Målet med at give nogle elever en transitmentor

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Advertisements

Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Overgange ind og ud af efterskolen Unge i udsatte positioner skal have gode overgange. Både ind-på-ud af efterskolen. Men hvordan hjælper vi dem bedst.
24. November 2014 Ved Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen.
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde.
”Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejds- markedet”
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Hvem -Fagligt dygtige elever, der vælger Gymnasialt -Musikken i centrum, derfor STX -Sociale udfordringer -Personlige udfordringer -Skolens vejledning.
Systemisk samtaleteknik og håndslag Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen Danmarks Lærerforening Organisationsuddannelsen – modul 11.
Måske for bredt? UURS konference 2016 EGU vejleder Søren Krabbe UU Roskilde/Lejre.
Dato: 3. februar 2011 Titel: Fokus på Samarbejdet med Jobcentret og UU Fokus på samarbejdet mellem Jobcentret og UU Ungegruppen i Jobcenter Hedensted UU.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
EVALUERING AF LÆREPLANER SKRUPSAKKERNE Barnets alsidige personlige udvikling.
Projektpræsentation Filmprojekt Stil skarpt – og se dig selv tydeligere Jørgen Dan Pedersen.
Helhedsorienteret indsats. Kolding kommune. Bettina Beyer, projektleder af projekt helhedsorienteret indsats Kolding kommune.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
SERVICESTYRELSEN 9.DECEMBER 2009 Faglighed og metoder i håndteringen af unges brug af rusmidler.
Forside uden yderligere tekst. Du kan vælge andre forsider ved at højreklikke på slidet og vælge ”Formatér baggrund”. I boksen, der dukker op, vælger du.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Fordybelse i et projekt
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Dagens program Du skal have kendskab til:
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Det gode møde i folkeskolen
Ung til Ung aftener 2016/17 Margrethe Tovgaard
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Klasseven for nyankomne elever
Køreteknik.
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Fastholdelse på uddannelserne – Indspark fra elever og bidrag fra LUU
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
En god start på lægelivet
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Samtale om folkeskolen i
Sådan bruger du præsentationen
Kort oplæg om karrierekompetence i gymnasiet
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Hvor kan jeg hente hjælp?
Fra kanten til ”så dygtig som muligt”
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Lidt eller lille Mel.: Line Nielsen Tekst: Line Nielsen
Kursus for personer med demens og pårørende
Hvad er meningen med dit liv?
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Hjerneskaderådgivningen CFK
B-BOX ELEVHÆFTE til udvikling af nye aktivitetskort til B-boxen
Borgermøde.
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Forældremøde 2019/2020 Specialtilbud.
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Målet med at give nogle elever en transitmentor Bilag2 Målet med at give nogle elever en transitmentor At flere elever bliver fastholdt i folkeskolen At de sidste 15% bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse At de som voksne bliver tilknyttet arbejdsmarkedet og at de bliver i stand til at forsørge sig selv og være ”herre” over eget liv. Det er et kæmpe problem, at de ufaglærte job forsvinder. Vi bliver nødt til at sætte endnu flere i stand til at gennemføre en uddannelse.

Hvem er målgruppen? Det er dem, som vi tror på kan Men som i dag ikke gør De er normale Men de har tydelige problemer med at gå i skole – motivation, koncentration Det er dem, der har brug for et lille skub. Det er dem, der har brug for lidt mere støtte, lidt mere opmærksomhed. Det er dem, der melder sig ud, hvis vi ikke har øje for dem.

De synes skolen er noget lort. Hvad skal jeg med det De synes skolen er noget lort. Hvad skal jeg med det? Jeg vil alligevel helst køre lastbil Vi kender dem godt

Det handler om flere ting Det går ikke længere så godt med at bryde den sociale arv Det er især drenge, der står af i folkeskolen og som ikke efterfølgende får en uddannelse Gennem de seneste 40 år har mange flere fået en uddannelse. Men nu er det gået i stå. De ikke uddannes børn bryder ikke nu. Og nogle står helt af – de har slet ikke lyst eller mod på at være med.

Mentorer bruges over alt Kan en særlig indsats rettet mod de 15 %, der i dag ikke får uddannelse ud over folkeskolen, ændre på det i fremtiden? Mentorer bruges over alt En transitmentor skal hjælpe med fastholdelse og hjælpe med overgangen fra folkeskole til erhvervsskole/ungdomsuddannelse En mentor kan have mange forskellige roller i forhold til menteen. Mentors roller afhænger af, hvem menteen er, og hvilke behov menteen har lige her og nu. En af opgaverne er at lave særligt tilrettelagt UEA-undervisning for projektets målgruppe

Vi skal lade være med at prøve at gøre det til nogle andres problem For at få de sidste med må vi også ændre os selv. Vi skal lade være med at prøve at gøre det til nogle andres problem

Vi har alle sammen et ansvar Ingen kan ikke løse opgaven alene Der skal noget andet til Det her er et forsøg på at gøre noget andet/noget mere Det vil vi gerne udvikle på sammen med jer i dag og i de næste 3 til 5 år I det her projekt er der mulighed for at rette ind og tilpasse under vejs. Det er muligt at undersøge, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Sådan får barnet/den unge og familien en transitmentor Eller køreplan for hvordan du får en transitmentor? Vigtigt at have en procedure for det her, som vi alle sammen er enige om. Så kan vi kigge på den hen af vejen og ret den til i forhold til de erfaringer vi får.

Indledende kontakt mellem klasselærer, uu-vejleder og transitmentor Elevens lærer/lærere henvender sig til transitmentoren og fortæller til hvad og hvorfor eleven har brug for en transitmentor. Transitmentoren tager sammen med læreren og uu- vejlederen stilling til, om eleven og elevens udfordringer ligger indenfor transitmentorens arbejdsområde. Lærere, UU-vejleder og transitmentor er enige om at tilbyde den unge og den unges forældre en transitmentor. Skolelederen orienteres/inddrages.

Indhold i det første møde Hvad og hvorfor Hvad: Det, vi ser i dagligdagen Hvorfor: Det, der ligger bag elevens handlinger. Hvad og hvorfor er det, som skal afdækkes sammen med eleven og forældrene m.m.

Klasselæreren tager det første initiativ Klasselæreren orienterer mundtligt forældrene om, hvad ideen med mødet er. Klasselæreren spørger forældrene, om de ønsker, at andre skal deltage i mødet. Klasselæreren indkalder forældre, elev og transitmentor til møde, hvor forældre og barn præsenteres for ideen: at tilknytte en transitmentor.

Vi oplever at …. Hvad oplever I? Vi vil gerne hjælpe med ….. Gensidig orientering Vi oplever at …. Hvad oplever I? Vi vil gerne hjælpe med …..

Eleven skal tages i ed Det skal have udgangspunkt i elevens potentialer Og det skal give mening for eleven

Hvad pokker laver jeg her?

De formelle rammer Det handler om fastholdelse Aftalen underskrives Aftalen indeholder målbare størrelser Opfølgningsmøde aftales med det samme til efter cirka 6 uger

I skal ikke smide noget fra jer, fordi transitmentoren kommer Hvis en god kontakt er etableret, bør den fastholdes. Vi tager ikke opgaver fra nogle, men vi giver ekstra hænder til at løse opgaven. Vores projekt har særligt fokus på fastholdelse i skolen og på overgangen/transitten til ungdomsuddannelse. Vi følger med, når eleven er færdig med 9./10.klasse og til endt grundforløb. For håbentlig I skal ikke smide noget fra jer, fordi transitmentoren kommer