Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012

Indhold Prisen for de første 9.000 tons Kvoter og marginalværdi Vandmiljøkrav og husdyrproduktion Geografisk placering af virkemidler

Vandplaner og 9.000 tons N En randzonekompensation på 2.600 kr. pr. ha vil samlet være en gevinst for erhvervet Vandløbsindsatsen er svær både hvad angår påvirkning og kompensationsmodel. Rådet er specifik konsekvensvurdering og faseimplementering af indsats samt realistiske miljømål Kompensationsmodel bør omfatte arealer der ikke længere kan dyrkes Omkostningerne reduceres betydeligt, hvis der vælges den billigste måde at placere efterafgrøder Vandplaner koster landbruget ca. 50 kr. pr. ha, men vil variere betydeligt mellem bedrifter.

Genberegnede omkostninger ved Vandplaner (mio. kr.) Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) 50.000 690 35 24 Nye efterafgrøder 140.000 1.706 39 67 Ingen jordbearbejdning 110.000 740 18 1 Omlægning af græs 15.000 230 4 Omlægning af normsystemet 1.008 I alt 4.374 29 129 (82) Bem: Exclusiv randzoner

Indsats i relation til N og kystvande (2009) Mål 2015 N-kvote model Ingen jordbehandling Randzoner Vådområder Efterafgrøder Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? VMP III Nuværende tilstand Inspireret af udkast fra J. Schou, DØRS

Indsats overfor N (kystvande) (2012) Mål 2027 Indsats i V3 områder 10.000 t N + ? Kvote / Alt. virkemidler 1. Planperiode 2015 Vandplaner Efterafgrøder Vådområder Spredt bebyggelse 9.000 t N Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? Nuværende tilstand Inspireret af udkast fra J. Schou, DØRS

Kvotemodel Kvoter skulle skaffe 10.000 tons N i V1+V2 områderne, men modellen var ikke fastlagt Kvælstofudvalget har siden arbejdet med dette ad 2 spor : Kvoter eller alt. virkemidler Kvoter kan baseres på tilført, overskud eller tab til vandmiljø. Den økonomiske effektivitet øges når kvoter kan handles, men miljømæssige effekt flyttes Da miljømål er stedspecifikke er det ikke hensigtsmæssigt Mål er samme marginal omkostning pr. kg reduceret N til fjorden (miljøøko. optimum)

Kvotemodel uden handel Kvote for tab kunne via retention og reduktionskrav i opland omregnes til norm for tildeling Det betyder at fx hvedenormen justeres efter bedriftens geografiske placering Stor variation i normer vil betyde nogen forskel i marginalværdi for N indenfor bedrift og mellem bedrifter. Det giver incitament til snyd, som ikke findes i dag da marginalværdien er mere ensartet mellem bedrifter Kobling til andre virkemidler (vådområder m.m.) er ikke let

Forskellige reduktionskrav ved samme tabsomkostning (140 kr. pr Forskellige reduktionskrav ved samme tabsomkostning (140 kr. pr. kg N i fjorden) Sandjord Lerjord Hvede Vårbyg Vinterbyg Norm i dag Kg N/ha 154 127 115 140 166 139 122 151 Retention 80% -15% -13% -22% -5% -4% -11% -10% 25% -63% -65% -82% -78% -43% -42% -56% -51%

Omsættelighed vil øge reduktionskrav Marginalværdi i kr. pr. kg N tilført marken (ved 140 kr. pr. kg N i fjorden) Sandjord Lerjord Retention 80% 25% Uden ny regulering 6,0 Ideel 12,3 22,2 11,9 Omsættelig 17,2 Omsættelighed vil øge reduktionskrav

Alternative virkemidler (udvalgte) Virkemiddel Areal (1000 ha) Effekt (Kg N/ha) Tons N Yderligere energiafgrøder 35 - 126 50 1.750–6.305 Vådområder 15 113 1.640 Reduceret norm (10%) 2.500 1,8 4.400 Skærpet udnyt. af husdyrgød. efter afgasning (20%) 26.000 t 0,01 /t 260 Yderligere efterafgrøder 180 13 2.300 Mellemafgrøder 240 6,4 1.500 Udtagning af arealer – højbund 110 19 1.800 Udtagning af lavbundarealer 160 2.100

Case : Limfjorden Reduktionskrav for at nå god status var 5.944 tons N Vandplaner indeholder ca. 2.000 tons N så der mangler ca. 4.000 tons N. Landbrugsareal er ca. 500.000 ha Hvordan kan målet opnås og hvad kan en placering efter retention give ?

Eksempel på hvad der kræves i Limfjorden (3.770 tons N) Virkemiddel Gns. retention (ha) Placering på robuste arealer (ha) Yderligere energiafgrøder 12.000 Vådområder 5.700 Reduceret norm (10%) 475.000 324.000 Skærpet udnyt. af husdyrgød. efter afgasning (20%) 4800 tons gylle 4800 tons gylle Yderligere efterafgrøder 1.800 1.100 Mellemafgrøder 44.000 33.000 Udtagning af arealer – højbund 80.000 35.000 Udtagning af lavbundarealer 50.000 40.000 Effekt i alt (tons N) Ca. 4.000

Tanker om Case i Limfjorden Gennemsnitlige omkostninger på omkring 50 – 120 kr. pr. kg N SMART placering vil reducere omkostningerne betydeligt Virkemidler placeres ikke på arealer med høj retention (80-100%) Udtagning af lavbundarealer er ikke nok Udtagning af harmoniarealer er nok ikke nødvendig Hvordan opnås den nødvendige sikkerhed for udpegning ?

NICA – Forskning i nitratreduktion i geologisk heterogene oplande Formål: Ny kortlægning af geologisk strukturer og transport af N i undergrunden og dermed lokalisering af hvor virkemidler placeres for at få den største effekt. På den baggrund analyseres de økonomiske gevinster ved at anvende dette datagrundlag. GEUS er Projektleder 2010 – 2014

Koncept beskrivelse: Øget sikkerhed for lokal regulering færre omkostninger ved kortlægning

Model tilgang : Nye, bedre og billige teknologier til fastlæggelse af N-flow

Ringkøbing Fjord analyse

KONKLUSION De første 9.000 tons N koster ca. 100-125 mio. kr. Landbruget betaler under 20% af omkostningerne i vandplanerne. De næste 10.000 tons N bliver dyrere pr. kg N En omkostning på 60-100 kr. pr. kg N er ikke usandsynlig Et virkemiddel kan være udtagning af arealer, men burde kunne ske uden reduktion i harmoniareal Udtagning af lavbundsarealer er ikke nok

KONKLUSION Hvis kvoter kan handles øger det den miljøøkonomiske effektivitet, men forringer miljøeffekt. Reduktionskravet skal derfor øges Marginalværdi vil variere specielt mellem retentionsgrupper En målrettet indsats vil reducere arealudtagning og omkostningerne Kortlægning og reguleringen på markniveau er en udfordring.

Se mere på www.foi.ku.dk