h øje.

Diag.+ behandling. MR cerebrum: Rumopfyldende proces i cerebellum ved bagvæggen af 4.ventrikel Måler 27x17 mm. Dec 2016 opereres. Histologien: SUPEPENDYMOM NEUROKIR.: ikke radikalt opereret. Gangbesvær samt svimmelhed vil pga op.stedet fortsætte i en periode. Hvor længe? Socialmedicinsk: S/D penge blev forlænget Prognosen: ikke tilbage til sit arbejde på fuld tid på ordinære vilkår efter min vurdering.

Forlængelse af sygedagpengeperioden Forlængelse ud over 22 uger, hvis: Revalidering overvejende sandsynligt Behov for afklaring af sygemeldtes arbejdsevne. (op til 69 uger) Afventer/er under lægebehandling. Forventet raskmelding indenfor 134 uger Afventer vurdering i Rehabiliteringsteam til vudering af berettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ordinær beskæftigelse udelukket. (indtil afgørelsen er truffet) Alvorlig, Livstruende sygdom (uden begrænsning) Verserende arbejdsskadesag (til afgørelsen er truffet) Påbegyndt sag om førtidspension

Jobafklaringsforløb Hvis ikke sygedagpenge kan forlænges tildeles pågældende et jobafklaringsforløb Varighed: Max 2 år Forsørgelsen er ressourceforløbsydelse

Sygehistorie En 58 årig mand, chauffør, sygemeldt i ca 5 mdr. pga c.ani. Strålebeh., onkologerne har sagt færdig beh., men kontrol efter 3 mdr. Været på stand by ordning. Tidl haft c. testis. Har gennem mange år haft ITP. Kommer pga ryg-bensmerter. Psykisk nede. Ikke kendt med psykisk sygdom tidl., men det eneste han ønsker nu er FTP. DEXA viser osteoporose. Henv til MR af lænden, ikke svar endnu. S/D afd spørger mig om hvilken attest der er bedst at indhente ? Hvorfor indhenter de attest ?

Anmodning skal indeholde redegørelse for: LÆ 261 – Anmodning om Lægeattest til Rehabiliteringsteam Anmodning skal indeholde redegørelse for: Borgerens helbredsmæssige situation, herunder borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde Hjemmel til at indhente oplysninger Hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til (rehabiliteringsteam/revalidering) Borgerens fremtidige mål vedr. beskæftigelse eller uddannelse Borgerens beskæftigelsesmæssige situation, herunder borgerens familiemæssige situation og netværk, boligforhold, økonomi m.v.

LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam Relevante epikriser kan vedlægges Leveringsfrist: Senest 14 dage efter konsultationen og senest 30 dage efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren Udfærdiges på baggrund af Patientjournal Lægens kendskab til patienten Objektiv undersøgelse Patients helbredsforhold m.m. beskrives særligt i forhold til de oplysninger, der fremgår af anmodningsblanketten LÆ 261 Ingen supplerende undersøgelser (f.eks. laboratorieprøver) i forbindelse med udfærdigelse af attesten

LÆ 265 - fortsat Lægen skal lægge særlig vægt på en beskrivelse af: Borgerens helbredsmæssige forhold, og hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funktionsevne på kort og længere sigt Tidligere helbredsforhold i det omfang, at det er relevant for borgerens nuværende helbredsforhold i forhold til funktionsevne Helbredsforhold i relation til livstilsproblemer som f.eks. Tobak og overvægt, såfremt det er relevant for borgerens nuværende helbredsforhold i forhold til funktionsevne Resultat af den objektive undersøgelse foretaget i forbindelse med attestudstedelse Igangværende behandling og nye behandlingsmuligheder Særlige hensyn, som det pga. borgerens helbredsforhold er nødvendigt at tage hensyn til, som f.eks. skånebehov som følge af en kronisk ledelse Lægens kommentarer til borgerens opfattelse af eget helbred, sygdoms- og behandlingsforløb i relation til job og uddannelsesønske Andre forhold end de helbredsmæssige, der kan have betydning for patientens funktionsevne, som f.eks. vanskelige familieforhold og arbejdspladsproblemer Om borgeren har et misbrugsproblem

LÆ 265-hvorfor ikke LÆ 145 Patienten skal i højere grad forholde sig til sin helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde/uddannelse. Prak.læge inviteres til at udtale sig om andet end de rent lægelige Prak.læger skal kommentere patientens selvopfattelse mhp arbejde/uddannelse i forhold til helbredssituationen

Pas på Fra attesten LÆ 265 afgives så kan kommunen ikke indhente yderligere attester fra egen læge. Svaghed hvis relevante nye oplysninger Lang tid mellem afgivelsen af LÆ 265 og sagen tages op på mødet i rehabiliteringsteamet. Mød evt. op sammen med din patient til mødet i rehabiliteringsteamet.

Kenneth Kibsgaard, CFK – Klinisk Socialmeidin & Rehabilitering, Region Midtjylland

Inden S/D pengene stopper så skal kommunen vurdere om patienten er berettiget til Revalidering Ressourceforløb Visitation til Flex-job Visitation til FTP

Lov om en aktiv socialpolitik Revalidering Lov om en aktiv socialpolitik "Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres." "Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses"

Revalidering Virksomhedspraktik – arbejdsfastholdelse Afklaring af arbejdsevne på borgerens egen arbejdsplads Aftales oftest for 3 mdr. og finder sted i en fuld sygemelding Virksomhedspraktik – afklaring Afklaring af arbejdsevne på revalideringsinstitution Afklaring via virksomhedspraktik på anden arbejdsplads Ansættelse med løntilskud Optræning i ny jobfunktion med løntilskud til arbejdsgiver Uddannelsesrevalidering Støtte i forbindelse med uddannelsesforløb (max. 5 år alt inkl.)

Ressourcerforløb Formål: Den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats , herunder relevante tilbud på tværs af forvaltninger og myndigheder At de samlede ressourcer anvendes effektivt Målgruppe: Borgere, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden indsats vil ende på førtidspension

Visitation til ressourceforløb Et eller flere punkter skal være opfyldt: Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet Har deltaget i indsats mod uddannelse eller job uden ønsket effekt Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats førend uddannelse eller job er realistisk Alle andre muligheder i beskæftigelsesloven skal være udtømte, før visitation til ressourceforløb

Indhold i ressourcerforløb Indsatsen kan bestå i alle former for tilbud eller anden hjælp, som har til formål at bringe borgeren tættere på det fastsatte beskæftigelses-mål I alle sager om ressourcerorløb skal rehabiliteringsteamet drøfte, om der er behov for mentorstøtte Der skal løbende og minimum 6 gange pr år afholdes opfølgnings-samtaler mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet i ressourceforløb gennemførelse af forløbet Alle deltagere får en ressourceforløbsydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet Reduktion i sats når borgeren ikke længere opfylder sygedagpengereglerne

Rehabiliteringsindsatsen Misbrugs- behandling Sociale tilbud Træning Social psykiatri Livsstil og sundhed Frivillige aktiviteter Beskæftigelsesrettet indsats rettet mod rehabilitering (f.eks. virksomhedspraktik og mentor) Maja Kleiner, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Fleksjob Dokumentation for, at: Borgerens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse Alle behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømte i forhold til at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse. Skal som udgangspunkt have et ressourceforløb før tilkendelse af fleksjob Borgerens funktionsevne er varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår Borgeren har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis borgeren skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads

Fleksjob - varighed Fleksjob bevilges for en periode på 5 år Er borgeren fyldt 40 år, bevilges permanent fleksjob efter de første 5 år, såfremt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt

Førtidspension REFORM FRA JANUAR 2013. Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspen- sion, MEN alle mellem 18 år og til folkepensionsalderen kan tildeles FTP. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden de kan tilkendes førtidspension. Reformen får ikke konsekvenser for de personer, der i dag er på førtidspension Personer under 40 år, som allerede modtager førtidspension, får mulighed for at deltage i et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det

FØRTIDSPENSION KAN SØGES AF PATIENTEN SELV LÆGEN EVT VIA LÆ 165 (KAN OPFORDRE KOMMUNEN TIL AT UNDERSØGE MULIGHEDERNE FOR FTP) KOMMUNEN KAN INDSTILLE PATIENTEN KOMMUNEN HAR KOMPETANCEN TIL AT AFGØRE OM FTP TILKENDES ELLER EJ. I FORBINDELSE MED KOMMUNENS SAGSBEHANDLING KAN DER INDHENTES ATTESTER EX LÆ 145 (GH). HVIS SAGEN SKAL I REHAB.TEAMET SKAL DER INDHENTES LÆ 265. KOMMUNEN KAN DOG AFGØRE SAGEN UDENOM TEAMET HVIS NØDVENDIGT. .

SENIOR-FTP Målgruppen for seniorførtidspension er patienter med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nedslidte, og som har højst 5 år til folkepensionsalderen. I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

SYGEHISTORIE 61 ÅRIG MAND, SKOLELÆRER, IKKE OPSPARET TIL EFTERLØN. SIDEN 1998 DILATERET HJERTEPUMPESVIGT KRONISK BUGSPYTKIRTELINSUFFICIENS-RESULTERENDE I MANGE DAGLIGE IMPERATIVE AFFØRINGER. LÆNDERYGSMERTER, MED SPINALSTENOSE, MEN RYGKIR. VIL IKKE OPERERER PGA HJERTELIDELSEN MANGE NATLIGE VANDLADNINGER, MEN IKKE TÅLT MEDICINSK BEH. PSYK. DIAG. HAM TIL AT HAVE KRONISK TRÆTHEDSSYNDROM HAN TILKENDES SENIOR-FØRTIDSPENSION

Kontanthjælp midlertidig ydelse gensidig forsørgerpligt Kontanthjælpsloft uafhængig af personlige forhold) 225 timers-regel (kan medføre halvering af de månedelige´ydelser)

KONTANTHJÆLP Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Indtægter og formue bliver trukket fra i kontanthjælpen. Kontanthjælpsloft. Det gælder også ens ægtefælles indtægter og formue. Unge under 30 år uden uddannelse modtager i stedet uddannelseshjælp.

Reformens 4 målgrupper - matchkategorier afskaffes

225 timers reglen Gælder for dem på 1) kontanthjælp 2) uddannelseshjælp 3) integrationsydelse Du skal evt via LÆ attest svare på om der er sygdom som betyder at personen ikke kan arbejde 225 timer per år.

ATTESTARBEJDE ER IKKE KÆRLIGHEDSARBEJDE FOR DE FLESTE PRAKTISERENDE LÆGER